Atuagagdliutit - 17.01.1995, Blaðsíða 12

Analytisk knock-out
"Det vil være et alt for stort chok og alt for socialt kostbart at skære
tilskuddet ned så hurtigt som Fremskridtspartiet foreslår; men det er
vigtigt at gøre så meget som muligt for at få markedet til at fungere og
få gang i nye sektorer" (Paldam side 25)
Anders Nilsson (14.12.94)
Uge 49/94 blev den uge hvor en indtil da ukendt person
sprang ind og erobrede den lille grønlandske mediescene.
Personen er Martin Paldam, professor i udviklingsøkono-
mi, og det blev med ét slag Martin Paldam i Radioavisen
morgen, middag og aften.
Martin Paldam havde en mening om Grønland, der gav
genlyd, og det viste sig lynhurtigt, at mange, mange men-
nesker havde modsatte meninger. Endda helt uden at have
læst bogen, hvad vistnok kun Lars Emil Johansen og
Daniel Skifte var så redelige at gøre opmærksom på, da
de blev bedt om kommentarer til bogen. Det var helt tyde-
ligt i Lise Lycks kommentarer, at hun i hvert fald ikke
havde læst Martin Paldam bog - hun kritiserede blandt
andet Martin Paldam for ikke at kende til forholdene i
områder der ligner Grønland og nævnte som eksempel
Inuit i Canada. Men faktisk indeholder Paldams bog en
meget grundig gennemgang af de canadiske Inuits øko-
nomi. Heller ikke Kuupik Kleist synes at have læst bogen,
før han i Radioavisen mistænkte Martin Paldam for at gå
Fremskridtspartiets ærinde i sin analyse af Grønlands ø-
konomi.
Interessen samlede sig straks om Martin Paldams for-
slag om at nedlægge bygderne.
Men Martin Paldam foreslår ikke bygderne nedlagt!
Han beregner blot, hvad det koster at holde bygderne
igang, men det er altså også rigeligt provokerende. Mar-
tin Paldam nævner bygderne mange gange i sin bog, men
der er kun et sted (side 197), hvor Paldam beskriver, hvor-
dan bygderne skal lukkes ned - hvis de skal lukkes ned.
Han skriver: "Det er nok givet, at det kun kan og kun bør
lukkes langsomt, over en generation eller mere. Det er
imidlertid et gab, der kan lukkes, og det vil uden tvivl
ske". (Med gab mener Paldam forskellen mellem de pen-
ge vi selv tjener og de penge vi kan forbruge, takket være
det danske bloktilskud. Paldam foreslår ikke bygderne
nedlagt. Han forsøger at beregne hvad de koster og for-
udser at man på et tidspunkt vil beslutte sig for en ned-
lægning. Og Paldam fortsætter: "Der er næsten lige så
meget skjult arbejdsløshed andre steder i økonomien, som
der er i den traditionelle sektor.." (= fisker- og fangerer-
hvervet i bygderne).
Martin Paldam er ikke specielt ude efter bygderne. Han
redegør for de områder i vores økonomi, hvor der er uud-
nyttede muligheder. Arbejdskraften i bygderne anser han
for en uudnyttet mulighed, på linie med de mange offent-
ligt ansatte og ansatte i offentligt ejede virksomheder der
ville få fyresedlen, hvis samfundet havde en normal vest-
europæisk økonomi.
Martin Paldams bog "Grønlands økonomiske udvikling
- hvad skal der til for at lukke gabet?" er en velskrevet
bog, som vil præge de kommende års økonomiske debat-
ter og helt sikkert også den førte politik. I lange passager
er det en svær bog, fordi den er skrevet af en økonom for
økonomer og ligedannede - trods stor umage for at skrive
til almindelige læsere med interesse for samfundsspørgs-
mål. Og så er det en morsom bog, manden har en sjælden
humor, et godt øje for livets inkonsekvenser og et sprog,
der må få enhver journalist til at overveje et kursus i
udviklingsøkonomi, alene for at blive en bedre skribent.
Men, men, men - ligesom nød lærer nøgen kvinde at
spinde, så vokser ingen træer ind i himmelen. Der er både
fejl og mangler i Martin Paldams udlægning af vores øko-
nomiske udvikling. Paldam skriver side 36 om G60:
"Læseren husker måske den store G60-strid omkring
fødestedskriteriet, jf Boserup (1963). Her stod befolknin-
gen, ledet af politikere og fagforeningsfolk i én skytte-
grav, medens den anden kun var besat af økonomer.." Det
Martin Paldam her tænker på er baggrunden for indførel-
sen af fødestedskriteriet.
Fødestedskriteriet blev indført for at beskytte den spi-
rende grønlandske fiskeindustri. Det var klart for alle at
fiskeindustrien ikke kunne bære danske lønninger. Det
grønlandske lønniveau skulle fastlægges af produktionen
og ikke løftes til dansk niveau. Denne målsætning var der
politisk enighed om, og Grønlands Arbejder Sammenslut-
ning (datidens SIK) støttede i samklang med det danske
LO aktivt ideen om fødestedskriteriet. Pointen er vigtig
for Martin Paldams bog, fordi han (fejlagtigt) forudsætter
at der hele tiden har været en underforstået enighed mel-
lem danske politikere og Grønland om, at Danmark med
bloktilskuddet skulle "lukke gabet" mellem landets egen
indtjening og en levestandard svarende til den danske.
Den "enighed" eksisterer efter min bedste opfattelse kun
mellem vores egen politiske og økonomiske elite og dan-
ske politikere, der ikke har ofret Martin Paldams spørgs-
mål om deres holdning den fornødne alvor. Danske væl-
gere og skattebetalere er aldrig blevet bedt om at under-
skrive den blankocheck, det ville være, at garantere dansk
levestandard i Grønland.
For os her i Grønland er sandheden da også, at den leve-
standard vores egen indtjening berettiger os til (svarende
til Portugals), den er vi dårligt nok nået op til i mange af
bygderne.
Den anden mangel ved bogen er Martin Paldams hvid-
12