Atuagagdliutit - 14.04.1993, Qupperneq 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN

NR. 42 1992

Kalaalit Nunaanni Suliffissaqartitsinermut Aningaasaateqar-
fik pilersinneqarsimavoq anguniagaralugu Kalaallit Nunaani
innuttaasut nunaqavissut suliffissaqartinnissaasa siuarsar-
nissaa, suliffiit pioreersut attatiinnarnissaasa peqataaffigine-
ratigut suliffinnillu nutaanik pilersitsinikkut.
Siunertat anguneqarnissaannut aningaasaateqarfik ta-
piissuteqarsinnaavoq imaluunniit taarsigassarsisitsisinnaal-
luni, imaluunniit toqqaannartumik aningaasaliissuteqarsin-
naalluni.
Tapiissuteqarfigineqarnissamik qinnuteqaatit, pilersaa-
rusiaq sukumiisumik allaaseralugu makkunanngalu paasis-
sutissartalik:
• siunertaq,
• sumiiffik,
• nammineq aningaasaatit annertussusaat,
• sulisut amerlassusaat,
• Kalaallit Nunaanni nunaqavissut amerlassusaat,
• ingerlatsiviup qanoq ittuulluni pilersinneqarsimanera
(soorlu A/S, ApS imaluunniit inuup ataatsip ingerla-
taatut),
• naatsorsuutit kingulliit (kukkunersiorneqarsimasut)
missingersuusiallu nuutinneqarnerat,
• aningaasat sumut atorneqarnissaannik paasissutis-
sat,
• aningaasat taarsigassarsiatut, tapiissutitut aningaa-
saliissutitulluunniit piniarneqarnerannik paasissutis-
sat,
• ingerlatsivimmut suli aallartinneqarsimanngitsumut
nammineq aningaasaatit annertussusaat piler-
sarummut aningaasaliissutinut tamarmiusunut sanil-
liullugit,
• Tuniniaavissanut/unammillerneqarnermut pissutsit
nassiunneqassaaq Suliffissaqartitsinermut Aningaasaa-
teqarfiup siulersuisuinut. Qinnuteqaatit, paasissutissanik
qulaani taaneqartunik imaqanngitsut pimoorullugu suliari-
neqarnissaat naatsorsuutigineqassanngilaq.
Qinnuteqaatit allattoqarfimmut anngutereersimassapput
kingusinnerpaamik 6. maj 1993.
\
Beskæftigelsesfonden i Grønland er oprettet med det formål
at fremme beskæftigelsen af den i Grønland fast bosidden-
de befolkning ved at medvirke til bevarelse af eksisterende
og oprettelse af nye arbejdspladser.
Til opfyldelse af formålet kan fonden yde tilskud eller lån,
eller foretage direkte investeringer.
Ansøgninger om støtte, bilagt detaljeret beskrivelse af
projektet med oplysninger om:
• formål,
• hjemsted,
• størrelse af egenkapital,
• antal beskæftigede,
• hvor mange er fast bosiddende i Grønland,
• virksomhedens etableringsform (ex. A/S, ApS eller
enkeltmandsvirksomhed),
• kopi af seneste (reviderede) regnskab, henholdsvis
budget,
• oplysninger om, hvad beløbet skal bruges til,
• oplysninger om beløbet ønskes i form at lån, tilskud
eller investering,
• for uopstartet virksomhed egenkapitalens størrelse i
forhold til projektets samlede finansiering,
• markedsforhold/konkurrenceforhold,
sendes til Bestyrelsen for Beskæftigelsesfonden. Ansøgnin-
ger, der ikke indeholder ovennævnte oplysninger kan ikke
forventes realitetsbehandlet.
Ansøgninger må være sekretariatet i hænde senest den
6. maj 1993.

Beskæftigelsesfonden I Grønland
Grønlands Hjemmestyre
Personaledirektoratet
Postboks 1039, 3900 Nuuk
KALAALLIT NUNAANNI SULIFFISSAQARTITSINERMUT ANINGAASAA-
TEQARFIK ingerlatsiviuvoq nammineq pigisoq, anguniagaraalu toqqaan-
nartumik aningaasaliissuteqarnikkut, tapiissuteqarnikkut taarsigassarsi-
sitsinikkulluunniit Kalaallit Nunaanni innuttaasut nunaqavissut sulias-
saqartinnissaannik siuarsaanissaq, Kalaallit Nunaanni suliffiit pioreersut
attatiinnarneqarnissaannik peqataanikkut kiisalu suliffinnik nutaanik
pilersitseqataanikkut.
