Atuagagdliutit - 28.12.1995, Page 6

6
Nr. 101 • 1995
f^£aajt'ag'(/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Kalaallit Nunaata siunissaa oqallissaarutaasoq
Naalakkersuisunut ilaasortaq Peter Grønvold Samuelsen-ip nuannaarutigaa kalaallit inuusuttut ilinniarluarsimasut
teknologi pillugu oqallinnissamut ilanngunneqarmata
NUUK(KK) - »Teknologi-
udvikling og erhvervsgrund-
lag i fremtidens Grønland«.
INU-TEK-ip isumasioqati-
giisitsinera aprilip aallaqqaa-
taani aappaanilu Nuummi
ingerlanneqartoq atuagarlu
isumasioqatigiisitsinermi
200-nik peqataaffigineqartu-
mi ilaliussanik 50-inik ima-
qartoq saqqummersinneqaq-
qammersoq taamatut taaguu-
teqarput.
Taaguutaa »Teknologiud-
vikling og erhvervsgrundlag
i fremtidens Grønland« taa-
juminaakujussinnaavoq, ki-
siannili isumasioqatigiisitsi-
neq kingornagullu atuagaq
saqqummersinneqartoq pik-
kunarnerulersippaa. Qanor-
luunniit nuannaritigigalua-
rutsigu ilinniarluarsimatigig-
aluaruttalu, aamma 7 klassi-
mi atuarunnaarsimagaluarut-
ta, nunaqarfimmi illoqarfim-
miluunniil najugaqaraluarut-
ta teknologi ineriartortinne-
qartoq avaqqussinnaanngil-
arput, aammami siunissami
Kalaallit Nunaanni inuussu-
tissarsiutitigut periarfissat
inuuniarnitsinni atukkagut
sunnginngitsoorsinnaanngi-
lai.
Atuagaq juullinngitsiartoq
saqqummerami INU-TEK-ip
ataatsimiinnerani ilisaritin-
neqarmat inuussutissarsior-
nermut, angallannermut pi-
lersuinermullu naalakkersui-
soq Peter Grønvold Samuel-
sen ukiortaariitsiarpat siuler-
suisunut ilaasortat ataatsimii-
giaqquai.
Naalakkersuisunut ilaa-
sortap teknologimik ineriar-
tortitsinerpiaq inuussutissar-
siornermillu tunngaviit aki-
susssaaffigai, taassumalu si-
ulersuisut qinnuigai isumasi-
oqatigiinnermi paasisanik
saqqummiusseqqullugit, Pe-
ter Grønvold Samuelsen-illu
neriorsuutigaa Kalaallit Nu-
naata siunissaa pillugu siun-
nersuutit atuakkamut kater-
sorneqarsimasut naalakker-
suisunut ingerlateqqinniarlu-
git-
Nunatsinni teknologi
- Isumasioqatigiisitsinermut
atuakkallu saqqummersinne-
ranut siunertaavoq inuiaqati-
giinnut inuussutissarsiorner-
mullu attuumassuteqartut
pillugit oqallinnissaq, INU-
TEK-ip siulittaasua, civilin-
geniør Kristian Lennert oqar-
poq. Oqallinneq taanna Ka-
laallit Nunaanni teknologi-
mut politikkimik ilusilersui-
nissamut isumasiuisussaa-
voq.
- Isumasioqatigiinnermi a-
tuakkallu saqqummersinne-
rani piaaraluta suliffiit qanoq
amerlatigisut inuussutissarsi-
utinik alajanersimasunik i-
ngerlataqartut ukiulluunniit
qanoq amerlatigisut atorlugit
pilersinneqarnissaat tunnga-
viginiarsarinngilagut. Kisi-
annili oqallisissat arlallit ili-
magisatut isummatullu pi-
ngaarnerutitagut sammine-
qarpoq, taamaalilluni inuus-
sutissarsiutit assigiinngitsut
kalaallit inuussutissarsiome-
rinut inuiaqatigiinnullu na-
leqqussakkanik iluaqutaasu-
nillu ineriartortitsisoqarsin-
naassalluni.
- Pissutsit inuiaqatigiit
suulluunniit inuussutissarsi-
ummik ataatsimik arlalinnil-
luunniit tunngaveqarlutik
teknologip tamatumalu ineri-
artortinneqarnerata nunap
aningaasatigut iluanaarutis-
saanut unammillersinaanera-
nullu pingaaruteqaleriartor-
neranut tunngassuteqartut
INU-TEK9S
i KM1NAK 1.-2. A l'RII. I V V 5 I \ li U
Teknologiudvikling ^ M ,
og erhvervsgrundlag
i frem tidens Grønland
INUTEK * Granlunds Teknologiske Selskab • Tecnological Society of Gi
INU-TEK-ip isumasioqatigiisitsinermini atuakkallu saqqum-
miunnerani oqallittoqarnissaa siunertaraa, tamannalu
Kalaallit Nunaanni teknologi pillugu politikkissamut ilusi-
lersuutaaniartussaavoq.
