Atuagagdliutit - 16.09.1993, Side 3

NR. 90 1993
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3
.tgr-ft or*
Avangiisit
peqqinnissarlu
ataqatigiipput
Assersuusioraanni allat malinnaasinnaasut Finland-ip
miljøministeria Sirpa Pietikainen isumaqarpoq
Sirpa Pietikainen, Finlandi-
mi miljøministeri: - Nunat
issittut ataqatigiiliuartuup-
put, tamatumalu kinguneri-
saanik n unani issittuni iller-
suinissamut suliniutit in-
gerlaqqinnissaaq qular-
nanngilaq.
Sirpa Pietikainen, finsk mil-
jøminister: - Atmosfæren
mellem de arktiske lande er
god og giver signaler om, at
man kan komme vidre med
beskyttelsen af det arktiske
miljø. (Ass./Foto: Louise-In-
ger Lyberth)
NUUK(LRH) - 80-ikkut qi-
teqqunnerannili nunani is-
sittuni mingutsitsinerup
annertusiartuinnarnera
Finland-imi oqallisigineqa-
lerpoq, r.aallu Finland-ip
miljøministeria Sirpa Pieti-
kainen aallarniisunut ilaasi-
manngikkaluarluni tulluu-
simaarutigaa nunat issittut
ima suliaqarsimatigisut, al-
laat nunani issittuni ava-
tangiisit qanoq innerinik
nakkutilliinissamut isuma-
qatigiissummik atsiugaqar-
niarlutik.
- Europa-p qeqqani si-
laannaap mingutsinneqar-
Miljø og sundhed
hænger sammen
Giv et godt eksempel og andre vil følge med, mener den finske miljøminister
Sirpa Pietikainen
NUUK(LRH) - Allerede i
midten af 80-erne begyndte
man i Finland at diskutere
den tiltagende forurening i
arktis, og selvom den finske
miljøminister Sirpa Pieti-
kainen ikke var blandt initi-
ativtagerne, er hun stolt
over, at de arktiske lande i
dag er så vidt, at der nu bli-
ver underskrevet en dekla-
ration omkring den nødven-
dige overvågning af miljøtil-
standen i det arktiske områ-
de.
- Luftforureningen i Mid-
teuropa er stigende, og et
signal om det viser sig
blandt andet i sælerne, og vi
var klar over, at det var nød-
vendigt at gøre noget ved
problemet, siger Sirpa Pieti-
kainen, som blev miljømini-
ster i 1991.
- I Finland var vi klar
over, at det ikke ville være
nok, hvis ét land i arktis gik
i aktion mod forureningen. I
takt med, at aktiviteterne
stiger i de forskellige lande
bliver problemerne omkring
forurening de samme. Der-
for kom ideen om at samle
de arktiske lande til et møde
i Finland.
- Mødet i Finland i 1991
blev kritiseret fra mange si-
der, fordi man mente, at det
ikke ville føre til noget. Men
jeg mener, at man må starte
et sted, og at begyndelse al-
tid er svær.
God atmosfære
- Jeg mener, at atmosfæren
mellem de arktiske lande er
god og giver signaler om, at
man kan komme videre med
beskyttelsen af det arktiske
miljø, og det alene vil give
resultater.
- Jeg er meget optimistisk
med den proces, der blev sat
igang i Finland. Det vigtig-
ste er nu, at processen fort-
sætter, og at der i højere
grad vil blive satset på for-
sking omkring det arktiske
miljø. Det er vigtigt, at vi får
lavet nogle beregninger på,
hvor meget forurening mil-
jøet kan klare. Det er ikke
mindst vigtigt i forhold til de
oprindelige befolkninger, at
der er beregninger på, hvad
miljøet kan klare i forhold til
de levende ressourcer.
- Jeg har store forhåbnin-
ger om, at mødet i Nuuk
munder ud i resultater, som
er til gavn for det arktiske
miljø. Men det er ikke nok at
se på, hvad andre gør i for-
hold til forureningen. Vi må
starte med os selv. For ek-
sempel kan vi begynde med
at dumpe batterier og kemi-
kalier på forsvarlige steder,
og ikke bare lade dem ligge i
naturen.
- Vi må selv give et godt
eksempel, så andre kan følge
efter, siger Sirpa Pietikåi-
Fremtid
- Jeg mener det er vigtigt, at
vi i de næste to år satser på
at udvikle principperne om-
kring bevarelse af det akrti-
ske miljø, ligesom vi politisk
må satse på at gøre noget for
det.
- Vi må satse på naturen
og passe på den.
