Atuagagdliutit - 21.11.1995, Síða 2

2
Nr. 91 • 1995
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og okonomiske særinteresser
Naqiterisitslsoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut
Bestyrelse
Arqalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Lauge Arlbjørn
Allattoqarfik
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissulsuuneqarfik
Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Jens Brønden (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær)
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Ludvig Siegstad
Karen Kleinschmidt
Frederik Lund
Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk)
Aage Lennert (nuts./tolk)
llanngutassiortortaavut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Svend Aage Svalberg
(annoncekonsulent)
Tlf. (009-299) 2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun. aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Lossalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagassiivlk/Eskimo Press
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Lis Skaffe
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
NUNAQARFIIT AKISUUT
NUNATSINNI oqartussaaqatigiinneq illersorpar-
put, ikinnerussuteqartullu illersorneqarnissaat isu-
maqataaffigaarput. Aalajangiinerit amerlanerussu-
teqartut piumasaat malillugit pisaraluartut illoqar-
fissuarni amerlanerussuteqartut nunaqarfinni pis-
sutsinut tamanut aalajangiitinneqarneq ajorput.
Amerlanerussuteqartulli ulorianartorsiorsinnaaner-
tik nalunngilaat, taamaammallu ilaatigut nunaqar-
finnuinnaq iluaqutaasinnaasunik aalajangiisarlu-
tik. Tamanna tunngavimmigut eqqorpoq, pingaar-
tumik nunaqarfiit aalajangeeqataatillugit aammalu
aalajangiineq amerlanerussuteqartunut akisualla-
artinnagu.
Taamatut oqartussaaqatigiinneq tulluusimaaruti-
gisinnaavarput. Qanitat oqartussaaqatiginerat,
nammineq atukkanut aalajangeeqataasinnaaneq,
tamanna kalaallit politikkeriisa ukiuni untritilinni
inuit takornartat inooriaasiinut inatsisaannullu tul-
luussareerlutik paasisinnaavaat.
Nunatsinni isumaqarpugut kikkulluunniit im-
minnut attuumassuteqartunik aalajangeeqataasin-
naasariaqartut. Eqqarsartaaseq assigiinngitsorpas-
suarnik oqaaseqarfiusinnaagaluartoq politikkeri-
satsinnut tunngavipput assigiippoq. Sanaartorner-
mut aningaasaliissutit aalajangigassanillu sumiif-
finnut allanut nussuineq - soorlu nunaqarfinnut -
aallartinneqarput, erseqqissartuarparpullu - tamaa-
ni nunatsinni - sukkulluunniit oqartussaaqatigiin-
neq pingaartikkatsigu.
Nassuiaasarnigulli assigiinngillat. llaasa aallar-
titaqarlutik aalajangeeqataasinnaanermik isuma-
qartittarpaat, ilaasalu nunami sumiikkaluarunil-
luunniit pilersorneqarsinnaanermik isumaqartittar-
lugu.
ASSERSUUTIGALUGU oqaatigineqartut ilagaat
»nunaqarfinnit illoqarfinnut qimarranneq«, aa-
tsaat nunaqarfiit illoqarfimmi atugassarititaasut
assiginik pilersomeqalerpata unitsinneqarsinnaa-
soq: Timersortarfiit, napparsimaviit, pisiniarfis-
suit, illoqarfimmiusulli imermik pilersorneqarneq
eqqagassatigullu sullinneqarneq, umiarsualiviit il-
lersuusersukkat, aqqusernit biilillu, ikuallaaviit,
12. klassit pisortallu suliffeqarfiutaat angisoorsuit.
Inoqarfiit inukitsut qimararneqarnerat aatsaat
naligiisitsinikkut aaqqinneqarsinnaasoq ilimanar-
poq, tamannalu nunarsuatsinni sumiluunniit nalun-
ngereerparput, aammalu kialuunniit - kangiani, ki-
taani, kujataani avannaaniluunniit - unitsissinnaan-
ngilaa.
