Atuagagdliutit - 16.09.1993, Side 23

NR. 90 1993
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
23

gssssøsæ.......................sas...
Aningaasanut inatsimmi mittarfiit tallimat
Aningaasakilliortoqaraluartoq inuiaqatigiinni kalaallini suliffissaqartitsiniarnerup nukittorsameqarnissaanut
ineriartinneqamissaanullu millionerpassuit immikkoortinneqarsimapput
suliniutit arlallit imarai, si-
NUUK(KK) - Suliffissaqar-
titsiniarneq ta am alu inuia-
qatigiit kalaallit ineriartor-
tinneqarnerat tamarmik
nukittorsarneqassapput.
Politikkikkut anguniak-
katut siunniunneqarsima-
soq taanna 1994-imi ani-
ngaasanut inatsisissatut si-
unnersuummi aningaasa-
qarnermut naalakkersuisup
Emil Abelsenip saqqummiu-
teqqammisaani ersittuar-
poq.
Uaatigut toqqaannartu-
mik tapiissutit ilaatigullu
periarfissat Namminersor-
nerullutik Oqartussat sulif-
feqarfissuisa KNI-p Royal
Greenlandillu pigisaat aq-
qutigalugit siumut aallari-
aqqittoqassaaq.
- Suliffissaaleqisut suliffe-
qarnermut attuumassute-
qarnissaat atatiinnarniarlu-
gu suliffissaqartitsiniutinut
aningaasanik immikkoortit-
sisoqarsimavoq, aningaasa-
qarnermut naalakkersuisoq
Emil Abeisen oqarpoq, as-
sersuutillu arlallit taagorlu-
git:
- Fantailsinik qaleralin-
nillu tunisassiornikkut
Royal Greenlandip ingerla-
tai aqqutigalugit suliffissa-
qartitsiniutit ingerlateqqin-
niarlugillu annertusaavigi-
niarpavut.
- Nunaqarfinni tunitsiviit
iluarsaanniarpavut.
- Pisat pitsaassusiisa suli
pitsaanerulersinneqamis-
saat anguniarlugu aningaa-
saliiniarpugut, taamaalillu-
ni aalisakkanik suliffissuar-
nut tunisassiassat piumasa-
rineqartut pitsaasusillit pis-
sarisineqarsinnaanngoqqul-
lugit.
- Inissiat pioreersut iluar-
saanniarpavut.
Ineriartornerup
ingerlanera
1994-imi aningaasanut in-
atsisissatut siunnersuutip
umssaq ungasmnerusoq eq-
qarsaatigalugu aatsitassa-
nik piiaanerup ingerlanne-
qarneranik pitsaaneruler-
sitsisussat, usinik assartui-
nermik akikinnerulersitsi-
sussat, aalisakkanik suliffis-
suarmi tunisassianik pitsaa-
nerulersitsisussat takorna-
riartitsisamermillu anner-
tusaasussat.
Aatsitassanik ujarlerner-
mut Kalaallillu Nunaanni
aatsitassanik piiaanerup
ingerlanneqarnerata ineri-
artortinneqarnissaannut 16
millioner koruunit 1994-
imi, 18,8 millioner koruunit
1995-imi kiisalu 16,8 milli-
oner koruunit 1996-imi
1997-imilu immikkoortin-
neqarsimapput.
1994- imi 5 millioner ko-
ruunit Namminersornerul-
lutik Oqartussat Nuummi
ingerlatsiveqarfiisa arlallit
sinerissamut nuunneqar-
nissaannut immikkoortin-
neqarsimapput.
Royal Greenland A/S-imi
aningaasaatinut ilassutissat
40 millioner koruunit im-
mikkooretinneqarsimap-
put, taakkulu tunisassianik
ineriartortitsinermut tuni-
sassianullu aningaasatigut
nalorninarsinnaagaluarlu-
tik imminut akilersinnaasu-
nut aningaasaliissutitut
Royal Greenlandimit ator-
neqassapput.
1995- imi. 1996-imi aam-
ma 1997-imi Nuna Oil A/S-
imut aningaasaliissutissa-
tut 10 millioner koruunit
immikkoortinneqarsimap-
put.
