Atuagagdliutit - 16.09.1993, Side 24

Nunarput Europaiu avissaariartorput
Kalaallit Nunaata kujataata kangiani ilisimatuut immap naqqani misissuillutik qillerinissaat
matut itissusilimmi qaqqat
NUUK - 27. september nu-
narsuarmi umiarsuit im-
map naqqanik qillerisartut
nutaaliaanersaat »Joides
Resolution« Reykjavikimiit
aallassaaq qaammatini mar-
lunni nunatta kujataata ka-
ngiani immap naqqani mis-
issuilluni qilleriartorluni.
Qillerinerit nunat tamat
akornanni ilisimatusarner-
mik ingerlatsinerupput
»Ocean Driling Program«-
imik taaguuteqartinneqar-
tut. Qillerifligineqartussat
tassaapput immap naqqata
ataani qaqqat innermik
anitsisartuusimasut issu-
soorsuanngorlugit qalerii-
aarifligisimasaat assigiin-
ngitsut, Europap Kalaallillu
Nunaata ukiut 55 millionit
missaasa matuma siorna
avissariartulernerisigut
saqqummersimasut.
Qillerinermi qallorneqar-
tut ilisimatuut paasitinnias-
savaat nunavissuit qanoq
ilillutik aamma sooq avis-
saariartulersamersut.
Qillerneqartussat man-
ngissusaat apeqqutaatillu-
git 3 meteriniit 10 meterit
tikillugit takussusilinnik
nal. akunnikkaartumik qal-
luisoqassaaq, misiligutissal-
lu misissorneqarnerisa siul-
liit inerneri qaqinneqar-
neerminnit nal. akunnia-
lunngui qaangiutiinnartut
umiarsuup atortorissaaru-
tai atorlugit paasineqarsin-
naalissapput.
Iterna tikillugu
Qallunaat ilisimatuut siun-
nersuuteqarnerisigut qille-
rinissat taakku siullermeer-
tumik ingerlanneqartussan-
ngorput.
Qilleriartorluni angalane-
rup siulersorneqarnera qal-
lunaamit geofysikerimit
Hans Christian Larsenimit
GGU-meersumit kiisalu
Dansk Lithosfærecenterip
tuluit geologiannik Leice-
ster Universitetimeersumik
suleqateqarluni ingerlatis-
savaat. Dansk Lithosfære-
center Altalntikup naqqata
pinngorsimanera pillugu
misissuisoqarfiuvoq.
Umiarsuaq qUlerivik »Joi-
des »Resolution« teknikkik-
kut atortorissaaruterpassu-
alik, 143 meteritut takitiga-
lunilu 62 meteritut portuti-
gisoq nunat tamaneeersu-
nik ilisimatuunik teknikeri-
nillu 100-t sinnerlugit inut-
taqarpoq. Ilisimatuut nuna-
nit tamaneersut, tassa Itali-
amit, Frankrigimit, Tysk-
landimit, Englandimit,
USA-mit, Canadamit, Japa-
nimit Danmarkimeersullu
20-nit amerlanerusut peqa-
taapput.
Kalaallit Nunaata kuja-
taata kangiani qillerinerit
immami 440 meteritut aam-
ma 1875 meteritut ititigisu-
mi ingerlanneqassapput. Ili-
simatusarnerinnaq siuner-
taralugu qillerinerupput,
immallu naqqaniit 940 me-
ter aamma 1720 meter tikil-
lugu ititigisumut qilleriso-
qassalluni. Paasissutissat
tasamanersuarmit ilisima-
neqartut takutippaat taa-
.aqqat
innermik anitsisartut kilo-
meterikkaanik issutigisunik
qaleriiaartissimasaat Altan-
terhavip pileqqaarnerani
pinngorsimasut nassaassaa-
sut.
Allanngorarnerujus-
Qaleriiaanit taakunannga
qillikkat qallorneqartut ili-
simatuunut paasissutissiis-
sapput ukiut 55 millionit
missaanni matuma siorna
(Tertiær-tiden) Kalaallit
Nunaat Europaiu qanga qa-
norlu ilillutik imminnut
avissaariartulersimanersut.
Ukiuni qulikkaani kingul-
lerni immap naqqata pissu-
siinik paasissutissat taku-
tippaat nunvissuit maanna
tikillugu ilisimaneqarsori-

/
W
FH*
i
tn 11 i
78888
0
017
samit allaanerusumik
»saatsilersimasut«. Atlanti-
kup avaannaani qillerinerit
nunarsuup qaavata pissusi-
ata tunngaviusumik allan-
ngorarneranut paasissutis-
seeqataasussaapput.
Qillerinerni immap naq-
qata sananeqaatai nutaa-
nerpaat putullugit Atlanti-
kup naqqani ukiut 55 milli-
onit missaasa ingerlanerini
sermersuaqarneq kingulleq
aqqusaarlugu ullumikku-
mut qaleriiaarsimasut qil-
lerneqassapput.
Kalaallit Nunaata ser-
mersuata qillerifTigineqar-
neratigut silaannap pissusi-
ata allanngorarsimanera
takutinneqarsimasoq im-
mami avatangiisinut aam-
ma annertoorujussuarmik
sunniuteqarsimassagunar-
ft
f| ict
fe
g.
I
i
s
poq. Qaleriiaanit taakunan-
nga qillerinikkut qallorne-
qartut ilaatigut silaaannaap
allanngorarnerata kingune-
risaanik immap kissassusia-
ta allangorarsimaneranut
paasissutissat aamma taku-
tissinnaassavaat.

