Atuagagdliutit - 14.04.1993, Síða 10

Kaiaallit politikkianni Akulliit Partiiat jokeriuvoq nutaaq, Akulliit Partiaat er den nye joker i grønlandsk politik, men
partiillu ilusaa erseqqissumik aaqqissagunikku nuna ta- kan den løse partimodel klare at skabe et landsdækkende
makkerlugu partiinngorsinnaanerluni? parti? (Ass./Foto: Knud Josefsen)
Jokeren i politik
Valgeksperten, adjunkt Finn Breinholdt Larsen,
analyserer kommunevalgets resultat for de enkelte
partier: Et urokkeligt Siumut, IA i fortsat fremgang,
Atassut i fortsat tilbagegang og så jokeren Akulliit Partiiat
SIUMUT: Siumut havde på
flere måder et godt valg.
Ganske vist gik partiet et
par procent tilbage i forhold
til kommunevalget i 1989
(fra 42% til 40%) og mistede
3 pladser i kommunalbesty-
relserne. Men normalt sli-
der det jo på et parti at være
regeringsparti. Ikke mindst
i nedgangstider, hvor de
upopulære beslutninger er i
overtal i forhold til de popu-
lære. Så det kunne være
gået meget værre. Ved
landstingsvalget i 1991 fik
Siumut 37% af stemmerne.
Set på den baggrund er par-
tiet nærmest gået styrket ud
af dette valg. Det gælder og-
så, når man ser på antallet
af borgmesterposter. Før
valget havde Siumut 12 ud
af 18 borgmesterposter.
Som det tegner nu, vil Siu-
mut komme til at beklæde
15 borgmesterposter i de nye
kommunalbestyrelser. Fire
nye poster er snuppet fra
Atassut (Tasiilaq, Narsaq,
Kangaatsiaq, Qasigiann-
guit), der kun har borgme-
sterposten i Aasiaat tilbage.
I Qeqertarsuaq måtte man
til gengæld overlade borg-
mesterstolen til Akulliit
Partiia.
Ser man på de 66 valgkred-
se, hvor Siumut stillede op,
er billedet ret broget. I 27
valgkredse vandt man stem-
meandele, mens man tabte
stemmeandele i 36 valg-
kredse. I 3 bevarede man
stillingen uændret. Den
samlede tilbagegang er altså
et resultat af både fremgang
og tilbagegang.
Man kan måle et parties
styrke på mange måder. Een
måde er at se på, hvor man-
ge steder partiet er størst.
Ved kommunevalget i 1989
var Siumut det parti, der fik
størst vælgertilslutning i 49
ud af 76 valgkredse. Ved det-
te valg blev man nummer 1 i
50 valgkredse.
Hvad er forklaringen på Siu-
mut’s tilsyneladende urok-
kelighed? Siumut har ledet
landet siden 1979. På trods
af alle problemerne kan den
konstante vælgertilslutning
vel tages som et udtryk for,
at en stor gruppe i befolk-
ningen er rimelig tilfreds
med den måde, man har sty-
ret skuden på. Men det er
ikke nok at have en fornuf-
tig politik eller egnede lede-
re. Hvis sympatien skal om-
sættes i stemmer og manda-
ter, skal der organiseres. Og
det kan Siumut. Kun i 10
valgkredse stillede partiet
ikke op. 98% af alle vælgere
i landet, havde muligheden
for at sætte deres kryds ved
Siumut. Det var der ingen af
de andre partier, der kunne
præstere.
INUIT ATAQATIGIIT:
Mens Siumut sidder på sin
urokkelige vælgerklippe, er
Inuit Ataqatigiit forvænt
med at erobre nye vælgere
ved hvert valg. Dette valg
var ingen undtagelse. 18% af
stemmerne blev det til mod
14% i 1989. Det gav 10 nye
mandater, så nu har man 28
ud af 92 pladser i kommu-
nalbestyrelserne. Mange
unge stemmer på Inuit Ata-
qatigiit, og det er een af for-
klaringerne på partiets
fremgang ved de sidste man-
ge valg. Den »naturlige« ud-
skiftning i vælgerkorpset
har skabt øget tilslutning til
Inuit Ataqatigiit.
