Atuagagdliutit - 26.03.1993, Page 16

Nunatsinni timersorneq qanoq
aamma ineriartortinneqarsinnaava?
All.: Kim Godtfredsen
Ukiorpassuarni nunatsinni
timersuutit assigiinngitsut
ineriartortinneqartuarsi-
mapput, an gusallu nunanut
assigiinngitsunut naller-
suunneqarnissaat annikit-
suarakasiugaluartoq inut-
tussuserput eqqarsaatigalu-
gu timersornerup soqutigi-
I mange år har vi fortløben-
de udviklet en del idrætsgre-
ne her i vort land, og selv om
de opnåede resultater i for-
hold til andre nationer ikke
er til at råbe hurra for, så er
interessen for idrætsudøvel-
se meget stor i forhold til be-
folkningstallet. Idrætsudø-
verne i vort land er nok de
mest nøjsomme - i forhold til
andre nationers idrætsudø-
vere. Vi har ikke mulighed
for at kappes med hinanden
flere gange om året på grund
af de store afstande mellem
de beboede steder samt fordi
transportmulighederne er
vanskelige og alt for dyre.
Men på trods heraf bliver
konkorrenceudøvernes re-
sultater mærkbart bedre og
bedre og heri har de trænere
og medarbejdere i de enkelte
idrætsforeninger på kysten
blandt dem, der har størst
indflydelse for børns og un-
ges idrætsudøvelse. Ikke
mindst har forældrene i de
senere år været med til at
sætte skub i deres børns
muligheder for idrætsudø-
velse og er således medvir-
kende til den fortsatte ud-
vikling og information om
idræt.
Børn og forældre
At forældrene samtidigt føl-
ger med i børnenes begyn-
neqarnera annertoorujus-
suuvoq. nunatsinni timer-
sortartut tassaagunarput ti-
mersortartoqatiminnit nu-
nanit allaneersunit naam-
magittarnerpaat. Ukiumut
arlaleriarlutik unammersu-
arnissanut periarfissaqar-
neq ajorput, nunap isorartu-
dende idrætsudøvelse er me-
get vigtig. Som idrætsudø-
ver er det meget vigtigt, at
man fra starten på en eller
anden måde får opbakning
indtil man senere hen kan
klare sig selv.
Forældrene bør styrke
een i glæden over sin idræt
og vilje til at udøve denne
samt at de bør være dem,
der giver børnene det mang-
lende udstyr i deres udøvel-
se. En bitte ting kan være
dyr, men selv en lille ting
kan være en meget stor ting,
set fra børnenes side!
Skolen
Folkeskolen er alt for spar-
som med idrætsarrange-
menter. Folkeskolen bør
være et af centrene for ud-
viklingen af idrætten.
Det er f. eks. kendt i Dan-
mark, at børnene har svøm-
metimer i svømmehallerne.
Vi har ikke svømmehaller i
Grønland og det ville være
meget svært at realisere
svømmehaller i alle kommu-
ner, men vi kan i en stor del
af året tage skiene på og
udøve denne idræt lige uden
for døren og denne gode mu-
lighed må vi bruge på en po-
sitiv måde.
Skisporten, som nogle
kalder for vor største
idrætsgren, bør blive ske-
nerujussua aqqutissallu
ajornakusoornerujussui
akisunerujussuilu pissuti-
galugit.
Taamaakkaluartoq
unammisarnerni peqqataa-
sartut pitsanngoriartorneri
malunniuteqartorujussuup-
put, tamatumanilu sineris-
malagt og det er uomtviste-
ligt, at den kan have en me-
get stor betydning. Denne
sport kan drives overalt i
vort land og folk har råd til
den!
Den fysiske og psykiske
udvikling bliver meget stør-
re via idræt og dette kan væ-
re det tiltag, der skal til for
at styrke folkeskolen yderli-
gere og for at samfundet får
et bedre indblik i et sundt og
mere levedygtigt liv.
