Atuagagdliutit - 21.11.1995, Blaðsíða 8
8
Nr. 91 • 1995
Kommuninik
nakkutilliiso-
qaifiup Nanor-
talik nunaqar-
fimminik talli-
maasunik
oqartussaaqa-
taatsitsinera
atorunnaarsip-
paa, ukkuppul-
lu: Tasiusaq,
Aappilattoq,
Narsarmiit,
Ammassavik
aamma Allui-
tsup Paa
(assimiittoq).
Tilsynsrådet
for de grøn-
landske kom-
muner har
aflyst nærde-
mokratiet i
Nanortaliks
fem bygder
Tasiusaq,
Aappilattoq,
Narsarmiit,
Ammassavik
og Alluitsup
Paa (billedet).
(Ass./Foto:
AG-p toqqorsi-
via/AGs
arkiv).
Nanortaliks forsøg på nærdemokrati bremset
Socialdirektoratet frygter, at retssikkerheden er truet
GRØNLANDSPOSTEN
NUUK(KK) - Nanortalik
Kommunes forsøg på at ska-
be nærdemokrati i sine fem
bygder er blevet bremset af
Tilsynsrådet for de grønland-
ske kommuner.
Nanortalik kommunalbe-
styrelse gav for to år siden
sine daværende bygderåd
kompetence til at forvalte det
sociale område indenfor en
rammebevilling, men forle-
den krævede Tilsynsrådet
denne overførelse af ansvar
til de nye bygdebestyrelser
tilbagekaldt med øjeblikelig
varsel.
Det er simpelthen Tilsyns-
rådets vurdering, at Nanorta-
lik Kommunes beslutning
om at uddelegere opgaver på
det sociale område til sine
bygder er i strid med lovgiv-
ningen.
Alluitsup Paa kan
Kommunalbestyrelsen ved-
tog på sit møde torsdag den
9. november at tage kravet
om annullering af bygdebe-
styrelsemes kompetence på
det sociale område til efter-
retning, selv om Nanortalik
kommunes erfaringer fra for-
søget med nærdemokratiet
har været særdeles positive.
Nanortalik har skrevet til-
bage til Tilsynsrådet, at kom-
munen fortsat ønsker det so-
ciale område i den store bygd
Alluitsup Paa med 466 ind-
byggere henlagt til bygdebe-
styrelsens afgørelse, lige som
kommunen gerne ser en ræk-
ke meget små sociale bevil-
linger afgjort lokalt i bygder-
ne.
Kommunen mener, at dets
personale i Alluitsup Paa i
dag er så godt uddannet, at
det kan klare forvaltningen
af det sociale område på en
tilfredsstillende måde, og at
de ofte meget små beløb på
en række områder sagtens
kan klares i den enkelte
bygd.
Kommunen har endnu ik-
ke fået svar fra Tilsynsrådet
på denne anmodning.
Foregangskommune
Tilsynsrådet aflysning af
nærdemokratiet i Nanortalik
Kommune er den foreløbige
mest dramatiske udvikling i
sagen omkring overdragelse
af kompetence fra kommu-
nalbestyrelserne til de nyop-
rettede bygdebestyrelser. Si-
den den 1. januar har kom-
munalbestyrelserne kunnet,
men ikke skullet henlægge
en lang række opgaver til lo-
kal afgørelse i bygderne.
Nanortalik var en fore-
gangskommune omkring
nærdemokratiet, og kommu-
nalbestyrelsen overførte alle-
rede for et par år siden en
lang række opgaver indenfor
det sociale område til de da-
værende bygderåds afgørel-
ser i Aappilattoq, Tasiusaq,
Narsarmiit, Ammassivik og
Alluitsup Paa.
Gode erfaringer
Kommunalbestyrelsen har
været tilfredse med de erfa-
ringer, som hidtil er blevet
høstet på området. Der er i
bygderne blevet målt en vilje
til at holde sig indenfor de
givne økonomiske rammer
og en glæde ved selv at kun-
ne træffe beslutninger inden-
for de meget personfølsom-
me sager.
Kommunalbestyrelsen har
dog også været opmærksom-
me på en klar svaghed ved
denne uddelegering af kom-
petence indenfor det sociale
område. Ingen vil vel næppe
påstå i dag, at den grønland-
ske sociallovgivning er enkel
og letforståelig, og det har da
også været svært for bygde-
bestyrelseme og personalet
på bygdekontorene at kæmpe
sig gennem denne lovjungle.
Kommunen har forsøgt at
uddanne sig ud af dette pro-
blem, og det er især lykkedes
i Aluitsup Paa, men øjensyn-
ligt ikke i tilstrækkelig høj
grad.
Direktorat på besøg
Folk fra Direktoratet for
sociale anliggender og ar-
bejdsmarked var i september
1994 i Nanortalik, og dette
tilsynsbesøg resulterede i en
rapport i december 1994, un-
derskrevet af socialdirektør
Nukakkuluk Kreutzmann.
