Atuagagdliutit - 21.11.1995, Side 3

Nr. 91 ■ 1995
3
7rf£aaø'aj?'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Soorlu H.C. Andersen-
ip oqaluttualiaani
Prins Joachim-ip aamma prinsesse Alexandra-p
Frederiksborg-ip illussaarsuata oqaluffiani katinnerat
Kalaallit Nunaanni malinnaaffigineqarpoq
NUUK - Hillerød aamma
Fredensborg apisimallutik
oqaluttualiarpalaarnerat ilu-
moorpoq, imami kusanarti-
gaaq allaat isumaqarnarluni
sapaatip akunnerata naanera-
ni katititsinermik aaqqissui-
sut silamik aqutsisunut isu-
maqatigiissuteqarsimanissaat
pasinarluni. Kusanangaarami
H.C. Andersen-ip oqaluttua-
liaanut eqqaanarluinnarpoq,
oqaluttuarli ilumoortuuvoq.
Unalu allaaserisaq saqqum-
meriarpat Prins Joachim
aamma Alexandra katereer-
simassapput, taamaalillunilu
nuliartaava prinsessinngorsi-
massalluni aammalu naala-
gaaffeqatigiinnermi ilaasor-
taalersimassalluni.
Oqaluffimmi katinnerat
arlaannatsinnulluunniit tu-
paallannartuunngilaq, aasaa-
neranilimi ilisimavarput Ale-
xandra Joachim-ip katikku-
mammani angeréersimasoq,
taamaallaallu tamanna up-
pernarsivarput, aammami pi-
ngaaruteqarmat.
Katititsineq eqqortoq, inuit
kukkuluttorfigisaat puigu-
( i . X
Nissiaqqaningaasit
toqqorsimasoqarpoq
Juullilernerani nissiaqqap
pilikatsitsinissaa ilanngullugu
naatsorsuutigisariaqarpoq
Juullilernerani nissiarar-
passuit qilanaarutaasus-
saapput. Nissiaraaterput
suluusalik, juullilernerani
aviisit quppernerini uja-
gassaq sivisoorsuarmik
nuannarisimavarput, al-
lakkallu takkussuuttartut
naapertorlugit atuartar-
tutta aammattaaq nuanna-
risimagaat malunnarpoq.
Eqquiniaasitsisorpulli
puigorsimavarput, aviisi-
lu taamaaliortariaqan-
ngikkaluarpoq.
Tassaavoq Santa Claus
Foundation-imi direktøri,
Andrew P. Thomsen,
taannalu oqaluttuarpoq
nissiaqqamik nutaamik
nassaarniartariaqartugut,
aammamigooq nissiaq-
qanut uatsitulli ukiut al-
lanngoriartormata. Ullu-
mikkumit nissiaqqanik
nutaanik ujagaqartalis-
saagut.
Suli nissiaqqat arfineq
pingasut aviisip qupper-
nerini toqqorsimapput -
taamaammat ujarlernis-
sinni nuannisarluarisi.
Taamatut aalajangii-
nermut peqqutaavoq
Juullip Inuata Sannavia
allanngorsimammat nu-
taamillu ilisamaateqaler-
luni, taamaammat nissi-
aqqat najugaanni portu-
nersami titartaasorput
juullimut unammisitsi-
nermi ilisarnaatissamik
nutaamik nassaarsiortis-
simavarput.
Ny nisse gemmer
sig i spalterne
Sætternissen skal man også
regne med ved juletid
Der er mange nisser, som
skal tages i ed op til jul.
Nu har vi længe været
glade for vores vingede
nisse, der gemte sig i
spalterne ved juletid og
at dømme efter antallet af
breve, har læserne også
kunnet lide ham.
Men vi havde glemt
sætternissen, og det skal
man ikke på en avis.
Det er direktøren for
Santa Claus Foundation,
Andrew P. Thomsen,
som fortæller, at vi bør
finde en ny nisse, fordi
tiderne skifter også for
nisser, og det gør vi så.
