Atuagagdliutit - 12.09.1995, Síða 10

10
ILINNIARFISSUAQ 1845 - 1995
Venindebogen husker
Rektor for Ilinniarfissuaq, Aqissiaq Møller, tager sin
»Venindebog« til hjælp for at huske 40 år tilbage
For 40 år siden var Jonathan
Motzfeldt ved at uddanne sig
til præst, og hans højeste
ønske var at blive en fremra-
gende politiker. Peter Oster-
mann blev i realskoletiden
kaldt Adam og Pitånguaq
Møllers favoritskuespiller
var Esther Williams. Thue
Christiansens hobby var at
løbe, mens Emil Rosings liv-
ret var flæskesteg. Det står
alt sammen at læse i Aqissi-
aq Møllers »Venindebog«,
som disse fremtrædende per-
soner skrev i for 40 år siden.
Aqissiaq Møller behøver
dog ikke at åbne sin »Venin-
debog« for at huske, at han
bare var 14 år, da han forlod
sine forældre i Itilleq for at
komme på efterskole og
siden realskole på Seminariet
i Nuuk. Hans nye familie
kom til at bestå af omkring
100 unge mennesker.
Aqissiaq Møller husker:
- Der var tre huse, Alliit,
Qiterliit og Qulliit med plads
til 20 drenge i hver. Vi var
ikke kun drenge, men piger-
ne blev gemt ad vejen på 1.
sal i selve Seminariets byg-
ning, ligesom embedsmænd-
enes børn gik på Seminariet,
men boede hjemme. Husene,
vi drenge boede i, var et stort
rum delt med en væg i mid-
ten, og i hver side var der 5
køjesenge med et skab til
hver køjeseng. Selvom det
var trange kår, betød det
også, at vi fik et meget tæt
forhold til hinanden.
Strenge regler
Hver aften skulle de unge
mennesker være hjemme
inden 21 - uanset hvor gamle
de var, og nogle var over 20.
Klokken 23 blev lysene sluk-
ket, så de unge studerende
kunne være friske til næste
dags skolegang.
- Men selv uden lys kan
der snakkes. Og hvor vi
snakkede til langt ud på nat-
ten, fortæller Aqissiaq Møl-
ler med et glimt i øjet.
Og selv om reglerne var
strenge, og de unge selv
skulle vaske gulv, vaske op,
vaske tøj og hente vand og
iøvrigt kun havde 1,25 kro-
ner om ugen, som rakte til en
hvidtøl og kage eller en
enkelt biograftur, så mindes
de tiden på efterskole og
realskole med nostalgi. De
inspirerede og underholdt
hinanden, så tiden gled lette-
re.
- Vi havde tre foreninger i
min tid på Seminariet. Vi
havde en musikforening, en
sportsforening, GSS, og en
soical- og venskabsforening,
samtidig med, at vi udgav
avisen Qarsoq. Så der var
ikke tid til at kede sig. Oven-
ikøbet gik det så godt med
sportsforeningen, at vi i 1957
blev Grønlandsmestre i fod-
bold. Jeg var blandt de yng-
ste på holdet, og jeg husker,
at blandt andre Moses Olsen,
Jonathan Motzfeldt og Inoo-
raq Olsen var med på holdet.
- Musikforeningen betyder
også, at de fleste med en for-
tid på Seminariet spiller på et
eller andet instrument i dag.
Venindebog
På den tid, hvor Aqissiaq
Møller gik på realskolen i
Nuuk var Oles Varehus lige
åbnet med mange spændende
varer. Blandt disse varer var
en »Venindebog«, som var
oppe i tiden hos embeds-
mændenes unge døtre.
- Det var en nyhed, som
jeg også måtte have, siger
Aqissiaq Møller. - Måske
forstod jeg ikke helt hvad
veninde var, men i dag dæk-
ker jeg mig ind, fordi der
inde i bogen står: Kære ven-
ner og veninder, hjælp mig
med at samle minder. Så
selvom jeg var en ung dreng
og de fleste, der har skrevet i
min »Venindebog« er dren-
ge, så gør det ikke så meget.
Bogen bliver i hvertfald ofte
taget op, når vi mindes vore
dage på Seminariet for 40 år
siden.
Thue Christiansen
»Orpingasut« - som et træ -
udbryder Thue Christiansen
med et stort grin, da han
åbner Aqissiaq Møllers
»Venindebog«. Det første
han ser i bogen er nemlig et
billede af Aqissiaq Møller i
den gamle gymnastiksal på
Seminariet.
- Body building er ikke
noget nyt fænomen, forklarer
Thue Christiansen. - Det dyr-
kede vi meget som unge. Når
en ung mand kunne vise
muskler, som Aqissiaq gør
det, kaldte vi ham Orpik, træ.
Thue Christiansen morer
sig meget, mens han bladrer
gennem Aqissiaq Møllers
»Venindebog«. - Det er rig-
tigt, griner han, jeg havde
virkelig brunt hår, da jeg var
yngre. Efterhånden som vi
gik ind for grønlandisering
blev mit hår sort.