BESKÆFTIGELSESFONDEN I GRØNLAND er en selvejende institution,
hvis formål er gennem direkte investeringer, ydelse af tilskud eller ydelse
af lån, at virke til fremme for beskæftigelsen af den i Grønland fast bosid-
dende befolkning ved at medvirke til bevarelse af eksisterende samt
oprettelse af nye arbejdspladser i Grønland.
Zink afløser fisk som
vor vigtigste eksport
Der kræver investeringer på tre milliarder kroner, inden
et raffianderi i Nuuk har støbt den første zinkbarre
NUUK(KK) - De tre lands-
styremedlemmer Emil Abei-
sen, Kuupik Kleist og Ove
Rosing Olsen sad med øjne
så store som tekopper, da de
forleden orienterede om
landsstyrets »Ja« til det vi-
dere planlægningsarbejde
omkring et zinkraffianderi i
Nuuk. Og der var da også
store tal og flotte fremtidsvi-
sioner indeholdt i beslutnin-
gen, som stadig i et års tid
lader en bagdør stå åben for
Grønland, hvis modet svig-
ter.
Det vil kræve investerin-
ger på til sammen tre milli-
arder kroner, inden et raffi-
naderi i Nuuk støber den
første zinkbarre.
Deraf skal Grønlands
Hjemmestyre betale de 860
millioner kroner. Pengene
skal først om fremmest bru-
ges til en udbygning af vand-
kraftværket i Buksel]orden,
mens 35 millioner kroner
skal bruges til at føre vej,
vand og elektricitet ud til det
sted tæt ved Nuuk, hvor
zinkrafflanderiet skal place-
res. Hjemmestyret skal i gi-
vet fald investere pengene i
årene fra 1994 til 1998.
- Vi har jo lidt på kiste-
bunden, siger landsstyre-
medlemmet for økonomi
Emil Abeisen. Derfor regner
vi med at kunne hente pen-
gene over de allerede afsatte
udlåns- og anlægsreserver
for perioden, - uden det går
ud over vore planer om årli-
ge overskud på 150 millioner
kroner på finansloven.
Arbejdspladser
og eksport
TU gengæld får Grønland
varige arbejdspladser, hvis
eksistens rækker langt ind i
det næste århundrede. An-
læggelsen af raffinaderiet
kræver fra 180 ansatte i
1994 tU 580 ansatte i 1996.
Driften af værket kræver
380 ansatte, heraf 90 fag-
lærte, 280 ufaglærte og 10
tilkaldte medarbejdere.
Grønland får også en sta-
bU eksportvare, som ikke er
så sårbar overfor verdens-
markedets priser og natu-
rens luner som torsk og re-
jer. De nyeste planer taler
om et raffianderi, som kan
producere 150.000 tons
zink. Det kræver en import
på 600 millioner kroner af
300.000 tons zinkkoncen-
trat fra de arktiske miner i
Canada. TU gengæld kan det
forarbejdede zink eksporte-
res for 1.200 millioner kro-
ner. Det betyder en værditU-
vækst i det grønlandske
samfund på 600 millioner
kroner.
TU sammenligning kan
nævnes, at Grønlands eks-
port af torsk i de gode år
1989 og 1990 beløb sig tU
små 500 millioner kroner.
Og nu er torsken - og eks-
porten væk. Det vU givet i
nogle kredse kræve en bety-
delig tilpasning, når zinken
udkonkurrerer torsk og re-
jer som Grønlands vigtigste
eksportvare, men det er en
helt anden historie...
Gå i gang
- Landsstyret har meddelt
Platinova A/S, at hjemme-
styret finder planerne om et
zinkraffinaderi meget inter-
essante, siger de tre lands-
styremedlemmer EmU Abei-
sen, Kuupik Kleist og Ove
Rosing Olsen.
