Atuagagdliutit - 14.01.1997, Síða 6

6
Dronning Margrethe II
25 ÅRS REGERINGSJUBILÆUM
14. JANUAR • 1997
Grønlands dronning
Dronning Margrethe har gennem sine rejser knyttet mange kontakter i Grønland
Den danske regentfamilie er
gennem årene den danske
institution, der har stået
Grønland nærmest. Hvert
af de kongelige besøg har
været én lang fest, hvor
båndene mellem konge-
familien og Grønland er
knyttet stadig tættere, og
hvor enkelte kontakter er
blevet til varrigt venskab
med de begrænsninger, der
nu er i de store afstande og
den omstændighed, at net-
op kongefamilien trods alt
også er repræsentativ og
formel.
Allerede i barndommen
stiftede dronningen be-
kendtskab med Grønland,
idet hun med sine forældre
ofte kom i et hjem, der hav-
de grønlandsk kiffaq. Hun
følte sig allerede fortrolig
med Grønland, da hun som
12-årige fik sine forældre
hjem fra den store grøn-
landsrejse, hvorfra de med-
bragte nationaldragter til
alle prinsesserne.
Grønland har altid stået
dronningen nær, og det er
ikke et forhold, der er ud-
vandet med årene. Tvært
imod har hun altid haft
Grønland i tankerne, og føl-
ger hele tiden med i de be-
givenheder. der har betyd-
ning for os her i landet.
Ved noget om Grønland
Dronningen er nemlig ikke
bare velorienteret om for-
hold, der har direkte relation
til Danmark. Som Grønlands
dronning har hun tilegnet sig
stor viden om både landets
historie - såvel den eskimoi-
ske som den norrøne - og
nutidens begivenheder. Altid
har hun afsløret, at hun føl-
ger med, og flere har ople-
vet, at selv hendes detail-
viden er forbløffende.
Ved et teselskab hos da-
værende landsrådsformand
Erling Høegh i 1970 rette-
de hun flere gange lands-
høvding N. O. Christensen,
der ellers var godt inde i
sagerne.
Men det er ingen skam at
blive korrekset af dronning
Margrethe. Den klub, de
mennesker kunne have dan-
net, som er kommet til kort
overfor dronningen, har
mange fine medlemmer,
hvis baggrund ingen vil for-
fægte. Men man skal stå
ekstra tidligt op, hvis man
skal klare sig i hendes sel-
skab.
AG kender godt dronnin-
gen. Vi har på skift være
med hende rundt i vort sto-
re land, og alle avisens be-
retninger gennem tiden har
været gennemsyret af sym-
pati for dronningens måde
at være gæst på og hendes
glæde over Grønland og de
mange mennesker, hun har
mødt.
Den popularitet, som
kong Frederik og dronning
Ingrid nød under deres
besøg i Grønland, har dron-
ning Margrethe overtaget
fuldt og helt, og gennem
interviews og taler her i lan-
det har hun afsløret en
usædvanlig indleven i de
grønlandske livsvilkår, en
evne. som mange som-
mergæster - også fra den
udenlandske presse - kunne
lære meget af.
Kærer om folk
Dronning Margrethe er ikke
bare en figur, et statsover-
hoved der nådigt lader sig
se af folket. Hun bliver selv
en del af det, og hun inte-
resserer sig for de menne-
sker, hun er sammen med.
Vi er nogle få, der husker,
hvordan hun i en land-
gangsjolle i Kap Tobin hale-
de en dreng ombord ved liv-
remmen, fordi hun troede
han var ved at falde ned i
det kolde vand mellem is-
skosserne. Det var han
ikke, men det kunne dron-
ningen ikke vide. og hun
reagerede prompte. I dag-
bladet BT blev det naturlig-
vis til en historie om, at
dronningen redder grøn-
landsk dreng fra at drukne.
Det var en overdrivelse, hun
ikke kunne gøre for.
Dronning Margrethe er
også kendt for at være en
god tilhører. Hun plaprer
ikke op om sig selv eller
sine egne oplevelser, men
er mere interesseret i at
høre, hvad andre har at for-
tælle. Derved efterlader hun
et overbevisende indtryk af,
at hun er et menneske
blandt mange og her i lan-
det. at hun er en borger i
hele riget - også Grønland.
Kommer til sommer
Dronning Margrethe kom-
mer igen til sommer. I
anledning af regeringsåret
besøger hun både Grønland
og Færøerne, og endnu
engang bryder hun med den
gamle tradition, der gik på,
at regentparret besøgte de
to selvstyrede områder af
riget hvert ottende år.
Sådan var det nemlig i
gamle dage indtil dronnin-
gens forældres besøg i
1968. Margrethe kom som
tronfølger til Grønland i
1970 og er siden dukket op
ved mange lejligheder. Efter
hjemmestyrets indførelse er
flere og flere officielle begi-
venheder henlagt til Grøn-
land, og hun har »stillet
op«, hver eneste gang, der
har været mulighed for det.
Det er nemlig ikke med
uglæde, dronning Margre-
the rejser til Grønland. De
mange, mange billeder i
AG's arkiv vidner om, at
hun og hendes familie har
det godt her, og at de også
har mulighed for at slappe
af - både med jagt og fiske-
ri og i selskab med menne-
sker, de efterhånden har
lært at kende.
I dette lille indlæg hylder
vi sammen med vore
annoncører dronningen i
anledning af regerings-
jubilæet, blandt andet ved
at gennemgå en del af hen-
des rejser i Grønland. Det er
her, vi har set mest til hen-
de, og derfor er rejserne
den største del af dronning
Margrethes grønlandske
regeringstid.
