Atuagagdliutit - 10.02.1994, Qupperneq 1

Piniartut umiatsiaararsortut
pinialuusaakkullu
Piniartut umiatsiaararsortullu Siumukkunnit IA-kunnillu isimmittameqarput.
Nunatsinni Naalakkersuisuu-
gaanni Naalakkersuisunul-
luunniit siunnersuisuugaanni
ukiumut 1/2 millionit 1. milli-
onillu akørnanni akissarsia-
qarluni (40 - 80.000 kr. qaam-
mammut), inuiaqatigiillu aki-
ligaannik ajunngitsorsiassa-
qartitaalluni, qinngarnaassa-
qaaq piniartut umiatsiaarar-
sortullu ajomartorsiuutee-
Nuggit
Atassut-ip aviisia
Aqqissuisut - Redaktion
Jørgen Jensen
(akisusj ansvarsh.)
Hans A. Hansen
Ane-Soile Grødem
Daniel Skilte
Lars Chemnitz
Aviisi saqqummcrtassaaq
AGp iluanut ikillugu
ilanngussatut. Allaatigisat
ilanngunniakkat ATAS-
SUT-ip allafianut nassiun-
ncqartassapput.
Avisen udkommer som et
indlæg i AG. Artikler til
avisen sendes til ATAS-
SUT’s kontor.
Ilaasortanngorniarneq:
ATASSUT partiimut ilaa-
sortanngorusuttut najuk-
kani immikkoortortaqar-
finnut nammineerlutik al-
lallutilluunniit imaluunniit
kattuffiup allafianut saffi-
ginnissinnapput.
Indmeldelse:
Indmeldelse i partiet
ATASSUT kan ske ved
personlig eller skriftlig
henvendelse til partiets lo-
kalafdelinger eller land-
sorganisationens kontor.
ATASSUT-ip allafia:
Partiit allaffii Namminer-
sornerullutik oqartussat
allaffissuani. Postbox 399,
3900 Nuuk. Oqarasuaat
23366 Telefax 25840
ATASSUT* kontor:
Partigangen i Hjemmesty-
rets centraladministra-
tionsbygning. Postboks
399, 3900 Nuuk. Telefon 2
33 66 Telefax 2 58 40
Siulersuisuunerit:
Hovedbestyrelse:
Daniel Skifte (fmd.), Lars
Chemnitz (Pol. næstfmd.),
Ane-Sofie Grødem (Org.
næstfmd.), Finn Karlsen,
Ole Abrahamscn, Magda-
lene Petersen, Rasmus
Brandt, Knud Sørensen,
Sivert K. Heilmann, Jakob
Petersen, David Holm, Ja-
cob Sivertsen, Ane-Sofie
Nielsen, Mina Adolfsen,
Søren Alaufesen.
rarpassuinik akørnusersome-
qartuarneq. Soormi Nalak-
kersuisut piffissaajaatigiuas-
savaat aningaasamininnguit
piinnarlugit inuppaaluit maa-
laartuartut, namminnermi
naammattorsuarnik aningaa-
sarsiaqaramik.
Atassutip ’93-imi sinner-
suutigisimagaluarpaa piniar-
tut aalisartullu atugarisaat In-
atsisartut ukiaanerani ataatsi-
miinneranni eqqartorneqassa-
sut. Siunnersuulli taanna qa-
luuserisassanut ilanngunne-
qarnani aalisarnermut ataatsi-
miisitaliamut ingerlateqqiin-
narneqarpoq, taakkulu aalaja-
ngerpaat siunnersuut uper-
naamut ataatsimiinnissami
aatsaat sammineqartussan-
ngorlu.
Inuutissarsiutinut
tapiisarftk
Neriorsuineq taanna tuppa-
lersaatigalugu inatsisartut fe-
bruarip 16-ani ataatsimiinnis-
saanni pisassatut siunnersuut
ATASSUT er enig i at integra-
tion af grønlandsksprogede og
dansksprogede elever bør til-
stræbes overalt hvor det er
forsvarligt.
Vi erkender imidlertid at der
kan være særlige lokale for-
hold, som af hensyn til alle
elevers tarv, nødvendiggør op-
rettelse af dansksprogede
klasser.
Dansksprogede klasser
ATASSUT har derfor til den
kommende samling fremsendt
forslag til ændring af skolelo-
ven, således at en kommunal-
bestyrelse, efter høring af sko-
lenævn og lærerråd, kan be-
slutte at oprette særlige
dansksprogede klasser i lighed
alla Atassutip oqaluuserisas-
sanngortippaa, tassalu umiat-
siaararsortut inuutissarsiuuti-
nut tapiisarfimmiit taperne-
qartalernissaannik siunner-
suut. Tamannami piaartumik
atuutilersinneqarsinnaavoq,
inatsisitigut allannguinissaq
pisariaqanngimmat, inatsit pe-
riaffisseereermat.
