Atuagagdliutit - 26.03.1993, Side 15

NIVIARSIAQ
15
■ Naalakkersuinermik sulinermi sapiissuseq
pinngitsoorneqarsinnaanngilaq
- Siumullu pisariaqarfiatigut sapiissutsini takutippaa inuiaqatigiinni
allanngortiterinerit pisariaqavissut siuttuuffigigamigit, Nuummi
eqqartuussissuserisoq ilisimaneqarluartoq oqarpoq
Eqqartuussissuserisoq Wil-
helm Malling, Nuuk, nam-
mineq oqarnermisut »naa-
lakkersuinikkut pereersut
misigeriikkallu tunngaviga-
lugit, isummat tunngaviu-
sut pivallaarnagit, eqqarsar-
taaseqarpoq«. Vilhelm Mal-
ling 48-nik ukioqartoq Ka-
laalht Nunaanniissimasorlu
1987-imiit, 1988-imiit nam-
minerisaminik eqqartuus-
sissuserisutut suliffeqarfiu-
teqarluni, nunatsinni parte-
eqarneq eqqarsaatigalugu
mianersortumik isummer-
nermigut suliffini tunngavi-
galugu taamaattussaanini
aamma sapinngilluinnarlu-
gu takutippaa. Tamatumani
angusimasat apeqqutaasari-
aqarput, tamatumanilu qi-
tiulluinnarluni anguniak-
kat anguniarlugit sapiissut-
•simik naammassisaqaru-
sussutsimillu takutitsisima-
nissaq.
- Isumagalu malillugu par-
tiip Siumup sapiissuseq
naammassisaqarumassu-
serlu taakkorpiaat takutis-
simavai inuiaqatigiinnik al-
lanngortiterinissat pisaria-
qavissut, taamatummi
KNI-p allanngortiterneqar-
nera taasariaqarmat, naam-
massiniarneqarneranni.
Naak innuttaasut akornan-
ni annertuumik akerliuner-
nik ersersitsisoqartaraluar-
toq, inatsisartuni naalak-
kersuinikkut qassiiliortoqa-
raluartoq nutaamillu aaq-
qissuussinissaq KNI-p ilua-
nit ilaatigut akerlerineqara-
luartoq Siumup inuutissar-
siornikkut pohtikkini aala-
jangiusimavaa. Tamannalu
isumaqarpoq ullumikkut
inuiaqatigiit iserfigiartuaa-
leratsigit, sunniuteqarluar-
sinnaassutsimik, naammas-
sisaqarsinnaassutsimik niu-
ernermilu nalinginnaasu-
mik atugassaqartitsinissa-
mik imaluunniit ammasu-
nik killilersorneqanngitsu-
millu unammilleqatigiiffiu-
sinnaasunik qitiutitsisut.
Ineriartornerlu tamanna
isumaqarpunga Kalaallit
Nunaata nuannaarutigisa-
riaqaraa, minnerunngitsu-
mik Kalaallit Nunaata nu-
nat tamat akornanni ma-
lunnaatilimmik saqqumi-
laartinneqalissappat. Nali-
liineranut aamma pingaaru-
teqarluinnarpoq naalakker-
suisuusut Siumukkormiu-
nit siulersorneqartut tama-
tumunnga peqatigitillugu
»saperunnatik« suliassaq ti-
gusimammassuk aalisariu-
taatitta pisassanut pisaria-
qavissumik annertoqisumil-
lu naleqqussarneqarnissaat.
- Isumaqarpunga allanngor-
titerinerit pissusissamisoor-
tumik iluatsissimasut, naak
inuiaqatigiinni kikkunnut
tamanut annernarsimaga-
luartoq Kalaallit Nunaata
inuiaqatigiinnit sippoqan-
gajattumik pigissaartuniit
inuiaqatigiinnut annikinne-
rusumik aningaasaqarniar-
nikkut periarfissalinnut
ikaarsaariarsimanerat. Ki-
siannili tassa sakkortuumik
aningaasaqarniarnermik
aqutsinerup peqateqartin-
neqarsimasullu niuernermi
nalinginnaasumik atugassa-
rititaasut atorlugit inuiaqa-
tigiit naammassisaqarsin-
naanerusunngorlugit al-
lanngortiterinernik ilaati-
gut kingunerisussaavaa Ka-
laallit Nunaat Savalimmiu-
tulli inissisimalernaviann-
gimmat, tassa pisinnaasani
sinnerlugit akiitsoqalerluni.
