Atuagagdliutit - 21.02.1995, Blaðsíða 14

14
Nr. 15 • 1995
GRØNLANDSPOSTEN
Boris Jeltsin 1991 -imi augustimi Mikhail Gorbatjov-ip uppisitaariaraluarnerani akiuuttunut
siuttuulluni Rusland-imi præsidentitut aallartikkami nuannarineqarluarpoq. Kisiannili nuan-
narineqarnera annikilliartorsimalluni ullumikkut russit Tjetjeniamut isaanerisa kingornagut
nuannarineerulluinnarpoq.
Boris Jeltsin startede som en uhyre populær præsident i Rusland, da han i august 1991 stod i
spidsen for nedkæmpelsen af et kup mod Mikhail Gorbatjev. Siden er populariteten faldet, og
den er i dag på det absolutte nulpunkt efter den russiske invation af Tjetjenien.
»Asasara Boris Jeltsin«
Amnesty International atsiornernik Kalaallit Nunaanni
katersivoq
ANGUTERALAK
(21. marts -19. april):
Inuk isertuartoq pisuulluni
aalajangiipallattariaqalerpu-
tit. Naammassisatit kissaati-
gisattuut isikkoqanngillat.
Nammineq suliniutinnut nu-
kitit atukkit!
VÆDDEREN
(21. marts -19. april):
En hemmelighedsfuld per-
son får dig til at drage forha-
stede slutninger. Dine ind-
satser giver ikke det ønske-
de resultat. Brug dine kræf-
ter på egne engagementer!
ANGUTIKULOOQ
(20. april - 20. maj):
Asanninnerup iluani akerler-
iinneq sivisuumik aaqqinni-
artariaqarpoq. Aaqqippalli
nuannarineqarneq toqqissi-
simanerlu maqaasisimagalu-
arlugit malugilissavatit.
TYREN
(20. april - 20. maj):
En kurre på kærlighedsftrå-
den tager tid at løse op. Den
efterfølgende forsoning gi-
ver dig den påskønnelse og
tryghed, du har længtes ef-
ter.
MARLULISSAT
(21. maj - 20. juni):
Aningaasaqarnerpit torer-
pallaannginnera naammagi-
innarallartariaqarpat. Sipaar-
neq ilikkarukku kissaatit
naammassilertussavat.
TVILLINGERNE
(21. maj - 20. juni):
Rod i økonomien må du le-
ve med lidt endnu. Hvis du
gør sparsommelighed til en
dyd, kan en drøm snart blive
til virkelighed.
PEQQUK
(21. juni - 22. juli):
Aallarniiniarniarit. Allat
aaqqiissutissanik siunnersui-
nissaat naatsorsuutigissan-
ngilat. Nammineq suliniar-
tariaqarputit. Apeqqutaagin-
narpoq qununnginnersutit.
KREBSEN
(21. juni - 22. juli):
Det gælder om at tage initia-
tivet. Du skal ikke regne
med, at andre vil komme
med løsninger til dig. Du
skal selv arbejde dig frem til
dem. Spørgsmålet er, om du
tør tage initiativet.
LØVEQ
Pisunut sunniuteqarsinnaan-
ngilatit, kisiannili pissusiler-
sornerit allat pilersitaannut
naleqqussarukku suleqati-
giillualersinnaavusi.
LØVEN
(23. juli - 22. aug.):
Du har ingen indflydelse på
det, der sker, men hvis du
tilpasser dine handlinger til
andres engagement, kan et
samarbejde komme til at
fungere helt fint.
NIVIARSIAQ
Sivikitsumik angalasarnerit
aningaasaqarninnut pingaa-
ruteqarput. Aallaqqaammut
aningaasartuutitit piffissami
ungasinnerusumi iluaqutaas-
sapput. Suleqatitit suliannut
tunngasunik isumassarsia-
qarput.
JOMFRUEN
(23. aug. - 22. sep.):
Kortere rejser har indflydel-
se på din økonomi. Større
udskrivninger i begyndelsen
vil give positivt afkast på
længere sigt. Kollegaer har
visse ideer om dit arbejde.
OQIMAALUTAAVIK
(23. sep. - 23. okt.):
Eqqunngissorisannik pine-
qartillutit qiimmassarneqar-
nissamut pisariaqartitsinerit
inuusuttut immersorumaar-
paat. Aningaasat tunginnut
kuisutut misinnarsiumaar-
put.
