Atuagagdliutit - 17.01.1995, Side 13

vaskning af vore politikeres fejltagelser i begyndelsen af
firserne. Han skriver gentagne gange at vore politikere er
dygtige og har styret landet godt. "Den grønlandske rege-
ring har styret anderledes bevidst: Der var ganske vist
nogle år midt i 1980'eme, hvor det var ved at gå galt, men
det samme gjaldt unægteligt også et par år før i Dan-
mark."(side 16) Hvad der gik galt i Grønland nævner
Paldam ikke, og læserne kan derfor ikke vurdere om de to
situationer overhovedet kan sammenlignes. Med et ele-
gant hop i logikken fortsætter Paldam:" Nu er der en gan-
ske stærk konjunkturnedgang i Grønland. Den skyldes
dog ikke misregering, men at rejeprisen er faldet og den
sidste mine lukket".
Men hvad var årsagen til at det gik galt i Grønland i
midten af firserne? Rejepriserne faldt først efter at vi hav-
de optaget store udlandslån for at afhjælpe katastrofen.
På side 151-52 skriver Paldam om opstarten på de øko-
nomiske problemer: "Man havde også først i 1980'erne et
hektisk offentligt ekspansionsprogram, baseret på sådan-
ne virksomheder, der løb løbsk og måtte stoppes. Denne
politik var rent konkret anbefalet af en gruppe rådgivere
fra RUC, Roskilde Universitets Center, der (da) var me-
get politisk yderliggående".
Det var altså ikke den grønlandske regerings skyld. Det
var udefrakommende RUC'er, og sådan nogen ved vi jo
godt hvad er: håbløse, veltalende, yderliggående, hoved-
fordrejende erhvervsøkonomiske naivister.
Nej, Paldam den går ikke! Disse folk fra RUC var hånd-
plukkede til deres arbejde af kredsen omkring Lars Emil
Johansen. De var nærmest headhuntede på samme måde
som du oplyser du blev headhunted af Niels V. Skak-Niel-
sen til at skrive denne bog. Og krisen i midten af firserne
skyldes ikke en gruppe politisk yderligtgående RUC'ere.
Den skyldes en hovedløs overinvestering i trawlere -
finansieret med erhvervsstøttelån og en urimelig overind-
tjening i fiskeriet. Vi spildte antageligt op mod 2 milliar-
der kroner på overflødige trawlere, fordi politikerne ikke
magtede at sige fra. Vi havde - og har stadig - det samme
fætter-kusine syndrom, som findes på Færøerne.
Der er én relevant økonom, du ikke nævner i bogens lit-
teraturliste. Det er Niels-Henrik Westerlund. Han var (er)
dansk OECD-økonom, og blev bragt til landet på foran-
ledning af Hans Pavia Rosing for at udarbejde en i for-
hold til Danmark neutral vurdering af Grønlands økono-
mi. Hans indsats faldt tilsyneladende ikke ud til opgave-
stillernes forventninger, for der blev så underligt stille, da
hans rapport forelå. I rapporten foreslog han blandt andet
som styring af fiskerflådens størrelse, at (reje)kvoteme
blev solgt på auktion. Indtægterne skulle tilfalde lands-
kassen. Det ville sikre at overfortjenesten i fiskeriet ikke
blev brændt af på overflødige trawlere. "Beskatningen af
fiskeriet" ville regulere sig selv gennem den fri markeds-
mekanisme. I år med godt fiskeri ville fiskerne byde højt
på kvoterne. I år med dårligt fiskeri ville buddene afpas-
ses nedad til et rentabelt fiskeri.
Jeg har kun læst din bog igennem en gang og har måske
sprunget et forslag over der ligner dette?
Der findes - så vidt jeg kan se - endnu en mulighed for
en økonomisk udvikling med fornuft og perspektiv, som
du ikke nævner. Det er en kanalisering af bloktilskuddet
uden om de offentlige kasser direkte ud i produktionsap-
paratet, som et neutralt, objektivt løft. Indtægterne i de
offentlige kasser skulle herefter udelukkende hentes via
normale skatter og afgifter som i Danmark
Med disse få indvendinger skal det fremhæves at vi her
har fået en bog med et mylder af relevante analyser af
grønlands økonomiske muligheder og umuligheder. Det
er også derfor man savner et ordentligt udbygget indeks
bagerst i bogen. Alene denne lier anmeldelse har krævet 5
solide gennembladninger, der ville have været overflødi-
ge med et godt indeks.
13