Atuagagdliutit - 19.10.1995, Blaðsíða 4

4
Nr. 82 ■ 1995
/^Caa&a&c/é/'a C/C
------rr—----------
GRØNLANDSPOSTEN
Elevprognosen er behæftet med fejl
Hvorfor er 2. etape fjernet fra Nuup Kommuneas yngste skolebyggeri
NUUK(arl-.) - Jeg vil gerne
have en begrundelse for,
hvorfor 2. etape af det yngste
skolebyggeri er fjernet fra
finansloven, og derudover vil
jeg gerne have en redegørel-
se for, hvilke konkrete planer
der ligger for den absolut
nødvendige forøgelse af an-
tallet af undervisningslokaler
i Nuup Kommunea herunder
etape 2 ved skolen i Kangil-
linnguit, sagde Agnethe Da-
vidsen under sin forespørgsel
i Landstinget i tirsdags.
-Situationen er den, at
Nuup Kommunea har et akut
lokaleproblem, der vil acce-
lerere i de kommende år.
Elevprognosen, der blev
udarbejdet i 1991 lå blandt
andet til grund for den nye
skole, prognosen viste, at der
ville komme 1866 elever i år,
men det aktuelle tal er 2161
altså et fejlskøn på næsten
300 elever eller i procent 16
%, meddelte Agnethe David-
sen.
Den nye skole fremstår
som en selvstændig skole,
men uden de lokaler der gør
det muligt at fungere som en
sådan. Elevernes gymnastik-
undervisning må foregå
andet sted, ligesom der ikke
er faglokaler og bibliotek
ved skolen. Muligheden for
at fungere som en selvstæn-
dig skole er knyttet til 2. eta-
pes byggeri, hvor det kan
konstateres, at denne etape
ikke er med på finansloven -
ej heller for overslagsårene.
Det er bydende nødvendigt,
at den projekterede 2. etape
af skolen i Kangillinnguit
bygges hurtigst muligt, oply-
ste Agnethe Davidsen, der
også er borgmester i Nuup
Kommunea, i sin henvendel-
se til Landstinget.
Konrad Steenholdt, Atas-
sut, landsstyremedlem for
Kultur, Uddannelse og Kir-
ken, gør i sit svar opmærk-
som på, at der blev tilbudt
Nuup Kommunea en inte-
rimskole, en slags »mens-vi-
venter-på-den-rigtige-skole«
byggeri. Det skete på bag-
grund af en nyvurdering i
1993 i landsstyreområdet for
Kultur, Uddannelse og Kir-
ken, Det betød, at skolebyg-
geriet først kunne begynde i
1996. Nuup Kommunea ac-
cepterede tilbudet om en
interimskole. Det skal frem-
hæves, at udbygningen af
skolen stadig står anført på
den direktoratets oversigt
over anlægsønsker, men det
har ikke været muligt at pla-
cere udbygningen af skolen
på finansloven. Det oplystes,
at direktoratet for Kultur,
Undervisning og Kirke i for-
bindelse med indkaldelse af
ændringsforslag til finanslo-
ven for i år til Økonomidi-
rektoratet fremsendte æn-
dringsforslag for opførelse af
nye kommunale skoler, som
blandt andet indeholder en
udbygning af skolen i Ka-
ngillinnguit, men Landssty-
reområdet for økonomiske
anliggender sagde nej, idet
man kaldte byggeriet for nye
aktiviteter, hvortil der ikke
var anvist kompenserende
besparelser, og det har man
fortsat ikke kunnet finde,
uden at igangværende pro-
jekter stoppes.
Landsstyreområdet for
Kultur, Uddannelse og Kirke
er meget opmærksom på den
uholdbare lokalesituation i
Nuuk. Imidlertid er det ikke
alene på folkeskoleområdet,
at der er problemer, hvorfor
lokaleproblemer må ses i en
helhed. Landsstyreområdet
vil bestræbe sig på i et sam-
arbejde med Nuup Kommu-
nea at arbejde på en forbed-
ring af lokalesituationen ge-
nerelt.
Nuuk har fået sin del
Inuit Ataqatigiit er ikke gla-
de for besparelser på skole-
området, men man mente
stort set, at Nuuk har fået
betydeligt i forhold til andre
KLIP UD OG VÆR MED
Du deltager i konkurrencen således:
Besvar følgende tre spørgsmål:
(SÆT KRYDS)
1. Hvor ligger fabrikken NEQI A/S?
O Nanortalik O Napasoq O Narsaq O Nuuk
2. Hvilken vare produceres ikke på NEQI A/S?
O Pølser O Lammekød O Sommersalat O Rullepølse
3. Hvor mange mennesker bor der i Grønland?
O ca. 49.000 O ca. 53.000 O ca. 72.000
Saml 5 etiketter fra NEQI-produkter, og send dem i en lukket kuvert, sammen
med din besvarelse til:
NEQI A/S mrk. “Konkurrencen” inden 11. november 1995
♦ 1. præmie: en flyrejse tur/retur for to personer
internt i Grønland, samt en gavepakke fra NEQI A/S
2. præmie: en check på kr. 1000,- samt en gave-
pakke fra NEQI A/S
3. præmie: en check på kr. 500,-samt en gavepak-
ke fra NEQI A/S
De øvrige præmier: 25 gavepakker med NEQI A/S-produkter.