Fra og med i dag skal der
ledes efter en ny nisse.
Der er stadig væk gemt
otte nisser rundt i avisen
- så god fornøjelse med
jagten på de nye nisser.
Det hele hænger sam-
men med, at julemanden
selskab har skiftet karak-
ter, og at man i mellemti-
den har fået nyt logo,
derfor har vi været i Nis-
sehøjen sammen med
vores egen tegner for at
finde et nyt emne til jule-
konkurrencen.
gaqarfigisaallu, naak hoffou-
rer Lykke aamma hofmar-
chal Søren Haslund-Chri-
stensen sapinngisaminnik
kukkuneqanngitsumik inger-
latsiniaraluartut. Inuit bussil-
lu kukkullutik ingerlaarfissa-
rinngisamikkut aallartarput,
inuit ilaasa eqqaamasassatik
puigortarpaat, aammalu as-
sammiussaq - Joachim-ip as-
saanut - ikkunneq ajuleralu-
arpoq, tamaasa takuagut, ila
ingerlanera inuppalaaqaaq.
Oqaluffimmi katinneran-
nut inuit 500-t najuupput.
Ornigullutik pissarsiarinia-
gartik uatsitulli pissarsiaraat,
prinsesse pinnersorsuaq, Jør-
gen Bender-ip pilersitaanik
kusanartorsuarmik annoraa-
lik, allaanngivippoq kineserit
marrarmik inuusaliannguat.
Kisianni inuppalaaqaluni
isimmissisarpoq, prinsilu
sakkutooq annilaangarpasil-
luni oqaluffiup iluani nulias-
sani utaqqivaa. Illussaarsuup
oqaluffittaa Erik Bering-ip
aamma Bjarne Als-ip dron-
ningi suleqatigalugu »akerle-
ralugulu« pinnersarsimagaat
ilisimatinneqarpugut. Inga
Nielsen tusarnivissumik eri-
narsorpoq, nipilersortut tu-
sameqaat palasilu, kongelig
konfessionarius, professor
dr. theol. Christian Thodberg
itsarnisarpalaartunik tusar-
nersunik oqaaseqarpoq, su-
nalu tamarmi pissusissami-
soorpoq.
Kusanamerpaat ilaat
Qummoroortartummi taku-
isigit? TV-kkuinnaq takuga-
luarpagut, taamaakkaluartor-
li oqarsinnaagunarpugut ta-
kusartakkatta kusanarnersa-
rigaat. Nuannisartitsipput,
qalipaatigipput, oqaluuseris-
sallugit piukkunnavipput.
Aammalu nerisaat mak-
kuupput: Nerlerup tiguinik
nerisassiaq neqip orsuata
kinneranik portvinitalimmik
akullugu, aalisakkamik issor-
titaq peqqullu aggorlugu ki-
mittuumik miseqqigaq, fasa-
nip qatii aggukkat pupilerlu-
gu, naggataagullu kaagisuup-
put makron-imik allequtsik-
kamik punnermillu aalata-
mik cremelerlugu. Vinitai
makkuupput: Lafleur Cheva-
lier 1994 Grave, Clateau de
Caix (illup nammineq pia)
Danemark 1985 Cahors,
Champagne Molt et Chan-
don Couvet Speciale M & H.
Ileqquusutut suna tamaat
naggaserlugu Gade-p erinni-
aa katittorsiut (Brudevals)
katittut qitippaat, qitinner-
minnilu piginnaaneqarpalla-
anngikkaluarlutik piumassu-
sertik pingaarnerutippaat,
nuanneqaat, qullipittoqa-
qaaq, kusanaqaat, inuppalaa-
qaat, killitsinnaqaat, allar-
passuarnillu taagugaqaralu-
arutta tamanut tulluutissaga-
luarput, katinnerammi tupin-
narluinnarpoq.
