Atuagagdliutit - 25.11.1993, Blaðsíða 16

76
Nr. 110-1993

GRØNLANDSPOSTEN
Uretfærdig sygehusbehandling
6 ---------------------—-------—-------------
Åbent brev til landsstyremedlemmet for Sundhed, Ove Rosing Olsen, skrevet af
en person, som ønsker at være anonym. AG kender personens identitet
Jeg føler, at ledelsen af
sundhedsvæsenet behand-
ler mig uretfærdigt, selvom
personalet på i sygehuset i
Maniitsoq har behandlet
mig godt. Den behandling
jeg har fået af ledelsen af
sundhedsvæsenet har cho-
keret mig dybt, og derfor er
jeg nødsaget at handle på
denne her måde, ved at skri-
ve dette brev, da jeg ikke
længere kan finde på andre
udveje.
Når man går med en syg-
dom, som ikke kan ses, er
dagligdagen ekstra hård for
én. Det sker, at jeg bliver
helt uacceptalbelt følelsesløs
i begge arme, og jeg er ansat
på et kontor, og kan efter-
hånden kun yde halv ar-
bejdsindsats på arbejdsplad-
sen. Selv brug af kniv og gaf-
fel er en krig for mig, hver
gang jeg spiser.
Mine nerver, som går fra
halsen mod min arm er i
klemme, og derfor kan jeg
kun bruge min arm i korte
perioder. Den lidelse har jeg
haft gennem flere år.
Det begyndte i 1986, da
jeg fik at vide, at jeg var ble-
vet gravid. Samtidig med at
det begyndte, blev jeg helt
følelsesløs i mit arm og min
hånd, og jeg fik den diagnose
stillet, at det formodentlig
var mit foster, der trykkede
på en af nerverne. Efter at
jeg havde født barnet, blev
jeg følelsesløs i armen, når
jeg holdt barnet i længere
tid. Det skete, at jeg ikke
kunne holde barnet mere,
når jeg ammede. Til sidst
var faderen nødt til at holde
barnet, men jeg var nødsa-
get til at stå op, når jeg skul-
le amme barnet. Dengang
kunne lægerne ikke finde ud
af, hvad det var, jeg fejlede.
Der gik dage, måneder og år
med disse følelsesløsheder i
perioder.
I oktober 1989 blev jeg
opereret i albuen på grund
af følelsesløsheden, det kun-
ne jo være, at det kom fra
albuen. Da såret var helet,
fik jeg den samme gamle fø-
lelse tilbage igen, og siden
1990 blev symptomerne
stærkere. Selv ortopæden
kunne ikke finde ud af, hvad
jeg fejlede, og da jeg fortalte
om symptomerne var det
som om at denne læge kom
med indsigelser. Til sidst
kunne jeg ikke lade være
med at tænke på, at jeg nok
havde siddet i en forkert stil-
ling gennem mange år i kon-
toret. Symptomerne blev jo
Ajoqutiga, tassaasoq qungatsinni sianiutit talinnoortut kiggisimanerat, pisuulluni tal ikke
sivikitsuinnarmik atortalersimavakka. Ukilullu arlalinngorput taama atungaqarlunga,
atuartartut ilaat Maniitsumiit allappoq.
Mine nerver, som går fra halsen mod min arm er i klemme, og derfor kan jeg kun bruge min
arm i korte perioder. Den lidelse har jeg haft gennem flere år, fortæller en anonym læser
fra Maniitsoq i dette debatbrev.
ikke mindre.
Til sidst kunne jeg ikke
sove på ryggen. Når jeg våg-
nede op, føltes det som om,
at mine arme var dybfrosne,
så kunne jeg ikke bevæge
dem og var var helt følelses-
løs i armene. Det var kom-
met så vidt, at jeg også var
helt følelsesløs fra nakken
til ørerne. Når jeg stod op,
gik der sædvanligvis flere
minutter - ja, indtil 5 minut-
ter - før jeg kunne føle lidt
med dem. Jeg kunne jo ikke
engang bruge armene til at
støtte mig med. Jeg blev som
regel forvirret, men gjorde
alt for at slappe af for at
kunne føle noget i armene
igen.
