Atuagagdliutit - 09.03.1995, Síða 18

18
Nr. 20 • 1995
Ca ajpap/c/é/'a É/É
GRØNLANDSPOSTEN
Meerarsiaalluni kinaassuseerunnarsinnaasarpoq
Angajoqqaarsianit perortinneqarsimaneq ajunngikkaluartoq angajoqqaaviit ilisimassallugit aamma pingaaruteqar-
luinnarpoq, taama meerarsiaallutik peroriartorsimasut peqatigiiffimmik aallartitsilersaartut oqarput
NUUK(LS) - Ataatavinga
anaanavingaluunniit kiinar-
serusukkaluaqaakka, taama-
liornissannulli periarfissa-
qartitaanngilanga, taama
Nuummi meerarsiaasimasut
peqatigiiffissaannik pilersit-
siniaqataasut ilaat Indalik
Helkæm, 36-nik ukiulik, o-
qarpoq.
Meeraarsianngortitsisima-
sullimi inatsimmik illersu-
gaallutik meerarsianngortita-
minnit attavigeqqusaanngil-
lat, inatsiseqarmat ilaatigut
ima oqaasertalimmik: Mee-
rarsianngortitsisup meeqqa-
nimik qaqugumullunniit ta-
koqqunani kissaatigippagu,
taava tamanna ataqisariaqas-
saaq.
- Meeraarsiaasimasorpas-
suit angajoqqaavimminnik
takunnikkusukkaluaqalutik i-
natsik taanna aporfigiuartar-
paat, taama meerarsiaasima-
sut peqatigiiffissaannik
maannakkut siulittaasuugal-
lartoq Uullaat Geisler oqar-
p°q.
Piffissami kingullermi
meerarsiaasimasut peqati-
giiffissaminnik pilersitsiniar-
lutik Nuummi aallartitisi-
mapput. Maannakkullu peqa-
tigiiffiliomissap tungaanut
siulersuisuugallartussanik pi-
lersitsimallutik.
Peqatigiiffiliornissap tu-
ngaanut siulittaasuugallartoq
Uullat Geisler oqarpoq suli
peqatigiiffiliortoqanngikka-
luartoq pilersinneqamissaa-
nut soqutigineqarlualereer-
soq.
- Majimi pilersinneqamis-
saa naatsorsuutigaarput. Ul-
lumikkut ikittuinnaalluta pe-
qatigiiffiliomissamut sulis-
suteqarpugut. Taamaakkalu-
artoq meerarsiaasimasorpas-
suit soqutiginnillutik saaffi-
ginnittalereerput, Uullaat
Geisler oqarpoq.
Meerarsiaasimasut peqati-
giiffiliomermikkut assigiin-
ngitsunik anguniagaqarput.
Anguaniagaasa pingaamer-
saraat angajoqqaavimminnik
inatsisitigut illersugaallutik
takunnissinnaalernissartik.
Oqaluttuunnagu
- Angajoqqaarsiat ilaasa
meeraq meerarsiarinerarlugu
meeraanerata nalaani oqa-
luuttuuneq ajorpaat. Ilaasa
aatsaat inuusuttunngoreertoq
inersimasunngoreertorluun-
niit meerarsiartik ilisimatsit-
tarpaat, Uullaat Geisler nas-
suiaavoq.
- Soorunalimi angajoq-
qaarsiat amerlanersaasa mee-
rarsiartik kikkunnit pinngor-
tuunersoq mikineranit oqa-
luttuuttarpaat. Taakkulu oqa-
luttuuneqarsimanngitsunit
toqqissisimanerullutik peror-
tarput, Uullaat Geisler oqar-
poq.
- Ukuli oqaluttuuneqarsi-
manngitsut, aatsaallu inuu-
suttunngoreerlutik inersima-
sunngoreerlutillunniit mee-
rarsiaanerminnik ilisimatin-
neqartut, taakku kikkunnit
pinngorfeqamertik assut paa-
serusulersarpaat, Uullaat
Geisler nassuiaavoq.
Aatsaat paasivaa
Indalik Hælkemip meerarsi-
aasimanini aatsaat paasivaa
inersimasunngulerluni. Mee-
raanini tamaat angajoqqaar-
siani angajoqqaavittut isigi-
sarsimavai. Angajoqqarsiaa-
sa mikineranit meerarinerar-
lugu oqaluttuuttarsimavaat.
- 20-t sinnilaarlugit ukio-
qarlunga angjoqqaarsiakka
maligasungaannarlutik to-
qupput anaanarsiara kingulli-
ulluni.
Aatsaallu toqulerluni nas-
suerfigaanga meerarsiarisi-
mallunnga, Indalik Helkæm
nassuiaavoq.
- Anaanarsiamalu toquler-
luni nassuemera puigorsin-
naanngilara. Angajoqqaavit-
tut isigiuarsimasakka pee-
rummata eqqissisimajunna-
arlungalu tatigisassannik
saaffissaaruppunga.