VÆGTEN
(23. sep. - 23. okt.):
Unge mennesker giver dig
den nødvendige opmun-
tring, når du føler dig uret-
færdigt behandlet. En strøm
af penge flyder i din retning.
SKORPIOONI
(24. okt. - 22. nov.):
Angorusutatit angugaluar-
lugit inerneri naammagin-
ngilatit. Taamaattorli angu-
savit pitsaassusii inuit allat
uppernarsarpaat eqqissiimi-
tippaatsillu.
SKORPIONEN
(24. okt. - 22. nov.):
Du når det mål, du har sat
dig, men du er alligevel ikke
tilfreds med resultatet. An-
dre overbeviser dig dog om
det fortræffelighed og bero-
liger dig.
IGERIALLAQQI
(23. nov. - 21. dec.):
Aapparpit nuannarinngisaa-
nik kiffaanngissuseqarusu-
lerputit. Kisiannili naamma-
gisinnaasassinnik aqqutis-
sarsiumaarpusi. Suliffinni
nutaanik pisussaqarpoq.
SKYTTEN
(23. nov. - 21. dec.):
Du viser en frihedstrang,
som din partner ikke på-
skønner. I finder dog en
middelvej, som tiltaler beg-
ge parter. Der er nye signa-
ler på jobbet.
SAVAASAQ
Ilakkuminarnerit, pisortallu
akuusimappata uteriinnerit
iluaqutigalugu ilaquttavit i-
laat ikiorumaarpat. Oqaatsit
sakkortuallaat kinguarsaa-
taasinnaapput.
STENBUKKEN
(22. dec. -19. jan.):
Du løser en slægtnings pro-
blem ved hjælp af din char-
me og, hvis myndighederne
er indblandet, din stædig-
hed. For hårde ord kan af-
stedkomme forsinkelser.
IMERTARTARTOQ
Akerlilerneqarnerit nuanna-
rinngilluinnartarpat. Iluatsit-
sinngitsoorneq nuannarineq
ajorakku ajornartorsiutit al-
lat aaqqissinnaanngitsutut i-
sigisaat aqqutissarsiuuttar-
patit.
VANDMANDEN
(20. jan. -19. feb.):
Modgang ansporer dig. Du
hader at mislykkes og søger
derfor hele tiden nye udveje
til at løse et problem, andre
anser for uløseligt.
AALISAKKAT
Asanninneq pingaaruteqa-
qaaq. Toqqissisimanermut
tunngaviummat pissutsinut
nalinginnaasumik sapikkatut
isigisaraluannut saassallutit
qunugiunnaarpat. Aningaa-
saqarnerit allanngorarpoq.
FISKENE
(20. feb. - 20. marts):
Kærligheden spiller en bety-
delig rolle. Den grundlæg-
ger en tryghed, hvor du en-
gagerer dig i stillede spørgs-
mål med usikker udgang. 0-
konomien befinder sig i en
bølgedal
NUUK(KK) - Kaukasus-ip
ilamerna Tjetjenien qaam-
matini kingullerni tusartu-
artarparput.
Unnuit tamaasa TV-aviisi-
mi illoqarfiup pingaarnersa-
ani Grosnij-imi aserorteriffi-
gineqangaatsiarsimasumi
sorsunnermit assilisat ami-
ilaarnartut isiginnaartarpag-
ut. Sorsunnermi tassani pin-
gaartumik inuinnaat eqquga-
asimapput, kisiannili aamma
russit tjetjeniamiullu sakkut-
uui arlalissuit toqutaasimal-
lutik.
Tjetjenien? Ungasissorsu-
armiippoq, uagullu Kalaallit
Nunaanni Kaukasus-imi
pisut amiilaarnartut unitsin-
niarlugit qanoq iliorsinnaan-
ngilagut. Taamaakkaluartor-
li.
Suliniaqatigiiffik Amne-
sty International nunarsuats-
inni inuit pisinnaatitaaffiinik
illersuiniarlutik sorsuut-
eqartuupput, piffissamilu
matumani Kalaallit Nunaan-
ni Danmarkimilu atsiorner-
nik katersillutik.