Det er Grønlands Teknologiske Selskabs hensigt med semi-
naret og bogen at skabe en debat, der gerne skal inspirere
til formuleringen afen egentlig teknologipolitik i Grønland.
(Ass./Foto:AGs arkiv).
tunngavigaagut. Ineriartor-
neq taamaattoq inuiaqatigiit
atugarissaarnerulernissaan-
nut ilisimasaqarnerulernis-
samut, pikkorinnerulernis-
samut, oqartussaatitaalernis-
samut piginnaaneqarneruler-
nissamut pingaaruteqaleriar-
tuinnartussaavoq.
- Teknologimik ineriartor-
titsineq atortunillu nutaanik
tikisitsisarneq ajornaatsuin-
naasimanngilaq. Ineriartor-
neq taamaattoq inuit ataasi-
akkaat aningaasatigut iluana-
aruteqarnissaannik atugariss-
aamerullutilu inuunissaannik
kinguneqartussaagaluaq a-
merlasuunik ilungersunartu-
nik ajornartorsiutitaqarsima-
voq, pinngortitamik mingut-
sitsinermik, kinguartitsiner-
mik atugarliornerulernermik
ulaperulunnerulernermillu
kinguneqarsimalluni.
Kalaallit Nunaanni atui-
sorujussuuvugut, taamaam-
mallu teknologi piginnaane-
qarnerusoq pinngitsoorsin-
naanagu, teknologillu ineri-
artortinneqarneranut naleq-
qussartuartariaqarpugut.
Teknologimik ineriartortitsi-
nerup aqunniarnera nakkuti-
giniarneralu nunarpassuar-
tulli allatut killilimmik peri-
arfissaqarfigaarput. Inuiaqa-
tigiiusugulli innuttanut ataa-
siakkaanut iluaqutaasumik
ineriartortitsissagutta min-
nerpaamik ilisimasagut
naammattariaqarput, tekno-
logimillu ineriartortitsinermi
atugassat assigiinngitsut siu-
mut takorlooreersinnaasari-
aqarlugit, taamaalilluta tek-
nologimik atortunik nutaanik
tikisitsiortornitsinnut atatil-
lugu naliliisariaqartassalluta.
Inuusuttut
ilinniarluarsimasullu
Atuagaq »Teknologiudvik-
ling og erhvervsgrundlag i
fremtidens Grønland« 200
kroneqarpoq ilaatigullu
Nuummi atuagaarniarfimmi
Atuagkat-ni pisiarineqarsin-
naalluni.
Massakkumut qallunaatu-
innaq saqqummerallarpoq,
kisiannili INU-TEK-ip ka-
laallisuunngortinneqarnissaa
ilungersuullugu anguniarpaa,
neriuutigineqarporlu aamma
tuluttut nutserneqarumaar-
toq.
INU-TEK 1987-imi pilers-
inneqarpoq ullumikkullu
135-inik ilaasortaqarluni,
taakkunanngalu 30-it sulif-
feqarfiullutik.
Siulersuisuni ilaasortaap-
put siulittaasoq, civilingeniør
Kristian Lennert, allatsi,
civilingeniør Janus Køster
kiisalu forskningsbibliotekar
Klaus Georg Hansen, fuld-
mægtig Gedion Jeremiassen,
mag. art Jørn Berglund Niel-
sen, direktør Lars Sandgreen,
biolog Helle Siegstad aamma
anlægschef Steffen Ulrich-
Lynge.
Naalakkersuisunut ilaa-
sortaq Peter Grønvold Samu-
elsen-ip ingerlatseqatigiif-
fimmi ilaasortat juullisioqati-
giinnerat atuakkamillu saq-
qummersitsineq iluatsillu nu-
annaarutiginerarpaa, kalaallit
inuusuttut ilinniarluarsima-
sullu Kalaallit Nunaata siu-
nissami teknologimik ineri-
artortitsiffigineqarnera i-
nuussutissarsiutitigullu tun-
ngaviit oqallisigineqarnera-
nut ilanngunneqarsinnaaler-
mata.
Invitation til debat om fremtidens Grønland
Landsstyremedlem Peter Grønvold Samuelsen glæder sig over, at unge og veluddannede grønlændere nu er med
til at sætte den teknologiske dagsorden
NUUK(KK) - »Teknologi-
udvikling og erhvervsgrund-
lag i fremtidens Grønland«.
Denne titel dækker dels
over et seminar, som Grøn-
lands Teknologiske Selskab
holdt den 1. og 2. april i
Nuuk, og dels over en nyud-
givet bog med 50 af ind-
læggene på seminaret, der
talte 200 deltagere.
Lyder titlen »Teknologi-
udvikling og erhvervsgrund-
lag i fremtidens Grønland«
lidt tungt på tungen, er ind-
holdet af først seminaret og
derefter bogen mere saftigt.