Katittorsiut (Brudevalsen) qitippaat. Nuannaarpaseqaat aammalu prinsesse Alexandra-p
asannippasinnera assimi isaasigut ersarilluinnarpoq.
Brudevalsen trædes. Så glade var de vel, forelskelsen lyser ud af øjnene på prinsesse
Alexandra, klarere kan et billede vel ikke tale. (Ass./Foto: Polfoto).
Et vintereventyr som
af H.C. Andersen
Grønland fulgte prins Joachim og prinsesse Alexandras
ja til hinanden i Frederikborg Slotsldrke
NUUK - Det er ganske vist,
det var et rigtigt vintereven-
tyr med et hvidpudret Hille-
rød og Fredensborg, så
smukt at man kunne have ar-
rangørerne af brylluppet i
weekenden mistænkt for at
have allieret sig med de vej-
rhaner, som styrer vejret. Det
var så smukt, at det kunne
have været et eventyr af
H.C.Andersen, men det var
virkelighed, og når vi skriver
disse linjer, er Prins Joachim
og Alexandra rette ægtefolk,
dertil kommer, at hun er ble-
vet prinsesse og medlem af
rigsfællesskabet.
Nu kom det næppe som
nogen overraskelse for no-
gen af os, at der blev sagt ja i
kirken, for vi har jo siden
sommeren vidst, at Alexan-
dra har sagt ja til Joachim og
visa versa, så det var så at
sige blot en bekræftelse af
kendsgerningerne, en vigtig
ganske vist.
Det var et rigtigt bryllup,
med menneskel ige fejl og
forglemmelser, som der skal
være, selvom hoffourer Lyk-
ke og hofmarchal Søren
Haslund-Christensen prøve-
de at lave det perfekte, så gik
folk alligvel velgørende for-
kert, busser kørte forkert,
nogen glemte det, de skulle
huske, og så var der proble-
mer med at få ringen på - på
Joachims finger - vi så det
hele, det var velsignet men-
neskeligt.
500 gæster overværede
den kirkelige handling. De
fik, som vi andre, hvad de
var kommet efter, en eventy-
rprinsesse, smuk, i vist nok
det der hedder en drøm af en
kjole, skabt af. Jørgen Ben-
der, som en kinesisk porce-
lænsfigur. men såre menne-
skelig med smut i øjnene, og
en soldaterprins, nervøs,
ventende på sin brud i kir-
ken. Slotskirken var smukt
pyntet af Erik Bering og
Bjarne Als i kyndigt sam- og
»modarbejde« af dronningen
fik vi at vide. Inga Nielsen
sang smukt, musikken spille-
de flot, og præsten, Kongelig
konfessionarius, professsor
dr. theol. Chr. Thodberg,
sagde smukke gammeldags
ord, det var, som det skulle
være.
Noget af det flotteste
Og så I fyrværkeriet? Det er,
ok det var på tv, men vi vil
alligevel vove den påstand ,
at det er noget af det flotte-
ste, vi har set. Det var fest;
det var farver, der var noget
at skrive hjem om.
Det var der også om menu-
en: Den bestod af gåselever-
terrine med portvinssky, tær-
te med havtaske og hummer-
ragout, farseret fasanbryst
med trøfler, og der blev slut-
tet af med en kage bestående
af makronbund og smørcre-
me. Vinene var: Lafleur Che-
valier 1994 Grave, Clateau
de Caix (husets egen) Dan-
emark 1985 Cahors, Cham-
pagne Molt et Chandon Cou-
vet Speciale M & H.
Og det hele endte, som det
skulle med Gades Brudevals,
og her var det viljen mere
end evnen som danser, man
skulle se på, festligt, ikke et
øje var tørt, smukt, menne-
skeligt, rørende, vi kunne
godt blive ved med adjekti-
verne, de ville alle passe, det
var et eventyrligt bryllup.