Atuagagdliutit - 12.08.1993, Side 11

NR. 80 1993
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
11
Nunap inoqqaava
kalaalerluunniit
- Kalaaliuneq sungiutitsiaannarlugu nunap inooqqavatut imminut isigilerneq
ajomakusoorpoq, kalaaleq inatsisilerituunngomiaq Gedion Jeremiassen
oqarpoq
AALBORG(Sofie Geisler) -
Kalaallit Nunaat Savalim-
miullu angusassamik qaffa-
sinnerpaartaat angusima-
vaat: Politikkip nunanut al-
lanut tunngasup annertu-
nerpaartaa Kalaallit Nunaa-
ta nammineq ingerlappaa,
inatsisinillu atortitsineq pil-
lugu suliassaqarfik tigune-
qarpat namminersulivinnis-
samut aqqut ammaanne-
qassaaq. Tamatumunnga
peqatigitillugu kalaallit nu-
nap inoqqaarinerai apeqqu-
taalissaaq, namminermi nu-
naminni amerlanerussute-
qartuummata.
Taama oqarpoq Gedion
Jeremiassen, kalaaleq inat-
sisileritooq 31-nik ukiulik,
Københavnimi Udenrigsmi-
nisteriaqqarfimmi (nuna-
nut allanut ministeriaqar-
fimmi) sulisoq.
Nunap inoqqaavi taakku-
lu pisinnaatitaaffii pillugit
FN-ip ataatsimiititaliarsua-
ta nunap inoqqaavisa pisin-
naatitaaffu pillugit suleqati-
giissitaliaq 1982-imi piler-
sippaa. Tamanna Aalborgi-
mi kalaallit ilinniagaqartut
70-it naapeqatigidlutik
oqallinnerani aallaaviuvoq.
Tassani oqaluuserineqar-
poq nunat inooqqaavisa
FN-imit ukioritinneqartu-
mut isummissagaanni suna
tunngavigalugu pisariaqar-
pallu qanoq Uiorluni isum-
mertoqassanersoq.
Silap uumasullu
imminnut oqimaa-
qatigiissinnerat
Oqalugiartut tamarmik,
aamma Gedion Jeremiassen
ilaalluni, isumaqatigiillutik
oqarput taggisit atorneqar-
tut kitaamiut eqqarsartaasi-
at aallaavigalugu nassuiar-
neqarsimasut.
- Qanorpiarmi isumaqa-
ramik?
- Siullerpaamik oqartaria-
qarpoq kulturikkut assi-
giinngissuteqarneq tassani
pineqarmat. Nunap inoq-
qaavisa nalilittut isigineqar-
sinnaasut nunarsuarmi su-
liffissuaqarnikkut piorsarsi-
malersimasumi puigorne-
qarsimasut immaqa ingerla-
teqqissinnaavaat, aappas-
saanillu imaappoq nunap
inoqqaavisa pinngortitaq
inuussutigiuarsimagaat,
taamaattumillu silap uuma-
sullu imminnut oqimaati-
giinnerat allanngortinngi-
saannar simallugu. Nunat
inoqqaavisa ataatsimooru-
taat tassaavoq naalagaaf-
fimmit allamit pigineqar-
nertik, Kalaallillu Nunaat
eqqarsaatigalugu inatsisi-
nik atortitsineq nunanullu
allanut politikkikkut inger-
latsineq nammineerluni in-
gerlanneqarsinnaanani. Ka-
laallilli nunaminni ikinne-
russuteqartuunngillat, nu-
na nutaaliaasumik ingerlat-
siviuvoq, namminersorne-
rullunilu oqartussaaneq
ineriartortinneqarsimavoq,
Gedion Jerimiassen: - 1953-ip tungaanut kalaaliusimavu-
gut, tamatumalu kingorna qallunaajunerput sungiunniar-
tariaqarsimavarput, taavalu 1979-imiit kalaaliuneq sun-
giunniaqqittariaqarsimallugu.