Uanset om vi kan lide det
eller ej, uanset om vi er høj-
tuddannede eller gået ud af 7.
klasse, og uanset om vi bor i
en bygd eller en by, er den
teknologiske udvikling over
os, og den vil også påvirke
de erhvervsmuligheder, som
vi skal leve af i fremtidens
Grønland.
Da bogen kort før jul blev
præsenteret på et møde i
Grønlands Teknologiske Sel-
skab, indbød landsstyremed-
lemmet for erhverv, trafik og
forsyning Peter Grønvold
Samuelsen, Siumut, bestyrel-
sen for selskabet til et møde i
begyndelsen af det nye år.
Landsstyremedlemmet,
der netop har emner som tek-
nologiudvikling og erhvervs-
grundlag blandt sine ansvars-
områder, bad bestyrelsen om
at fremlægge konklusionerne
fra seminaret, og Peter Grøn-
vold Samuelsen lovede at gå
videre til landsstyret med de
bud på fremtidens Grønland,
som er samlet i bogen.
Teknologipolitik i
Grønland
- Det var hensigten med
seminaret og bogen at skabe
visioner og debat om tekno-
logiudviklingens relationer
til samfundet og erhvervsli-
vet, siger formanden for
Grønlands Teknologiske Sel-
skab, civilingeniør Kristian
Lennert. En debat, der gerne
skal inspirere til formulerin-
gen af en egentlig teknologi-
politik i Grønland.
- Vi har på seminaret og i
bogen bevidst ikke fokuseret
på, hvor mange arbejdsplad-
ser, der kan skaffes indenfor
et bestemt erhverv eller
årrække. Derimod er der
valgt en række emner, som vi
anser for vigtige forudsæt-
ninger og problemstillinger,
hvis en fornuftig udvikling
indenfor de forskellige er-
hvervsgrene skal ske til gavn
for det grønlandske er-
hvervsliv og samfund.
- Vi har taget vort ud-
gangspunkt i det forhold, at
ethvert samfund har sin basis
i en eller flere erhvervsgrene,
hvor teknologi og teknologi-
udvikling får en mere og
mere afgørende betydning
for landets økonomiske
vækst og konkurrenceevne.
En udvikling hvor vidensop-
bygning, færdigheder, kom-
petence og kvalifikationer i
stigende grad bliver vigtige
forudsætninger for samfun-
dets ve og vel.
- Den teknologiske udvik-
ling og indførelse af nye tek-
nologier er ikke uproblema-
tisk. En udvikling, der ellers
skulle resultere i en økono-
misk vækst og bedre levevil-
kår for det enkelte individ,
har med tiden medført man-
ge alvorlige problemer, hvor
miljøforurening, diskvalifi-
cering, faldende livskvalitet,
forøget stres og jag hører til
nogle af skyggesiderne.
- I Grønland er vi storfor-
brugere og dermed afhængig
af højteknologien, og vi må
hele tiden tilpasse os den tek-
nologisk udvikling. Vore
mulighedcer for at styre og
kontrollere den teknologiske
udvikling er lige som mange
andre lande ret så begrænset.
Men for at vort samfund kan
udvikles optimalt til gavn for
den enkelte borger, må vi
som minimum have tilstræk-
kelig viden og kunne forud-
sige forskellige udviklings-
tendenser omkring den tek-
nologiske udvikling, så vi
kan foretage en teknologi-
vurdering i forbindelse med
indførelse af ny teknologi.
Unge og veluddannede
Bogen »Teknologiudvikling
og erhvervsgrundlag i frem-
tidens Grønland« koster 200
kroner og kan blandt andet
købes i boghandlen Atuagkat
i Nuuk.
Den foreligger foreløbigt
kun på dansk, men bestyrel-
sen for Grønlands Teknolo-
giske Selskab arbejder hårdt
for at få en grønlandsk, og
forhåbenligt også en engelsk
udgave på gaden.
Grønlands Teknologiske
Selskab blev stiftet i 1987 og
tæller i dag 135 medlemmer,
hvoraf de 30 er firmaer og
institutioner.
Bestyrelsen består af for-
manden, civilingeniør Kristi-
an Lennert, sekretæren, civil-
ingeniør Janus Køster samt
forskningsbibliotekar Klaus
Georg Hansen, fuldmægtig
Gedion Jeremiassen, mag.
art Jørn Berglund Nielsen,
direktør Lars Sandgreen, bio-
log Helle Siegstad og an-
lægschef Steffen Ulrich-
Lynge.
Landsstyremedlem Peter
Grønvold Samuelsen benyt-
tede selskabets julesammen-
komst og bogpræsentation til
at glæde sig over, at unge og
veluddannede grønlændere
nu er med til at sætte dagsor-
denen for debatten omkring
teknologiudviklingen og er-
hvervsgrundlaget i fremtiden
Grønland.