Kisianni sooq nutserneq unitsinneqassava? Sooq
inuit nuukkusuttut uninngatinneqassappat? Inuit
illoqarfinni atortussatigut iluaqutissanik taakkulu
nassataannik akisussaaffinnik pilerigisaqaraluaraa-
ngata?
SUMIIFFINNI ALLANI inuit nunaannarmit illo-
qarfinnut nuunniartut unitsinniarneqamerinut peq-
qutaasarpoq inuit taakku nerisassanik, nunap ta-
marmi - aammattaaq illoqarfimmiut - pinngitsoor-
sinnaanngisaannik tunisassiaqarnerat. Pissarsiorfi-
usut taamaaliorneqarajuttarput, nuunniartut nuun-
nerisa kingunerisaanik perlerarnersuarmik ani-
ngaasatigulluunniit artorsalemermik kinguneqar-
sinnaatillugu.
Sumiiffinnili allani savaasanik paarsisut naaso-
rissaasullu namminneq atugassaannarminnik naat-
itsisartut illoqarfinnut nuunniaraangamik soquti-
gineqarneq ajorput, illoqarfinnimi aatsitassarsior-
finni tunisassiorfinniluunniit akissarsiakillutik
sulinissaminnut atorfissaqartinneqarput.
Kisianni Kalaallit Nunaanni pissutsit allarluin-
naapput. Nunap tunisassiaasa annersaat nunaqar-
finni suliarineqarneq ajorput.
Taamaammallu sooq nunaqarfinnit illoqarfinnut
nutsertut unitsinniassavagut?
Akissutissaa qanittuararsuuvoq: Peqquterpiaa-
voq nunaqarfimmiunik illoqarfinni suliassaqarti-
tsinnginnerput inissaqartitsinnginerpulluunniit.
Aammalu nunaqarfimmiut nunaqarfimmiiginnaru-
nik akikinnerujussuussapput. Nunaqarfimminniil-
lutik naammagittartorujussuusarput immikkullu
piumasaqaateqartaratik. Aamma imminnut napa-
tinniarnerusarput.
Ilaalli nuuttarput. Angajoqqaat meeqqaminnik
atuartuutillit illoqarfinnut nuuttarput. Utoqqaat
nuuttarput nunaqarfinni amerlanerusuni suli utoq-
qalineq artomartaqimmat. Pingaartumillu inuusut-
tut nuuttarput nunaqarfinni siunissartik takusin-
naaneq ajortaramikku.
TAAMATUT nutserneq unitsinniarlugu Nammi-
nersornerullutik Oqartussanit nunaqarfiit oqalut-
tuunneqartarput nunaqarfiit inuttaalu kalaallit kul-
turiata nappatigigaat, åammalu ileqqunut siuariar-
tornermullu aallaaviusut. Taamaammat nunaqarfiit
ineriartortinniarneqarput. Aningaasaliisoqartar-
poq, sanaartomermullu inatsimmi sipaarniutinit
nunaqarfiit eqqornaveersaarneqarput. Qanitat o-
qartussaaqatigalugit ingerlatsineq pitsanngorsar-
neqarpoq, pisortanullu aningaasaliissutinik aqutsi-
nerit ilaat nunaqarfiit naalakkersorneqamerinut tu-
tsinneqarput.
Nunaqarfiit taamaalillutik pingaaruteqartutut
misigitinneqarput. Naallu inuunerup isumaata suu-
nera paasissallugu pingaaraluaqisoq ineriartortitsi-
nermut iluatsitsisimaamermullu nunaqarfiit uuka-
paatillugit qitiusutut misigitinneqarnerat kukku-
voq. Siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu a-
merlanersaat kinguariartortussaapput, taamaam-
mallu piareersimanerunissaq pissusissamisuussa-
galuarluni.
