Atuagagdliutit - 12.08.1993, Side 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 80 1993

»Urmager 1« nuuppoq: - H.J. Rinksvejimi illu-
toqqamiikkallarnitsinnit sisamariaammik ini-
tunerusumiilerpugut. Taamaalillutalu aamma
nalunaquttat kiisalu pinnersaatit guldiusut
sølviusullu kusanarnerusumik pisisartutsinnut
takutsissinnnaalerpagut aammalu sannavitsin-
ni periarfissagut pitsaanerulerlutik. Taamatut
oqarpoq urmager Bruno Larson, taassumalu
niuertarfiutini »Urmager 1« Nuup qeqqani Ma-
gasiinatoqqamut nuussimavaa. Bruno Larson
1980-imiit 1986-imut urmager H.L. Gram-imi
sulisuusimavoq, kiisalu 1989/90-imi ukiup ni-
kinnerani H.J. Rinksvej-imi nammineq niuer-
tarliutiminik ammaasimalluni. Alibaaraq Jo-
hansen (talerperleq) aamma Bruno Larson (saa-
merleq) Nuummi kisiartaallutik urmageritut
naammassisimapput, naallu ullumikkut suut
tamarmik digitalilersugaaleraluartut suli nalu-
naaquttanik Quartz-inik iluarsagassaqartarput.
Kiisalu aamma »Urmager 1« pinnersaatinik gul-
dinik aallasinillu iluarsaassisarfiuvoq, aammalu
timersornermi pokalinnattaanik akissarsiassa-
nillu allanik kigartuilluni atsiuinernik annerto-
orujussuarmik suliaqarpoq, taamaammallu GIF
ilaatigut sullitarilluarlugu.
»Urmager 1» Magasiinatoqqami init ilaannik
attartorsimavoq, tassanilu aamma atisaarniar-
fik »49’r Nuuk« ammarneqaqqammerpoq.
»Urmager 1« flyttet: - Vi har fået fire gan-
ge så meget plads som i det gamle hus på
II.J.Rinksvej. Og denne plads giver os
mulighed for at præsentere vore varer in-
denfor ure samt guld og sølv på en flottere
måde for kunderne, ligesom vi på værk-
stedet har fået bedre arbejdsbetingelser.
Det siger urmager Bruno Larson, der har
flyttet sin forretning »Urmager 1« til den
gamle »Magasinet« i Nuuks bymidte.
Bruno Larson arbejdede fra 1980 til 1986
hos urmpger H.L.Gram, og ved årsskiftet
1989/90 åbnede han sin egen forretning
på H.J.Rinksvej. Sammen med urmager
Alibaaraq Johansen (til højre) er Bruno
Larson (til venstre) de eneste uddannede
urmagere i Nuuk, og selv om vi står midt
i digitalalderen, skal også Quartz-ure re-
pareres. Desuden kan »Urmager 1« også
reparere guldvarer og geværer, lige som
graveringer på pokaler og sportspræmier
er en stor opgave for forretningen, der
har Grønlands idræts Forbund blandt si-
ne kunder.
»Urmager 1« har lejet den fløj af »Ma-
gasiner-bygningen, hvor også tøjforret-
ningen »49’r Nuuk« netop er åbnet.
(Ass./Foto: Knud Josefsen).
mii
Magasiina atisaarniaqqilerpoq: Troels Kjær
År hu simi atisaarniarfimmi ilinniarnerminik
naammassigami ullut pingasuinnnaat qaan-
giummata Nuummukarpoq »49’r Nuuk«-mi
aqutsisuujartorluni. Pisiniarfiup aqqa tuluttut
taaneqartartoq inuusuttut atisaannut kusanar-
tunut ateeritinneqarpoq, pisiniarfiullu ammar-
neranit ullut siulliit atisat taakku tuniorarne-
qarluarput. Pisiniarfik angajuata Ole Kjær-ip
Qasigiannguaneersup, massakkullu Nuummiit-
tup Magasiinaasimasup initaani ammarsima-
vaa. Angajua Ole Kjær 29-iiinnarnik ukioqara-
luarluni Qasigiannguani Nuummilu arnat ati-
saannik pisiniarfimmi »Qivioq«-mi niuernermik
ingerlatsilereersimavoq. Novemberip aallaqqaa-
taani Nuummi »49’r«-p initai Magasiinap illu-
taani massakkut Helge Tang-imit pigineqartu-
mi ilasussaapput. Ilassutissaa nukappiaqqat an-
gutillu atisaannut atorneqartussaavoq. Assimi
takuneqarsinnaasut tassaapput saamerlerniit
Aviaja Christensen, Lone Bourup Jensen, Aviaja
Rosing aamma Troels Kjær.
Atter tøj i Magasinet: Tre dage efter Tro-
els Kjær blev uddannet i en tøjforretning
i Århus kom han til Nuuk for at lede en ny
forretning »49’r Nuuk«. Forretningens
navn, som skal udtales på engelsk, stam-
mer fra et af de mærker af tøj til smarte
unge, som har solgt pænt i de første dage
efter åbningen. Forretningen har hans
storebror, Ole Kjær fra Qasigiannguit,
åbnet i de lokaler, som tidligere har rum-
met Magasinet. Storebror Ole Kjær er
trods sine kun 29 år allerede i gang med
forretninger i både Qasigiannguit og i
Nuuk, hvor han driver butikken »Qivioq«
med dametøj. Den 1. november får »49’r«
Nuuk mere plads i Magasin-bygningen,
som nu ejes af Helge Tang. Denne plads
skal først og fremmest bruges til drenge-
og herretøj. På billedet er det fra venstre
Aviaja Christensen, Lone Bourup Jensen,
Aviaja Rosing og Troels Kjær. (Åss./Foto:
Knud Josefsen).
