Atuagagdliutit - 26.05.1994, Blaðsíða 2

Nr. 39 • 1994

GRØNLANDSPOSTEN
Nammineq pingaartitanik salliutitsineq
Ullormut oqaluuserisassat inatsisartut kingumut-aasiit sivisuumik oqaluusereqqippaat
Hans Pavia Egede-p nunatta avannaani aalisagarpassuit atorluarneqamissaat pillugu inat-
sisartut ataatsimiittariiani oqallinnissaq piumavaa.
Hans Pavia Egede ser gerne en debat i landstingssalen om udnyttelse af de rige fiskeressour-
cer i Nordgrønland. (Ass./Foto: Knud Josefsen).
NUUK(KK) - Ukioq manna
inatsisartut aappassaa
ataatsimiinnertik aallarne-
ramikku kingumut-aasiit
oqalliseqqaarput.
Inatsisartunut ilaasortat
arlallit siunnersuutiminnik,
ullormut oqaluuserisassa-
nut ilannguneqarsimann-
gitsunik, illersuisarput. Ta-
makku ilanngunneqartarsi-
manngillat allafiissornikkut
sipaarniarneq pissutigalu-
gu.
Oqallinnerup ilaa ingasa-
gilersimallugu naalakker-
suisut siulittaasuat Lars
Emil Johansen sassariarlu-
ni Hans Pavia Egede (Akul-
liit Partiiat) mianersoqquaa
politikkimut tunngasut
namminerlu soqutigisat
akuleriissinnaveersaaqqul-
lugit.
Isumaqatigiittoqanngim-
mat Inatsisartut siulittaa-
suata tulliata siulliup Emi-
lie Lennert-p (Atassut) ul-
lormut oqaluuserisassat in-
atsisartut siulittaasoqarfia-
nut suliassanngortippai, ul-
lormut oqaluuserisassat
ataatsimut akuerineqarser-
lugit.
Tamanna juni-p 9-at nal-
NUUK(KK) - Der udspandt
sig en meget livlig debat på
den første mødedag på
landstingets anden forårs-
samling.
En række medlemmer af
Landstinget talte varmt for
deres egne forslag, som ikke
var blevet optaget på dags-
ordenen, men var blevet
spist af med en administra-
tiv besvarelse.
Debatten var så hed en
overgang, at landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen
advarede Hans Pavia Egede
fra Akulliit Partiiat om at
være varsom med at sam-
menblande politiske og pri-
vate interesser.
Enden på visen blev, at
Landstingets 1. næstfor-
mand Emilie Lennert fra
Atassut sendte dagsordenen
tilbage til Landstingets for-
mandsskab til endnu en
drøftelse, inden den endeli-
ge dagsorden for denne sam-
ling bliver vedtaget.
Og det skal gerne ske in-
den torsdag den 9. juni, for
da er landstingsmødet nem-
lig slut.
Hellefisk
Hans Pavia Egede talte end-
da varmt om to forslag, som
han ikke selv havde stået
fadder til.
Bendt Frederiksen fra
Upernavik havde foreslået,
at der i den kommende vin-
ter atter indsættes indhand-
lingsskibe til de hellefisk,
som bliver fisket i Uperna-
vik Kommune. Pavia Niel-
sen fra Uummannaq stillede
forslag om en drøftelse af de
ringe pladsforhold på ind-
handlingstederne i Nord-
grønland. Begge forslag blev
henvist til en administrativ
besvarelse.
Hans Pavia Egede fandt,
at det var både synd og
lertinnagu pisariaqaraluar-
poq, tassami ulloq taanna
inatsisartut ataatsimiigun-
naartussaapput.
Qalerallit
Siunnersuutigisimanngik-
kaluarlugit siunnersuutit
marluk Hans Pavia Egede-p
skam, at Landstinget på
denne måde ikke får lejlig-
hed til at drøfte, hvad vi skal
gøre ved de mange hellefisk
i Nordgrønland.
Indenfor de allerseneste
år har Upernavik skiftet sta-
tus fra fangersamfund til
fiskerikommune, og Hans
Pavia Egede mente at vide,
at befolkningen i Nordgrøn-
land ønsker en debat i
Landstinget om udnyttelsen
af de rige ressourcer.