En anden væsentlig forkla-
ring på Inuit Ataqatigiits
fremgang er, at man har ev-
net at stille flere og flere
kandidater op flere og flere
steder. Siden landstingsval-
get i 1987 var partiet stillet
op i hele landet til lands-
tingsvalgene. Det kræver
imidlertid flere organisato-
riske muskler at stille op i 76
kommunale valgkredse end
i 8 landstingsvalgkredse.
Denne gang nåede partiet
ud til 84% af vælgerne. Op-
stillingen i bygderne var
markant forøget siden val-
get i 1989. Det gav pote.
Inuit Ataqatigiit gik frem 26
steder og tilbage 9 steder. I
1989 opnåede man kun et
mandat i bygderne, denne
gang blev det til 6 bygde-
medlemmer fordelt på 5
kommunalbestyrelser. Inuit
Ataqatigiit har hidtil stort
set været et rent byparti.
Kommunevalget kan være
begyndelsen til partiets gen-
nembrud i bygderne.
Inuit Ataqatigiit fik 19% af
stemmerne ved landstings-
valget i 1991. Ved dette valg
opnåede man 18% af stem-
merne. Tilsyneladende en
lille tilbagegang. Men ser
man på tilslutningen til par-
tiet, i de valgkredse hvor
man stillede op, var den på
21%. I bygdekredsene fik
partiet cirka en trediedel af
stemmerne! Der er ingen
tvivl om, at partiet har mu-
ligheder her. Der skal dog
meget til at slå Siumut af
pinden som det domineren-
de bygdeparti. 42 ud af 68
kommunalbestyrelsesplad-
ser i bygderne står der Siu-
mut på.
ATASSUT: Atassuts nedtur
fortsatte ved dette valg. Par-
tiet mistede 6% af vælgertil-
slutningen i forhold til sid-
ste kommunevalg (5% i for-
hold til landstingsvalget
1991). Med 26% af stemmer-
ne er Atassut stadig Grøn-
lands næststørste parti,
men det synes at være et
spørgsmål om tid. Det er i
hvert fald svært lige i øje-
blikket af få øje på noget, der
kan vende nedturen til
fremgang.
Atassut tabte 12 ud al 55
kommunalbestyrelsesplad-
ser og har nu 43 tilbage.
Partiet gik tilbage i 32 og
frem i 23 af de valgkredse,
man stillede op i. Man blev
det største parti i 11 af valg-
kredsene mod 15 ved kom-
munevalget i 1989.
Atassuts største problem li-
ge for tiden hedder Akulliit
Partiia.
AKULLIIT PARTIAA:
Akulliit Partiia er jokeren i
grønlandsk politik. Partiet
fik 9% af stemmerne ved
dette valg, og det er i sig selv
ikke så imponerende. Fak-
tisk fik man det samme ved
landstingsvalget i 1991. Det
rakte til 10 mandater. Det
interessante er imidlertid
den geografiske fordeling af
stemmerne. Ved landstings-
valget stillede Akulliit Par-
tiia i de tre store landstings-
kredse i Vestgrønland, hvor
85% af vælgerne bor. Man
opnåede her en stemmean-
del på 11%. Ved kommune-
valget stillede man kun op i
fire byvalgkredse (Nuuk,
Maniitsoq, Qasigiannguit og
Qeqertarsuaq). Her gaflede
man til gengæld 30% af
stemmerne - det samme som
Siumut. I Nuuk og Qeqer-
tarsuaq blev man det næst-
største parti.
Hvis Akulliit Partiia kan få
gang i partiafdelinger rundt
omkring i kommunerne, har
partiet mulighed for at gen-
tage Inuit Ataqatigiits suc-
ces. Jeg skriver udtrykkeligt
hvis - det er ikke så enkel en
sag, og det vil kræve hårdt
arbejde at skabe en lands-
dækkende partiorganise-
ring. Opgaven bliver ikke
lettere af, at Akulliit-folkene
hylder en meget løs partimo-
del.
I Nuuk, Qeqertarsuaq og
Maniitsoq har Akulliit Par-
tiia allerede været et dyrt
bekendtskab for Atassut.
Det kan det blive i de andre
byer også. I bygder og yder-
distrikter vil partiet nok ha-
ve svært ved at slå igennem
- det kræver en anden byg-
depolitik. Men her har Atas-
sut heller aldrig rigtig fået
fodfæste. Kampen om væl-
gerne vil altså komme til at
stå i byerne, hvor Akulliit
Partiia tegner sig som et
borgerligt alternativ til
Atassut.
