Atuagagdliutit - 12.08.1993, Side 8

8
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 80 1993

SANAARTORTITSIVTIT
Grønlands Byggevæsen
Offentlig
Licitation
Grønlands Hjemmestyre udbyder hermed vandled-
ning i Kangaatsiaq kommune i offentlig licitation.
Opgaven består i lægning af 238 m overjordisk 0 110
PEH vandledning afslutet med taphus.
Arbejdet skal udføres i perioden 1. juni - 1. august
1994.
Udbudsmaterialet kan bestilles hos Grønlands Byg-
gevæsen i Aasiaat, så længe lager haves.
Licitationen afholdes torsdag den 2. september 1993
kl. 10.00 hos Grønlands Byggevæsen postbox 224
3950 Aasiaat telf. 4 22 66.
SANAARTORTITSIVTIT
Grønlands Byggevæsen
Byggetjenesten
Postbox 224
3950 Aasiaat
Tlf. 4 22 66
Fax. 4 22 62
Tusagssiutitigut
nalunaarut
Nuup Kommuneani eqalunniarnermi
mianersoqqussut
PifEissami kingullermi malunnarslm-
mat piniutit akuerlsaanngitsut atorlu-
git eqalunniartoqartartoq, matumuun-
na »Nuup Kommuneani eqalunniarneq
pillugu ileqqoreqqusami« 17. april
1985-imeersumi aalajangersakkat mak-
ku erseqqissarneqassapput:
Ileqqoreqqusamit issuaaneq:
§1.
Eqaluit piniarneqartarnerat pillugu Nuup Kom-
muneata (Kapisillit kuuat kisiat pinnagu) imartaa-
ni, kangerliumanerni, kangerlunni, tatsini kuun-
nilu maleruagassat makku piumasarineqarput:
§2.
Eqalunnut qassutissatut pullatissatullu atorne-
qartussat putu ataaseq tasillugu minnerpaamik
100 mm-ussaaq.
§3.
Qalorsuit, qalut, ammassannut qassutit piniutil-
luunniit tamakku assigisaasa eqalunniarnermut
atornissaat inerteqqutaavoq. Kiisalu qaartartut
innaallagiaq atorlugu qupinnguallatsitsisarnerit,
aallaasillu eqalunniarnermi atorneqarnissaat
inerteqqutaavoq.
§4.
Eqalunniarluni kuuit, kuuit akuisa, kuuilluunniit
kuunnut allanut atanerini imaluunniit kuuit tatsini
akuisa assivillugit qassusernissaq inerteqqutaa-
voq.
§5.
Kuunni, kuuit kuuilluunniit kuunnut allanut atane-
rini imaluunniit kuuit tatsini akuini qassusertoqar-
sinnaavoq taamaallaat qassuserfigineqarsinnaa-
sup sinaata iluaniit illuata tungaanut affaanaa as-
serlugu. Qassutit amerlanerusut ikkunneqassa-
gunik minnerpaamik 25 meterinik akunneqas-
sapput.
Ileqqoreqqusaq tamakkiisumik oqaasertaqartoq
aaneqarsinaavoq Nuup Kommuneani Tekniki-
mut Avatangiisinullu Ingerlatsivimmi Inuussutis-
sarsiornermut immikkoortortamut.
Piniutit akuerisaanngitsut atomeqar-
nerisigut eqaloqassusia kisimi ajoqqu-
serneqassanngilaq, kisianni aamma
unioqqutitsineq akiliisitaanermik pi-
neqaatissiissutaasinnaavoq.
Ikinngutinnersumik inuulluarisi
Nuup Kommunea
Teknikimut Avatangiisinullu
Ingerlatsivik
waws8888888«»a«f8ftiw»ifti»»Mft»aBS888flasaiaaa8^^
Kendskab giver fred
American Field Service giver unge chancer for at opleve verden
NUUK(LRH) - American
Field Service, AFS, er en
verdensomspændende ud-
vekslingsorganisation med
forenigner i mere end 60
lande. Ambulanceførere fra
1. verdenskrig dannede i
1947 AFS i et forsøg på at
undgå krig. Filosofien var at
sende unge mennesker til
andre lande, så de kunne læ-
re hinanden at kende, og
gennem kendskab undgå
krig.
Den første grønlænder,
der rejste til udlandet gen-
nem AFS, var landsstyre-
medlem Marianne Jensen.
Efter hende har flere været
afsted, og de sidste ti år har
ti unge i snit om året haft
mulighed for at se verden på
egen hånd.
Der er nogle betingelser
for at de unge kan komme
afsted:
- De unge skal være mel-
lem 15 og 18 år, og så kræver
det en vis modenhed og en
vis karakter i skolen for at
kunne blive taget i betragt-
ning, siger formand for AFS
Nuuk, Pia Knudsen.
- Det er fordi vi regner
med, at de unge il have
svært ved at klare sig i det
land de kommer til, hvis de
ligger i den dårligste ende af
klassen.