Hans Pavia Egede fandt
også, at besvarelserne til
Bendt Frederiksen og Pavia
Nielsen i bedste fald var fo-
regået på et forkert grund-
lag, og han efterlyste den
»hvidbog« omkring udnyt-
telsen af hellefisk i Nord-
grønland, som er blevet lo-
vet til denne samling.
Sammenblanding
Hans Pavia Egedes kritiske
bemærkninger fik landssty-
reformand Lars Emil Jo-
hansen til at pege på, at
Hans Pavia Egede på den
ene side er landstingsmed-
lem for Akulliit Partiiat og
på den anden side direktør i
det private selskab Polar Se-
afood A/S:
- Og en sammenblanding
af private og politiske inter-
esser hører sig ikke hjemme
i landstingssalen, advarede
landsstyreformanden. Jeg
siger ikke, at Hans Pavia
Egede sammenblander disse
to former for interesser,
men jeg siger, at vi skal pas-
se meget på ikke at gøre det.
Netop Polar Seafood A/S
har erklæret sig villig til at
investere over en snes mil-
lioner kroner i udnyttelsen
af hellefisk i området ved
bygden Tasiussaq i Uperna-
vik kommune. Hans Pavia
Egede har for kort tid siden
sagt, at Royal Greenland får
assorsuaq illersorpai.
Tassa Bendt Frederik-
sen-ip (Upernavik) siunner-
suutigimmagu kingumut
ukioru Upernaviup kommu-
neqarfiani umiarsuarmik
qaleralinnik tunitsivissamik
sikkussaaqqatitseqqittoqas-
sasoq. Pavia Nielsen-ip
lov af hjemmestyret til at
snuppe de gode lunser i
Nordgrønland for næsen af
de private virksomheder,
deriblandt Polar Seafood.
- Jeg havde såmænd reg-
net med den bemærkning
fra landsstyreformanden,
svarede Hans Pavia Egede,
men hvis vi ikke dyrke de
interesser, som vi beskæfti-
ger os med til dagligt, hvad
skal vi så i Landstinget? Jeg
taler ikke om Polar Seafood
contra Royal Greenland,
men jeg taler om landssty-
rets egen politik om at give
de private en chance.
Lars Emil Johansen love-
de Hans Pavia Egede, at den
efterspurgte »hvidbog« om
hellefisk i Nordgrønland vil
være klar i løbet af denne
samling, så den kan komme
til debat.
Skolen
Også Landstingets formand
Bendt Frederiksen, valgt i
Upernavik kommune, gik til
forsvar for sit forslag om at
fremskynde opførelsen af en
ny skole i Aappilattoq til
1994.
- Skolen er så lille til de
omkring 30 elever, at selv
fyrrummet er inddraget til
klasselokale, sagde Bendt
Frederiksen, som havde en
stak billeder fra den lille
skole med som dokumenta-
tion for sit ønske.
- Hvis hjemmestyret ikke
går i gang med et skolebyg-
geri i år, kan vi risikere, at
Arbejdstilsynet lukker sko-
len som en ganske uforsvar-
lig arbejdsplads til efteråret.
Og så er vi virkelig i knibe,
sagde Bendt Frederiksen,
der fandt en tillægsbevilling
til en ny skole på sin plads.
Landsstyremedlem for
kultur og undervisning Ma-
rianne Jensen havde ikke
(Uummannaq) siunnersuu-
tigaa avannaani tunitsive-
qarfiit periarfissaluppal-
laarnerat pillugu inatsisar-
tut oqalissigissagaat. Siun-
nersuutit taakkua allakkati-
gut akisassanngortinneqar-
simapput.
Avannaani qaleralippas-
megen trøst til Bendt Frede-
riksen: - Også andre bygde-
skoler er i en dårlig forfat-
ning, blandt andet skolen i
Ikerasak i Uummannaq
kommune og skolen i Iginni-
arfik i Kangaatsiaq kommu-
ne.
Marianne Jensen pegede
på, at vedligeholde af skoler
er en opgave for kommuner-
ne, mens nybyggeri af skoler
er en opgave for hjemmesty-
ret. Derfor spillede hun bol-
den videre til Upernavik
Kommune.
