Atuagagdliutit - 09.03.1995, Qupperneq 29

Nr. 20 • 1995
29
/^^aCLp'Op'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
mandskor for begge ører,
især når ban er gået i seng.
Det kan ligefrem forhindre
ham i at falde i søvn. Om
dagen bruger han høreappa-
rat på begge ører.
Et andet problem er, at
hans næse løber med det
rene vand når han spiser og
drikker. Han har fået Atro-
vent næsespray; men det
hjælper ikke.
R.
Det er muligt, at Deres mand
ikke ville høre korsangen
inde i hovedet, så længe I
havde sex. Men symptomer-
ne kommer nu ikke af sex-
mangel.
En del mennesker med
hørenedsættelse oplever så-
danne hørehallucinationer.
Det er ofte i form af musik;
men i Deres mands tilfælde
er der altså et kor med. Det er
meget generende dom andre
former for tinnitus (»øresu-
sen«), men svært at behand-
le.
Jeg synes dog, at han skal
tale med sin ørelæge om det.
Da denne også er specialist i
næser, må han også se på
sekretionen under spisning.
Det er ret almindeligt hos
ældre, især mænd. Men A-
trovent - to spray i hvert næ-
sebor et kvarter inden maden
- kan ofte hjælpe. Bruger
Deres mand sprayen på den-
ne måde?
ATASSUT -ip. marts 1995-mi inatsisartunut qinersinermi qinersiserpassuani uummam-
mit pisumik qutsavigai, aammalu qinigassanngortittut tamarluinnaasa sinniisussaalu
ATASSUT - ip qinigaalluarneranut ikiuulluarsimasut qutsavigivagut.
ATASSUT - ip Inatsisartuni inissat tigummiligai arfineq pingasuniit qulinut amerleriarneri
tamatta annertuumik nuannaarutigissavarput uagullu tamannaa assut tuppalliutigaarput
siunissamilu suleriaqqinnissatsinnut nakussaassaatigissallugu.
ATASSUT udtrykker herved sin dybeste tak til sine vælgere til landstingsvalget den 4.
martsi995, ligeledes vil ATASSUT udtrykke sin dybeste tak til alle kandidater og deres
suppleanter for deres indsats i valgkampen.
Vi glæde os meget over ATASSUT's 8 pladser i landstinget er forøget til 10 pladser og det-
te giver os ekstra styrke til at fortsætte vores arbejde for vort land.
ATASSUT
v/ Daniel Skifte
siulittaasoq / formand
Ukiut sisamakka-
arlugit ruusarneq
Pingajussaa pueraasarnera
(rosen) qanittukkut qaanger-
para. Taamaattarpunga uki-
ut sisamakkaakannerlugit,
tamatigut isikkakkut saamer-
likkut taamaattarlunga. Ilan-
ngullugu oqaatigilara iloqia-
asumik isiagaqarnera (saa-
merleq) pissutigalugu pila-
tinnikuugama, tassalu aap-
palaartumik pueraasarnera
tamatigut aallartittarpoq pi-
latinnerma ikiata eqqaagut.
Nappaat eqqartugara pi-
ngasoriarluni nalliuppoq, ul-
lormut timiga atupilooreersi-
matillugu. Savat pissuseqaa-
taasaluunniit meqquinik an-
noraassiassanillu (bomuld)
sanaanik alerseqartuartuu-
galuarlunga amitsuiiik ny-
lonstrømpeqarsimavunga.
Taakkua pissutaasimaner-
pat ?
Rosentræt.
Ruusarneq amerluutaavoq.
Immikkuullarissuuvoq pul-
lartarluni, ataasiakkaanilu
kissarulunneq ima ingasatsi-
gisinnaalersarpoq ulorianar-
silluni. Pencilina nassaarin-
eqanngikkallarmat inuppas-
suit ruusa toqqutigisarsima-
vaat, aattut aseruuttoorsima-
sutut ililluni timimut sia-
ruaattarsimammat.
Bakteriat ikikkoorlutik ti-
mimut akuleruttarput, ikerli
ima suunngitsigisartigaaq
malugineqarsinnaasarani.
Soorlu assersuutigineqarsin-
naavoq putukkut akornini
imaluunniit isikkakkut svam-
perluni ikeqalernikkut.
Imaaratarsinnavoq taakkua
alersit nylon-imit sanaat nin-
ngulaartut atorneqakulane-
ratigut ikeqalersitsisimas-
sasut - imaalluarsinnaavor-
luunniit
bakterianut akiuussitissa-
killisitsisimasut, tassa isik-
kap amiani. Aamma imaara-
tarsinnaavoq ikip ilaa akiu-
ussutissakitsoqarsimasoq.