Jeg er en tålmodig sjæl, og
har derfor ingen tendenser
til at klage over tingene. Jeg
har fra barnsben arbejdet
hårdt, og når jeg fejlede no-
get, vidste jeg, at det ville gå
over med tiden, men i denne
her situation, jeg er i, er det
ikke tilfældet.
Vi har tre børn, og vi skal
sørge for hjemmet, samtidig
med at jeg skal passe mit
heldagsjob i kontoret. Min
mand hjælper mig ved at
sørge for hjemmet. Jeg er
virkelig taknemmelig for, at
jeg har sådan en forstående
mand.
Min arbejdsgiver har ac-
cepteret, at jeg kun yder
halv arbejdsindsats, men
ærlig talt, jeg er virkelig
træt af det.
Når jeg sover, ligger jeg på
min venstre side, og det har
medført, at jeg kun sover 2-3
timer ad gangen. Når jeg
vågner op er min hånd hæ-
vet og jeg har krampe i fing-
rene, og det skyldes hoved-
sageligt den stilling, jeg so-
ver i. Jeg bruger to puder til
at løfte mit hoved, således at
jeg undgår, at jeg ligger for
hårdt med skulderen, og jeg
gør alt for at stramme
musklerne ved at løfte hove-
det så meget op ved hjælp af
puderne, samtidig med at
jeg prøver at finde en stilling
til armen, så jeg ligger så be-
kvemt som muligt.
Den lidelse jeg har, kan ik-
ke ses af andre, og det er
hårdt at leve med.
Når det er værst, er det
også efterhånden blevet
svært at spise, og det føles
som om jeg synker utygget
mad eller som om der sidder
et fiskeben fast i halsen, og
jeg har smerter fra nøglebe-
net ned til brystet. Det er
især ikke sjovt, når jeg be-
gynder at tabe ting. Når jeg
taber tingene, føler jeg, at
jeg stadig har tingen i hån-
den, men min arm vil over-
hovedet ikke samarbejde.
Når jeg vasker op, vasker
gulv og fejer gulv, skal der
ikke så meget til, før jeg bli-
ver følelsesløs i armen. Jeg
kan ikkke længere løfte tun-
gere ting, idet jeg får stød,
selv når jeg laver lettere
håndarbejde.
Jeg er meget glad for at
stå på ski, men da jeg har
svært ved at holde staverne,
holdt jeg helt op med at stå
på ski sidste vinter.
Jeg kan ikke længere dyr-
ke nogen form for sport. Det
sker også, at jeg ikke kan
sidde på sofaen mere, og jeg
kan ikke længere slappe af
som andre mennesker, men
jeg kan dog klare at sidde på
en hård stol, når jeg retter
mig helt op.
I april måned blev smer-
terne konstante, at da jeg
blev røntgenfotograferet,
blev det konstateret, at nog-
le af mine nerver var kom-
met i klemme, og at jeg hav-
de et ekstra ribben. Jeg blev
henvist til Rigshospitalet
som akutpatient, og da der
var gået fem måneder, altså
i september, tog jeg derned.
Jeg blev undersøgt den 17.
september, og røntgenbille-
derne viste, at jeg havde en
diskospolaps imellem 7. og
8. hvirvel, men jeg kunne ik-
ke få en eller anden form for
elektronisk operation, som
jeg kan forstå bliver kaldt
EM6. Ventelisten var des-
værre for lang, og derfor
blev jeg sendt hjem, men jeg
fik dog tid den 22. novem-
ber.
Jeg rejste midlertidigt
hjem den 27. september, da
jeg mente at jeg sagtens
kunne vente én måned me-
re, da jeg havde levet med
lidelsen i flere år. Jeg var
dog imod det, men måtte ac-
ceptere beslutningen, da det
ikke er vores opgave at lave
om på arbejdsfordelingen i
Rigshospitalet.