Økonomi
Et år i udlandet gennem
AFS koster mellem 28 og
35.000 kroner. Det er dog
muligt at søge om tilskud fra
Hjemmestyret, som giver
rejsen til Danmark, og fra de
enkelte kommuner.
I dag udveksles årligt me-
re end 10.000 unge med
AFS, og kun et par stykker
kommer til Grønland.
- Vi har i år desværre haft
det problem, at vi ikke har
kunnet skaffe nogen værts-
familier i Nuuk, siger Pia
Knudsen, som poienterer, at
de ifølge regler indenfor
AFS ikke må annoncere ef-
ter værtsfamilier.
- Så vi er nødt til at bgure
mund til mund-metoden.
Problemet er tit, at man ik-
ke har plads, ligesom økono-
mien spiller en rolle. Man
åfr ikke økonomisk tilskud
til et »plejebarn« gennem
AFS.
- Men det er lidt flovt, når
vi selv sender så mange unge
mennesker ud til andre lan-
de, at vi ikke selv kan tage
nogen, siger hun.
Langt størstedelen af
AFS-arbejdet udføres af fri-
villige.
Naja Nathanielsen, Ivik K.
Ostermann aamma Niels-
Otto Josefsen USA-miissi-
mapput. Pingasuullutik
USA-miinnertik pissarsia-
qarfigisimavaat, taamaam-
mallu inuusuttut allat kaju-
missaarlugit AFS aqqutiga-
lugu ukiumi ataatsimi nu-
nanut allanut takornariaq-
qullugit.
Naja Nathanielsen, Ivik K-
Ostermann og Niels-Otto
Josefsen har alle tre været i
USA. Alle tre har lært noget
af opholdet i USA og anbefa-
ler varmt til andre unge, at
de tager et år til udlandet
gennem AFS. (Ass./Foto:
Knud Josefsen)
Rejserne
Langt de fleste unge, som
kommer fra Grønland, tager
tU USA.
- Desværre. Desværre,
fordi vi gerne vU have de un-
ge ud og opleve andre lande.
USA er så kendt. Man har
for eksempel mulighed for
at komme tU Sovjet, Est-
land, Japan, Malaysia og
mange lande i Sydamerika,
siger Pia Knudsen, som selv
gerne ville have rejst. Da det
ikke lykkedes hende be-
gyndte hun på et tidspunkt
at spare sammen tU, at hen-
des søn Ivik kunne komme
afsted. Ivik kom afsted, og
Pia besluttede at gå ind i det
lokale arbejde omkring AFS.
- På den måde kunne jeg
give noget igen for det, der
blev gjort for Ivik.
- Men det var hårdt, da jeg
hørte, at Ivik på et tids-
punkt var nødt tU at flytte
familie fra den ene dag tU
den anden. Så er man langt
væk.
- Man må regne med, at
når man kommer et sted
hen, så er det ikke kun for at
være sammen med kamme-
rater, så er det også for at
give den familie man bor hos
noget. Det tror jeg, der er
mange af de unge menne-
sker, der glemmer. De skal
indordne sig og repræsente-
re Grønland foverfor værts-
familien, så den også føler
den får noget ud af det.
- Det prøver vi at forklare
de unge mennesker, iden de
tager afsted, men i starten
er det hele jo meget spæn-
dende, og man er selv inter-
essant. Man er udlænding,
og mange prøver at komme i
kontakt med én.
Magter det ikke
- Det er sket, at nogle af de
unge kommer hjem igen,
fordi de ikke kan magte det,
eUer fordi de bryder nogle af
de regler, der er. De må for
eksempel ikke køre bU, for
forsikringen dækker ikke,
hvis der sker noget. De må
ikke tage stoffer, og de må
ikke tage på tommelfinger.
Det er hjemsendelsesgrund
lige med det samme. Og de
unge skriver under på, at de
er indforstået, inden de ta-
ger hjemmefra.
- Men jeg havde tillid tU
Ivik og AFS, da han skulle
flytte familie, så jeg følte
mig ikke så magtesløs. Og på
et eller andet tidspunkt må
man også slippe barnet.
- På et tidspunkt ville Ivik
lyem. Jeg skrev mange
lange breve og forklarede
ham, at han måtte blive, og
i dag er han lykkelig for, at
han gennemførte det.
- Jeg tror, at alle på et eUer
andet tidspunkt har tænkt,
at nu vU de hjem. Specielt
omkring jul, for det er så an-
derledes. Derfor er det også
vigtigt, at de unge, der tager
afsted, har forældre, der er
villige til at bakke dem op,
siger Pia Knudsen.
I løbet af året indkaldes
der til et møde omkring
AFS, hvor de unge vil få for-
klaret, hvad AFS er.
Ansøgningsskemaer kan
man få ved at kontakte Pia
Knudsen. Efter ansøgnin-
gen, som vedlægges pasfoto
og et gebyr, som dækker ad-
ministrationsomkostninger
og et års medlemsskab af
Dansk AFS, bliver man ko-
taktet af AFS lokalt, så en
personlig samtale kan blive
aftalt.