Det var Bendt Frederik-
sen slet ikke tilfreds med: -
Skolen i Aappilattoq skal ik-
ke renoveres, den skal udvi-
des. Derfor er en helt ny sko-
le en opgave for hjemmesty-
ret.
Thule
Knud Sørensen fra Atassut
ville gerne høre nyt om den
ulyksalige sag fra Avanersu-
aq, hvor forårets og somme-
rens turistsæson er gået i
vasken på grund af amerika-
nernes nej til at bruge Thule
Air Base som transitluft-
havn for turisterne.
Den var landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen
helt med på. Han har netop
været i Danmark, hvor han
på flere fronter drøftede
problemet med turisterne.
Lars Emil Johansen love-
de en redegørelse om turist-
sagen i Thule i forbindelse
med Udenrigs- og Sikker-
hedsudvalgets møde i dag,
torsdag. Derefter vil det bli-
ve besluttet, om turist-sa-
gen skal tages op på Lands-
tingets dagsorden.
- For der er jo også lidt
militært med i sagen, min-
dede Lars Emil Johansen
om.
suit qanoq pineqassanersut
inatsisartuni oqaluuserine-
qarsinnaannginnerat Hans
Pavia Egede-p (Akulliit Par-
tiiat) assorsuaq ajuusaar-
nartuutippaa.
Ukiuni kingullerni qaan-
giuttuni Upernaviup kom-
muneqarfia piniartoqar-
fiunnaarluni aalisartoqar-
finngorsimavoq, taamaam-
mat Hans Pavia isumaqar-
poq taavani qaleralippassuit
qanoq piniarneqarnersut
pillugit inatsisartuni oqa-
luuserineqarnissaat taava-
nermiut kissaatigimmassuk
pissusissamisoormat.
Aammattaaq Hans Pavia
isumaqarpoq Bendt Frede-
riksen-imut Pavia Nielsen-
imullu akissutit kukkusu-
mik tunngavilimmik suliari-
neqarsimasut, avannaanilu
qaleralinniarneq pillugu
atuakkiaq, ataatsimiinner-
mut massakkut ingerlanne-
qartumut neriorsuutigine-
qarsimasoq, apeqqutigalu-
gu-
Akuleriisitsineq
Taamatut Hans Pavia Ege-
de-p isornartorsiuinera
tunngavigalugu naalakker-
suisut siulittaasuat Lars
Emil Johansen sassarpoq
oqarlunilu Hans Pavia Ege-
de Akulliit Partiiat sinner-
lugu inatsisartuni ilaasor-
taammat illuatungaatigulli
Polar Seafood A/S-mi direk-
tøriulluni.
- Taamaammat nammi-
neq soqutigisat politikkik-
kufiu soqutigisat maani in-
atsisartuni tunngavissa-
qanngillat, Lars Emil mia-
nersoqqusivoq. Oqanngilan-
ga Hans Pavia-p soqutigisat
pineqartut akuleriissikkai,
oqartungaana akuleriissitsi-
veersaarnissaq mianersuut-
tariaqaripput.
Tassalu taanna nammi-
nersortumik ingerlatseqati-
giiffik Polar Seafood A/S Ta-
siusap (Upernavik Kommu-
ne) eqqaani qaleralinniar-
nissamut 20 milliner kr.-nit
sinnerlugit aningaasaliu-
malluni nalunaareersima-
voq. Hans Pavia Egede un-
gasinngitsukkut oqarpoq,
avannaata pisuussutai
Royal Greenland-imut, ilua-
qutissanngortineqarsima-
sut tamannalu pisimasoq
Namminersornerullutik
Oqartussat akuersaarsima-
neratigut, taamalu nammi-
nersortut piumasaat, soorlu
Polar Seafood, qatangiin-
nartinneqarlutik.
- Naalakkersuisut siulit-
taasuata uannut tunngatil-
lugu taamatut oqarnissaa
ilimagereersimavara, Hans
Pavia Egede akissuteqar-
poq, ulluinnarnili soqutigi-
sagut aalluttanngikkutsigit
taava Inatsisartuni suleri-
sassaagut. Polar Seafood
Royal Greenland-ilu eqqar-
tunngilakka, oqaatiginiar-
parali naalakkersuisut poli-
tikkiat, tassa namminersor-
tut perifissinneqarnissaan-
nut tunngasoq.