Alle gavepakkerne har en værdi af kr. 500,-
Navn:
Telefon: Adresse:
Boks: Postnr. By/Bygd:
* Man kan deltage med flere konvolutter å
5 etiketter. * Lodtrækningen offentlig-
gøres i de landsdækkende aviser. *
Præmier kan afhentes hos din lokale NEQI
A/S-forhandler.
se efter kvalitetsmærket
“NEQI A/S

kommuner.
- Hvis vi skal se på landet
som helhed, skal vi også tage
højde for, at de andre kom-
muner følger med i udviklin-
gen.
31 procent af skoleelever-
ne her i landet går i skole i
Nuuk, derfor ønskede Atas-
sut, at skoleforholdene i Ka-
ngillinnguit snarest bliver
bragt i orden.
Karl Lyberth, Akulliit Par-
tiats, var bekendt med pro-
blemerne i Nuuk, men de er
også kendt i andre byer ikke
mindst i bygderne, derfor må
man vente i Nuuk til det bli-
ver deres tur.
Kangilliimguani atuarfittaaq affaannarmik aaqqiineruvoq,
Nuummi borgmesteri inatsisartunullu ilaasortaq Agnethe
Davidsen isumaqarpoq. Ukioq manna aasaanerani atuann-
gijfeqarnerup kingorna atuarjik atorneqalerpoq, atuarfilior-
nissalli immikkoortuata aappaa amigaataavoq, aningaasa-
nut inatsimmit peerneqarsimalluni, ilimanaranilu aningaa-
sanik atugassanngortitsisoqarumaartoq, ima isum-
aqartoqarmat:- Uagut utaqqissagutta, aamma ilissi utaqqis-
innaavusi.
Den nye skole i Kangillinnguit er kun en halv løsning,
mener Nuuks borgmester og landstingsmedlem Agnethe
Davidsen. Skolen blev taget i brug efter sommerferien i år,
men den mangler 2. etape, som er taget af finansloven uden
udsigt til snarligt at vende tilbage ud fra princippet om:-At
når vi må vente, må du også.
Oanoq atuaitoqartigineranik
missingersuusiaq kukkunilik
Nuup Kommuneani atuarfiit nutaanersaata sananeqar-
nerata immikkoortuata aappaa sooq taamaatinneqarsi-
mava
NUUK (arl-.) - Atuarfiliat
nutaanersaata sananeqarne-
rata immikkoortuata aappaa-
ta sooq aningaasanut inat-
simmit peerneqarsimanera-
nut tunngaviusoq paaseru-
suppara, tamatumalu saniati-
gut nassuiaatigineqaqqullugu
Nuup kommuneani init atu-
artitsivissat pisariaqartinne-
qartut amerlinissaannut qa-
norpiaq pilersaaruteqartoqar-
nersoq, tassunga ilanngullu-
gu Kangillinnguani atuarfili-
ornerup immikkoortuata aap-
paa, marlunngormat Agnethe
Davidsen Inatsisartuni apeq-
quteqamermini oqarpoq.
- Nuup kommuneani init
atuartitsivissat amigaataaso-
rujussuupput, ukiunilu tulli-
uttuni amigaateqarneq anner-
tusiartuinnassalluni.
Qanoq atuartoqartiginera-
nik missingersuusiorneq
1991-imi suliarineqartoq i-
laatigut pissutaavoq nutaa-
mik atuarfiliornermut. Missi-
ngersuusiap takutippaa ukioq
manna atuartut 1866-inik a-
merlassuseqassasut, kisian-
nili kisitsisit eqqortut tas-
saapput 2161-it, tassalu 300-
nik ikinaarneqarsimallutik,
imaluunniit procentinngorlu-
gu 16-inik, Agnethe David-
sen oqarpoq.
Atuarfik nammineerluni i-
ngerlanneqarpoq, kisiannili
nammineernissaminut inissa-
nik tamakkiisunik peqarani.
Atuartut allami eqaarsaartin-
neqartarput, ineqarani atuar-
titsissutinut immikkut ittunut
atugassanik, aammalu atuak-
kanik atorniartarfeqarani.