Ullumikkut killormorluinnaq ingerlatsivugut.
Nunaqarfiit aatsaat taama aningaasalersorneqarti-
gilerput - aammattaaq nunaqarfiit nakkaannartus-
sat ilanngullugit.
TAAMATUT POLITIKKEQARNEQ akisuvoq
piffissarlu qaninnerusoq kisimi eqqarsaatigineqar-
luni. Politikkikkut sunneeqataanissamullu nali-
giimmik pisinnaatitaaffeqarpugut akulerussinnaa-
titaallutalu, kisiannili atortorissaarutinut assigiim-
mik pisinnaatitaaffeqanngilagut. Assigiimmik i-
nuunitta pitsaassuseqarnissaanut, akissarsiaqamis-
satsinnut, ineqamissatsinnut atugarissaarnissatsin-
nullu pisinnaatitaanngilagut. Inuunitsinniuna ataa-
tsimut piumasagut nalilerneqartariaqartut.
Assersuutigalugu ullormut nalunaaquttap akun-
nerini sisamaannarni sulisarluta nalunaaquttap
akunnerini arfineq pingasuni sulisartut akissarsiaa-
sa amerlaqataannik piumasaqarsinnaanngilagut.
Aammalu imeqarfiliornissamut naleqqutinngitsu-
mi najugaqarusukkutta inigisatta kuuginnartumik
imeqarnissaa piumasarisinnaanngilarput. Imaluun-
niit piniartutut inoorusukkutta atortorissaanngin-
nerulluta illoqarfimmilu allaffimmiunit ulorianar-
torsiornerulluta inuusariaqarpugut.
Piumasatta inemerisassai assigiinngippallaaru-
nanngillat. Inuk illoqarfimmut nuukkusunngitsoq
angerlarsimaannaruni pisuujunerulluni inuussaaq -
naak atortutigut pigisani nunaqqammi illoqarfim-
miittup pigisaanit ajomerugaluartut.
DYR BYGDEP0LITIK
HER I LANDET går vi ind for demokrati, og vi er
enige om at beskytte mindretallet. Flertalsstyret i
de store byer får ikke lov til at bestemme alting
over bygderne, selvom beslutningerne jo nok alli-
gevel sker på flertalles præmisser. Men flertallet er
klar over faren og træffer derfor ind imellem be-
slutninger, som kun bygderne har glæde af. Og det
er principielt helt rigtigt, navnlig hvis bygderne er
med til at bestemme, hvad der foregår, og hvis det
ikke sker på alt for stor bekostning af flertallet.
Sådan et demokrati kan vi være stolte af. Nær-
demokratiet, retten til at bestemme over egne an-
liggender, er noget grønlandske politikere forstår
efter i århundreder at have indordnet sig under
fremmede folks normer og love.
Her i landet mener vi, at alle har ret til at bestem-
me over det, der kun vedkommer dem. Og selvom
der er en masse teori i den ideologi, så står den for
et princip, vi tydeligvis vedkender os i den førte
politik. Gennem anlægsbevillinger og udflytnin-
gen af visse beslutningsprocesser - for eksempel til
bygderne - igangsættes tiltag, som gang på gang
understreger, at vi - her i landet - virkelig mener
noget med demokrati på ethvert plan.
Men vi tolker det forskelligt. Nogle opfatter det
som retten til repræsentativ medbestemmelse,
mens andre tror, det giver ret til at blive forsørget,
hvor som helst i landet man måtte ønske det.
DET HAR for eksempel været sagt, at »flugten fra
bygd til by« kun kan bremses, hvis bygderne for-
synes med nøjagtigt de samme faciliteter som
byerne: Idrætshaller, sygehuse, supermarkeder,
vand og sanitet som i byerne, beskyttede havne,
veje og biler, forbrændingsanstalter, 12.-klasser og
offentlige arbejdspladser i den helt store stil.