- Taama pisoqarmat anga-
joqaavikka kikkuunersut
paasinialerpakka takusiman-
ngisaannarakkimmi. Indalik
Helkæm erseqqissaavoq.
- Aatsaat inuusuttunngo-
reerlutik inersimasunngore-
erlutillunniit angajoqqaarsia-
minnit oqaluttuunneqartut
tassaanerusarput angajoqqa-
aviminnik takunnikkusuttut,
Uullaat Geisler oqarpoq.
- Kingusiinnakkut paasi-
tinneqarsimanertik tupinnan-
ngitsumik issanngussutigi-
sartomjussuuvaat kinaassu-
sertillu nalomeqajaalersarlu-
gu-
- Meerarmi namminiussut-
siminik kinaassutsiminillu
peqareerluni inunngortarpoq,
taamaattumik tupinnanngilaq
kikkunnit pinngorfeqamerlu-
NUUK(LS) - Jeg vil så gerne
se min biologiske mor eller
far, men der er en lov der
siger, at man ikke må opsøge
dem, siger Indalik Helkæm,
36 år.
Indalik Helkæm er opvok-
set som adoptivbarn, og han
er en af kræfterne bag en ny
forening for adoptivbørn i
Nuuk.
Det er ikke ligefrem nemt
for bortadopterede børn, som
vil gerne se deres biologiske
forældre. Fordi der er nemlig
en lov der siger, at bortadop-
terede bøm ikke må opsøge
deres biologiske forældre.
Det samme bekræfter den
foreløbige formand for initi-
ativgruppen, Uullaat Geisler
til AG.
I de sidste måneder har tid-
ligere eller nuværende adop-
tivbørn holdt møder for at
stifte en forening for adop-
tivbørn. En midlertidigt be-
styrelse, tager sig af de første
medlemmer og opstarten.
Selv om der er ikke holdt
generalforsamling endnu, har
nuværende medlemmer ud-
peget Uullaat Geisler som
midlertidig formand.
- Vi regner med, at fore-
ningen vil komme i gang i
løbet af maj, men selvom der
således endnu ikke har været
stiftende generalforsmaling,
har interessen været over-
vældende.
Når foreningen er i gang,
er der flere ting, der skal i-
gangsættes. Først og frem-
mest vil de arbejde for, at
adoptivbørn skal have mulig-
hed for at se deres biologiske
ni paaserusulertarmagu, Uul-
laat Geisler nassuiaavoq.
- Ilaasami oqaluttuuneqar-
simannginnertik pissutigalu-
gu angajoqqaarsiaminnut uu-
missuilertarput.
Pisinnaatitaaffimmik
Suli peqatigiiffik aallartin-
neqanngikkaluartoq Uullaat
Geisler meerarsiaasimasunit
telefuunikkut angajoqqaa-
vimminnik ujarleqqusisunik
saaffigineqartarpoq.
- Sinertoq uannut piumaf-
figinneqartoq oqarluni anaa-
navinnut sianilaarit aperalu-
gulu ataataviga sumiinner-
soq, sulerinersoq qassinillu
qitomaqarnersoq.
- Ilunngulutik taama saaf-
figinnittut ikiorsiomaaneq a-
jorpakka inatsisitigut pisin-
naatitaaffeqannginnatta,
Uullaat Geisler oqarpoq.
- Meeraq inunngoreersoq
forældre.
- Der er adoptivbørn, som
først opdager, at de er adop-
tivbørn, når de bliver voksne.
Det skyldes, at deres plejefo-
rældre ikke har fortalt dem,
at de ikke er deres biologiske
forældre, mens de er små,
siger Uullaat Geilser.
- Selvfølgeligt forklarer
langt de fleste plejeforældre
deres adoptivbørn, at de ikke
er deres biologiskeforældre,
mens de er små. Børn som
under hele opvæksten har
fået at vide, at de er adoptiv-
børn er mere harmonikse og
balancerede end dem som
har fået det at vide i sen
alder, fortæller Uullaat Geil-
ser.
Rodløs
Og for dem der opdager det
sent, at det er adoptivbørn, er
mere rast- og rodløse. De går
igang med at undersøge på
egen hånd, hvem de egentligt
er deres biologiske forældre.
Indalik Helkærn fik at
vide, at han var adoptivbarn i-
voksen alder. Så længe, han
kan huske, har han troet, at
hans forældre også var hans
biologiske forældre. Da han
var lille, fortalte hans pleje-
forældre, at han var deres
eget barn.
- Da jeg var omkring 20 år,
døde mine plejeforældre lige
efter hinanden, sidst døde
min plejemor. Lige før hun
udåndede, fortalte hun, at jeg
var deres adoptivbarn. Der
bekendte hun først, at de har
haft mig som adoptivbarn,
forklarer Indalik Helkærn.
ataatarsiusoqalersarpoq. A-
taatarsiuinerulli nalaani mee-
raq meerarsianngortinneraa-
ngat taava ataatarsiuineq suli
naammasinneqanngitsoq u-
nitsinneqartarpoq. Taamaa-
lilluni meeqqap pinngorfia
nunguterneqartarpoq. Nu-
ngutemeqarani kina ataataa-
nersoq arlaanni erseqqissumi
allassimasariaqarpoq. Tassa
peqatigiiffeqalerutta sulias-
sata ilaat, Uullaat Geisler er-
seqqissaavoq.