Der blev ringet til Grøn-
lænderhjemmet, og derefter
tog jeg hjem. Forleden dag
fik jeg at vide, at henvisnin-
gen til Rigshospitalet vår
slettet fra listen den 15. ok-
tober, men patientkontoret
og sygehuset i Maniitsoq
havde ikke fået noget at vide
om beslutningen. De var lige
så forbløffede som mig, og de
havde svært ved at accepte-
re beslutningen.
Jeg fortæller hermed,
hvordan min sag er kørt
gennem tiden, og at jeg over-
hovedet ikke kan acceptere,
at man har ventet på at give
mig besked på annullerin-
gen indtil min afrejsedato
den 18. november, hvor bil-
letten lå klar. Onsdag den
10. november fik jeg et fin-
gerpeg af fysioterapeuten
om, at jeg ikke skulle forven-
te noget, men at de var i
gang med at undersøge sa-
gen. Fysioterapeuten bad
mig om at spørge lægen den
12. november. Men lægen
havde fri, og derfor fik jeg
først beskeden den 15. no-
vember, da jeg talte med læ-
gen. Og derfor vil jeg spørge:
Hvornår kan jeg behandles?
Jeg blev ligesom lammet
over, at behandlingen slut-
ter der, og efter min mening
har jeg kun fået 1/4 af be-
handlingen. Kan jeg blive
ved med at acceptere det?
Skal vi stoppe på grund af
økonomiske begrænsninger,
eller skal vi prioritere vente-
listepatienterne, som har al-
vorlige lidelser? Er det det,
man kalder for »Inuuneq
nakuuneq«?
Jeg mener ikke, at det
kun er mig, der har fået en
sådan behandling, og derfor
kan jeg ikke acceptere at sid-
de stille og se på forholdene,
selvom jeg har en god tålmo-
dighed, men jeg skriver det-
te brev i håb om, at forholde-
ne bliver forbedret i det nye
år.
Kangaatsiaq aqvmneqartariaqarpoq
All.: Gabriel Haggæussen, Inuit Ataqatigiit
PROKLAMA
Alle og enhver der har noget at fordre i boet efter
Aron Petersen cpr.nr. 100265-2451 i Tussaaq, bo-
ende B nr. 971, 3962 Upemavik, der afgik ved
døden den 1. marts 1993, indkaldes herved til
med 6 måneders varsel at anmelde og bevislig-
gøre sit krav overfor kredsretten i Upemavik, 3962
Upemavik, der har taget boet under offentlig skif-
tebehandling.
Med samme varsel indkaldes afdødes arvinger.
Proklamet er præklusivt for kreditorer.
KREDSRETTEN I
Den 19. november 1993
UPERNAVIK
Kangaatsiap Kommunia po-
litikkikkut akisussaassuse-
qarnerusumik aqunneqar-
tariaqalerpoq. Siullermik
ajuusaarutigissavara kom-
munalbestyrelsimut ilaa-
sortaallunga taamaattumik
aallaqqaasiigama.
Taamatulli aallaqqaasii-
nissamut naammattunik
tunngavissaqarsorivunga.
Siullermik nalunngisassi-
tut kommunimut qinersiso-
qarnerata kingornatigulli
paasisimavarput Kangaatsi-
ap Kommunia annertuumik
aningaasatigut ajornartor-
siuteqartussaasoq ukioq
1993-ip ingerlanerani, ta-
mannalu pinngitsoortinni-
arlugu kommunalbestyrelsi
nutaaq aallartiinnarlunili
aalajangersimavoq aningaa-
satigut sukannersumik in-
gerlatsisoqassasoq taman-
nalu pissusissamisoorpoq.