Men det er ikke bare Atas-
suts svaghed, der giver
Akulliit Partiia vind i sejle-
ne. Mange vælgere er trætte
af partiideologier. Det ska-
ber nye muligheder for et
pragmatisk parti. Akulliit
kan virke næsten holdnings-
løst. Samtidig er der en at-
mosfære af privat erhvervs-
liv omkring partiet. Og
Landsstyret er jo i fuld gang
med at udbrede markedsø-
konomien til nye hjørner af
samfundet. Det er der tilsy-
neladende nogle af vælger-
ne, der tager ret alvorligt.
HVAD NU? Bolden er givet
op til en ny runde i grøn-
landsk politik. Nu skal de 18
kommunalbestyrelser til at
arbejde. Partiskellene vil
igen træde noget i baggrun-
den til fordel for konkret
samarbejde i udvalg m.v.
Man skal i gang med det
ubehagelige job det er at for-
dele nedskæringer. Men
kommunevalget har samti-
dig været et fingerpeg om, at
der er ved at dukke nye kom-
binationsmuligheder op i
det politiske liv. Næste
landstingsvalg kan give
Akulliit Partiaa en nøglerol-
le ved dannelse af landssty-
re. De andre partier bør ha-
ve set skriften på væggen
nu.
Qinigassan-
ngorteqati-
giinneq
iluatsitsiviun-
ngilaq
NUUK(FBL) - Qinersiner-
mi uani qinigassanngorte-
qatigiittut iluatsippallaann-
gillat. Nanortalimmi qini-
gassanngortigiit kommu-
nalbestyrelsemut ilanngu-
tinngitsoorput. Steffen Pe-
trussenip Nuummi qinigas-
sanngorteqatigiiffia aamma
qinigaanngitsoorpoq. Nuna
tamakkerlugu isertut katil-
lugit arfineq pingasuupput,
taakkunannga marluk Ivit-
tuuni nunaqarfinnilu pinga-
sut. Illoqarfinni qinigas-
sanngortitseqatigiinnik
isertitaqarfituaasoq tassa
Ilulissat, Atassummit Siu-
mumillu anisimasut kom-
munalbestyrelsemi inissa-
nik pingasunik pisimaga-
mik. Taaneqartut Atassum-
mit Siumumit Inuit Ataqa-
tigiinnillu taaneqarneri ma-
lillugit tiguneqarsimagu-
narput.
Ukunani qinigassanngor-
titseqatigiit isertitaqarput:
Narsaq 1, Ivittuut 2, Maniit-
soq 1, Ilulissat 3, Uumman-
naq 1.
Fremgang for
kvinderne
Flere kvinder havde et flot valg
NUUK(FBL) - Ud af 700
kandidater til kommune-
valget var godt 100 kvin-
der. 26 af dem blev valgt,
en fremgang på fire i for-
hold til kommunalvalget
i 1989. På de resterende
164 pladser i kommunal-
bestyrelserne sidder der
mænd. På trods af over-
vægten af mænd, havde
flere kvinder et flot valg.
Emilie Madsen (Siu-
mut) blev valgets topsco-
rer i Illoqqortoormiut og
er sikker på at blive gen-
valgt som borgmester.
Cecilie Vahl fik flest
stemmer hos Siumut i
Narsaq - det rækker også
til en borgmesterpost. I
Nuuk var Agnethe Da-
vidsen topscorer hos Siu-
mut og bliver borgme-
ster. Viceborgmesterpo-
sten besættes også af en
kvinde, Kista Lynge
Høegh, der fik flest stem-
mer hos Inuit Ataqati-
giit. 6 ud af 17 pladser i
Nuuk kommunalbesty-
relser beklædes nu af
kvinder. I Qeqertarsuaq
var det også en kvinde,
der fik flest stemmer,
Augusta Salling fra
Akulliit Partiia.
Sådan fordeler de
kvindelige kommunalbe-
styrelsesmedlemmer på
partier m.v. i 1993 (tallet
fra 1989 står i paran tes):
Siumut 11(8), Inuit
Ataqatigiit 7(6), Atassut
5(8), Akulliit Partiaa 2,
Issittup Partiaa 0(0),
kandidatforbund 0(0),
enkeltkandidater 1(0),
ialt 26(22), i byer 25(21)
og endelig i bygder 1(1).