Det er sikkert rigtigt, at kun en fuldstændig lige-
stilling kan standse den afvandring fra tyndt befol-
kede områder, som man kender overalt i Verden,
og som ingen - hverken i øst, vest, syd eller nord -
hidtil har kunnet dæmme op for.
Men hvorfor skal flugten standses? Hvorfor er
det så vigtigt at holde folk tilbage, som gerne vil
flytte.
NÅR MAN ANDRE steder forsøger at bremse
folk i deres vandring fra land til by, så er det fordi
de producerer de fødevarer, som hele landet - også
byboerne - er afhængige af. Det er nemlig ofte pro-
duktive områder, og en rømning herfra kan betyde
hungersnød eller alvorlige økonomiske vanskelig-
heder.
I andre egne betyder det ikke så meget, at gede-
hyrder og nøjsomme jordbrugere, der lige akkurat
har orket at dyrke til eget forbrug, trækker ind til
byerne, hvor der er brug for dem som lavt betalt
arbejdskraft i miner eller på fabrikker.
Men i Grønland er forholdet hverken det ene
eller det andet. Det er ikke bygderne, der produce-
rer en væsentlig del af nationalproduktet. Så, hvor-
for skal vi egentlig bremse flugten fra bygd til by?
Svaret ligger lige for: Det er fordi, vi hverken
har beskæftigelse eller boliger til at huse dem i
byerne. Og så er det meget billigere at beholde
bygdebefolkningen i bygderne. Der lever de nem-
lig nøjsomt og klarer stort set sig selv.
Men nogle flytter. Forældre til børn i skolealde-
ren flytter til byerne for børnenes skyld. Ældre
flytter, fordi det stadig er hårdt at være gammel i
det fleste bygder. Og navnlig de unge flytter, fordi
de ofte har svært ved at se en fremtid i bygderne.
FOR AT BREMSE denne udvikling, fortæller
hjemmestyret bygderne, at netop bygderne og byg-
debefolkningen er rygraden i den grønlandske kul-
tur, og at de er udgangspunktet for både traditioner
og fremskridt. Derfor skal bygderne udbygges.
Der investeres, og bygderne fredes for besparelser
på anlægsloven. Nærdemokratiet forbedres, og den
lokale administration af visse offentlige bevillin-
ger lægges ud til bygdepolitikerne.
I bygderne får man derved en kærkommen for-
nemmelse af at være betydningsfulde. Og selvom
det er vigtigt for at finde mening med livet, så er
det galt at placere bygderne i et kunstigt centrum
for vækst og succes. På lang sigt går det jo ned ad
bakke med de fleste, og det vil være fornuftigt at
forberede sig lidt bedre på det.
I dag gør vi det modsatte. Der investeres i byg-
derne som aldrig før - også i de bygder, der allige-
vel går under.
DET ER EN DYR og kortsigtet politik, som i høje-
re grad burde skele til de ehvervs- og samfundsø-
konomiske vilkår. Vi kan jo ikke alle har lige ret til
materielle goder som løn, boligforhold, komfort og
luksus. Det er vore samlede krav til tilværelsen,
der skal vurderes.
Hvis vi for eksempel kun ønsker at arbejde fire
timer om dagen, så er det ikke rimeligt at forlange
det samme i løn som dem, der arbejder otte timer.
Og hvis vi absolut ønsker at bo et sted, hvor der
ikke kan etableres et vandreservoire, så kan vi ikke
forlange rindende vand i boligen. Eller hvis vi øn-
sker at erhverve os som fangere, så kan vi blive
nødt til at friste en tilværelse, der materielt er fatti-
gere og farligere end mappedyrenes liv i byen.
Summen af vore krav er måske ikke så forskelli-
ge. Den, der ikke ønsker at flytte til byen, har et ri-
gere liv ved at blive hjemme - omend hans materi-
elle fordringer blegner i forhold til landsmandens i
byen.