Atuagagdliutit - 09.03.1995, Qupperneq 28

28
Nr. 00 • 1995
AG pissarsiorpoq
qaammatini 6-ini
paarlatsissamik
allaffimmiittussamik/-
naatsorsuuserivimmiittussamik
Suliassat: Concorde-mut immersuineq, naats-
orsuutinik nikingasoornaveersaartitsineq, faktu-
ra-liorneq aamma allaffimmi suliassat nalingin-
naasut.
Allaffimmiutut ilinniagaqarsimanissat, suliassa-
nik siuliani taaneqartunik aammalu Concorde-
mik atortoqarlutit misilittagaqarsimanissat naats-
orsuutigaarput.
Piaartumik atorfinittoqassaaq.
Jan H. Nielsen saaffigineqassaaq.
AG søger
barsel vi kar i 6
måneder
Til administrationen/bogholderiet
Arbejdsopgaver: Bogføring i Concorde, div.
afstemninger, fakturering, samt almindeligt kon-
torarbejde.
Vi forventer du har en kontoruddannelse og har
arbejdet med ovennævnte opgaver, og er fortro-
lig med concorde.
Tiltrædelse hurtigt muligt.
Henvendelse til Jan H. Nielsen
Byggetekniker/
teknisk assistent
N&R Ingeniørit søger en medarbejder, der kan løse
opgaver inden for bygge- og anlægsområdet.
Opgaverne omfatter drift- og vedligeholdelse
indenfor bygningsteknik, tilsyn, opmålinger samt
tegnearbejde og mindre beregninger indenfor
bygge- og anlægsområdet.
Vi forventer:
- at du er byggetekniker eller teknisk assistent
- at du kan arbejde med EDB samt Auto-Cad
- at du har 0-5 års anciennitet
Vi tilbyder et afvekslende job, der aflønnes efter
kvalifikationer og arbejdsindsats, ved vort
afdelingskontor i Qaqortoq. Der kan ikke anvises
bolig.
Tiltrædelse kan ske 1. april 1995 eller efter nærmere
aftale.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse
til Jørgen Kongstad på telefon 3 81 31.
Du bedes sende ansøgningen, bilagt oplysninger
om uddannelse, referencer m.v. til:
N&R Ingeniørit
Postbox 145
3920 Qaqortoq
Ansøgningsfrist: 22. marts 1995.
N&R Ingeniørit A/S er et rådgivende ingeniørfirma, der
beskæftiger sig med opgaver indenfor byggebranchen.
Virksomheden beskæftiger 13 fastansatte medarbejdere på
kontorer i Nuuk, Qaqortoq og Sisimiut. tilsluttet Foreningen af
Tekniske Rådgivere i Grønland.
ag'ag'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Mavesår er en
infektion
Jeg hørte forleden en kvinde-
lig læge sige i fjernsynet, at
mavesår hverken skyldes
stress eller dårlige nerver.
Det skulle derimod være
forårsaget af en bakterie. Er
det rigtigt?
Hans.
Ja, der bliver skam sagt
mange rigtige ting i fjernsy-
net. Men det er kun i aviser-
ne, der er tid til at uddybe
dem. Derfor skal folk læse
meget mere avis.
Det er rigtigt, at man i de
senere år har opdaget, at der
er en speciel bakterie, som
synes at spille en stor rolle
for opståelsen af mavesår.
Men derfor kan det nervøse
element godt spille ind ved at
nedsætte slimhindens mod-
standskraft over for bakteri-
en.
Det er kommet så vidt, at
nogle læger i dag behandler
mavesår med bakteriebe-
kæmpende antibiotika. En
sådan kur har større chance
for at forhindre såret i at
komme igen, end hvis man
nøjes med at give et middel,
som nedsætter produktionen
af mavesyre.
Disse tabletter har ellers
revolutioneret behandlingen
af mavesår, så der efterhånd-
en sjældent er nødvendigt at
operere patienterne, med-
mindre der er komplikatio-
ner. Men nu vil antibiotika
måske give et endnu bedre
behandlingsresultat.
Problemet er bare, at man
ikke kan klare bakterierne
med ét antibiotikum. Der
skal ofte gives tre for at nå
det ønskede resultat, og det
øger bl.a. risikoen for bivirk-
ninger.
Alligevel ikke
gravid
Jeg prøvede min urin med en
vist nok ny gravidetetstest,
som hedder PLAN. Den var
positiv, men alligevel fik jeg
menstruation, og min læge
siger nu, at jeg ikke er gra-
vid.
