Atuagagdliutit - 16.09.1993, Blaðsíða 6

Nalunaarsuut misissorneqarpoq. Nikerarpallaarsimagaangami arlaannik ajortoqarsima- »Skriveren« bliver kontrolleret. Er der store udsving, er der et eller andet galt.
sarpoq.
Ullaat tamaasa erngup kuuffianit misiligutissanik tigusisoqartarpoq.
Hver morgen starter med, at der tages vandprøver fra vandhanen.
Kalkiisivik ullut tamaasa uuttortaaffigineqartarpoq. Imaarutilersimagaanga nutaamik sa-
nasoqartarpoq.
Kalkbeholderen måles dagligt. Når beholderen er næsten tom, så laves der nyt.
Bruger vi virkelig
så meget vand
AG fulgte vandværksformand Peter Erik Thomsen på
hans arbejdsdag på vandværket i Qaqortoq
QAQORTOQ(JJ) - Det er da
utroligt at høre, hvor meget
vand vi egentlig bruger i det
daglige. AG besøgte vand-
værket i Qaqortoq en tilfæl-
dig tirsdag i august, og det
kom lidt bag på Deres ud-
sendte, at vandforbruget var
så stort.
Dagligt bruges der i Qa-
qortoq omkring 750 kubik-
meter vand, og da én kubik-
meter svarer til 1.000 liter,
så er tallet altså 750.000 li-
ter i døgnet.
I Qaqortoq by bor der cir-
ka 3100 personer, hvilket vil
sige, at hver person i byen i
det daglige bruger 242 liter
vand - værs’go’ og skyl!
Nu kan man ikke regne
med, at hver borger bruger
så meget vand. Fiskeindu-
strien og garveriet, samt
skolerne er storforbrugere
af vand.
Vi fulgte vandværksfor-
mand Peter Erik Thomsen
og hans medhjælper Hansé-
raq Knudsen på en arbejds-
dag, som starter klokken
07.00.
Tydelige udsving ved
skader
Peter Erik Thomsen, kan du
fortælle vore læsere om,
hvordan en arbejdsdag går
for dig?
- Vi starter dagen med at
tage vandprøver fra den al-
mindelige vandhane. Det
gør vi for at se, hvor mange
klorrester, der er i vandet.
Den måler vi benytter skal
reagere, gør den det, så er
vandet i orden. Derefter ta-
ges en ny prøve.
- Hver eneste morgen kø-
rer vi også ud til tappeste-
derne i byen for at hente
vandprøver, og så er det el-
lers samme procedure som
før nævnt.
- Vi læser vandforbruget
time for time på »skrive-
ren«, som vi kalder den. Den
står midt i vandværket og
giver tydelige udsving, hvis
der er et eller andet galt. Be-
gynder den at vise udsving,
så er der et eller andet galt.
Og så skal vi ud og finde
stedet, hvor en eventuel ska-
de er opstået.
- Som regel sker det højst
to gange om året, at vi får
brud på vandledningerne.
Når det sker om vinteren er
det et meget stort problem,
og vi skal så arbejde hurtigt
for at finde fejlen, inden det
hele fryser til.
Stort kulsyreindhold
Hvad består et vandværk
egentlig af?
- Det der fylder mest er tre
store beholdere. De er alle
lukkede sandfiltre. Disse fil-
tre samler urenhederne i
vandet. Vi skifter disse filtre
én gang om året, men hver
uge bliver sandfiltrene dog
renset. Det er en fast proce-
dure.
- Så har vi en kalkbehol-
der. Vi kontrollerer simpelt-
hen kalkindholdet hver dag,
og laver nyt, når beholderen
er næsten tom. Det samme
gør vi med sodaen. Vi dose-
rer dagligt klor, kalk- og so-
daindholdet i vandet.
- Så har vi to pumper. Den
ene kører hele tiden, mens
den anden er i reserve. Van-
det kommer jo fra Vands-
øen. Kører gennem syste-
met og sluses gennem vand-
pumperne. Vandet fra natu-
ren har et stort kulsyreind-
hold, når der så doseres med
kalk og soda, så mindskes
kulsyreindholdet.
Første uheld 1 år
Mens AG var på besøg på
vandværket kom en hånd-
værker ind og fortalte, at de
havde ødelagt et rør i forbin-
delse med en udgravning til
kloak ved fodboldbanen.
- Så skal der arbejdes hur-
tigt, så vi ikke mister for me-
get vand. Først må vi ud at
se på skaden, og derefter
lukke for vandet i området,
så det ikke bare fossede ud.
Beboerne i området må på-
regne at være uden vand re-
sten af dagen, slutter Peter
Erik Thomsen.
Peter Erik Thomsen er
uddannet maskinarbejder
på værftet i Sisimiut. Han
har arbejdet på vandværket
i Qaqortoq i 15 år.