Hvor langt kan et land gå
forat passe på naturen, hvis
økonomien trykker?
- Natur i forhold til penge
er svært, og det er klart at
gode intentioner ikke ræk-
ker langt, hvis økonomien
har det dårligt. Jeg mener vi
bør sætte grænser for, hvor
langt man kan gå i forhold
til udvindelse af mineraler,
hvis det går ud over natu-
ren. Udvinding af mineraler
kan have store konsekvens-
er for lokalbefolkningen, og
landene må derfor gøre,
hvad de kan for at satse på
alternative produktioner.
- Indstillingen til at beva-
re naturen må være det af-
gørende, fremfor at der bli-
ver lavet love og forordnin-
ger om, hvor langt man må
gå i forhold til udnyttelse af
undergrunden. Spørgsmålet
må være hvorfor man ud-
vinder, og hvad prisen er for
det. For udnytter du natu-
ren af økonomiske grunde
og samtidig fjerner leve-
grundlaget for lokalbefolk-
ningen, så må udnyttelsen
af undergrunden tages op til
overvejelse, siger Sirpa Pie-
tikainen.
Sundhed og miljø
Sirpa Pietikainen har været
politiker i 20 år, og hendes
interesser har altid været
miljø, sundhed og socialpoli-
tik.
- Jeg mener, at miljø,
sundhed og socialpolitik er
en side af samme sag. Hvis
mennesker skal have det
godt, bør miljøet også have
det godt. Velfærd afhænger
af naturen.
Den finske miljøminister
ankom til Grønland fredag.
I løbet af weekenden fik hun
en rundrejse i Diskobugten
og havde specielt bedt om at
se sygehusene i området.
- Det var en god tur, og jeg
synes også det var eksotisk,
siger Sirpa Pietikainen, som
var meget betaget af de
mange isfjelde hun fik at se.
- Jeg synes det var interes-
sant at se Ilulissat og få ind-
blik i de problemer man har
der, og hvordan man tager
sig af befolkningen. Specielt
var det interessant af besøge
hospitalet og se, hvordan
man klarer problemerne
der. Jeg synes det er godt
klaret.
nera annertusiartuinnar-
poq, tamatumunngalu ilaa-
tigut puisini takuneqarsin-
naavoq, nalunngilarpullu
ajornartorsiutip taassuma
aaqqinniarneqarnissaa pisa-
riaqartoq, Sirpa Pietikainen
1991-imi miljøministeri-
nngorsimasoq oqarpoq.
- Finland-imi nalunngi-
larput nunap issittumiittup
ataasiinnaap mingutsitsi-
neq akiorniarlugu suliniute-
qarfigissallugu aallartissa-
guniuk naammanngitsoq.
Suliniutit nunani assigiinn-
gitsuni amerliartorneri ilu-
tigalugit mingutsitsinerup
ajornartorsiutigineqarnera
assigiissiartuinnarpoq. Taa-
maammallu Finlandimi
ataatsimiinermi nunat issit-
tut katersorneqarnissaat
isumassarsiarineqarsima-
voq.
- 1991-imi Finland-imi
ataatsimiinneq arlalissuar-
nit isornartorsiorneqartar-
poq, isumaqartoqartarpor-
mi inerneqarnavianngitsoq.
Kisiannili uanga isumaqar-
punga arlaanniit aallartitto-
qartariaqartoq, aammami
aallartitsinerit tamarmik
sapernartarput.
Nunat
suleqatigiilluartut
- Isumaqarpunga nunat is-
sittut ataqatigiilluartuusut,
tamatumalu kingunerisaa-
nik nunani issittuni illersui-
nissamut suliniutit inger-
laqqinnissaat qularnanngi-
laq, aammami inerneqarlu-
arnissaat qularnarani.
- Suleriaaseq Finland-imi
aallartinneqartoq isumallu-
arfigisorujussuuara. Mas-
sakkullu pingaarnerusoq
tassaavoq suleriaatsip taas-
suma ingerlaqqinnissaa
aammalu nunani issittuni
avatangiisit annertuumik
ilisimatusarfigineqarnis-
saat. Avatangiisitta qanoq
mingutsinneqartiginissar-
tik sapinnginneraat naat-
sorsuiffigissallugu pisaria-
qarpoq. Minnerunngitsu-
mik pinngortitami pissuus-
sutigut uumassusillit qanoq
mingutsitsivineqarsinnaati-
ginerinut naatsorsuisoqar-
nissaa nunap inoqqaavinut
pingaaruteqartorujussuu-
voq.
