Atuagagdliutit - 16.09.1993, Blaðsíða 14

14
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 90 1993
Napparsimaviup
tapersersuisui
NUUK - Inuppaaluit Uum
mannamut attuumassute-
qartut attuumassuteqarsi-
masulluunniit Uummanna-
mi napparsimaviup alline-
qarnissaanut tapersersuisut
peqatigiiffianik pilersitsisi-
mapput.
Peqatigiifliup aallarnii-
suisa ilagaat Lea Rasmus-
sen, Middelfart-imeersoq,
taannalu ilaatigut Uum-
mannap napparsimaviani
igafliup ningiuatut ukior-
paalunni sulisimavoq. Lea
Rasmussen-ip oqaatigaa
peqqinnissamut avatangiisi-
nullu naalakkersuisoq Ove
Rosing Olsen peqatigiiffiup
pilersaarutai pillugit ilaati-
gut oqaloqatigisimalllugu.
TalUmanngornermi sep-
temberip qulingani peqati-
giiffiup suliniutini siulleq
ingerlassimavaa - tassa
Fyn-imi Strib-imi katersor-
tarfimmi bankortitsineq.
Naturbevaring på
landsbiblioteket
NUUK - I forbindelse med
de nordiske miljøministre,
som i disse dage holder mø-
de i Nuuk, har det grøn-
landske landsbibliotek Nu-
nat ta Atuagaateqarfia i
Nuuk åbnet en udstilling
om naturbevaring i Grøn-
land.
Udstillingen fortæller
med store farvefotos og
tekst om fire forskellige pro-
jekter til miljøbevaring i
Grønland: 1) Havørnepro-
jektet med Frank Willes
flotte billeder, 2) Undersø-
gelserne af moskusokse- og
rensdyrbestandene, 3) Un-
dersøgelserne af hval- og
hvalrosbestandene, og 4)
Det videnskabelige arbejde
omkring planter og arkæo-
logi i Nordøstgrønland.
Udstillingen, som løber
frem til den 22. oktober, er
tilrettelagt af Grønlands
Hjemmestyres Danmark-
skontor og er åben i landsbi-
bliotekets åbningstid.
Pinngortitaq
pillugu
takutitsineq
NUUK - Nunat avannarliit
miljøministeriisa ulluni
makkunani Nuummi ataat-
simiinnerannut atatillugu
Nunatta Atuagaateqarfia
Nuummiittoq Ka laa Hit Nu-
naanni pinngortitamik al-
lanngutsaaliuineq pillugu
takutitsisoqarpoq.
Takutitat angisuunik qa-
lipaatilinnillu assitalersor-
neqarsimapput allagartaler-
sorneqarsimallutillu, taak-
kulu Kalaallit Nunaanni
avatangiisinik allanngut-
saaliuinermik suliniutaasi-
masut sisamat oqaluttua-
raat: 1) Nattorallit pillugit
Frank Wille-p suliniarner-
mini assihsai, 2) Umimmaat
tuttullu amerlassusaannik
misissuineq, 3) Arferit aar-
rillu amerlassusaannik mis-
issuineq, aamma 4) Kalaal-
lit Nunaanni Tunup Avan-
naani naasunik nunaleri-
nermillu ihsimatusarnikkut
suliniutit.
Takutitsineq oktoberip
22-iata tungaanut ingerla-
sussaasoq Nam miner sorne-
rullutik Oqartussat Dan-
markimi allaffeqarfianit
aaqqissuunneqarsimavoq,
Nunattalu atuagaateqarfia-
ta ammanerata nalaani tak-
uniarneqarsinnaallutik.
Nunarput
akerliuvoq
NUUK - Naalakkersuisunut
siulittaasoq Lars Emil Jo-
hansen aamma naalakker-
suisunut ilaasortaq Henri-
ette Rasmussen piffissami
kingulliunerusumi Brasili-
ap naalagaaffiata Yonama-
mi-indianerinut angutaa-
sersimanerinut akeliupput.
