Atuagagdliutit - 12.08.1993, Side 3

Aammattaaq russit kunngiitsufTiannit Komi-mit aallartitat Delegationen fra den russiske republik Komi var også på
Nuummi GFI-mut takornariartinneqarput. rundvisning på GFI i Nuuk. (Ass./Foto: Knud Josefsen).
Russit suleqataajumapput
Tele-p russinik sullissisinnaanissani neriutigaa
NUUK/N ARSAQ(KB)
Russit kunngiitsuuffianit
namminersornerusumit
Komi-mit aallartitat sapaa-
tip akunnerani uani Kalaal-
lit Nunaannut tikeraarmata
isumaqatigiissutinik atsiui-
soqanngilaq, kisiannili
oqaaserpassuit inussiarni-
saartut aninneqarlutik.
Kunngiitsuufiiup præsiden-
tia Yuri Spiridonov siuttora-
lugu angutit tallimaallutik
ilaatigut Naalakkersuisut
Narsamilu kommunalbesty-
relse ataatsimeeqatigaat.
Qallunaat kalaallillu su-
liffeqarfii arlallit kunngiit-
suuffimmi Komi-mi suliffis-
suaqarnerup ineriartornis-
saanut illoqarflillu ilusis-
saannut pilersaarusioqataa-
simapput, Tele Attaveqaa-
tillu allatulli neriuutigaat
siunissami ungasinnerusu-
mi russit kunngiitsuuffian-
ni attaveqaatit ineriartor-
tinneqarnerinut tunngasu-
nik suliakkerneqarumaar-
luni.
Komi-mi atugassarititaa-
sut arlalitsigut Kalaallit Nu-
naanni pissutsinut assigut-
tuupput. Kunngiitsuuffik
avannarpasissumi Ishaveti-
mut Uralimullu killeqarfe-
qarluni inissisimavoq, nu-
namilu sumiiffiit arlallit ti-
kikkuminaatsuupput, in-
nuttallu 1,5 millioninik
amerlassusillit nunami
Frankrigitut angitigisumi
siammarsimappu t.
- Kalaallit sanaartugaat
aalisakkeriviillu ilaatigut
takornariarfigaagut, Komi-
p præsidentia Yuri Spirido-
nov tusagassiortut katersor-
tinneqarnerini oqaluttua-
poq.
- Sanaartorfigiuminaatso-
rujussuarni sanaartorniar-
luni qanoq aaqqiisoqarsin-
naanersoq takullugu uatsin-
nut soqutiginaatilerujus-
suuvoq. Taamaattumik nu-
natta marluullutik misilit-
takkaminnik imminnut ilu-
aqusersornissaat iluatin-
naateqarpoq, præsidenti
oqarpoq.
Olialerujussuuvoq
Kalaallit Nunaanni pissut-
sit akerlerluinnaanik Komi
annertuumik oliaqarpoq al-
lanillu aatsitassaqarluni, ta-
makkulu Kalaallit Nunaata
kunngiitsuuffimmik suleqa-
teqarnermigut iluaqutigini-
arsinnaagai Spiridonov isu-
marpoq. Nuannaarutigaalu
Tele Attaveqaatit kunngiit-
suufTmimik suleqatiginnin-
nissaminnik soqutiginnim-
mata, kisiannili tikeraarne-
rup nalaani aalajangersima-
sunik isumaqatigiissuteqar-
toqanngilaq.
Aammattaaq russit Ka-
laallit Nunaannut tikeraar-
nerminnut Namminersor-
nerullutik Oqartussat paa-
siniaaffigaat. Naalagaaffe-
qatigiinneq soqutigisorujus-
suuaat aammalu Danmark-
ip Kalaallillu Nunaata aki-
sussaaffinnik agguaqatigiit-
tarnermikkut misilittagaat
soqutigisorujussuullugit.
Kunngiitsuuffimmi ukiunik
marluinnarnik pisoqaassu-
seqartumi ineriartortitsi-
nissamut aammalu Mos-
kva-mi oqartussaasunut at-
taveqamerup ineriartortin-
neqarneranut atorsinnaasa-
minnik isumassarsinissar-
tik neriuutigaat.
Naalakkersuisunut siulit-
taasoq Lars Emil Johansen
ataasinngormat Komi-mut
tikeraaqquneqarnerminut
akuersivoq, tikeraarnermi-
ni suleqatigiinnissamut pe-
riarfissat oqaloqatigiissuti-
gineqarneri nangeqqissallu-
git.
KIRlIl
il li ? :s?:
Jl

wså
psas
Nunatsinniit umiarsuarmik assartukkat amerlanersaat: Royal
Arclic Line-p augustip aallartinnerani Sisimiuniit Nuummiillu »Ivar
Lauritzen« Aalborgimukalermat umiarsuaq tunisassianik nunat-
sinneersunikaatsaat taama amerlatigisunik usitippaat. »Ivar Lau-
ritzen«-ip usivai raajat qerisut 3.200 tonsit aamma qalerallit qeri-
sut 500 tonsit, taakkulu ataatsimut 6.500 kubikmeteriupput. Umi-
arsuup qerititsiviata sanitigut containerinik qerititsivinnik 54-inik
ulikkaartunik usivoq - taakkunanngalu 36-it Nuummeersuupput
22-illu Sisimiuneersuullutik. Containerit taakku ilaat Aalborimi niu-
neqaannarlutik Japanimut ingerlateqqinneqassapput, nunatsin-
nilu usilersuunneqarnerminiit ullut 35-iinnaat qaangiuppata tuni-
saalernissaminnut piareersimassallutik.