Kimillanneeraqaleruman-
ngikkaanni eqqiluisaarneq i-
sikkanillu paarsilluarneq pin-
gaaruteqarluinnarput. Imma-
qa pisariaqassaaq periarfis-
saqaleriaruit isikkatit ammip
nakorsaanut misissortissallu-
git, taamaalioruit paasineqar-
sinnaammat nappaammut
taassumunnga nappaateqalis-
sutaasumik ajoquteqarnersu-
tit, soorlu isikkakkut svam-
pemeq imaluunniit isikkak-
kut aalameq (isugutak isik-
kap akiuussutissaanik annik-
illisitsisarpoq).
Rosen hvert fjerde
o
ar
Jeg har netop overstået mit
tredje tilfælde af rosen. Til-
fældene er kommet med cirka
fire års mellemrum og altid i
venstre fod. Den er i øvrigt
opereret flere gange for
klumpfod, og rødmen starter
ved arret hver gang.
Alle tre gange er sygdom-
men kommet efter en dag
med fysiske anstrengelser ud
over det sædvanlige for mig.
Jeg har haft tynde nylons-
trømper på, medens jeg nor-
malt går i uld- eller bomulds-
strømper.
Kan de nævne ting spille
en rolle?
Rosentræt.
Rosen er en lokaliseret infek-
tion i huden. Den giver en
skarpt afgrænset rødme og
hævelse, og feberen kan i
nogle tilfælde blive truende
høj. Før penicillinet døde
mange mennesker af rosen,
fordi infektionen spredte sig
i kroppen som blodforgift-
ning.
Bakterierne kommer ind i
huden gennem en læsion, der
ofte er så lille, at patienten
ikke selv har bemærket den.
Det kan f.eks. være en lille
revne mellem tæerne eller
fodsvamp.
Det .er da muligt, at de lidt
hårde nylonstrømper og den
megen brug af fødderne har
medført en læsion - eller i alt
fald har nedsat modstands-
kraften mod bakterierne i
fodens hud. man kan godt
tænke sig, at der er et svagt
sted ved arret.
God hygiejne og pasning
af fødderne, så der ikke ops-
tår små eller store rifter, er
vigtigt som forebyggelse.
Måske skulle De ved lejlig-
hed lade en hudlæge se på
fødderne, så det kan afgøres,
om De har en lidelse, der
baner vejen for sygdommen,
f.eks. fodsvamp eller fods-
ved (fugt nedsætter hudens
styrke).
Udelukket
Er det rigtigt, at kun gode
dansere er gode elskere?
T.O.
Det vil jeg til enhver til
benægte, fordi jeg er en elen-
dig danser!
Angutit erinar-
soqatigiit pisuun-
ngillat
Uiga oqarpoq ajornartorsiu-
tit taagulikkakka tassaasut
ukiut arlallit matuma siorna
kujattarunnaarnitsinnut pis-
sutaaasut. llumoorpa?
Ajornartorsiut tassaavoq
uiga 72-nik ukioqarluni eri-
narsoqatigiinnik angutinik
tusaasuusisalersimammat,
pingaartumik innaraangami.
Allaammi sinilinngitsoorsin-
naasarpoq. Ullukkut siutai
tamarmik tusartaateqartar-
put.
Ajornartorsiut alla tassaa-
voq nerigaangami imeraa-
ngamilu kakkilertasarner-
sua. Atrovent-imik nakorsa-
ateqaraluarpoq; iluaqutaan-
ngilarli.
R.
Imaalluarsinnaavoq ilagiit-
tartillusi uit erinarsoqatigiin-
nik tusaasuusisaqarumaneq
ajortoq. Tusaasuusisarnerli
ilagiinngittamermik pissute-
qanngilaq.
Inuit tutsarlussinikut taa-
matut tusaasuusisarput. A-
merlanertigut nipilersukka-
nik; Illilli uiit tassa erinar-so-
qatigiinnik angutinik tusaa-
suusisarpoq. Tinnitus-itulli
(»siorsutsitsineq«) allatulli
tamanna ajoqutaasaqaaq,
nakorsarniarnerali ajorna-
kusoortaqaluni.
Isumaqarpungali siutit
nakorsaannukassasoq. Taan-
na aamma qinngat nappaa-
taannut immikkut ilisimasa-
qarmat, nerinerup nalaani
kakkilertasarnersua aamma
misissussammagu. Taamaat-
tarneq utoqqarni nalingin-
naavoq, pingaartumik angu-
tini. Nerinissarli minutsinik
15-nik sioqqullugu Atrovent-
imik sorlukkut seqqitsameq
iluaqutaasarpoq. Uit taamaa-
liortarpa?
Mandskor af sex-
mangel
Min mand påstår, at følgen-
de problem skyldes, at vi
holdt op med sex for et par år
siden. Men kan det virkelig
være rigtigt?
Problemet er, at han som
72-årig er begyndt at høre