1994-imi 3,6 millioner ko-
ruunit ukiunilu miisinger-
suusiorfiusuni tamani 3
millioner koruunit erngup
nukinga atorlugu nukissior-
fiusinnaasut nalunnarsor-
neqarsimanngitsut nalu-
naarsorneqarnissaannut
atugassatut immikkoortin-
neqarsimapput.
1994-imi 23,7 millioner
koruunit takornariartitse-
qatigiiffimmut Greenland
Tourism A/S-mut immik-
koortinneqarsimapput,
taannalu takomarianik
angalatitsisartut Kalaallit
Nunaanni timmisartortit-
sarnerisa ataqatigiissaarne-
risigut attartorluni timmi-
sartuussisinnaanissamik ul-
lumikkut akiusut affaan-
naannik akilimmik ingerla-
taqarsinnaavoq. 1995-imi
15,3 millioner koruunit,
1996-imi 11,9 millioner ko-
ruunit 1997-imilu 8,9 milli-
oner koruunit Greenland
Tourismimut immikkoor-
tinneqarsimallutik.
1994-imi 20 millioner ko-
ruunit kiisalu ukiuni pinga-
suni missingersuusiorfiusu-
ni tamani 35 millioner ko-
ruunit umiarsualivimmiin-
nermi akileraarutinut milli-
saatissatut immikkoortin-
neqarsimapput, taamatullu
umiarsualivimmiinnermi
akileraarut millisaq ilaati-
gut KNI Servicemut akiliu-
tit appartinneqamerisigut
aningaasalersorneqassaaq.
Aammalu 20 millioner ko-
ruunit taakku iluanni ukiu-
ni missingersuusiorfiusuni
1995-imi, 1996-imi aamma
1997-imi usinik assartuiner-
mi assigiissaartunik akit-
suusersuineq appartinne-
qassaaq.
Aalisakkanik suliffissuar-
nut 1994-imi ukiunilu missi-
ngersuusiorfiusuni pinga-
suni 32,6 millioner koruunit
immikkoortinneqarsimap-
put, taakkulu aalisarner-
mut iluaqutissanngortinne-
qarsinnaapput aalisartut pi-
niartullu tunisaasa akigis-
saartinneqarnerulernerisi-
gut.
Mittarfiit
Suliassat oqimaannerit ilaat
tassaavoq timmisartunut
suluusalinnut mittarfiliorti-
ternissaq, kisianni suliassaq
taanna nukingiuttariaqaler-
simavoq.
Ukiut arlalissuunngitsut
qaangiuppata Grønlandsfly
A/S-ip timmisartuutimi ilai
taarsersortussaavai, taan-
nalu Namminersornerullu-
tik Oqartussanit aningaa-
sartuutaangaatsiartussaa-
voq. Timmisartunut suluu-
salinnut mittarfiliortiter-
nikkut Kalaallit Nunaata
iluani angallannermi tek-
nikkikkut atortut akikinne-
rusut atorneqarsinnaaler-
sussaapput, tassa timmisar-
tut suluusallit Dash-7-itut
ittut ingerlanneqarneranni
aningaasartuutit Sikorsky-
helikopterersuarnit anni-
kinneroqimmata.
Taamaattumik 1994-imi
45 millioner koruunit,
1995-imi 122 millioner ko-
ruunit, 1996-imi 197 milli-
oner koruunit kiisalu 1997-
imi 187 millioner koruunit
mittarfiliortiternissanut
taakkununnga immikkoor-
tinneqarsimapput. Mittarfi-
ullu ataatsip 100 millioner
koruuneqarnissaa Emil
Abelsenip naatsorsuutigim-
magu Kitaani tallim anik
mittarfiliortoqarnissaanut
aningaasanik immikkoortit-
sisoqarsinmavoq.
- Mittarfiit taakku inis-
sinneqarneri inuiaqatigiit
pisariaqartitaat naapertor-
luinnarlugit pissapput, na-
jukkani ataasiakkaani poli-
tikerit soqutigisaat tunnga-
viginagit, Emil Abeisen
oqarpoq.
Nunaqarfinni
atugarissaarneq
1994-imi aningaasanut inat-
sisissatut siunnersuummi
nunaqarfinnut aningaasa-
liissutit amerlineqarnissaat
pilersaarutigineqarpoq.
