Atuagagdliutit - 16.09.1993, Side 22

22
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 90 1993
'&åi!&!Sf^SS!SSSSl&i^S:^^^SSi^iSS!SS^iSSiS^S6S&^jS^å^Så^åSåSiSS5iSiiiSi&SSiiåi^SSi
Emil-ip nuna tamakkerlugu
akileraarutit qaffannianngilai
165 millioner kroninik sinneqartoorutaassapput
NUUK(KK) - Emil Abeisen
uppernarpasivippoq eqqissi-
villuni ammukaartumik al-
lalimmik aasarsiummik ilul-
lilerluni oqarami kalaallit
aningaasaqarnerat aarleri-
nanngivissumik aqukkini.
Naak arlalinnik uissuum-
missutissartaqaraluartoq
ukiup tulliani aningaasanut
inatsisisap inernera 165 mil-
lioner koruuninik sinneqar-
toorfiusussatut isikkoqar-
poq.
Ajornavianngivippoq,
aningaasaqarnermut naa-
lakkersuisoq aalajaappalut-
tumik nipeqarluni oqarpoq,
marlunngormat ualikkut
1994-imi aningaasanut inat-
sisissatut siunnersuutini
saqqummiukkamiuk.
Tassami piumasaqaataa-
sutut nunanut allanut akiit-
sunut akiliutaasussanik,
kiisalu pilersaarutinut siu-
arsaataasussanut suliffissa-
qartitsilersussanullu atu-
gassanik 150 millioner ko-
ruunit sinnerlugit sinneqar-
tooruteqarnissaq iluatsillu-
ni anguneqarsimavoq, ta-
matumalu kinguneriniar-
tussaavaa siunissaq unga-
sinnerusoq isigalugu kalaal-
lit inuiaqatigiit ilorraap tu-
ngaanut ingerlalernerat.
Aningaasanut inatsit
»sukangasooq«
- Inuiaqatigiinni aningaa-
sarliorneq pissutigalugu
aningaasanut inatsisissatut
siunnersuut sukannersuu-
voq, Emil Abeisen erseqqis-
salluni oqarpoq, naallu si-
unnersuut aningaasatigut
»sukangasuumik« ingerlat-
sinermit sunnerneqarsima-
galuartoq naalakkersuisut
pingaartittorujussuuaat
Kalaallit Nunaanni suliffis-
saqartitsiniarnermi ajor-
nartorsiutip annertuup siu-
nissaq qaninnerusoq unga-
sinnerusorlu isigalugit aq-
qiiviginiarneqarnissaa.
Aningaasanut inatsisissa-
tut siunnersuut arlalinnik
qulequtaqarpoq kisitsisiti-
gut nangeqattaartumik saq-
qummertartunik:
Nuna tamakkerlugu aki-
leraarut allanngorani 11
procentiussaaq.
Landskarsimut akiitsu-
terpassuit allannguuteqas-
sanngillat.
Usinik assartuinermi akit
Royal Arctic Line-p pilersin-
neqarneratigut suli 10 pro-
centimik appariassapput.
Innaallagissamut, imer-
mut telefonimullu atuisut
akiliutigisartagaat allan-
ngortinneqanngikkunik ap-
pariassapput.
Namminersornerullutik
Oqartussat inissiaataanni
ineqarnermut akiliutit al-
lanngussanngillat.
Suliffissaqartitsiniarner-
mut aammalu nunami
inuussutissarsiutinik ineri-
artortitsinermut aningaasat
amerlanerusut Landskarsi-
mit immikkortinneqarput.
Aningaasat
pisissutaasinnaanerat
neriorneqassanngilaq
- Suliassaqarfiit taakorpiaat
sooq toqqarsimavigit?
- Taamatut tulleriinniler-
suisimaneq pissuteqarpoq
nalinginnaasumik akissar-
siallit annertunerusumik
tatineqarnissaat piuman-
nginnatsigu, aammalu ani-
ngaasat pisissutaasinnaasut
nalingat patajaallisaruma-
gatsigu, Emil Abeisen nas-
suiaalluni oqarpoq. Aamma-
mi ullumikkut Namminer-
sornerullutik Oqartussani
kommuninilu suliffissaqar-
titsiniarneq ajornartorsiutit
annersaraat, taamaattumil-
lu tamanna aaqqiiviginiar-
lugu arlalitsigut suliniute-
qassaagut.