Allattuiffissiani immikkut
ittuni russit præsidentiannut
Boris Jeltsin-imut saaffigin-
nissutitut atorneqartussami
atsiorsinnaavugut, allak-
kiamilu tassani præsident
Boris Jeltsin qinnuigineqar-
poq Tjetjeniami inuit pisin-
naatitaaffiinut unioqqutit-
seqattaarnerit unitseqqullu-
git-
Atsiorit
Kalaallit Nunaanni ilinniar-
fiit arlallit, tassa Nuummi
sinerissamilu, atsiornernik
katersiffissianik nassiussui-
vigineqarput.
Amnesty International-i-
miit ilinniartitsisut kajumis-
saarneqarput atsiornernik
katersinermi suleqataaqqul-
lugit, ilaatigut ilinniartut su-
leqataatinnerisigut. Kiisalu
Kalaallit Nunaanni inuit ata-
asiakkaat ilanngullugit atsi-
ornernik katersiffissanik
nassiussuiffigineqarput.
- Sulinitsinni ikiuukkusut-
tut akuersissutaanik tigus-
aqareerpugut, ilaatigut
Qaqortumi GU ilinniartunik
suleqateqarniarluni naluna-
aruteqarpoq ilaatigullu
Nuummi inuit ataasiakkaat
nalunaaruteqarlutik, sulini-
aqataasut ilaat Roland T-
homsen AG-mut oqarpoq.
Amnesty International-ip
atsiornerit Danmarkimi ka-
tersorneqartut tusindilippas-
suit iluaqutiginiartussaavai,
taakkulu kalaallit atsiorneri-
nik ilallugit russit præsiden-
tiat Boris Jeltsin-imut sunni-
iniutiginiarneqassapput, Tje-
tjeniami inuinnaat pisuunn-
gitsut toqorarneqarnerinik i-
nuillu pisinnaatitaaffiisa u-
nioqqutinneqartarnerinik u-
nitsitseqqullugu.
Kalaallit Nunaanni Dan-
markimilu atsiornerit katers-
orneqartut Københavnimi
russit aallartitaqarfiannut
tunniunneqassapput, qinnu-
tigineqassallunilu russit
præsidentiannut Boris Jelts-
in-imut Moskva-miittumut
ingerlateqqinneqarnissaat.
Qanoq iliuuseqamissaq
pisariaqalerpoq
Kalaallit Nunaanni Danmar-
kimilu atsiornernik katersi-
nissaq Rusland-ip Tjetje-
niami toqoraanerinut akerli-
usut aallartitaraat, sulini-
aqatigiiffillu taanna qanittu-
mi Danmarkimi inunnit,
ilaatiguttaaq Amnesty Inter-
nationalimi suleqataasunit
pilersinneqarpoq.
Amnesty-miit oqaatigin-
eqarpoq russit aqutsisui er-
seqqissaavigineqartariaqa-
lersut angutit, arnat me-
eqqallu pissuusseqanngitsut
Grosnij-imi toqorarneqarne-
rannut Ruslandip killeqarfii-
sa avataani inuit tusindilip-
passuit isiginnaaginnars-
innaanngimmata.
Amnesty-p Tjetjeniap
namminersulerniarsarinerat
isummerfiginianngilaa, ki-
siannili inuit sorsoqataann-
gitsut illersorneqarnissaat a-
kersuunnermut illuatungeri-
innut saaffiginnissutigisi-
mallugu.
Nuummi
immikkoortortaq
Amnesty Internationalip Ka-
laallit Nunaanni immikkoor-
tortaqarfissaa Nuummi pia-
reersarneqarpoq.
Amnesty-p Danmarkimi
immikkoortortaata 1994-imi
ukiumoortumik ataatsimeer-
suarnissaminnut peqataasus-
sanik kalaallinik marlunnik
qaaqqusivoq, tassaappullu
Karoline Thomsen aamma
Juaaka Lyberth.
Amnesty-p generalsekre-
tæria Lars Normann Jør-
gensen oqarpoq ukioq man-
na ataatsimeersuuarnissam-
ut, majimi Ribe-mi pisus-
samut kalaallit peqataatit-
aqarnissaat qulakkeerniar-
neqartoq.
Kalaallinik peqataasussa-
nik qaaqqusinissaq Amnesty
Interhationalimi kalaallit
immikkoortortassaata pilers-
inniarneqarnerani kajumiss-
aatitut isigineqarpoq.