Udvikling via trænere
Det er af stor betydning, at
børnene trænes af trænere
samtidig med at de begynder
på at udøve en idræt. Der er
mange frivillige trænere i
vort land. De er uundværli-
ge. Men der lindes også træ-
nere, der anvender hele de-
res fritid - og mere til - til
denne gerning. Da det er et
meget vanskeligt job at være
træner for børn, mener jeg,
at vi må gå igang med at til-
rettelægge foreningstræ-
nernes indsats i samarbejde
med vedkommendes ar-
bejdsplads, således at udvik-
lingen af trænerarbejdet
kan fortsætte i den positive
retning, uden at man behø-
ver at forhaste sig af den
grund. En tilrettelagt træ-
nerindsats er en alt for sjæl-
sami meeqqanik inuusuttu-
aqqanillu aallussilluarlutik
peqatigiiffinni sullissisuu-
sut sungiusaasullu sunniu-
teqqaarnerpaajusunut
ilaapput, minnerunngitsu-
millu ukiuni kingullerni an-
gajoqqaat meeqqaminnut ti-
mersuutinik assigiinngitsu-
nik periarfissaqartitsisut pi-
sooqataanngitsuunngillat,
ineriartortitsinermufiu
qaammarsaaqataallutik.
Meeqqat
angajoqqaallu.
Meeqqat timersuutinik in-
gerlataqalerneriilutigalugu
angajoqqaat malinnaatitaa-
nissaat pingaaruteqartoru-
jussuuvoq. Timersorluni ar-
laatigut kaammattortilaar-
tuarniassaq pingaaruteqar-
den vare og trænger til kon-
kret realisering.
Fremtiden
Hvis man i fremtiden ikke
sætter store forandringer
igang inden for sporten og
ikke kommer med større
økonomisk støtte, så vil ud-
viklingen stå i stampe. Man
kan først forvente livligere
torujussuuvoq siunissami
aallussilluni namminersin-
naalernissaq tikillugu. An-
gajoqqaallu tassaasussaap-
put timersuutigisap nuan-
nersuuginnamissaanik piu-
massuseqartuarnissamullu
nukittorsaasussat kiisalu ti-
mersornermi atortunik
atortussanillu amigaatigisa-
nik tunisisuusussat. Sumi-
ninnguaq akisusaralua-
qaaq, kisianni sumininngu-
aq aamma meeqqat isaan-
niit sunarujussuusarpoq!
Atuarfik.
Meeqqat atuarfiat eqqarsaa-
tigissagaanni timersorne-
rup tungaatigut aaqqissuus-
sinerit annikippallaarujus-
suaqaat. Meeqqat atuarfiat
tassaanerulertariaqarpoq
timersornerup ineriartuaar-
nerata qitigisaasa ilaat.
Naluniqanngilaq soorlu
Danmarkimi meeqqat na-
luttarfinni naluttarnerat
atuarnermut ilaatinneqar-
tartoq. Nunatsinni nalut-
tarfeqanngilagut aammalu
kommunini tamani piviu-
sunngortinneqarnissaa
ajornakusoortorujussuullu-
ni, kisianni silatinnguatsin-
ni ukiup ilarujussuani siso-
udvikling når der kommer
forskellige former for
sportstiltag gennem skolen.
Jeg er jo vidende om, at det
ikke er kun mig, der har øn-
ske om at realisere denne
tanke. Jeg kender jo en hel
del, der også ønsker skema-
lægning af forskellige
idrætsformer, idet vi er vi-
dende om, at der findes
raaserluta timersorsinnaa-
vugut, periarfissatsialallu
tamanna atorluartariaqar-
parput. Sisorarneq nunat-
sinni timersuutit pingaar-
nersaattut taaneqartartoq
atuarnermut ilaatillugu in-
gerlatilerneqarsinnaagalu-
arpoq, pinngitsooranilu
sunniuteqarsinnaalluaqalu-
ni. Tamannami nunatsinni
tamavimmi ingerlanneqar-
sinnaavoq, akissaqartinne-
qarlunilu!
Timersorneq aqqutigalu-
gu timikkut tarnikkullu ine-
riartorneq annerujussuu-
sarpoq, tamannalumi nu-
natsinni meeqqat atuarfiisa
suli nukittorsaqqinnissaan-
nut ammaasuusinnaavoq
siunissami inuiaqatigiit
peqqissuunermik inuuner-
miUu nukittuumik qaam-
maasaqarnerulernissaat eq-
qarsaatigalugu.