- Suliniutit taakku ani-
ngaasanik naleqarput, taa-
vami aningaasanut inatsit
qanoq iliorlutit ataqatigiis-
sunngortippiuk?
• Suliassat ilarpassuini
annertuunik sipaamiute-
qarsimavugut, pingaartu-
milli suliassaqarfinni mar-
lunni aningaasanik nassaar-
sinnaasimavugut, Emil
Abeisen oqarpoq. Inuit
amerliartornerat annikilli-
artorpoq, taamaattumillu
inissianut nutaanut ani-
ngaasartuutit ilanngartor-
sinnaavavut, taakkumi
atorfissaqartinneqarnerat
annikilliartormat. Aamma
1993-imi aningaasanut inat-
simmi aningaasat arlalissuit
immikkoortinneqarsimap-
put, 1994-imi aningaasanut
inatsimmi aatsaat sumut
atorneqarnissaat erseqqinn-
nerusumik taaneqarsima-
sut.
Ilaannai sipaarfiupput
- Pilerinartulli tamarmik
peerneqarsimapput?
- Aningaasat aqagussa-
mut atorfissaqartippavut,
nuannaarniutinut pinnagit,
Emil Abeisen erseqqissaal-
luni oqarpoq.
- Suut tamaasa naammat-
tusaarivigineqarnissaat
oqitsuinnaasimanngilaq.
Periarfissat killeqaleruttor-
fiata nalaani kalaallit ani-
ngaasaqarniarnerat nukit-
torsarniartussaasimavar-
put. Taamaattumik ani-
ngaasartuutit amerleriar-
nissaat aatsaat akuerisinaa-
sarsimavarput aningaasa-
liissutit suliffitsigut nutaa-
tigut suliatigullu allatigut
annertuumik utertitsifigi-
sinnaallugit nalunngikka-
ngatsigu.
- Naalakkersuisut allat
aningaasanut inatsisissatut
missingiut siulleq saqqum-
miunneqarmat kissaatigi-
sarpassuaqarsimapput, kisi-
anni isertitagut kipunga-
soortartillugit allatut ajor-
narpoq.
- Kissaatigisalli ilaannaat
sipaaruteqarfigineqarsi-
mapput, naalakkersuisoqar-
fiillu kajumissaarsimavavut
ataatsimoorluta aningaa-
saativut naapertuilluartu-
mik imminuinnarlu eqqar-
saatiginani agguataarniaq-
qullugit. Isumaqarpungalu
tamanna iluatsilluarsima-
soq, Emil Abeisen oqarpoq.
165 millioner koruuni-
nimmi sinneqartooruteqar-
nissaq anguniarneqartus-
saavoq, landskarsip katillu-
git akiitsuinut 1,8 milliarder
koruuniusunut ilanngar-
tuutaaniartussanik. Akiit-
sut taakku tassaapput nu-
nanut allanut akiitsut 1,4
milliardiusut kiisalu 365
millioner koruunit qallu-
naat taarsigassarsiniarfiu-
taannut realkreditforeni-
nginut akiisut.
Emil holder landsskatten i ro
Forslag til Finanslov 1994 med et overskud på 165 millioner kroner
NUUK(KK) - Han virker
overbevisende, Emil Abei-
sen, når han sidder afslap-
pet i sin stribede sommer-
skjorte og fortæller, at han
har fuldstændig check på
den grønlandske økonomi.
Nok er der et par jokere med
i spillet, men på bundlinien
på næste års finanslov står
immervæk et overskud på
165 millioner kroner.
- Så det skal nok gå alt
sammen, sagde landsstyre-
medlemmet for økonomien
Emil Abeisen med fasthed i
stemmen, da han tirsdag ef-
termiddag præsenterede sit
forslag til Finansloven for
1994.