- Hjemmestyret finder det
derfor formålstjenligt, at
der arbejdes videre med et
egenligt lønsomhedsstudie,
der skal finansieres af Plati-
nova, understreger trojka-
en.
Dette planlægningsarbej-
de tilrettelægge på en sådan
måde, at der skal kunne
træffes endelig beslutning
om etableringen af et zink-
raffinaderi i Nuuk senest i
foråret 1994. Landsstyret
har altså ladet en bagdør stå
åben i endnu et år.
Plationovas direktør Bob
Gannicott siger tU AG, at
lønsomhedsstudiet over det
næste år vU koste et sted
mellem 10 og 15 millioner
kroner.
Til gengæld bruger Grøn-
lands Hjemmestyre i samme
periode otte millioner kro-
ner til en nærmere undersø-
gelse af såvel mulighederne
som betingelserne for at
skaffe energi fra vandkraft-
værket i Bukse fjorden tU
zinkraffinaderiet, ligesom
hjemmestyret ser nærmere
på den infrastruktur, som er
nødvendigt for at sætte raf-
finaderiet i drift.
Hjemmestyret peger i dag
på tre mulige placeringer af
zinkrafflanderiet. l.prioritet
har en placering i Godthåb-
fjorden ved foden af LUle
Malene, men værket kan og-
så ligge i Malenebugten eUer
ved indsejlingen tU Kobbe-
f] orden.
Hjemmestyret vU i samar-
bejde med Nuuk kommune
igangsætte den nødvendige
lokalplanlægning. Det sker
for at få en hensigtsmæssig
placering af raffinaderiet, li-
ge som der skal findes en løs-
ning på det store boligbehov,
som opstår både i anlægsfa-
sen og i driftsperioden.
Visionerne
- Zinkraffianderiet er det
største erhvervsudviklings-
projekt, som vi har set i
Grønland i 1990-erne, siger
Abeisen, Kleist og Rosing
Olsen. Og det kræver et poli-
tisk valg meUem økonomi-
ske og beskæftigelsesmæssi-
ge fordele og mUjømæssige
ulemper ved et industrian-
læg.
- Hidtil har mineraludvin-
ding og turisme været anset
for at rumme de største mu-
ligheder for erhvervsudvik-
ling i Grønland. Metalpro-
duktion, som bruger energi-
en fra vandkraftværket i
Buksefjorden, er nu også en
reel mulighed for den frem-
tidige erhvervsudvikling, ik-
ke alene i Nuuk men i hele
Grønland. Dels er der store
vandkraftreserver gemt
mange steder i Grønland, og
dels er der store udvindings-
aktiviteter i det arktiske Ca-
nada, som transportmæs-
sigt ligger tæt på Grønland.
Giv miljøet en chance
- Hvad så med miljøet?
- De miljømæssige spørg-
mål ved selve produktionen
af zink og ved den efterføl-
gende deponering af affaldet
vil blive behandlet i henhold
til den grønlandske miljølov-
givning, siger de tre lands-
styremedlemmer.
- Det er et hovedprincip,
at forureneren selv afholder
alle omkostninger til fore-
byggelse, imødegåelse og be-
kæmpelse af de uønskede
påvirkninger af miljøet, som
et zinkrafainderi vil medfø-
re. Det gælder i hele værkets
levetid fra etableringen over
driften til nedlukningen.
Både Platinova og hjem-
mestyret lægger vægt på, at
de miljømæssige overvejel-
ser foregår på et højt gensi-
digt informationsniveau. Li-
geledes skal Platinova og
hjemmestyret indgå i en
åben dialog med befolknin-
gen i Nuuk og dens interes-
seorganisationer. Platinova
og hjemmestyret har allere-
de orienteret Grønlands Ar-
bejdsgiverforening, lønmod-
tagerorganisationen SIK, fi-
sker- og fangerorganisatio-
nen KNAPK og trawleror-
ganisationen APK om pro-
jektet.
Taxp^ Grænsepladebiler
til omgående levering
jax Free
cars Einer Hanse
Ring el. skriv efter et tilbud.
Postboks 141
-j Jonkobingvej 5
Hansen ApS DK- 5700 Svendborg
Tlf.: + 45 62 21 64 00/+ 45 62 21 64 66 - Telefax: + 45 62 22 94 64 - Telex: 58171