Formålet med tilsynsbesø-
get i hvert enkelt af bygderne
var at kontrollere, om bygde-
rådene administrerede soci-
alområdet i overensstemmel-
se med de gældende regler.
Det skulle først vurderes, om
NUUK(FL) - At bygdebebo-
erne låner store beløb af
socialkassen til indkøb af for
eksempel møbler er selvføl-
gelig ikke meningen med at
lægge en øget kompetence ud
til bygdebestyrelserne, men
jeg kan godt forstå baggrun-
den for denne trafik.
Det siger et af medlem-
merne af landsstyrets rådgi-
vende udvalg for bygderne,
handelsforvalteren i Tasiu-
saq Jakob Salomonsen til
AG.
AG bragte forleden en arti-
kel om en kraftig revisions-
påtale overfor Nuup Kom-
munias regnskab for 1994.
Bygderådet i Qeqertarsuatsi-
aat havde sidste år udlånt sto-
re sociale ydelser til indkøb
afgørelserne blev truffet på
et korrekt grundlag, og deref-
ter om afgørelserne nu også
var rigtige.
Denne kontrol kunne bare
ikke lade sig gøre, konstate-
rede folkene fra Socialdirek-
toratet. Der manglede sim-
pelthen dokumentation for
de afgørelser, som bygderå-
dene havde truffet. Samtidig
blev det konstateret, at afslag
på henvendelser omkring so-
cial hjælp i bygderne meget
sjældent blev givet skriftligt,
og at klagevejledning til bor-
gere, der ikke var tilfreds
med bygderådets afslag, en-
ten ikke blevet givet eller i
bedst fald var meget mangel-
fuld.
af især møbler. Beløb som
overskred den kompetence
indenfor socialområdet, som
kommunalbestyrelsen havde
lagt ud til bygdens eget fol-
kevalgte forum.
Ingen bank i bygderne
Handelsforvalter Jakob Salo-
monsen, der deltog i den
bredt anlagte bygdekonfe-
rence i Qaqortoq i sommers,
er overrasket over, at det da-
værende bygderåd i Qeqer-
tarsuatsiaat udbetalte sociale
ydelser til for eksempel møb-
ler som en anden pengeinsti-
tut, men alligevel har han en
vis forståelse for denne frem-
gangsmåde.
Jakob Salomonsen siger til
AG, at bygdebeboere er helt
Retssikkerhed
I et par bygder fandt folkene
fra Socialdirektoratet, at der
ikke blev foretaget en egent-
lig sagsbehandling og udmå-
lingen af den sociale hjælp
efter de gældende regler.
Hjælpen blev i stedet fast-
sat på grundlag af bygde-
rådsformandens skøn, og han
tog ifølge Socialdirektoratet
ofte større hensyn til bygde-
rådets økonomiske rammer
end til ansøgerens relle be-
hov for socialhjælp.
Socialdirektoratet vurde-
rer, at »sagsbehandlingen i
bygderne i Nanortalik Kom-
mune på socialområdet gene-
relt er meget utilfredsstillen-
de, og at den ligger på et så
udelukket fra at låne penge af
pengeinstitutterne, og at han
derfor ikke undrer sig over,
at de har måttet finde andre
lånemuligheder.
- Jeg er noget overrasket,
men jeg er meget forstående
for den fremgangsmåde, som
befolkningen i Qeqertarsua-
tsiaat har brugt, siger Jakob
Salomonsen. Bygdebeboeme
er ofte så udelukket, at de
ikke har en jordisk chance
for at låne til for eksempel en
hastende reparation af deres
påhængsmotor i een af vore
to banker. I stedet må de
kontakte bygdens sociale
myndigheder, som så har
vurderet, at det er bedre at lå-
ne folk penge, så de atter kan
komme i gang med fiskeriet,
lavt niveau, at borgernes
retssikerhed må siges at være
væsentligt tilsidesat«.
Socialdirektoratets råd er
derfor er bedre uddannelse af
det personale i bygderne,
som arbejder med de sociale
sager.
Tilsynsrådet for de grøn-
landske kommuner skriver i
sin tilbagekaldelse af kompe-
tencen til bygderne i Nanor-
talik Kommune, at en beslut-
ning om fornyet kompetence
forudsætter en opfyldelse af
Socialdirektoratets krav om
bedre uddannelse af de soci-
ale sagsbehandlere i bygder-
ne.
en at udbetale dem en passiv
social ydelse.
- De fleste mennesker i
verden har mulighed for at få
bevilget lån, men bygdebe-
boerne i Grønland er udeluk-
ket for den mulighed, fordi
vore to banker i Grønland ik-
ke interesserer sig for at ar-
bejde for bygdebeboeme, si-
ger medlem af landsstyrets
rådgivende udvalg for byg-
der, Jakob Salomonsen.
Han siger at han havde
hørt, at pengeinstitutterne
sammen med KNI arbejder
for at indrage bygderne i de-
res forretninger, men har ind-
til nu ikke set noget håndgri-
beligt ved sagen.
- Forståeligt, men uacceptabelt
at bruge socialkassen som bank
Problemet er, at bankerne ikke vil låne penge til bygderne