Nunaqarfiit ataatsimut
isigalugit 1994-imi 143 milli-
oner koruunit kiisalu ukiuni
missingersuusiorfiusuni ta-
mani 130 millioner koruunit
missaat aningaasaliissuti-
giineqassapput. Ukioq man-
na aningaasaliissutinut sa-
nilliullugit amerlipput, mas-
sakkummi nunaqarfinnut
aningaasaliissutit 104 aam-
ma 133 millioner koruunit
akomanniimmata.
- Naalakkersuisut angu-
niagaraat nunaqarfinnut
aningaasaliissutit ingerlat-
tariaqartut nunaqarfinni
sapinngisamik pitsaaner-
paamik atugarissaameru-
lerneq anguniarlugu, Emil
Abeisen oqarpoq.
- Ullutsinni aalisakkat
tammakarsimaffiisa na-
laanni tunisassiorfinni suli-
nikkut atugarissaarneruler-
nissamik angusinnaasat kil-
leqartussaapput, taamaatu-
millu illunut sullivinnut,
inissianut, peqqinnissamut
eqqaaveqarnermullu tun-
ngasunut aningaasaliissutit
nunaqarfunmiunut ataatsi-
mut isigalugit sunniuteqar-
nerusussaapput. Taamaatu-
mik aningaasarpassuit inis-
sianut amerlanerusunut, il-
lunut katersuuttarfinnut
kiisalu avatangiisitigut peq-
qinnissakkullu pissutsinut
pitsanngorsaatissanut im-
mikoortissimavavut, Emil
Abeisen oqarpoq.
Emil Abelsenip 1994-imut aningaasanut inatsisissatut naa-
lakkersuisut siunnersuutaat saqqummiuppaa: -Akileraaru-
tit, akitsuutit atuisulluunniit akiliutaasa qaffanneqarnis-
saat siunnersuutigineqarsismanngilaq. (Ass.: Knud Josef-
sen)
Emil Abeisen har fremlagt landsstyrets forlag til en finans-
lov for 1994: - Der er ikke forslag om skatte- og afgiftsstig-
ninger eller stigninger i brugerbetalingerne. (Foto: Knud
Josefsen).
Fem landingsbaner sat på finansloven
Trods stramme tider er der afsat millioner af kroner til en styrket beskæftigelse og vækst i det grønlandske samfund
NUUK(KK) - Beskæftigel-
sen og dermed hele væksten
i det grønlandske samfund
skal styrkes.
Denne politiske hensigts-
erklæring går som en rød
tråd gennem det forslag til
en finanslov for 1994, som
landsstyremedlemmet for
økonomi Emil Abeisen net-
op har fremlagt.
Dels ved direkte tilskud
og dels ved en massiv udnyt-
telse af de muligheder, som
hjemmestyrets giganter
KNI og Royal Greenland rå-
der over, skal der gang i hju-
lene.
- For at fastholde de ledi-
ges tilknytning til arbejds-
markedet, er der afsat man-
ge penge til fremme af be-
skæftigelsen, siger landssty-
remedlemmet for økonomi
Emil Abeisen og nævner en
række eksempler:
- Vi vil videreføre og udvi-
de de beskæftigelsesprojek-
ter, som Royal Greenland
løser omkring produktionen
af fantail-rejer og hellefisk.
- Vi vil renovere indhand-
lingsanlægget i bygderne.
- Vi vil investere i forbed-
ringer af fangstkvaliteten,
så der kan fremskaffes råva-
rer af den fornødne kvalitet
til fiskeindustrien.
- Vi vil renovere de eksi-
sterende boliger.
Gangen I væksten
Forslaget til finansloven for
1994 indeholder også en
række initiativer, som på
længere sigt skal forbedre
mulighederne for minedrift,
for billigere transport, for
produktudvikling i fiskein-
dustrien og for øget turisme.
Der er afsat 16 millioner
kroner i 1994,18,8 millioner
kroner i 1995 og 16,8 mil-
lioner kroner i 1996 og 1997
til råstofeftersøgning og til
udvikling af minedrift i
Grønland.
Der er afsat fem millioner
kroner i 1994 til udflytnin-
gen af en række hjemmesty-
refunktioner fra Nuuk til
kysten.