Kikkut tamarmik partiiat
Wilhelm Malling aamma
isumaqarpoq naalakkersui-
sut ataatsikkut kimilimmik
naammassisaqarfiusumillu
ajornartorsiutinik qaangii-
niartarsimanerat aamma
tunngaveqartoq partiip Siu-
mup inuttaqarnikkut kati-
gigaaneranik.
- Uani partii pineqarpoq tu-
pinnaannaartumik pikko-
rissorpassuamik inuttalik
tamatumunngalu peqatigi-
tillugu partii ukiumikkut
annertuumik siammarsima-
sunik ilaasortalik. Partii ua-
ni pineqarpoq naalakkersui-
nermik sulinermik misilit-
tagartuunik »terianniapa-
laanillu« ilaasortaaffigine-
qartoq, tassaalinngisaan-
narsimasorli politikeritoq-
qat kisimik partiiat. Tama-
tumani aamma pingaarute-
qarpoq erseqqissassallugu
partiip aamma sapiunnani
naalakkersuinermik sulial-
ht inuusunnerit periarfissit-
tuarsimammagit akisus-
saallmnillu tuniorartuarlu-
git. Tamanna partiini allani
assut ajornartorsiutaasima-
gunarpoq. Ilaasortat taama
ukiumikkut katitigaasima-
nerat pitsaasumik ineritita-
qarfiusumillu oqaloqatigiin-
nissanut pitsaanerpaamik
periarfissiivoq, periarfissa-
qartuarporlu misilittakkat
ilisimasallu piumassutsi-
mut takorluuisinnaaner-
nullu inuusuttuniittunut
ataqatigiissinneqarnissaan-
nut. Taamaalilluni aamma
partii piareersimajuarpoq
ukiut ingerlanerini nu tar-
te rneqartuarnissaminut.
Inuusuttut aallussigit
Kommunalbestyrelsinut qi-
nersilernermut atatillugu
Wilhelm Malling ataatsimik
kissaateqarpoq kaammat-
tuuteqarlunilu.
- Inuusuttut aallunneqarta-
riaqarput. Ilinniartitaaneq
tamaat eqqarsaatigalugu
aallunneqartariaqarpoq.
Kalaallit Nunaat nunanut
allanut sanilliutissagutsigu
inuiaat ikittuunngupput
namminerisaminnillu oqaa-
seqarlutik. Taamaattumik
inuit nukittuut piumasari-
neqarput Kalaallit Nunaat
silarsuarmioqatigiinni an-
nertunerusumik sunniute-
qalissappat. Taamaattumik
pingaar u tileruj ussuuvoq
ilinniartitsissutini assi-
giinngitsuni ilinniartitsine-
rup nukittorsarneqarnis-
saa. Oqaatsinik ilinniartitsi-
neq sakkortusarneqartaria-
qarpoq - minnerunngitsu-
mik tuluit oqaasiinik, kisi-
annili aamma kisitsisitigut
kemimilu pikkorinneruler-
tariaqarpugut. Pingaaruti-
lerujussuuvoq inuusuttor-
tatta naammattumik im-
minnut tatigisinnaanissaat
nunami takornartami ilin-
niaqqinnertik ingerlatissa-
gunikku. Taamatullu aam-
ma pingaartigaaq inuusut-
Advokat Wilhelm Malling,
Nuuk, er som han selv ud-
trykker det »mere pragma-
tisk politisk indstillet, end
ideologisk orienteret«.
- Den 48-årige Vilhelm Mal-
ling, der har opholdt sig i
Grønland siden 1987 og si-
den 1988 har drevet egen ad-
vokatvirksomhed, mestrer
sin metirs disikretion, når
talen falder på partipolitik.
Her er det kombinationen af
resultater, der tæller, og
modet, viljen til at nå dem,
der er afgørende.
- Og netop det mod og den
vilje til at gennemføre de
helt nødvendige samfunds-
omlægninger, som struk-
turændringerne af KNI er
udtryk for, har Siumutpar-
tiet præsteret. Trods heftige
protester i befolkningen, po-
litiske stormløb i landstin-
get og intern modstand i
KNI stod Siumut fast på sin
erhvervspolitik. Og det bety-
der, at vi nu er på vej ind i et
samfund, hvor effektivitet,
produktivitet og kommerci-
alisme, eller åben og fri kon-
kurrence vil være nøglebeg-
reber. Og den udvikling tror
jeg, Grønland skal være glad
for.Ialt fald hvis Grønland
tut paasitissallugit ilinnia-
gassat arlaqaqisut iluanni
pikkorissarnissaq nunani
internationalt skal markere
sig, siger Wilhelm Malling.