Det er nemlig lykkedes
både at skabe et overskud på
mere end de krævede 150
millioner kroner til afdrag
på udlandsgælden og finde
penge til vækstfremmende
og beskæftigelsestunge ud-
viklingsprojekter, som skal
medføre en langsigtet effek-
tivisering af det grønlands-
ke samfund.
Stram finanslov
- På grund af den økonomi-
ske afmatning i samfundet
er det et stram finanslovs-
forslag, understreger Emil
Abeisen, men selv om forsla-
get er præget af økonomisk
stramhed, har landsstyret
lagt stor vægt på løsningen
af Grønlands alvorlige be-
skæftigelsesproblem både
på kort og på lang sigt.
Finanslovforslaget har en
række overskrifter, som går
igen i alle tallene:
Landsskatten på 11 pro-
cent forbliver uændret.
De mange former for af-
gifter til landskassen forbli-
ver uændrede.
Fragtraterne, som faldt
ved etableringen af Royal
Arctic Line, falder yderlige-
re 10 procent.
Brugerbetalingen på el,
vand og telefon forbliver
uændrede og kan i visse til-
fælde ligefrem falde.
Huslejen i hjemmestyrets
boliger forbliver uændret.
Landskassen afsætter fle-
re penge til beskæftigelse og
til udviklingen af de landba-
serede erhverv.
Reallønnen må ikke
udhules
- Hvorfor satser Du på netop
disse områder?
• Denne prioritering skyl-
des, at vi ikke vil presse den
almindelige lønmodtager
hårdere, og fordi vi vil stabi-
lisere reallønnen, forklarer
Emil Abeisen. Desuden er
den faldende beskæftigelse
det største økonomiske pro-
blem i dag, både for Grøn-
lands Hjemmestyre og for
komunerne, og vi tager der-
for en række initiativer til at
løse dette problem.
- Disse aktiviteter koster
penge, og hvordan får du så
finansloven til at hænge
sammen?
- Vi har skåret dybt i man-
ge opgaver, men især på to
områder er det lykkedes at
finde penge, siger Emil
Abeisen. Befolkningstilvæk-
sten er faldende, og derfor
kan vi skære ned på omkost-
ningerne til nye boliger, som
der ikke længere er så hårdt
brug for. Og på Finansloven
1993 var der afsat en lang
række penge, som der først i
Finansloven 1994 er blevet
sat navn på.
Ingen grønthøster
- Men alt det sjove er skåret
væk?
- Vi skal bruge penge til
dagen i morgen, og ikke til
fyrværkeri, understreger
Emil Abeisen.
- Det har ikke været en
nem opgave at få alle ender
til at nå sammen. Vi har
skullet styrke den grøn-
landske økonomi i en tid,
hvor mulighederne er be-
grænsede. Derfor kan vi kun
kunnet tillade øgede udgif-
ter, hvis pengene kommer
mangefold tilbage i form af
nye arbejdspladser og andre
aktiviteter.
- De øvrige landsstyre-
medlemmer havde mange
ønsker med i tasken, da den
første skitse til en finanslov
blev kridtet op, men det nyt-
ter altså ikke i en tid med
vigende indtægter.
- Vi har til gengæld ikke
kørt en grønthøster hen
over alle ønsker, men vi har
opfordret landsstyreområ-
derne til at fordele vore fæl-
les midler på en fair, og ikke
på en egoistisk måde. Og det
synes jeg, er lykkedes på en
god måde, siger Emil Abei-
sen.
For det hele skal ende
med et overskud på 165 mil-
lioner kroner, som skal bru-
ges til at gnave af på lands-
kassen samlede gæld på 1,8
milliarder kroner. Dette be-
løb er fordelt med 1,4 milli-
arder kroner i udlandsgæld
og 365 milioner kroner i
gæld til de danske realkre-
ditforeninger.