Naalakkersuisunut siulit-
taasoq Lars Emil Johansen
Brasiliap præsidentianut
I tam ar Franco-mut aamma
naalakkersuisunut ilaasor-
taq Henriette Rasmussen
Brasiliap justitsministeria-
nut Mauticio Correa-mut al-
lagaqarsimapput Haximu-
mi Roraima-miittumi india-
nerinut angutaaserneq
ukioq manna FN-ip nunat
Allumut
takornarissat
NUUK - Kujataani ilaquta-
riinnut qasuersaartarfittut
atorneqartumi Allumi siu-
lersuisunut siulittaasoq
provst Magnus Larsen siun-
nersuuteqarsimavoq Allup
ilaqutariinnit atorneqartar-
nerata saniatigut ukiup in-
gerlanerani qaammatini
pingasuni takornarissanut
nunatsinneersunit nunanil-
lu allaneersunit peeriartar-
fittut atomeqartarnissaa
pillugu.
Siunnersuut siulersuisu-
nut ilaasortat sinnerinit so-
qutigilluarlugu tigusima-
vaat, massakkullu forret-
ningsudvalg-ip pilersaarusi-
at ingerlateqqittussanngor-
pai aammalu takornariartit-
sisarnermut peqatigiiffiit
hotel-illu suleqatigineqar-
sinnaanerinut periarfissat
misissuiffigissallugit.
inoqqaavinut ukiorititariti-
tarimmassuk kanngunarne-
ra suli annertuneruliinnar-
toq.
Politikkerit kalaaliusut
marluullutik Brasiliami po-
litikerit eqqaasippaat inun-
nik toqoraaneq pinngitsoor-
tinniarlugu ammalu toqut-
sisunik pillaasarnissaq pil-
lugu FN-ip isumaqatigiissu-
taanik Brasilia atsioqataasi-
masoq. Taamaammallu ka-
laallit naalakkersuisuisa
Brasiliami naalagaaffik ka-
jumissaarpaat pinerluummi
tassani pisuusut nassaarini-
aqqullugit pillaqqullugillu.
Augustimi Yanomami-in-
dianererpaalussuit toqu-
taapput - ilimanarporlu gul-
disiortunit Brasiliami india-
nerit nunaanni aatsitassa-
qaqisumi ujaarlertunit to-
qutaasimassasut.
Allu Danmarkimi
KFUK-p isumaginninner-
mik suliniuteqarnerartunit
350.000 kroninik tunissuti-
sisimavoq, aningaasallu
taakku palasip illuata al-
lanngortiternissaanut, for-
standerillu illuata kiassaa-
sersornissaanut qaliatalu
iluarsaanneqarnissaanut
atorneqartussaapput.
Siulersuisut inissititerlu-
tik Qaqortumi ataatsimiin-
neranni provst Magnus Lar-
sen tamanit isumaqatigiis-
sutigineqarluni siulersui-
sunngortinneqarpoq, taas-
sumalu Lina Svenningsen,
Qaqortumeersoq peqatiga-
lugu kalaalht ilagiit sinner-
lugit ilaasortaapput. Siulit-
taasup tullia Nikolaj Lud-
vigsen, Nanortalimmeersoq
kommunit sinnerlugit ilaa-
sortaavoq. Inatsisartunut
ilaasortaq Agnethe Nielsen,
Narsameersoq KANUKO-
KA sinnerlugu ilaasortaa-
voq. Bjørn Bruun, Qaqortu-
meersoq Isumaginninner-
Grønland
protesterer
NUUK - Landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen
og landsstyremedlem Henri-
ette Rasmussen protesterer
overfor den brasilianske re-
gering mod de overgreb, som
i den seneste tid er sket mod
Yanomami-indianerne.