JB*
. mtH- ^lIKtllll 'l || r'
Imavissup ilaani maani qillerinikkut paasiniarneqassaaq
nunavissuit sooq »saatsilersarnersut«.
Det er i dette område, at der skal bores efter viden omkring
kontinenternes drift.
Umiarsuaq qillerivik »Joides Resolution« 27. september Reykjavikimiit aallassaaq Kalaallit Nunaata kujataata kangiani
nunavissuit »saatsilersarnerannnut« pissutaasunik paasiniaavigiartorlugu.
Boreskibet »Joides Resolution« sejler den 27. september fra Reykjavik tilhavområdet ved Sydøstgrønland for at gå i dybden
med kontinenternes drift.
Grønland og Europa er
gledet fra hinanden
• Balsam
Vi søger en agent!
Vort markedsområde er:
Sportsbelægning, indendørs som
udendørs.
Vi er verdenskendte med referencer
til såvel OL som diverse Verdensme-
sterskaber.
Interesserede bedes skrive til:
BALSAM DANMARK A/S
Starupvej 122
DK-8340 Malling
Videnskabelige dybhavsboringer ud for Sydøstgrønland
NUUK - Den 27. september
stævner verdens mest avan-
cerede dybhavsboreskib
»Joides Resolution« ud fra
Reykjavik på et to måneders
videnskabelig dybhavsbo-
ringer ud for Sydøstgrøn-
land.
Boringerne udføres af det
internationale forsknings-
program »Ocean Drilmg
Program«. Målet for borin-
ger er nogle usædvanlige
tykke vulkanske lag i under-
sgrunden, som blev aflejret i
forbindelse med opsplitnin-
gen af Europa og Grønland
for omkring 55 millioner år
siden.
Borekernerne skal hjælpe
forskerne til bedre at forstå,
hvordan og hvorfor konti-
nenterne splittes op og kon-
tinentaldriften starter.
Afhængig af hårdheden af
de geologiske lag kan der
hentes fra tre til 10 meter
borekerner op til overfladen
hver time, og de første ana-
lyser af boreprøverne foreta-
ges efter få timer i skibets
avancerede laboratorier.
Til bunds
Det er første gang, at disse
boringer iværksættes efter
danske forskeres forslag.
Boretogtets ledelse vare-
tages af den danske geofysi-
ker Hans Christian Larsen
fra Grønlands Geologiske
Undersøgelser og Dansk
Lithosffærescenter i samar-
bejde med en britisk geolog
fra Leicester Universitet.
Dansk Lithosfærecenter
forsker i den geologiske dan-
nelse af Atlanten.
Det tekniske og laborato-
riemæssige rigt udstyrede
143 meter lange og 62 meter
høje boreskib »Joides Reso-
lution« har en international
videnskabelig og teknisk be-
manding på mere end 100
personer. Den internatioa-
nel deltagelse tæller mere
end 20 forskere fra Italien,
Frankrig, Tyskland, Eng-
land, USA, Canada, Japan
og Danmark.
Boringerne ud fra Sydøst-
grønland udføres på hen-
holdsvis 440 meter og 1875
meter vanddybde. Det er
rent videnskabelige borin-
ger, som er planlagt til at nå
henholdsvis 940 meter og
1720 meter under havbun-
den. Geofysiske data viser,
at kilometer tykke vulkan-
ske lag fra den tidlige dan-
nelse af Atlanterhavet er til
stede i disse dybder.
Voldsomme
omvæltninger
Borekerner fra disse lag kan
give forskerne mere præsice
oplysninger om, hvornår og
hvorledes Grønland og Eu-
ropa i starten af Tertiær-ti-
den for omkring 55 million-
er år siden begyndte at glide
fra hinanden.
I det seneste tiår har nye
geofysiske data afsløret, at
kontinentaldriften startede
anderledes end hidtil anta-
get. Boringerne i Nordatlan-
ten er en del af et globalt
forskningsprogram til at
forstå denne grundlæggen-
de geologiske proces.
Ved boringerne gennem-
bores også de yngste sedi-
mentlag, som er aflejret i At-
lanten i løbet af Tertiær-ti-
den og den efterfølgende is-
tidsperiode op til i dag.
Klimaskift, som de også er
påvist i isboringerne på den
grønlandske indlandsis, må
have påvirket havmiljøet
ganske voldsomt. Prøverne
fra disse sedimentlag vil
blandt andet kunne give op-
lysninger om ændrede hav-
temperaturer og aflejrings-
forhold i forbindelse med
klimaskift.