Royal Arctic Line-p »Ivar Lauritzen«-ip Nuummut Sisimiunullu
tikinnissaa naatsorsorlugu usisaat »Halgafelli« talitsissimavaa.
»Halgafelli«, aasaanerani sinerissami assartuutaasimasoq Disko-
bugtimiit qaleralinnik raajanillu qerisunik usilluni tikissimavoq.
»Ivar Lauritzen« nunarsuatsinni qerisunik assartuutit annersaa-
sa ilagaat, aasaaneranilu Royal Arctic Line-mit containerinik qeri-
sunillu assartuutitut attartorneqarsimalluni.
Største eksportlast fra Grønland på et skib: Royal Arctic
Line sendte i begyndelsen af august »Ivar Lauritzen« fra
Sisimiut og Nuuk til Aalborg med den største last af eks-
portprodukter, der nogensinde er lastet ud af Grønland på
et enkelt skib. »Ivar Lauritzen« lastede 3.200 tons frosne
rejer og 500 tons frosne hellefisk, og de fyldte i alt 6.500
kubikmeter. Foruden skibets almindelige fryserum blev 54
frysecontainere - 36 fra Nuuk og 22 fra Sisimiut - fyldt op.
En del af disse containere vil straks efter losning i Aalborg
blive videresendt til Japan, hvor de er klar på markedet
kun 35 dage efter afskibningen fra Grønland.
Royal Arctic Line koordinerede »Ivar Lauritzen«s anløb i
Nuuk og Sisimiut med fragtskibet »Halgafelli«s anløb.
»Halgafelli«, der i sommermånederne dækker transporten
på kysten, kom med to fulde fryselaster med hellefisk og
rejer fra Diskobugten.
»Ivar Lauritzen« hører til et af verdens største fryseskibe
og er i sommersæsonen chartret af Royal Arctic Line som
kombineret container- og fryseskib. (Ass./Foto: Louise In-
ger Lyberth).
Russere vil
samarbejde
Tele håber på opgaver for russisk
republik
NUUK/NARSAQ(KB) - Der
blev ikke underskrevet kon-
trakter men udvekslet man-
ge venlige ord, da en delega-
tion fra den autonome russi-
ske republik Komi i denne
uge besøgte Grønland. Med
republikkens præsident Yu-
ri Spiridonov i spidsen hav-
de den fem mand store dele-
gation blandt andet møder
med landsstyret i Nuuk og
kommunalbestyrelsen i
Narsaq.
En række danske og grøn-
landske virksomheder har
deltaget i udarbejdelsen af
en såkaldt masterplan for
udviklingen af industri og
infrastruktur i republikken
Komi, og på længere sigt hå-
ber blandt andre Tele Atta-
veqaatit at få til opgave at
stå for udviklingen af tele-
kommunikation i den russi-
ske republik.
Vilkårene for Komi kan
på nogle områder sammen-
lignes med Grønlands. Re-
publikken ligger højt mod
nord på grænsen til Ishavet
og Ural, store egne af landet
er vanskeligt tilgængeligt,
og befolkningen på 1,5 mil-
lioner bor spredt over et om-
råde på størrelse med
Frankrig.
- Vi har blandt andet set
på grønlandsk byggeri og fi-
skeindustri, fortalte Komis
præsident Yuri Spiridonov
på et pressemøde.
- Det er interessant for os
at se, hvordan andre løser
problemerne med at bygge
under meget vanskelige for-
hold. Og jeg kan ikke se,
hvorfor vores lande ikke
skulle få gavn af hinandens
erfaringer, sagde han.
Rig på olie
I modsætning til Grønland
er Komi rig på olie og andre
råstoffer, og det er noget af
det, Grønland kan få fordel
af ved et samarbejde med re-
publikken, mener Spirido-
nov. Han er glad for Tele At-
taveqaatits interesse for et
samarbejde med republik-
ken, men indgik ingen kon-
krete aftaler under besøget.
Russerne besøgte også
Grønland for at tale om
hjemmestyre. De er meget
interesserede i rigsfælles-
skabet, og Danmarks og
Grønlands erfaringer med
at fordele ansvarsområder.
Her håber de at finde inspi-
ration, der kan bruges un-
der opbygningen af den bare
to år gamle republik og dens
forhold til de centrale myn-
digheder i Moskva.
Landsstyreformand Lars
Emil Johansen tog mandag
imod en invitation til at be-
søge Komi for at tale yderli-
gere om mulighederne for
samarbejde.
Tele Attaveqaatit nunami tikikkuminaatsumi attaveqaaser-
suinermik misilittagaqarluarpoq. SuliiTeqarliup neriuuti-
gaa piginnaanertik taanna russit kunngiitsuufJianni Komi-
mi atorumaarlugu.
Tele Attaveqaatit har erfaring i at etablere telekommunika-
tion i svært tilgængelige områder. Den ekspertise håber
virksomheden at eksportere til den russiske republik Komi.
(Ass. toqqorsivimmit/Arkivfoto).