Indtægter 1994
i mi o kr
2374,7 Statens bloktilskud
489,7 Direkte skatter 892,8 Indirekte skatter og afgifter
J jlalt 3.981 miokr|
Landskarsi 1994-imi 4 milliarder koruuningajannik isertita-
qartussaavoq. Amerlanersaat qallunaat naalagaaffiata
ataatsimoortumik tapiissutaasigut pissarsiarineqassapput,
2,3 milliarder koruuninik tapiissuteqartussaammat. Toq-
qaannartumik akileraarutitigut isertitat 489 millioner ko-
ruuniupput, toqqaannanngitsumillu akileraarutitigut akit-
suutitigullu isertitassat 892 millioner koruuniullutik. Alla-
tigut isertitassat 224 millioner koruuniussapput.
Landskassen vil i 1994 få indtægter på næsten fire miliarder
kroner. Den største del af kagen kommer fra statens bloktil-
skud, som bidrager med 2,3 milliarder kroner. Direkteskat-
ter giver 489 millioner kroner, og indirekte skatter og afgif-
ter lægger 892 millioner kroner i landskassen. Øvrige ind-
tægter tegner sig for 224 millioner kroner.
Driftsudgifter i 1994
i mio kr
562 Direktoratet for sundhed og miljø
jlalt 3.214 mio kr|
Namminersornerullutik Oqartussat ingerlanneqarneran-
nut aningaasaliissutit 3,2 milliader koruunit pisortaqarfin-
nit ataasiakkaanit taamatut atorneqarput. Marianne Jense-
nip kultureqarnermut, ilinniartitaanermut ilisimatusar-
nermullu pisortaqarfia akisunerpaalluni 805 millioner ko-
ruuneqarpoq. Tulliuppoq Henriette Rasmussenip isuma-
ginninnermutpisortaqarfia 769 millioner koruunilik, kiisa-
lu Ove rosing Olsenippeqqinnermut avatangiisinullu pisor-
taqarfia 562 millioner koruunilik. PISAP tassaavoq Kuupik
Kleistip pisortat suliassarfiutaannut angallannermullu pi-
sortaqarfia, DHI-lu tassaalluni Ove Rosing Olsenip niuer-
nermut, suliffissuaqarnermut takornariartitsisarnermullu
pisortaqarfia.
Sådan bruger de enkelte direktoratet de 3,2 milliarder kro-
ner, som er afsat til driften af det grønlandske hjemmestyre.
Dyrest er Marianne Jensens direktorat for kultur, uddan-
nelse og forskning med 805 millioner kroner. Derefter kom-
mer Henriette Rasmussens socialdirektorat med 769 mil-
lioner kroner og Ove Rosing Olsens direktorat for sundhed
og miljø med 562 millioner kroner. PISAP står for Kuupik
Kleists direktorat for offentlige arbejder og trafik, mens
DHI står for Ove Rosing Olseens direktorat for handel,
industri og turisme.
Anlægsudgifter i 1994
i mio kr
287 Økonomidirektoratets boligafdeling
23 Socialdirektoratet
34 KUP
3 Kirken i Grønland
45 Direktoratet for sundhed og miljø
11 Økonomidirektoratet
45 Sekretariatet
| lait 623 miokr|
Namminersornerullutik Oqartussat naatsorsuutigaat
1994-imi sanaartugassanut 623 millioner koruunit atussal-
lugit. Inissialiorneq akisunerpaalluni 287 millioner koruu-
neqarpoq, taakkuli ukiuni kingullerni ikiliartulersimapput.
KIIP tassaavoq kultureqarnermut, ilinniartitaanermut ili-
simatusarnermullupisortaqarfik, PISAPtassallunipisortat
suliassarfiutaannut angallannermullu pisortaqarfik, DHI-
lu tassalluniniuernermut, suliffissuaqarnermut takornari-
artitsisarnermullu pisortaqarfik.
Hjemmestyret regner med at bruge 623 anlægsmillioner i
1994. Boligbyggeri er stadig langt den største post med 287
millioner kroner, men dette beløb er for nedadgående. KIIP
står for direktoratet for kultur, uddannelse og forskning,
PISAP for direktoratet for offentlige arbejder og trafik, og
DHI for direktoratet for handel, industri og turisme.