Ajoraluartumilli taama-
tut aalajangertoqarsimane-
ra piviusunngortinneqarsi-
manngilaq piviusunngortin-
niarneqarsimananiluunniit
ulloq manna tikillugu! Na-
lunngilaralu økonomiudval-
gi tamatuminnga suliassin-
neqarsimasoq tamannalu
tunngavigalugu ataani at-
siortunga økonomiudvalgip
ataatsimiinneri tamarluin-
nangajaasa piumasarisarsi-
mavara Kommunip anin-
gaasaqarniarnera nassuiaa-
tigineqassasoq, tamatigullu
ilannguttarsimagaluarlugu
ukiup 1993-ip naanissaanut
karsi qanoq isikkoqassaner-
soq, ajoraluartumilli ulloq
manna 19.11.1993 tikillugu
paaserusutannik økonomi-
udvalgip siulittaasuanit aki-
neqarneq ajorpunga, ta-
mannalu naammagiinnar-
sinnaajunnaarpara, pissuti-
galugu økonomiudvalgimi
Uaasortatut emummatigil-
luinnalersimagakku kom-
munip karsiata annertuu-
mik minus-imiilernissaa
ukiup naanerani, naak siu-
littaasoqarfik ernummate-
qarsimagunanngikkaluar-
toq, tassami ulloq manna ti-
killugu aaqqeeriutissanik
ernummateqamermilluun-
niit saqqummiisoqarsi-
manngimmat.
Taamaattumik borgme-
steri aammattaaq økonomi-
udvalgimi siulittaasuusoq
akisussaaqataasutut qin-
nuigissavara sukumiilluin-
nartumik kommunip anin-
gaasatigut ingerlanera in-
gerlatsineralu ilanngullugu-
lu ukiup 1993-ip naanissaa-
nut karsip qanoq isikkoqar-
nissaa kommunalbestyrelsi-
mut nassuiaatigeqqullugit.
Politikkikkummi akisussaa-
soq ullormiit ullormut anin-
gaasaqarnermut malinnaa-
sussaammat, ilaasortanullu
ingerlateqqitassaralugit po-
litikkikkut akisussaassuse-
qartumik ingerlatsisoqarsi-
mappat!
Aappassaanik naak-uku
politikkikkut akisussaasut?
Nalunngilarput kommunal-
bestyrelsip aalajangigaanut
immikkoortoqarfiit attuu-
massuteqartut piviusunn-
gortitsiniartussaasut, ta-
makkulu eqqortumik suli-
nissaat qulakkeerniarlugu
udvalginik sulisitsisulerne-
qarsimapput. Taamatut-
taaq nalunngitsigaarput
kommunalbestyrelsip aala-
jangersagaasa eqqortumik
ingerlanneqarnissaat naam-
massineqarnissaallu qulak-
keerniarlugit borgmesteri
sulisussaammat.
Naamaginngisarali aana
assersuut: 1992/93 kommu-
ni aningaasaliissuteqarsi-
mavoq Kangaatsiami aali-
sartut oqilisaanniarlugit qa-
luleriviliornissamut, taama-
tullu Kangaatsiami kalaali-
mineerniarfiliortoqassasoq
aningaasaliiffigineqarsimal-
luni, taakkulu qaqugu
naammassineqassanersut
kommunalbestyrelsimut
apeqqutigisarsimagaluar-
pqkka, taamatullu økonomi-
udvalgimut teknikkimullu
immikkoortoqarfimmut,
maannamulli erseqqissu-
mik akineqanngisaannar-
lunga, qaammatini arfini-
linni. Taamaattumik aperi-
vunga, naak-uku akisussaa-
sut? Tassalu borgmesteri
aammalu teknikkimut
ataatsimiititaliap siulittaa-
sua. Tassami taakkuin-
naanngillat siuliassaagaluit,
maannamut suli atorneqar-
simanngitsut. Taamaattu-
mik piumasarissavara ud-
valgit allat ilanngullugit qa-
noq ililluni suleriaatsip pit-
sanngorsarneqarsinnaane-
ra aammalu pilitikkikkut
akisussaassutsip sumiinne-
ra ilanngullugit minnerunn-
gitsumillu innuttaasut pit-
saasumik, kiffartuunneqar-
nissaat anguniarlugu kom-
munalbestyrelsi sukumiisu-
mik ammasumillu oqallitta-
riaqalersoq. Innuttaasum-
mi matup tunuani oqallin-
nerat annikillisittariaqar-
parput ammanerusumik
pitsaanerusumillu politike-
rit sullissinitsigut, akisus-
saassusilimmimmi ingerlat-
sissagutta aqutsisugut ta-
maviaarnerusariaqalerput,
innuttaasut aningaasaataat
nakkutigalugit.