Atuagagdliutit - 12.08.1993, Síða 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 80 1993
Qaqortumi Sulisartut Højskoliata 1997-imiil takornarissanit isertitat ukiumut 1 million Sulisartut Højskolia i Qaqortoq håber at nå en million kroner om året i indtægt på sin
kroninngornissaat neriuutigaa. turistvirksomhed i 1997. (Ass. toqqorsivimmit/Arkivfoto).
Højskole satser på turister
Højskolen i Qaqortoq er gået ind i turistbranchen, mens skolen i Sisimiut
fortsat prioriterer traditionel højskolevirksomhed
QAQORTOQ/SISI-
MIUT(KB) - Et stigende an-
tal af gæsterne på Sulisartut
Højskoliat i Qaqortoq er tu-
rister, der kommer for at op-
leve Sydgrønland i en uge el-
ler to. Arrangementet er
pakket og klart fra de sætter
sig ind i flyet i Kastrup: Ud-
flugter til de varme kilder og
indlandsisen, oplæg om
grønlandske forhold, mad og
overnatning.
Turisterne køber en fuldt
færdig pakkerejse af højsko-
len og skal bare tænke på
lommepenge. En uges rejse
uden for højsæsonen koster
knap 7.700 kroner, mens 14
dages oplevelser fås til godt
11.500 kroner. Det vil mange
gerne betale, og højskolen
mener at have fundet en so-
lid ny indtægtskilde. Admi-
nistrator Per Bringsjord si-
ger:
- Det er sparetider i Grøn-
land i den nærmeste frem-
tid. Derfor tror vi, at antal-
let af kursister med offentlig
støtte falder. Det er grunden
til, at vi ser os om efter an-
dre indtægtsmuligheder.
Stor målgruppe
Siden 1991 har højskolen
tredoblet antallet af turist-
gæster til cirka 165 personer
i år. Det giver skolen en ind-
tægt på mellem 400-500.000
kroner. Og det er målet, at
turisterne fra 1997 skal give
skolen en årlig indtægt på
en million kroner.
- Vi har i første omgang
trukket på vores kontakter
inden for den nordiske fag-
bevægelse, især i Danmark.
Men målgruppen er meget
større, så nu har vi lavet af-
tale med en mand i Dan-
mark, der skal markedsføre
os overfor andre grupper,
blandt andet private virk-
somheder, fortæller Per
Bringsjord.
På Knud Rasmussenip
Højskolia i Sisimiut sidder
forstander Lars Olsvig. Han
har ikke planer om at gå i
Sulisartut Højskolias fod-
spor.
- Jeg er ikke så urolig for
højskolens fremtid. Der er
forståelse i Grønland for, at
vi skal have en folkehøjsko-
le, og vi har ingen problemer
med at få vores 52 pladser på
vinterholdet fyldt op, siger
han.
Begge højskoler tilbyder
vinterkurser, som især er
søges af unge i alderen 18 til
22 år. Med en blanding af
boglige og kreative fag og
samvær med andre unge,
bruger mange unge ophol-
det som en tænkepause, in-
den de går i gang med en
uddannelse. Desuden arran-
gerer skolerne sommerkur-
ser, hvor der lægges vægt på
kreative fag eller udendørs
aktiviteter. Højskolen i Qa-
qortoq har med sine rødder i
fagbevægelsen også faste
kurser for tillidsfolk, mens
Knud Rasmussenip Højsko-
lia har haft succes med in-
tensive kurser i grønlandsk
for danske ansatte i Grøn-
land.
Kører anden vej
- Vi er nødt til at skaffe os
cirka halvanden million kro-
ner i egne indtægter om
året, ud over tilskuddet fra
hjemmestyret. Det gør vi
ved at udleje skolen til kon-
ferencer og kurser, fortæller
Lars Olsvig. Men i øvrigt vil
han helst ikke bryde hove-
det med ideer, der ikke har
med selve højskoleaktivite-
ten at gøre:
- Vi kører en helt anden
vej end skolen nede i Qaqor-
toq. Som landets eneste fol-
kehøjskole er det vigtigt, at
vi bruger vores kræfter på
selve højskoleideen med
dens almene uddannelse og
forbedrer dens vilkår, me-
ner han.
Højskolen i Qaqortoq øn-
sker fortsat at øge den del af
skolens indtægter, der kom-
mer andre steder fra end fra
hjemmestyret. I år får sko-
len 4,8 millioner kroner fra
hjemmestyret ud af skolens
samlede budget på 8,4 mil-
lioner. Olsvig er tilfreds
med, at skolens egne ind-
tægter i år udgør knap en
fjerdedel af skolens budget.
Unge forsømt
For tiden ligger Knud Ras-
mussenip Højskolia i for-
handling med hjemmestyret
om at udvide vinterskolen
til otte måneder. Elever har
beklaget sig over, at de nu-
værende fem måneder er for
lidt. Desuden bliver året
splittet op, så eleverne spil-
der flere måneder, hvor de
ikke kan gå i gang med en
uddannelse.
Indtil videre er det lykke-
des højskolen at få en større
bevilling for 1994, så man til
næste år kan holde otte må-
neders vinterskole. Lars
Olsvig håber, ordningen bli-
ver permanent.
- Vinterskolen har de se-
neste år været skåret ned til
det helt minimale, siger han.
Desuden arbejder højsko-
len i samarbejde med ung-
domsforeningernes paraply-
organisation, Sorlak, på fra
næste år at starte et to må-
neders sommerskolekursus
for de 15 -18 årige. Lars Ols-
vig siger om planerne:
- Denne aldersgruppe er
meget forsømt, efter de
grønlandske efterskoler i
Danmark er blevet lukket.
Vi vil starte et forsøg med en
sommerskole i folkehøjsko-
lens tradition med både al-
men undervisning og mange
fritidsaktiviteter. Måske
munder det på længere sigt
ud i starten til en egentlig
efterskole i Grønland.
Hoteller utilfredse
Sulisartut Højskoliats ind-
tog i turistbranchen er ble-
vet mødt med nogen pande-
rynken i den traditionelle
turistbranche i Qaqortoq.
- Vi er vist ikke så populæ-
re i hotelbranchen. Men ær-
lig talt er det et helt andet
publikum, vi henvender os
til. Vi arrangerer grupperej-
ser for minimum ti perso-
ner, og her er hverken bad,
toilet eller TV på værelset.
Jeg synes, branchen glem-
mer at se på, at vi også træk-
ker nogle nye folk til, som
lægger penge i området, si-
ger Per Bringsjord.
Desuden gør han op-
mærksom på, at højskolen
også står bag »Sten og men-
neske«-projektet, der skaber
en ny turistattraktion i Qa-
qortoq til gavn for hele Syd-
grønland. Ti billedhuggere
fra det meste af Norden har
i sommer hugget i sten og
skabt nye kunstværker i og
omkring Qaqortoq. Projek-
tet fortsætter med nye
kunstnere til næste år.
Qaqortumi højskoli sulisartut kattu ftiannik aallaaveqarnini
tunngavigalugu sulisut tillidsmandiinik aamma pikkoris-
sartitsisarpoq.
Højskolen i Qaqortoq har rødder i fagbevægelsen og arran-
gerer også kurser for tillidsfolk. (Ass. toqqorsivimmit/Arkiv-
foto).