Dronning Margrethe II
- En moderne kvinde. En moderne dronning
Det danske monarki er en
enestående institution. Og
ikke kun set med danske
øjne. En ubrudt linie af 50
konger og to dronninger er
faktisk en verdensrekord.
For mere end tusind år
siden grundlagde kong
Harald Danmark. Og selvom
ikke alle danske konger har
været verdensmestre, så
har det danske monarki
gennem dets tusindårige
historie - fra vikingetiden til
Dronningit marluk. Ingrid aamma Margrethe II. prinsillu Fre-
derik aamma Joachim, kunngi Frederik IX-ta ilisaanerani.
De to dronninger Ingrid og Margrethe II sammen med prin-
serne Frederik og Joachim ved kong Frederik IX's begravelse.
det moderne demokrati -
haft en usædvanlig evne til
at tilpasse sig århundredets
sociale og politiske foran-
dringer.
På mange måder har det
været Kronen, der sikrede
dette lille land på spidsen af
de europæiske kontinent -
gennem krige, revolutioner,
reformationer og fremmed
besættelse.
Det var Kronen, der holdt
området sammen, og det
var - og er - på grund af det
rene personlige forhold
mellem monarken og fol-
ket, at kongehuset har sine
rødder i Danmark.
Historikere har peget på,
at kongedømmer kun kan
overleve, hvis monarken er
i stand til at personificere
sig med de egenskaber,
som folket føler er karakte-
ristiske for dem selv. Det
betyder, at folket vil gen-
kende sig selv i deres konge
eller dronning.
Har tilpasset sig
I en lang linie af danske
monarker har Margrethe 11
tilegnet sig denne skikkelse.
Hun er den første kvinde-
lige regent i Danmark.
Hendes forgænger og nav-
nesøster, Margrethe I
(1353-1412) regerede på
vegne af sin søn Oluf. Mar-
grethe II er også den første
ægte og uforfalskede krea-
tive kunstner, som sidder
på den danske trone. Som
den velkendte danske for-
fatter, Susanne Brygger,
skriver i forbindelse med et
interview med dronningen
ved dennes 50 års fødsels-
dag (16. april 1990), så
giver kunsten hendes stil-
ling som monark et helt
enestående personligt ind-
hold.
Dronningen lægger vægt
på, at også en regent skal
indlade sig på at give inter-
views - også til kontrover-
sielle kunstnere eller intel-
lektuelle - uden nogen form
for censur, hverken før
eller efter interviewet, og
netop denne holdning viser,
at vi har med en helt unik
kvinde at gøre på regent-
posten. Hun er ikke bare
unik, fordi hun er dronning,
men fordi hun har revet sig
løs fra de hæmninger og
restriktioner som kunne
være blevet hendes skæbne.
Dronnning Margrethe
lægger dog stor vægt på
vægt på først og fremmest
at være dronning, statens
overhoved. Det er hendes
arv, hendes arbejde og hen-
des pligt. Men det er som
en aktiv kunstner, at den
danske befolkning er kom-
met til at kende »dette
intelligente, følsomme og
uortodokse kvindekøn«
(som en anden kendt dansk
forfatter har kaldt hende)
som et spillevende menne-
ske.
Kongelig kunst
Dronning Margrethe har
udviklet sig til en moden og
sikker kunstner og har vist
sine arbejder på udstillinger
i Danmark og udlandet.
Dronningen har hun
været længe undervejs,
inden hun som selvstændig
og uafhængig kunstner tur-
de vise sine værker frem.
Kunstkritikere har peget
på, at hun gennem årenes
intense arbejde med mate-
rialer og kunstneriske ud-
tryksmåder har skabt sig en
kunstnerisk personlighed,
der stadig giver mere og
mere af hendes indholdsrige
og komplekse personlighed
adgang til det billedlige
rum, hun skaber gennem
maleri, som illustrator og
ved at designe ballet-sceno-
grafi for TV og teater.
Og udviklingen fortsæt-
ter.
31 år og dronning
Danskerne glemmer aldrig
den dag, Margrethe som
31-årig tronarving den 15.
januar 1972 trådte frem på
balkonen på Christiansborg
Slot, hvor statsminister
Jens Otto Krag udråbte
hende som dronning af
Danmark.
Dagen før havde hun
mistet sin far, som elskede
højt: - Kong Frederik IX er
død! proklamerede Jens
Otto Krag. - Længe leve
Hendes Majestæt Margre-
the II!
Midt i sin sorg var hun
nødt til at beherske sig:
- Og gid jeg kan gøre det
sådan, at folket ikke skam-
mer sig over mig.
Ingen danskere vil glem-
me den kolde januar-dag,
da deres unge dronning
klædt i sort og med tårer i
øjnene indledte et tæt part-
nerskab med det danske
folk, et partnerskab, som
nu holder »sølvbryllup«.
Hendes frygt for at blive
en tilskuer til livet, som hun
selv har udtrykt det, var
ubegrundet. Dronningen
har været statens overho-
ved med de opgaver og den
rolle, som forfatningen
giver, men hun er også den
første indbygger i landet, et
menneske som ikke bare
har fulgt med tiden, men
også har efterladt sig tyde-
lige spor i udviklingen.
Som en lue i mørket
Margrethe Alexandrine Tor-
hildur Ingrid, datter af kong
Frederik IX (1899-1972)
og dronning Ingrid (født i
Sverige i 1910) blev født
16. april 1940 som ældste
datter af den populære
kronprins. Tyskerne var i
landet. Den 9. april angreb
og invaderede de det for-
svarsløse Danmark, og den
lille prinsesses fødsel ugen
efter fik symbolsk værdi
som en lue af håb i mørket.
Men det kunne ikke den-