Urbefolkning eller grønlænder
- Det er svært at identificere sig som urbefolkning, når man lige har vænnet sig til at være grønlænder, siger en
grønlandsk jurist Gedion Jerimiassen.
AALBORG(Sofie Geisler) -
Grønland og Færøerne har
opnået det optimale: En stor
del af udenrigspolitikken fø-
res af Grønland selv, og en
overtagelse af justitsområ-
det vil automatisk føre til
selvstyre. Samtidig er det et
spørgsmål, om grønlænder-
ne er en urbefolkning, når
de er majoritet i deres egen
land.
Det siger Gedion Jerimi-
assen, 31-årig grønlandsk
jurist, der arbejder ved
Udenrigsministeriet i Kø-
benhavn.
I 1982 nedsatte Forenede
Nationer’s menneskerettig-
hedskomission en arbejds-
gruppe om de oprindelige
folk og deres rettigheder.
Dette forhold var udgangs-
punktet for en diskussion,
som fandt sted i Aalborg, da
70 grønlandske studerende
mødtes for at snakke om,
hvad, og i givet fald hvor-
dan, man skal forholde sig
til FN's år for de oprindelig
folk.
Økologisk balance
Alle oplægsholdere, deri-
blandt Gedion Jeremiassen,
var enige om, at de nævnte
begrebet som urbefolkning,
oprindelige folkeslag og
menneskerettigheder er de-
fineret ud fra en vestlig tan-
kegang.
- Men hvad betyder det
egentlig?
- For det første drejer det
sig om kulturel forskellig-
hed, siger Gedion Jeremias-
sen. De oprindelige folk kan
måske videregive værdier,
som den industrielle verden
har glemt, og for det andet
har urbefolkningen eller de
oprindelige folk altid levet af
naturen, som sikrer den
økologiske balance. Fælles
for alle oprindelige folk er,
ar de befinder sig indenfor
en nationalstat, og i Grøn-
lands tilfælde ikke fører
selvstændig justits- og
udenrigspolitik. Men grøn-
lænderne er ikke minoritet i
deres egen land, det drejer
sig om en moderne samfund
og et næsten fuldtudbygget
hjemmestyre.
- Vil det sige, at Grønland
kun mangler at tage den sid-
ste skridt for at blive selv-
stændig?
- Hjemmestyret har nået
sit optimale, så en yderligere
overtagelse af de manglende
områder vil automatisk føre
til selvstyre, siger Gedion
Jeremiassen. Men det behø-
ver ikke at ende sådan, for i
andre dele af verdenene er
der beviser for, at justits- og-
udenrigspolitikken kan bli-
ve ført, uden at det går ud
over »rigsfællesskabet«.
- For selv om det i Hjem-
mestyreloven hedder, at
udenrigspolitikken skal fø-
res af Danmark, er det hjem-
mestyret, der reelt fører for-
handlingerne med en fuld-
mægtig fra Udenrigsmini-
steriet i baggrunden, siger
Gedion Jerimiassen.
Urbefolkning
Urbefolkning, oprindelig
folk og minoritetsfolk var
begreber, som flittigt blev
brugt under seminaret, men
hvordan opfatter Gedion Je-
rimiassen disse begreber?
- Den juridiske indhold af
urbefolkningen er: De før-
ste, der kom til et land, men
som er blevet til minoritet.
Ikke andet.
- Føler du dig som en ur-
befolkning?
- Der er ingen tvivl om, at
jeg føler mig som grønlæn-
der, ikke som urbefolkning.
Men jeg forstår dem, der
identificerer sig som urbe-
folkning og så videre, for det
indebærer beskyttelse. Men
i forhold til os mener jeg ik-
ke, at det kan gælde for os,
rent objektivt. Situationen i
Grønland er anderledes, for-
di vi er majoritet.
- Nu kommer andre orga-
nisationer og siger, at vi skal
betragte os selv som urbe-
folkning. Det har i mine øjne
samme effekt som at blive
bedt om at være dansker.
Indtil 1953 var vi grønlæn-
dere, derefter skulle vi væn-
ne os til at være danskere,
og igen fra 1979 grønlænde-
re.
- Urbefolkning/oprindeli-
ge folk er svært at forholde
sig til, når man lige har væn-
net sig til en identitet, siger
Gedion Jerimiassen.
Balladen om
Identiteten
På spørgsmålet om vi der-
med kan siges at have iden-
titetsproblemer i Grønland,
siger Gedion Jerimiassen.
- Nogen har! Afhængig-
hed skaber uværdighed. I
forhold til Danmark, men
også i nogen områder i
Grønland har folk ikke mu-
lighed for at brødføre sig
selv og er dermed afhængig
af resten af Grønland. Det ér
Grønlands problem i forhold
til befolkningens stolthed og
selværd.
- Nogen kan tilpasse sig,
andre kan ikke. Det kan jeg
godt forstå, siger Gedion Je-
rimiassen, 31-årige grøn-
landskjurist, bosat i Køben-
havn.
TOYOTA
HILUX 2.4 D
TIL SALG
SISIMIUT
Toyota Hilux 2.4 D til salg for kr. 95.000 kontant.
Det er tale om en ladvogn med 4 hjulstræk.
Forefindes som ny, idet den kun har kørt 10.000
km siden anskaffelse i 1990.
Henvendelse herom bedes rettet til: telefon
1 45 00 eller telefax 1 55 18.
foLlUTIT
STEN