- Nuummi ataatsimiinneq
nunanut issittunut iluaqu-
taasussanik inerneqarnis-
saa neriulluarfigisorujus-
suuara. Kisiannili allat min-
gutsitsineq akiorniarlugu
qanoq iliuuseqarnerat isi-
ginnaaginnarlugu naam-
manngUaq. Nammineerluta
aallartittariaqarpugut. As-
sersuutigalugu batteriku-
nik akuutissanillu isuman-
naatsumut eqqaasalersin-
naavugut, taamaalilluta
pinngortitamut imminiigin-
narlugit qimaannartassann-
gilagut.
- Pitsaasumik assersuu-
siortariaqarpugut, taamaa-
lioruttalu allat malinnaasin-
naapput, Sirpa Pietikainen
oqarpoq.
Siunissaq
- Ukiuni marlunni tulliuttu-
ni nunani issittuni avatan-
giisit allanngutsaalinissaat
pillugit suliniutitta ineriar-
tortinnissaat taamatullu po-
litikkikkut iliuuseqarniar-
nissarput pisariaqartoq isu-
maqarpunga.
- Pinngortitaq pingaartit-
tariaqarparput paarisaria-
qarlutigulu.
- Nuna ataaseq aningaa-
sakilliornini peqqutigalugu
nunap iluanit aatsitassanik
piiaaniaruni aningaasat pin-
gaarneru tilissannginnerlu-
git?
- Pinngortitaq aningaasa-
nut naleqqiutissallugu sa-
pernartuuvoq, kisiannili an-
ingaasakilliortilluni anguni-
akkat pitsaasut ajornakuso-
orsinnaasarput. Taamaam-
mallu isumaqarpunga aatsi-
tassanik piiaaneq pinngorti-
tamut ajoqutaasinnaatillu-
gu killilersimaartariaqarip-
put. Aatsitassanik piiaaneq
illoqarfinni innuttanut kin-
guneqarnerlorujussuarsin-
naavoq, taamaammallu nu-
nat tunisassiassanik allanik
pisinnaasartik naapertorlu-
gu aallussinerusariaqarput.
- Nunap iluata atorluar-
neqarniarnerani qanoq aan-
nertutigisumik iliuuseqar-
sinnaanissaq pillugu inatsit-
siliortiterneq peqqussusior-
titernerlu pingaarnerutin-
nagu pinngortitap allann-
gutsaalineqarnissaa isum-
miunneqartaruni pingaar-
nerussaaq. Apeqqutaavorli
sooq aatsitassanik piiaaso-
qarnersoq aammalu piiaa-
neq qanoq naleqarnersoq.
Pinngortitarmi aningaa-
saannaat peqqutigalugit pii-
aaffiginiarneqarpat, tama-
tumunngalu peqatigitillugu
illoqarfinni innuttat inuuni-
arnermikkut tunngaviat pe-
erlugu, nunap iluanik ator-
luaaniarneq eqqarsaatigeq-
qinneqartariaqarpoq, Sirpa
Pietikainen.
Peaqinnissaq
avatangiisillu
Sirpa Pietikainen ukiuni
20-ni politikeriusimavoq,
soqutigiuarsimasaalu tas-
saallutik pinngortitaq, peq-
qinnissaq isumaginninner-
lu.
- Isumaqarpunga pinn-
gortitaq, peqqinnissaq isu-
maginninnerlu imminnut
attuumasuusut. Inuit peq-
qissuussappata pinngorti-
tartaaq pitsaasuusariaqar-
poq. Inuulluataarnermut
pinngortitaq apeqqutaavoq.
Finland-imi miljøministe-
ri tallimanngormat Kalaal-
lit Nunaannut tikippoq. Sa-
paatip akunnerata naanera-
ni Diskobugtimi angalaar-
tinneqarpoq, namminerlu
tikitamini napparsimaviit
takunissaat kissaatigisima-
vaa.
- Angalalluaqaanga, taku-
sakkalu aamma allaalluin-
nartutut misigalugit, Sirpa
Pietikainen oqarpoq, taas-
sumattaaq aamma iluliar-
passuit takusani alutorisi-
maqai.
- Ilulissat takugakkit so-
qutigisorujussuuakka, tas-
sanimi sunik ajornartorsiu-
teqarnersut aammalu inun-
nik saaffiginnittunik sullis-
seriaasiat paasivakka. Nap-
parsimavimmut pulaarnin-
ni tassani ajornartorsiutinik
aaqqiiniartarnerat takugak-
ku pingaarnerutillugu soqu-
tigaakka. Sulilluartaqaat.