Det er jeg faktisk glad for.
Men hvorfor blev testen posi-
tiv.
L.P.
Det skyldes sikkert, at den er
meget følsom, og det med-
fører bl.a., at man ikke
behøver specielt at bruge
morgenurin til prøven. Den
reagerer allerede på 25 enhe-
der graviditetshormon, me-
dens de andre prøver kræver
mindst 50 enheder.
Men det gør også, at den
måler mange af de gravidite-
ter, der ikke udvikler sig,
men ender som en sen men-
struation, siger læge Hanna
Risør fra Foreningen for
Familieplanlægning. Det har
nok været tilfældet hos dig,
og det sker ret ofte. Kvinder
bliver slet ikke klare over, at
de har været gravide.
Disse aborter skyldes, at
fosteret ikke er levedygtigt,
eller at det ikke sætter sig
rigtigt fast i livmoderen. Men
det betyder ikke, at kvinden
ikke kan blive gravid med
godt resultat næste gang.
Hormonmængden når de
25 enheder allerede tre dage
før den første udeblevne
menses. Men det er klogt at
vente med at udføre testen til
den første forventede blød-
ningsdag, for så bliver resul-
tatet mere sikkert.
Det gælder for PLAN-test-
en som for andre på marke-
det til kvindens eget brug, at
N
U
U
P
K
O
M
M
U
N
E
A
AALLAGARSIUTEQQITAQ
Nuup Kommunea pissarsiorpoq
Angerlarsimaffimmi ikiortit
PISORTAANNIK
Isumassuinermut immikkoortoqarfimmut
Nuup Kommuneata isumassuiner-
mut immikkoortoqarfiani angerlar-
simaffimmi ikiortit pisortaattut a-
torfik sapinngisamik piaamerpaa-
mik isumaqatigiissuteqamikkul-
luunniit sulilersussamik inuttas-
sarsiomeqarpoq.
Atorfik:
Angerlarsimaffimmi ikiortit pisor-
taata isumagisaraa angerlarsimaf-
fimmi ikiorteqamerup ulluinnami
aqunneqamera, aaqqissuunneqar-
nera ineriartortinneqameralu im-
mikkoortoqarfimmi pisortat mar-
luk aammalu isumassuinermut im-
mikkoortoqarfimmi pisortaq qani-
mut suleqatigalugit.
Angerlarsimaffimmi ikiortit pisor-
taat ingerlatsivimmi pisortap ataa-
niippoq.
Angerlarsimaffimmi ikiortit pisor-
taata napparsimasunik paarsineq
akisussaaffigaa utoqqaallu sullin-
neqamerisa allanngortitemeqame-
rani, Nuup Kommuneata 1993-imi
aallartissimasaani pingaaruteqar-
tuulluni, tassani ilaatigut anguni-
ameqarluni sulianik siammarsaa-
neq aammalu ulloq unnuarlu isu-
massuinerup eqqunneqamissaa.
Inuk:
Immikkoortoqarfiup naatsorsuu-
tigaa:
- sygeplejerskitut ilinniarsimanis-
sat
- allanik suliaqalemissamut ineri-
artortitsinissamullu kajumissuse-
qarlutillu piginnaaneqassasutit
- ingerlatsiviit akimorlugit suleqa-
tiginnissinnaasutit
- aallartitsillaqqissuusutit atuisar-
tumillu pingaartitsisuusutit
- suleqatigisanut, sulisunut, utoq-
qamut utoqqaallu najugaqarfiini
najugalinnut tunngatillugu angu-
saqarsinnaassuseqartutit
- nukittuujusutit ulapaarfinnilu
arajutsisaatsuullutit allaffissor-
nikkut sulianik misilittagaqartutit
Neqeroorutigaavut:
- suliatigut unammilligassat anner-
tuut
- inissiaq, maleruagassat qaqugu-
mulluunniit atuuttut malillugit
akilersomeqartussaq
- 40%-imik akileraaruteqameq
- kalaallit tjenestemandinut akis-
saataanni 26-imiit 34-imut akis-
sarsiaqartitsineq
- piareersimanermut tapi qaam-
mammut 5.000,- kr.