Gedion Jerimiassen: - Indtil 1953 var vi grønlændere, deref-
ter skulle vi vænne os til at være danskere, ogigen fra 1979
grønlændere.
ineriartortinneqarneralu
naammassilivissimalluni.
- Tassa imaappa nammi-
nersulivinnissamut nunatta
alloriarneq kingulleq kisiat
amigaatigigaa?
- Namminersornerulluni
oqartussaneq qafiasinner-
paaflissaminut killissima-
voq, oqartussaaffiillu ami-
gaatigineqartut tiguneqar-
pata namminersulivinnissa-
mik tamanna ingerlaannar-
tumik kinguneqassaaq, Ge-
dion Jeremiassen oqarpoq.
Kisianni taamaalinissaa pi-
sariaqanngilaq, nunar-
suummi i laa ni allani upper-
narsaatissaqarpoq inatsisi-
nik atortitsineq nunanullu
allanut politikkeqarneq
nammineq ingerlanneqar-
sinnaalluartut naalagaaiTe-
qatigiinneq akornusinngik-
kaluarlugu.
- Naak Namminersorne-
rullutik Oqartussat pillugit
inatsimmi allassimagaluar-
toq nunanut allanut politi-
kkeqarneq Danmarkimit in-
gerlanneqassasoq, imaanne-
ruvoq Namminersornerul-
lutik Oqartussat Udenrigs-
ministeriaqarfimmeersu-
mik fuldmægtigimik tunili-
aqutaannaarlutik isumaqa-
tiginninniarnernik ingerlat-
sisuusartut, Gedion Jeremi-
assen oqarpoq.
Nunap inoqqaavi
Nunap inoqqaavi aamma
inuiaat ikinnerussuteqartut
taggisit tassaapput isuma-
sioqatigiinnermi atorneqar-
luartut ilaat. Taggisilli taak-
ku Gedion Jeremiassenip
nammineq qanoq paasisar-
pai?
- Inatsisilerineq eqqarsaa-
tigalugu taagisip »nunap
inoqqavi«-sap una isuma-
gaa: Inuiat nunamut nuna-
gisaminnut siulliullutik
inulersuisut, ikinnerussute-
qalersimasulli. Allamik naa-
mi.
• Nunap inoqqaavatut
misigisimavit?
- Qularutissaanngilaq ka-
laallisut misigisimagama,
nunap inoqqavatut pinnan-
ga. Kisianni nunap inooq-
qaavisut taakkulu assigi-
saattut misigisimasut paa-
silluarsinnaavakka. Uagulli
eqqarsaatigaluta uatsinnut
atorsinnaasorinngilara. Ka-
laallit Nunaanni pissutsit
allaapput, tassanimi uagut
amerlanerussuteqarpugut.
SuleqatigiifTiit allat
oqarfigisarpaatigut nunap
inoqqaavisut immitsinnut
isigissasugut. Uanga isinni
imaappoq soorluunniit qal-
lunaanngorumallunga piu-
masaqassasunga qinnuigi-
neqartunga. 1953-ip tungaa-
nut kalaaliusimavugut, ta-
matumalu kingorna qallu-
naqjunerput sungiunniarta-
riaqarsimavarput, taavalu
1979-imiit kalaaliuneq sun-
giunniaqqittariaqarsimallu-
gu-
Kinaassuseqaleqqam-
mersigaanni nunap inoq-
qaavisa isummerfiginiarne-
rat ajornakusoortuuvoq,
Gedion Jeremiassen oqar-
poq.
Kinaassuseq
Taamaattumik Kalaallit
Nunaanni kinaassutsitsigut
ajornartorsiuteqamersugut
aperineqarami Gedion Jere-
miassen ima oqarpoq:
- Ilaat taamaapput. Pinn-
gitsuuisinnaanngissuseq ni-
kanassuseqalersitsisarpoq.