Pilluataarneq
Upernaamut Inatsisartut
ataatsimiinnissaanut oqaluu-
serisassaq kiisami takkummat
pilerparput, piniartut aalisar-
tullu ajornartorsiuutaat pillu-
git Atassutip siunnersuutigisi-
masaa oqaluuserisassanut
ilanngunneqarsimanngitsoq.
Keermiaasiit piniartut aalisar-
tullu atugarisaat Naalakkersu-
isuniit isiginngitsuusaarneqar-
put, immaqami namminneq
iluatannerminni tamakku tap-
piilliorfigisimassavaat.
Piniartut aningaasarsiaat
Siorna KNAPK-p ammit akii-
med de forhold der ellers kun
gælder indeværende skoleår
med.
På skoler hvor de dansk-
sprogede elever udgør en stor
procentdel af eleverne, vil
kravet om integration slå bun-
den ud af kommunekasserne,
hvis det skal gennemføres
uden at det går ud over såvel
de danske som de grønlandske
elevers undervisning.
Sprogdominans
Jo flere danske elever der er i
en klasse, desto mere vil inte-
grationen virke modsat lovens
formål. Især i de større byer
kan mange grønlandske børn
dansk. Da de danske elever ik-
ke kan grønlandsk nok, vil det
nik isumaqatiginninniarnerata
nalaani Atassutip decembrip
31-ani tusagassiuutinut nalu-
naarutigaa Atassutip 1994-i
atorniaraa piniartut akissarsi-
aqartitaalernissaata. isissuiffi-
gineqarnissaanut oqallisigine-
qarnissaanullu. Tamatumalu
piaarnerpaamik atuutilersin-
neqarnissaa anguniarneqar-
poq. Uani pineqarput piniar-
tut allamik tapertaqaratik pi-
niartuusut, tassalu kommuni-
ni ukunaneersut: Uumman-
naq, Upernavik, Qaanaaq, Ta-
siilaq Itooqqortoormiillu.
Nukinginnarsivoq tigussaa-
sumik piniartukkormiut aali-
sartukkormiullu atugarisaan-
nik pitsannguisussanik piler-
sitsinissaq. Suliassarlu taanna
pinialuusaakkut kivisinnagu
qaqittariaqalerpaat. Maan-
nakkummi iliuuseqartoqarta-
riaqalerpoq.
ikke for
danske sprog derfor komme
til at dominere i de integrere-
de klasser.
Ud og ind
I byer med en forholdsmæssig
stor gruppe tilkaldte, vil der
typisk være en stor gruppe
dansksprogede elever, som ik-
ke er fast tilknyttet det grøn-
landske samfund - d.v.s. typisk
er tilmeldt skolen 2 - 5 år. Un-
der sådanne forhold er det ty-
deligt, at kravet om integra-
tionvil virke ødelæggende for
undervisningen af såvel de
grønlandske som de danske
elever.
Dårligere undervisning
Integrationsordningen vil læg-
Wwacfc?

Integration -
- Piniartut aalisartullu atugaat pillugit angutit ataqqinartut qinnui-
gaakka aammattaaq massakkut aallajangiiffiginissaa utaqqissutis-
sagipput - tullissaani aalajangigassanik utaqqissutissaqanngitsoo-
qinagatta. -
- Angående fangernes og fiskemes forhold henstiller jeg til de herre,
at vi også denne geng venter med at tage stilling - da vi ellers næste
gang ikke har noget, vi kan vente med at tage stilling til. -
enhver pris
ge beslag på de grønlands-
ksprogede undervisere i de
mindre klasser, således at de
større klasser får flere dansk-
sprogede lærere. Lærerne vil
blive tvunget ud i at bruge
dobbelt så meget tid på de
dansksprogede elever fordi de
ikke har samme grundlag for
at følge med som de grøn-
landsksprogede elever, eller
også vil de være nødt til at
vende det blinde øje til for at
tilgodese de grønlandskspro-
gede elever. Uanset hvad de
vælger vil det gå ud over pen-
summet for hele klassen.
Tilkaldt arbejdskraft
Hvis danske forældrene opda-
ger at deres børns undervis-
ning ikke er tilstrækkelig god,
rejser de tilbage til Danmark
samtidig med at det vil blive
overordentligt svært at re-
kruttere tilstrækkelig med
nødvendig tilkaldt arbejds-
kraft inden for alle sektorer.
Det vil ramme særlig hårdt in-
den for sundhedssektoren og
undervisningssektoren.
Integration - ja, men ikke
når den går ud over undervis-
ningen af både de grønlandske
og danske elever. Der må gi-
ves kommunalbestyrelserne
mulighed for sammen med
forældre og lærere at vurdere
integrationen under hensynta-
gen til elevernes tarv.
SAnaartornermi NAkkutiginnillutillu TItartaasartut
SANATIA/S
ARKITEKT - INGENIØRFIRMA
Sisimiut: Postboks 103
3911 Sisimiut
TI f. 14922
Fax: 15296
Nuuk: Postboks 1165
3900 Nuuk
Tlf. 24911
Fax: 2 5295
medlem af:
TEKNIKKIKKUT SIUNNERSUISARTUT PEQATIGIIFF1AT