I hans vurdering vejer det
også tungt, at det siddende
Siumutledede landsstyre
samtidig har taget den
kamp, som de meget store,
men også meget nødvendige
tilpasninger af fiskerflådens
kapacitet, har affødt.
- Jeg mener, at omvæltnin-
gerne er lykkedes på en for-
nuftig måde, om end det har
været hårdt for stort set alle
grene af samfundet at om-
danne Grønland fra et høj-
konjunktursamfund til et
samfund med mere besked-
ne økonomiske muligheder.
Men netop den stramme fi-
nanspolitiske styring, kom-
bineret med omlægningerne
til et mere effektivt sam-
fund, underkastet markeds-
økonomiske vilkår, betyder
at Grønland sikkert undgår
det »gældsmorads«, som
Færøerne er havnet i.
Et bredt parti
Wilhelm Malling forbinder
iøvrigt den på en gang hånd-
faste og effektive måde,
landsstyret har grebet pro-
blemerne an på, skal ses i
sammenhæng med Siumut-
allani ilinniagaqarnermi, ta-
matumani pivara ilisimasa-
nik paasisimasanillu nunani
allani pissarsisinnaanissaq
Kalaalit Nunaannut iluaqu-
taasussanik, taakkumi Ka-
laallit Nunaata inukissutsi-
migut killilimmillu inuutis-
sarsiutitigut tunngavissa-
qarnermigut ullumikkut pi-
ginngimmagit. Taamaattu-
mik: Inuusuttut periarfis-
sitsigit!
- Tamanna aamma atuup-
poq timersorneq eqqarsaati-
galugu. Timersorneq inuu-
suttunik nukittuunik peq-
partiets personsammensæt-
ning.
- Vi har her et parti med
utrolig mange dygtige folk
og så samtidig et parti med
en god aldersspredning. Vi
har et parti, der tæller me-
get erfarne og drevne politi-
kere, uden at det har udvik-
let sig til et »gammel-
mands-parti«. Og lige så vig-
tigt har vi et parti, der har
turdet give yngre politikere
en chance og et ansvar. Det
har det tilsyneladende kne-
bet med hos de fleste øvrige
partier. Netop aldersspred-
ningen skaber mulighed for
en god dialog. Der er mulig-
hed for at kombinere erfa-
ring og viden med dn dyna-
mik og fantasi, der hører
ungdommen til. Dermed
står partiet også godt rustet
til at undgå generationsskif-
teproblemer ad åre.
Sats på de unge
Wilhelm Malling har et øn-
ske og en opfordring i for-
bindelse med det foreståen-
de kommunal valg.
- Der bør satses på de unge.
Der bør satses på hele un-
dervisningssektoren. Grøn-
land er målt med internatio-
qissunillu pilersitsisinnaa-
voq, Kalaallit Nunaata silar-
suarmioqatigiinnit ilisimaa-
rineqarnerulerneranut aq-
qutissiueqataasinnaasunik.
Aningaasaliineq kisitsisita-
lerneqarsinnaanngitsoq,
qularutissaanngilluinnartu-
milli pissarsissutaalluartus-
saq, Wilhelm Malling nagga-
siivoq.
nåle alen et beskedent
sprogområde med en lille be-
folkning. Og det kræver
stærke mennesker, hvis
Grønland skal markere sig.
Derfor er det vigtigt, at un-
dervisningen i en række fag
styrkes. Det gælder om at
intensivere sprogundervis-
ningen - måske navnlig i en-
gelsk. Det er vigtigt, at vore
unge har selvtilliden i orden,
når de skal videreuddanne
sig i et fremmed land. Og li-
ge så vigtigt er det at bibrin-
ge de unge en forståelse af
nødvendigheden af inden for
en lang række fag, at dygtig-
gøre sig under udlandsop-
hold. At få tilført den viden
og knowhow, som Grønland
med sit befolkningsunder-
lag og begrænsede erhvervs-
underlag ikke råder over.
Derfor: Gi’ de unge en chan-
ce.
- Også når det gælder idræt-
ten. Den kan bidrage til en
stærk og sund ungdom, der
samtidig kan være med til at
markere Grønland interna-
tionalt. En investering, der
ikke kan sættes beløbsstør-
relser på, men som med ga-
ranti er god, tilføjer Wilhelm
Malling.
Vilhelm Malling
■ Politik har noget med mod at gøre
- Og Siumut præsterede det fornødne mod, da partiet satte sig i spidsen for
de helt nødvendige samfundsomlægninger, siger kendt advokat fra Nuuk