- Det er også rigtigt nok, at
jeg i realskolen ønskede at
uddanne mig til lærer, sådan
som jeg skrev i venindebo-
gen i 1955. Men i virkelighe-
den blev jeg kun uddannet
lærer, fordi jeg blev tvunget
til det. Jeg fik nemlig at vide,
at jeg skulle rejse til Dan-
mark for at uddanne mig i
1959, ellers blev jeg sendt
hjem. Jeg kom i første om-
gang på højskole for at lære
dansk, derefter begyndte jeg
på læreruddannelsen. Den-
gang ville jeg ellers hellere
have uddannet mig til maski-
nist. Jeg var nemlig meget
glad for regning og geometri.
Noget dansk kunne Thue
dog i 1955. »Venindebogen«
har fortrykt tekst på dansk,
og uden for den bedste gram-
mofonplade han kan lide, har
han skrevet:Ungdomsmin-
der. - Det er sikkert titlen på
en sjæler - jeg husker den
ikke. Men jeg husker, at Poul
Reichardt var den bedste
skuespiller jeg på det tids-
punkt kunne lide, smiler
Thue Christiansen.
At Thue Christiansens læ-
rere i 1959 fik deres vilje, så
han blev uddannet lærer, har
ikke hindret Thue i at gå
andre veje. Thue blev nemlig
senere bedre kendt i offent-
ligheden som en dygtig
kunstner, og i dag er han
konsulent i direktoratet for
Kultur, Uddannelse og
Forskning. Om 100 år vil han
stadig huskes som manden,
der designede vort grønland-
ske flag.
Aqissiaq Møller-ip allattuif-
fiutaa Thue Christiansen-ip
qupperaramiuk nuannersu-
nik eqqaasaqartarpoq.
Det bringer glade minder
frem hos Thue Christiansen
at bladre i Aqissiaq Møllers
»Venindebog«. (Ass./Foto:
Knud Josef sen)
Ukiut 40-t matuma siorna Aqigssiaq Møller timersornermik
nuannarisaqarluarpoq ■ ilaatigullu 1957-imi arsaalluni
Kalaallit Nunaanni pissartanngoqataavoq.
For 40 år siden gik Aqissiaq Møller op i sport - blandt andet
var han med til at vinde Grønlandsmesterskabet i fodbold i
1957. (Privatfoto)
Thue Christiansen
»Orpingasut« Aqissiaq Møl-
ler-ip atuagaataa »Arnap
ikinngutip allattuiffiat« qup-
peramiuk illariarpoq. Atuak-
kami takoqqaagaa tassaavoq
Aqissiaq Møller-ip Ilinniar-
fissuup eqaarsaartarfianiillu-
ni assinga.
- Timigissartarneq nutaa-
junngilaq, Thue Christiansen
nassiuaavoq. - Inuusukkalla-
ratta timigissartaqaagut. I-
nuusuttoq, soorlu Aqissiatut,
nukiminik nittaagaangat, taa-
sarparput Orpik.
Aqissiaq Møller-ip atua-
gaataa qupperaramiuk Thue
Christiansen illartaqaaq. -
Ilumut, illarpoq, inuusunne-
rugallarama kajortunik nu-
jaqarpunga. Kalaalinngor-
saalerattali qernertunik nuja-
qalerpunga.
- Aamma ilumoorpoq real-
skolimiinnitta nalaani ilinni-
artitsisunngornissara kissaa-
tigigakku, soorlu allattuif-
fimmi 1955-imi taamatut al-
lattunga. Ilumoorporli ilinni-
artitsisunngorama, pinngi-
tsaalineqarama. 1959-imi ili-
simatinneqarpunga ilinniaq-
qissaguma Danmarkimut
aallattariaqartunga, taamaan-
ngippat angerlartitasussaasu-
nga. Aallaqqaammut qallu-
naatut ilinniamiarlunga høj-
skolemiippunga, kingornalu
ilinniartitsisunngornialerlu-
nga. Taamani maskinistin-
ngorusunnerugaluarpunga.
Kisitsinermi geometrilu nu-
annarisorujussuuakka.
1995-imili Thue qallunaa-
toorsinnaavoq. »Arnap ikin-
ngutip allattuiffia« qallunaa-
tut naqereersimasunik akillu-
git allattuiffissaqarpoq, oqa-
luttartullu nuutaanik nuanna-
rinerpaasami nalaani aallas-
simavaa: Ungdomsminder. -
Mitsimaajusimassagunarpoq
- eqqaamanngilara. Eqqama-
varali taamani filmiliaritit-
tartunik Poul Reichardt nu-
annarinerpaallugu, Thue
Christiansen qungujuppoq.
Thue Christiansen-ip ilin-
niartitsisui 1959-imi ilinnia-
titsisumut atuarnissaanik pi-
umasartik pigaluaraat, Thue
allamut saannissaanut noqis-
sinnaanngilaat. Kingusinner-
usukkummi Thue tamanit
tusaamaneqalerpoq eqqumi-
itsuliortutut pikkorissutut,
ullumikkullu Kultureqamer-
mut, Ilinniartitaanermut Ilisi-
matusarnermullu Pisortaqar-
fimmi siunnersortitut suli-
voq. Ukiut 100-t qaangiup-
pata suli eqqamaneqassaaq
kalaallit erfalasuannik ilusi-
lersuisimasutut.