Danmark eqqarsaatigalugu
taamaappugut, kisianni Ka-
laallit Nunaata ilaa eqqar-
saatigalugu inuit ilaat nam-
minneq pilersorniarnissa-
mut periarflssaqanngillat,
taamaalillutillu Kalaallit
Nunaata sinnera pinngitso-
orsinnaanagu. Innuttaasut
pingaaruteqassusermik
namminerlu naleqassuser-
mik misigisimanerat eqqar-
saatigalugu Kalaallit Nu-
naata ajornartorsiutaa tas-
saniippoq.
- Ilaat naleqqussarsinnaa-
sarput, allalli tamanna sa-
perlugu. Tamannalu paasil-
luarsinnaavara, kalaaleq in-
atsisileritooq 31-nik ukiulik
Københavnimi najugalik
taama oqarpoq.
FLUGGER
malervarer - tapeter
HEMPELS
skibsmaling
POLYESTER-
TOPCOAT
glasfibermåtter m.m.
KUNST-
ARTIKLER
blindrammer-lærred-
staffelier m.m.
Nuuk Farvelager ApS
Skibshavnsvej 22 . Box 295
3900 Nuuk. TH. 2 3396
SANAARTORTITSIVnT
Grønlands Byggevæsen
Materiel til salg
Følgende materiel sælges enkeltvis eller samlet for
højeste acceptable bud i den stand det forefindes.
1 stk. Kramer Allrad 312 SE. Årgang 1989. Effektiv
gangtid i henhold til timetæller ca. 300 timer. Maski-
nen er udstyret med gaffel og læsseskovl. To stk. nye
dæk medfølger.
1 stk. 30 tons stålpram leveret af A/S De Smithske
Jernstøberier. Prammen kan først overtages pr. 1.
oktober, da den i øjeblikket er udlejet indtil dette
tidspunkt.
Materiellet kan besigtiges efter aftale med Lagerfor-
valter Poul Erik Gundersen på telefon 1 42 66 lokal
26.
Tilbudet indgives i lukket kuvert mærket »Tilbud
Materiel« og fremsendes til:
SANAARTORTITSIVnT
Grønlands Byggevæsen
Makkorsip Aqq. 2
Postbox 1012 . 3911 Sisimiut
Tilbudene skal være byggetjenesten i hænde se-
nest mandag den 09. august kl. 14.00, hvor tilbude-
ne vil blive åbnet.
NUUK KOMMUNE
Pressemeddelse
Advarsel angående ørredflskeri I Nuup
kommunea
Da der i den senere tid er konstateret
ørredfiskeri med ulovlige fangstmeto-
der skal følgende hermed indskærpes,
idet der henvises til »Vedtægt om ørred-
fiskeri i Nuup Kommunea« af 17« april
1985:
Uddrag fra vedtægt:
§1.
For fangst af ørred i elve, søer, fjorde, bugte og
havområder ved Nuup Kommunea (bortset fra
Kapisillitelven) gælder følgende regler.
§2.
Garn og ruser bestemt til fangst af ørred skal
have en maskestørrelse på mindst 100 mm i
strakt mål.
§3.
Det er forbudt til fangst af ørred at anvende trawl,
vod, ammassatgarn og lignende rekskaber.
Endvidere er det forbudt ved fangst af ørred at
anvende sprængstoffer, giftstoffer, elektricitet og
bøsser.
§4.
Det er forbudt ved anbringelse af garn til fangst
af ørred at spærre elve, elvmundinger eller elves
tilløb til eller udløb fra søer.
§5.
Garn, der er placeret tværs over elve, elvmundin-
ger og elves tilløb til eller fra søer, må kun dække
indtil den halve afstand fra kyst til kyst. Anbringes
flere garn, skal de anbringes med en afstand på
mindst 25 m indbyrdes.
Vedtægten i sin helhed kan afhentes i Nuup
Kommunea, Forvaltning for Teknik og Miljø, Er-
hvervsafdelingen.
Såfremt der ikke anvendes lovlige
fangstmetoder, vil det ikke alene skade
ørredbestanden, men overtrædelse vil
også kunne medføre idømmelse af bøder.
Med venlig hilsen.
Nuup Kommunea
Forvaltning Eor Teknik og Miljø