Avannaani qaleralinniar-
neq pillugu atuakkiap ataat-
simiinnerup nalaani ilaasor-
tanut agguaanneqarnissaa
Lars Emil-ip Hans Pavia-
mut neriorsuutigaa.
Atuarfik
Aammattaaq inatsisartut
siulittasuata Bendt Frede-
riksen-ip, Upernaviup qi-
nersiviani qinigaq, siunner-
suunni illersorlugu sassar-
poq, tassa siunnersuutigiga-
miuk Aappilattumi nutaa-
mik atuarfiliornissaq 1994-
mut siuartinneqassasoq.
- Atuartut 30-it tattoqi-
saallutik atuartarput al-
laammi kiassaat inimi atu-
arfimmiitittariaqarpoq,
Bendt Frederiksen oqarpoq,
assillu taavaneersut saq-
qummiullugit uppernarsaa-
titut.
- Inatsisartut ukioq man-
na taavani atuarfiliortit-
sinngippata, imaaratarsin-
naavoq Sulliviit Nakkutillii-
soqarfiata atuarfik ukiamut
matugaa sulilfeqarfittut il-
lersorneqarsinnaanngitsu-
tut. Taamaattoqassappat
ajornartorsiungaalissaagut,
Bendt-i oqarpoq. Taassuma
pissusissamisoorsoraa inati-
sartut immikkut aningaasa-
liissuteqarpata atuarfilior-
nissamut atugassanik.
Kultureqarnermut ilinni-
artitaanermullu naalakker-
suisoq Marianne Jensen
Bendt-mut tuppallersaatis-
saqarpallaamani oqarpoq: -
Nunaqarfiit atuarfii allat
aamma aserfallassimaqaat,
soorlu Ikerasanniittoq
Uummannap kommuneani
aamma Iginniarfimmiittoq
Kangaatsiap kommuneani.
Marianne Jensen-ip er-
seqqissarpaa atuarfinnik
aserfallatsaalineq kommu-
neqarfiup akisussaaffigim-
magu, nutaanilli atuarfilior-
toqassatillugu namminer-
sornerusut akisussaaffigim-
massuk. Taamaalillunilu
oqaluuserineqartoq ingerla-
teqqippaa, tassalu Uperna-
viup Kommuneanut.
Tamanna Bendt-ip naam-
maginngilluinnarpaa: - Aap-
pilattup atuarfia iluarsaan-
neqassanngilaq uiguneqar-
tussaq-una, taamaammanu-
na nutaamik atuarfiliornis-
saq inatsisartut isumagisa-
riaqaraat.
Avanersuarmut
tunngasoq
Upernassaq Avanersuarmi
pisimasoq nuanniitsoq
Knud Sørensen-ip (Atassut)
erseqqissumik paasiuma-
vaa, tassa upemaami aasaa-
neranilu takornariaqameq
qatangiinnartinneqarmat
Thule Air Base (Pituffik)
takornarianik akunniffigi-
neqarsinnaanera amerik-
karmiut naaggaarsimam-
massuk.
Tamatumunnga Lars
Emil-i akissuteqarumal-
luinnarpoq. Taanna Dan-
markimeeqqammerpoq, pi-
neqartumut ajornartor-
siummut attuumassutillit
oqaloqatigisarsimallugit.
Nunanut allanut sillima-
niarnermullu ataatsimiiti-
taliaq ullumi sisamanngor-
nermi ataatsimiilerpat Ava-
nersuarmi takornariani pi-
simasup nalunaarusiartaa
saqqummiunneqarnissaa
Lars Emil-ip neriorsuuti-
gaa. Tamanna pereerpat aa-
lajangerneqassaaq takorna-
riani pisimasoq ullormut
oqaluuserisassani ilanngun-
neqassanersoq.
- Aammami oqaluuseri-
sassaq sakkutooqamermut
attuumassuteqaminitsiar-
poq, Lars Emil Johansen
oqarpoq.
Om at hyppe sine egne kartofler
Livlig debat om dagsordenen på Landstingets andet forårsmode