Der er afsat 40 millioner
kroner til et aktieindskud i
Royal Greenland A/S, som
skal bruge pengene til pro-
duktudvikling og investe-
ring i beskæftigelsestunge
og risikobetonede, men ren-
table projekter.
Der er afsat 10 millioner
kroner i hvert af årene 1995,
1996 og 1997 til indskud i
Nuna Oil A/S.
Der er afsat 3,6 millioner
kroner i 1994 og tre million-
er kroner i hvert af over-
slagsårene til forundersø-
gelser af endnu ikke kortlag-
te muligheder for vandkraft.
Der er afsat 23,7 millioner
kroner i 1994 til turistudvik-
lingsselskabet Greenland
Turism A/S, som gennem en
koordinering af rejsearran-
gørernes beflyvning af
Grønland vil kunne gen-
nemføre en charterbeflyv-
ning til omkring halv pris af
det, som en billet koster i
dag. 1 1995 er der afsat 15,3
millioner kroner, i 1996 11,9
millioner kroner og i 1997
8,9 millioner kroner til Gre-
enland Turism.
Der er afsat 20 millioner
kroner i 1994 og 35 milioner
kroner i hver af de tre over-
slagsår til en reduktion af
havneafgifterne, og denne
lavere havneafgift finansie-
res delvis ved en nedsættel-
se af betalingerne til KNI
Service.
Det samme er tilfældet
med de 20 millioner kroner,
som er afsat i de tre over-
slagsår 1995, 1996 og 1997
til en reduktion af ensfragt-
afgiften.
Der er afsat 32,6 millioner
kroner i 1994 og i overslags-
årene som takstreduktion
til fiskeindustrien, som vil
komme fiskeriet til gode
genem højere indhandlings-
priser til fiskere og fangere.
Landingsbaner
Et af de tunge områder er
etableringen af landingsba-
ner for fastvingede fly, men
denne opgave haster.
Grønlandsfly A/S skal in-
denfor en overskuelig år-
række udskifte dele af sin
flyflåde, og denne udgift vil i
høj grad komme til at hænge
på hjemmestyret. Ved at an-
lægge landingsbaner til fast-
vingede fly vil der kunne an-
vendes en billigere teknologi
i det interne trafiksystem i
Grønland, idet fastvingede
fly som Dash-7 maskinerne
har væsentligt mindre
driftsudgifter end de store
Shikorsky-helikoptere.
Derfor er der afsat 45 mi-
lioner kroner i 1994,122 mil-
lioner kroner i 1995,197 mil-
lioner kroner i 1996 og 187
millioner kroner i 1997 til
anlæggelse af disse lan-
dingsbaner. Og da Emil
Abeisen anslår, at en lan-
dingsbane koster 100 mil-
lioner kroneF, er der afsat
penge til fem landingsban-
ner på Vestkysten.
- Placeringen af disse ba-
ner vil ske ud fra en streng
samfundsmæssig betragt-
ning og ikke ud fra en leflen
for lokalpolitiske interesser,
siger Emil Abeisen.
Velfærd i bygderne
I forslaget til Finansloven
1994 er der planlagt øgede
investeringer i bygderne.
Samlet vil der blive inve-
steret 143 millioner kroneri
bygderne i 1994 og omkring
130 millioner kroner i over-
slagsårene. Det er en forø-
gelse i forhold til investerin-
gerne i år, hvor niveauet li-
ger mellem 104 og 133 milio-
ner kroner.
- Det er landsstyrets poli-
tik, at invetseringerne i byg-
derne bør foregå på en må-
de, så der bliver opnået den
størst mulige velfærdseef-
fekt for befolkningen, siger
Emil Abeisen.
- I en tid med svigtende
fiskeressourcer, vil velfærd-
seffekten af produktionsan-
læg være begrænset, hvor-
for investeringer i service-
huse, boliger, sundheds- og
renovationsforhold kan ha-
ve en større effekt på bygde-
befolkningens samlede vel-
færd. Derfor har vi afsat
mange penge til invetserin-
ger i flere boliger, mødehuse
og forbedrede miljø- og
sundhedsforhold, siger Emil
Abeisen.