- ukioq allortarlugu feriamermi
angalanermi akiliunneqartameq
- qinnuteqartut illoqarfiup avataa-
neersunut pequttat assartome-
qamerat atorfininnermullu atasu-
mik angalaneq akiliunneqassap-
put sivikinnerpaamillu ukiuni pi-
ngasuni atorfeqareernermi pe-
quttat utimut assartomeqarnerat
il.il. akiliunneqassallutissaaq
Atorfininnermut atasumik angala-
titsisoqassappat pequttallu assar-
tomeqarlutik tamanna pissaaq
atorfininnerup nalaani tjeneste-
mandinut maleruagassat atuuttut
naapertorlugit.
Atorfik pillugu erseqqinnerusunik
paasisaqarusukkuit tamakkua pis-
sarsiarisinnaavatit ingerlatsivimmi
pisortamut Kjeld Stigsen-imut tlf.
nr. 2 33 77 lokal 198-imut imaluun-
niit immikkoortoqarfimmi pisorta-
mut Pia Johnsen-imut lokal 354-
imut saaffiginnillutit.
Qinnuteqaat inuttassarsiukkap
normuanik 8/95-imik ilisamaaser-
lugu ilinniagaqarsimanermut siu-
sinnerusukkullu suliffigisimasanik
paasissutissartalik oqaaseqaataa-
sinnaasunillu imalik Akissarsiale-
rinermut Sulisoqamermullu im-
mikkoortoqarfimmut anngutereer-
simassaaq kingusinnerpaamik 18.
april 1995.
Nuup Kommunea
Akissarsialerinermut
Sulisoqamermullu
immikkoortoqarfik
Postbox 1005.3900 Nuuk
et positivt resultat skal følges
op med et besøg hos lægen,
så graviditetsdiagnose og -
kontrol kommer ind i de faste
baner.
Ernera
ungillerisaqaaq
Ernera pillugu apeqqutit
marluk imaapput:
1. Ujfareeraangami 20 mi-
nutsini timimigut ungilleri-
lersarpoq, qanorluunniit it-
tunik qaqorsaateqaraluara-
angami.
2. Ullaakkut kilometerit
arlallit arpattarpoq. Ullaak-
korsioqqaarnissaq ajunngin-
nerua imaluunnit imilaarnis-
saq iisaqalaamissarlu?
Akiguit ernera qujaruppara.
Inuit ilaat uffareeraangamik
amiat aappillerlunilu ungil-
lertarpoq. Kiaap allanngorar-
nera pissutaalluarsinnaavoq,
tamannali qanoq ilioriarfis-
saqangaanngilaq. Amermi
panertumi ungillerineq sus-
saakasinngimmat panerse-
reemerup kingorna tamgum-
mik kinerluartumik taninnis-
saq pitsaanerpaajussaaq.
Arpalinnginnermi nerillu-
arnissaq silatusaarnerunngi-
laq, tassami tamanna ima i-
nuup timaata iluani nerissat
aqqutaanut aanitsitsisinnaati-
gaaq allaat nukiit qarasarlu
aammik pilersornikinneru-
lemerannik kinguneqaannar-
sinnaalluni. Aqajarormioqa-
laarnissarli ajoqutaanavian-
ngilaq.
Kiattumi arpassagaanni pi-
ngaartuuvoq imerluartarnis-
saq.
Min søn løber og
klør
To spørgsmål om min søn:
1. Han har en voldsom kløe
over hele kroppen i tyve
minutter efter brusebad, uan-
set hvad han bruger af sæbe
og lignende.
2. Han løber et par km om
morgenen. Er det klogest at
spise morgenmad først eller
blot drikke og spise lidt?
Tak for svar.
Nogle mennesker får rød,
kløende hud efter bad. Anta-
gelig er det temperaturvirk-
ningen, og det er der ikke
rigtigt noget at gøre ved. Det
er dog klogt at prøve en fed
creme efter tørringen, da
kløen kan være led i en vis
udtørring af huden.
Det er ikke klogt med et
større måltid inden løbetu-
ren. Det trækker så meget
blod til fordøjelsesorganerne,
at der kan blive for lidt til
muskler og hjerne. Men en
smule i maven er kun godt.
Løber man langt i varmt
vejr, er det vigtigt med rige-
lig væskeindtagelse.
Taamaattoqan-
ngilaq
llumoorpa qittarissuk kisi-
mik asannillaqqisuummata?
T.O.
Qaqugumulluunniit tamanna
ilumuunnginnerartuassavara,
uangami nammineq
qittarissorsuunnginnama!