Landsstyreformand Lars
Emil Johansen skriver til
den brasilianske præsident
I tam ar Franco og landssty-
remedlem Henriette Ras-
mussen til den brasilianske
justitsminister Mauricio
Correa, at massakren mod
indianerstammen i Haximu
i delstaten Roraima er desto
mere skændig i FN-året for
de oprindelige folkeslag.
mut Pisortaqarfik sinnerlu-
gu ilaasortaavoq. Fanny
Truels Jensen, Københavni-
meersoq aamma Gudrun
Chemnitz, Nuummeersoq
KFUK-mi isumaginninner-
mik suliniutillit sinnerlugit
ilaasortaapput.
Turister på Allu
NUUK - Bestyrelsesfor-
manden for familiecentret
Allu i Sydgrønland, provst
Magnus Larsen har fore-
slået, at familiecentret be-
nyttes som feriested for så-
vel indenlandske som uden-
landske turister i tre måne-
der af året.
Forslaget har mødt stor
interesse i den øvrige besty-
relse, og foretningsudvalget
skal arbejde videre med
planlægningen og undersø-
ge samarbejdsmuligheder
med turistforeninger og ho-
teller.
Familiecentret har fået en
De to grønlandske politi-
kere minder de to brasilian-
ske politikere om, at Brasili-
en har underskrevet FNs
konvension om forebyggelse
og straf på skyldige i folke-
drab. Det grønlandske
landsstyre opfordrer derfor
den brasilianske regering til
at finde og staffe de skyldige
i forbrydelsen.
En stor gruppe Yanoma-
mi-indianere blev i august
myrdet, - sandsynligvis af
guldgravere, som efterstræ-
ber indianernes mineralrige
landområder i Brasilien.
gave fra Danmark gennem
KFUKs sociale arbejde på
350.00 kroner, som skal
bruges til ombygning af
præsteboligen og installe-
ring af centralvarme og re-
paration af taget på forstan-
derboligen.
På et konstituerende be-
styrelsesmøde i Qaqortoq
blev provst Magnus Larsen
eenstemmigt valgt til for-
mand, og han repræsenterer
sammen med Lina Sven-
ningsen, Qaqortoq, den
grønlandske folkekirke.
Næstformanden Nikolaj
Ludvigsen fra Nanortalik
repræsenterer kommuner-
ne. Landstingsmedlem Ag-
nethe Nielsen fra Narsaq re-
præsenterer kommunernes
landsforening. Bjørn Bruun
fra Qaoqrtoq repræsenterer
Socialdirektoratet. Fanny
Truels Jensen, København,
og Gudrun Chemnitz,
Nuuk, repræsenterer
KFUKs sociale arbejde.
Siulitit
paasiniakkit
NUUK - Siulinik paasiniaa-
neq immaqaluunniit illoqar-
fiup oqaluttuassartaa soqu-
tigigukkit ikiorsinnaavatsi-
git, Nunatta Katersugaasi-
viani Allagaateqarfianilu ar-
kivar Niels Frandsen oqar-
poq. Nunatta Allagaateqar-
fia siunissami qaammatip
aallartinnerani arfininngor-
nerit siulliit tamaasa amma-
salissaaq, taannalu quersu-
armi ujaqqanik qarmalimmi
Nuup Saavaniittumiippoq.
- Siulinik paasiniaania-
ruit eqqaamasariaqarpat
oqaluffiup atuagaatai ukiu-
nik 80-inik pisoqaassuseqa-
leraangamika atsaat misis-
suiffigineqarsinnaammata,
Niels Frandsen oqarpoq.
Taamaattumik aallartinn-
ginnanni siulitit 1913-ip
siornatigut inunngorsima-
sut kikkuunersut nalunn-
gittariaqarpatit.
- Siulinik paasiniaarusuk-
kuit ullualunnguanik sioq-
qutsillutit ar kivar imik atta-
veqaruit ajunnginnerus-
saaq, Niels Frandsen oqar-
poq.
Arfininngornerni Alla-
gaateqarfiup ammaffigi-
saanni arkivarimik najuut-
toqartassaaq, taakkulu
inunnik siulinik paasiniaa-
rusuttunik illoqarfiulluun-
niit oqaluttuarisaaneranik
soqutiginnittunik siunner-
su isartussaapput.