Atuarfittut immikkut i-
ngerlattutut periarfissaqar-
nissami sanaartornerup im-
mikkoortuata aappaa pisari-
aqartinneqarpoq, paasineqar-
porli sanaartornerup immik-
koortuata aappaa aningaasa-
nut inatsimmut ilanngunne-
qarsimanngitsoq - ukiunullu
tulliuttunut aamma ilanngun-
neqarsimanani. Pisariaqarlu-
innarpoq Kangillinnguani
atuarfiliornerup immikkoor-
tuata aappaata pilersaarutigi-
neqareersup piaarnerpaamik
sananeqarnissaa, Agnethe
Davidsen Nuummi borgme-
steriusoq oqarpoq, Inatsisar-
tunut saaffiginnissuteqarner-
mini.
Konrad Steenholdt, kultu-
reqarnermut, ilinniartitaaner-
mut ilageeqarnermullu naa-
lakkersuisoq, akissuteqarner-
mini erseqqissaavoq, Nuup
kommunea neqeroorfigin-
eqarsimasoq atuarfiugallar-
tussamik sananissamik. Ta-
manna pivoq kultureqamer-
mut, ilinniartitaanermut ila-
geeqarnermullu naalakker-
suisoqarfimmi 1993-imi nu-
taamik naliliinikkut. Tamatu-
ma kingunerisaanik atuarfili-
ornissaq aatsaat aallartinne-
qarsinnaassaaq 1996-imi.
Atuarfiugallartussamik sa-
nanissaq Nuup kommuneanit
akuersaameqarsimavoq. Er-
seqqissarneqassaaq atuarfiup
allilerneqamissaa suli ilaam-
mat pisortaqarfimmi sanaar-
tornissamik kissaatit allattor-
simaffianni, kisiannili atuar-
fiup allilerneqamissaa ani-
ngaasanut inatsimmut ilan-
ngunneqarsinnaasimanngi-
laq. Nalunaarutigineqarpoq
kultureqarnermut, ilinniarti-
taanermut ilageeqarnermullu
pisortaqarfik ukioq manna
aningaasanut inatsisissap al-
lannguutissaanut siunnersuu-
siornermini Aningaasaqar-
nermut Pisortaqarfimmut al-
lannguutissatut siunner-
suummik nassiussaqarsi-
mammat kommuneni nutaa-
nik atuarfiliortiternissamut
tunngassuteqartunik, tassani-
lu ilanngunneqarsimavoq
Kangillinnguani atuarfiup
allilerneqamissaa, kisiannili
Aningaasaqarnermut Naa-
lakkersuisoqarfik itigartitsi-
simavoq, oqaatigineqarmat
tamatumani pineqartoq nu-
taamik atuarfiliornissaq,
tamakkulu taartissaannik si-
paamiutinik saqqummiussis-
oqarsimanani, sipaarniutis-
sallu suli nassaarineqarsi-
manngillat pilersaarutaareer-
sut unitsinngikkaluarlugit.
Kultureqarnermut, ilinni-
artitaanermut ilageeqarner-
mullu naalakkersuisup
Nuummi ininik atuartitsivis-
saaleqineq paasilluarsima-
nerarpaa. Kisiannili meeqqat
atuarfianni taammaallaat
ajornartorsiortoqanngilaq,
taamaattumik sumi tamani
ininik amigaateqarneq ta-
makkerlugu isiginiameqarta-
riaqarpoq. Naalakkersuiso-
qarfiup Nuup kommunea su-
leqatigalugu ininik atuartitsi-
vissaaleqinerup aaqqiivigi-
neqarnissaa pitsanngorsarni-
arpaa.
Pissarsivoq
Atuarfiit sipaarniutaanerat
Inuit Ataqatigiit nuannarin-
ngilaat, isumaqarlutilli kom-
munenut allanut naleqqiullu-
gu Nuuk naammareersunik
pissarsereersimasoq.
- Nuna tamaat isigissa-
gaanni eqqarsaatigisariaqar-
poq kommunet allat ineriar-
tomermut malinnaasariaqar-
nerat.
Kalaallit Nunaanni atuar-
tut 31 procentii Nuummi atu-
artuupput, taamaattumik A-
tassutip kissaatigaa Kangil-
linnguani ininik atuartitsivis-
sanik amigaateqarneq piaar-
nerpaamik aaqqiivigineqar-
tariaqartoq.
Karl Lyberth-ip Akulliit
Partiianneersup Nuummi
ajomartorsiutit ilisimanerar-
pai, oqarlunili tamatumani il-
loqarfinni aamma allani ajor-
nartorsiuteqartoqartoq, min-
nerunngitsumik nunaqarfin-
ni, taamaattumik Nuuk tul-
linnguunnissaminut utaqqi-
sariaqarpoq.