Indalik Hælkernip ukiut
arlerlugit angajoqqaavini u-
jartorpai.
- Kikkunnit pinngorfeqar-
nerlunga paaserusoqaara.
Taakkuli inatsimmik illersu-
gaammata naluakka qanoq
ilillunga attavigilersinnaas-
sanerlugit. Pingaartilluinnar-
parami paasissallugu kikkun-
nit pinngortitaanerlunga, In-
dalik Helkærn nassuiaavoq.
- Jeg kan aldrig glemme
hendes udsagn.
- Idet jeg altid har anset
dem som biologiske foræl-
dre, gik min verden under, da
de døde. Efter at de for-
svandt, havde jeg ikke nogen
at tale med, som jeg havde
tillid til.
- Efter denne hændelse,
begyndte jeg nu at under-
søge, hvor mine biologiske
forældre er. Jeg havde jo
aldrig set dem, siger Indalik
Helkærn.
Voksne
- Det er ikke mærkeligt, at
adoptivbørn får identitetskri-
se og bliver rodløse. Der er
endda nogen der bliver onds-
skabsfulde over for plejefo-
rældrene, fordi de bliver sure
over, at de først har fået at
vide i sen alder.
Selv om foreningen ikke er
fæ.rdigetableret, har Uullaat
Geisler fået henvendelser fra
voksne adoptivbørn, der ger-
ne vil i kontakt emd deres
biologiske forældre.
- Nogle beder mig ringe til
deres biologiske mor og
spørge, hvad deres biologi-
ske far hedder, hvad han
laver, og hvor mange børn,
han har.
- De er bevægede, når de
ringer. Jeg kan ikke gøre det,
de anmoder om, fordi loven
forbyder mig det, siger Uul-
laat Geisler.
- Når et barn fødes er der et
faderskabssag umiddelbart
efter. Men når et barn bliver
adopteret, så stoppes faders-
skabssagen uden at der bliver
Uullat Geislerip neriuuti-
gaa
aamma meerarsiaasimasut
inatsimmik illersugaaleru-
maartut.
- Neriutigaara peqatigiiffe-
qalernitsigut uagutsinnut
tunngasumik inatsiseqaleru-
maartoq. Meerarsiaasimasor-
passuimmi angajoqqavimmi-
nik takunnikkusullutik kis-
saateqartut amerlaqaat, taak-
ku aamma inatsimmik iller-
sugaasariaqalerput, taama
maannakkut meerariaasima-
sut peqatigiiffissaannik siu-
littaasuugallartoq, Aasianni
meerarsiaalluni peroriartor-
toq, Uullaat Geilser oqarpoq.
Kisitsisit takutippaat ukiut
kingulliit arfineq marluk i-
ngerlaneranni nunatsinni
meeqqat 300-t sinnillit mee-
rarsiasanngortinneqartussat-
ut pisortaqarfinnit suliarin-
eqarsimasut.
klarlagt, hvem der egentligt
er far til barnet. Derved slet-
tes alle spor. Istedet for at
man stopper fadersskabssa-
gen, så bør faderens navn
nedskrives et sted, hvor det
er tilgængeligt. Der er voks-
ne adoptivbørn som ikke kan
finde deres biologiske far på
grund af denne ordning.
Det er en af disse sager
som vi absolut skal igang
med, når foreningen er kom-
met på benene, understreger
Uullaat Geisler.
Vil gerne se dem
Indalik Helkærn har i en
årrække søgt efter sine biolo-
giske forældre.
- Jeg vil gerne klarlægge,
hvem der er biologiske beds-
teforældre til mine børn. Og
jeg vil står over for min bio-
logiske far og se hans ansigt.
Jeg har i de sidste to-tre år
søgt mine biologiske foræl-
dre. Men loven siger, at de
ikke må opsøges, og det gør
det meget svært. Jeg har
sendt en ansøgning til justits-
ministeren, om lov til at fin-
de mine biologiske forældre.
- Det er meget væsentligt
for mig at vide, hvor jeg e-
gentligt stammer fra, siger
Indalik Helkæm.
Uullaat Geisler håber, at
den lovgivende magt kan
komme til hjælp, ved at lov-
give så adoptivbørn kan se
deres biologiske forældre.
Tallene viser, at der i
Grønland har været over 300
adoptionssager i de sidste
syv år.
Hjælper adoptivbørn med
at finde deres forældre
- Selv om et barn bliver varetaget godt af plejeforældre er det meget vigtigt
at kende sine biologiske forældre, siger voksne adoptivbørn, der vil lave en
forening for adoptivbørn i Nuuk