Støtteforening for
sygehus
NUUK - En kreds af perso-
ner, der har eller har haft
tilknytning til Uumman-
naq, har stiftet en forening,
hvis formål det er at støtte
en udbygning af sygehuset i
Uummannaq.
En af foreningens initia-
tivtagere er Lea Rasmussen,
Middelfart, som blandt an-
det tidligere i en årrække
har været ansat som økono-
ma ved Uummannaq syge-
hus. Lea Rasmussen oply-
ser, at hun blandt andet har
talt med landsstyremedlem
for sundhed og miljø Ove
Rosing Olsen om forening-
ens planer. Fredag den 10.
september holdt foreningen
sit første arragement - et
bankospil i forsamlingshu-
set i Strib på Fyn.
Find dine rødder
NUUK - Er du interesseret i
slægtsforskning eller lokal-
historie, kan vi hjælpe dig,
siger arkivar Niels Frand-
sen fra Grønlands National-
museum og Arkiv. Landsar-
kivet vil for fremtiden holde
åbent den første lørdag i må-
neden, og læsesalen findes i
stenpakhuset »Quersuaq« i
Kolonihavnen i Nuuk.
- Hvis du arbejder med
slægtsforskning, skal du hu-
ske, at kirkebøgerne først er
tilgængelige, når de er 80 år
gamle, siger Niels Frandsen.
Så før du begynder, skal du
kende forfædre, der er født
tidligere end 1913.
- Hvis du vil arbejde med
andet end slægtsforskning,
vil det være en god idé at
kontakte arkivet et par dage
forinden, siger Niels Frand-
sen.
Der vil være en arkivar til
stede disse lørdage til at vej-
lede folk, som er interesse-
ret i siægsforskning eler lo-
kalhistorie.
Qlmminut nerukkaatissarpassuit: Kangaatsiami qimmit ulluni
makkunani qaarsilarsimaarlutik iluarusoqaat. Ullunimi kingullerni
arferup neqaanik nerisilluarneqartarsimapput.
Kangaatsiarmiut piniartut ilaat tikaagulliusaamik puttasummik
silulisimapput. Ikilerneqarsimavoq, tuukkarlu ikiliutigineqarsima-
soq napisimammat pisarineqanngitsoorsimalluni kivisimavoq.
Asiujartornermini pullalerimagami puttallarsimavoq. Piniartut nu-
namut kalissimavaat illoqarfimmilu qimmiutilinnut tamanut sal-
laalliutigisimallugu.
Arfeq tippareersimagaluartoq qimmiutilinnit nerukkaatissatut
iluatigineqarsimavoq - asulumi akeqarani.
- Kangaatsiarmiunik tikaagulliusaaq ikiligaasimanngitsoq er-
hvervschef Jens Frederiksen oqaluttuarpoq. Tamatumunnga
tuukkaq naffakoq uppernarsaatissaavoq.
Hundefoder i tonsvis: Hundene i Kangaatsiaq ser i disse
dage særlig mætte og tilfredse ud. De er nemlig de sene-
ste dage blevet fodret med intet mindre end hvalkød.
Ved et tilfælde opdagede fangere fra Kangaatsiaq en
død finhval i havoverfladen. Den var blevet anskudt, har-
punen knækket, hvorfor den var sunket for de uheldige
fangere. Da den begyndte at gå igæring, dukkede den
atter op ved havoverfladen. Fangerne bugserede den i
land, hvorefter der var »tag-selv-hval« for alle hundeejere
i byen.
Selvom det ikke var nogen særlig aromatisk nydelse,
benyttede mange hundeejere sig af muligheden for at
hente godt og gratis foder til hundene.
- Finhvalerne er ikke anskudt af fangere fra Kangaatsiaq,
fortæller erhvervschef Jens Frederiksen. Det viste den
knækkede harpun. (Tekst & foto: Lone Madsen).