Sungiusaasoqarluni
ineriartorneq.
Meeqqat timersornermik
aallussilernerat ilutigalugu
sungiusaasoqarnissaat pin-
gaaruteqarluinnartuuvoq.
Nunatsinni sungiusaasor-
passuaqarpoq sunngiffimmi
ingerlatsisunik.
Tamakkua pinngitsoor-
neqarsinnaanngillat. Sun-
giusaasoqartarporli aamma
suliarujussuanngortitsisi-
masunik sunngiffinnguar-
tik tamaat, sulilu aamma,
sulerululersim asunik.
Meeqqanik sungiusaaso-
qarneq imaannaanngitsoru-
jussuummat isumaqarpun-
ga, peqatigiiffimmi sungiu-
saasuusup suliffigisaa ikio-
qatigalugu aaqqissuussiso-
qarsinnaanera, taamaalillu-
ni sungiusaalluni ineriar-
tortitsinerup tuaviupilun-
nertaqanngitsumik inger-
lanneqarnissaa ilorraap
tungaanut ingerlaqqinnias-
sammat. Taamatut inger-
latsineq qaqutigoorpallaa-
qaaq piviusunngortinnis-
saalu pimoorunneqartaria-
qalerluni.
Siunissaq.
Ukiut aggersut eqqarsaati-
galugit timersornerup ilua-
ni allannguisoqarujussu-
anngippat aningaasanillu
amerlanerusunik tapiiso-
qartalinngippat taamatut
ineriartuaarneq ingerlaru-
saartuassaaq. Atuarfiillu
aqqutigalugit arlaatigut
iliuuseqartoqarpat aatsaat
ineriartornerup eqiingane-
rusumik siuariartornissaa
ilimanaateqarneruvoq. Na-
lunngilarami uangaan-
naanngitsoq eqqarsaat
taanna piviusunngortissal-
lugu kissaateqartuusoq. Na-
lunngisarpassuaqarpunga-
mi timersornerup atuarfim-
mut ilaatinneqarnerunis-
saanut kissaateqartuusoq,
nalunnginnatsigumi atuar-
torpassuaqartoq atuakka-
nik sammisaqarnerminni
pissarsineq aj or tunik kisi-
annilu timikkut tarnikkullu
timersornissaminnik pisari-
aqartitsisunik.
Siunnersuutissarpassua-
qaraluarpunga kisianni aa-
juku ilamerngi!
Kim Godtfredsen
mange elever, der ikke får
noget ud af de boglige sysler,
men har behov for idrætsu-
døvelse både på legeme og
sjæl.
Jeg har ellers mange an-
dre ikke helt færdige forslag
og ovenstående er bare en
del af dem!
Sunngiflimmi piflissaq annertooq Lailap erinarsornermut atortarpaa, Kim-illu timersor-
nermut. Taamaattoq aamma angerlarsimafTimmi nunannisaqatigiinnissamut piffissaqar-
tarpoq.
Selvom Laila bruger en delaf sin fritid på sang, og Kim sin fritid på sport, bliver der alligevel
tid til hjemlig hygge.
Hvordan kan idrætten i
Grønland også udvikles?
Af: Kim Godtfredsen
SIUMUP ilinniartitaanikkut timersornikkullu politikkia
inuusuttunut timersornikkut piginnaaneqarluartunut pe-
riarfissiilluarpoq timersuutip ilinniarnerullu ataatsimut
aallunnissaannut. Nuannerpoq pissutsit uatsinnut atuut-
tutnunani allaniikkaangatta oqaluttuarisinnaallugit - soor-
lu uani takuneqarsinnaasutut Seattlemi marathon-ertunut
peqataagama.
Aajuna apuunnissannut 50 meteriinnanngorikka.
Med SIUMUTs uddannelses- og idrætspolitik har unge eli-
teidrætsudøvere mulighed for en god kombination mellem
idræt og uddannelse. Det er glædeligt at kunne berette om
vore vilkår, når vi er ude i verden, som her hvor jegmangler
50 m af et marathonløb i Seattle.