Atuagagdliutit - 14.01.1997, Side 10

10
14. JANUAR • 1997
gi Dronning Margrethe II
25 ÅRS REGERINGSJUBILÆUM
Nunarput
nuan n araa
Dronning Margrethe 20-nik ukioqarluni Nunarput
nuannarillualerpaa
Kong Frederik IX aamma
dronning Ingrid sorsunner-
suup kingorna - 1952-imi -
Kalaallit Nunaat tikeraar-
naaramikku marluinnaap-
put. Kunngip panniisa
naammagiinnartariaqarpaat
angajoqqaamik kalaallisuut
Gråsten Slot-imut nassataat
atillugit assiliseqattaarnis-
sartik. Ukiut arfineq pinga-
sut qaangiummata, ukiut
arfineq marluk tamatuma
siorna inatsisit tunnngaviu-
sut allanngortinnerisigut
Nunarput naligiissitaalluni
naalagaaffimmut atalersin-
neqarmat, Margrethe-lu
kunngissanngortinneqar-
luni, 20-nik ukioqarluni kii-
sami Anaana Ataatalu ilaga-
lugit nunatsinnukaqataasin-
naanngorpoq. Kunngeqarfi-
up qullersaata innuttallu a-
kornanni ikinngutigiinner-
mut sivisuumut, nalliuttor-
siornernullu assigiinngitsu-
nut atatillu arlaleriaqaluni
angalasarnernut aallarniu-
taasoq.
1960-imi upernaakkut
kronprinsessep Nunatsinnut
tunngasunik takusaqaq-
qaarpoq, junimi Aalborg-imi
nerisassanik nuisitsinermi
»Danish Food Fair«-imi
kalaallinit nivissanit, Sofie
Lennert aamma Bolette Wi-
renfeldt Nielsen-imit kalaali-
minernik sassaalliiffigineqa-
rami.
Aasakkut avannamukar-
put. kunngikkut kunngis-
sarlu arnaq timmisartorlu-
tik Kangerlussuarmut pip-
put. Kunngip umiarsuaa
»Dannebrog« utaqqivoq,
kunngikkormiullu Kitaani
illoqarfippaaluit tikeraar-
paat. Tasiilaliarnissaraluaq
taamaatiinnarneqarpoq si-
larlunnera peqqutigalugu.
Angalaneq Upernavimmi
aallartippoq, kunngillu umi-
arsuaanik kujammut inger-
lanneqarluni, ilaatigut Uum-
mannatsiami eskimuut asi-
mioqarfii, illoqarfillu maan-
na inuerunneq Qullisaat aq-
qusaarpaat. Kalaallit Nu-
naannut tikeraarnertik
Nuummi naggaserpaat.
Angalareerlutik kunngi
Frederik panni angajulleq
pillugu oqaluttuarpoq, Ka-
laallit Nunaat inuttaalu nu-
annarilluarai - soorlu tamat-
ta taamaattugut, kunngi
Frederik ilassuteqarpoq.
1970-imi kaajallaaneq
1968-imi kunngissaq arnaq
ilaanngilaq. Siornaammat
prins Henrimmut katippoq,
isumagisassaaleqinatillu,
1970-imili marluinnaallutik
Nunatsinnukarput. Angala-
neq anguniagaqarfiuvoq,
kunngikkut illorsuaani it-
tuusup - nunatsinniittaqisoq
tusagassiortorlu Ebbe
Munch - aaqqissuussimasaa
tamaviaarluni angalaffissa-
tut. Taamalli ingerlanngilaq.
Islandimi Akureyri-mit
»Thaia Dan«-imik Ittoqqor-
toormiunut angalaneq ultut
unnuallu pingasut sikorsu-
arsiorluni akornutissaqarlu-
nilu angalanissatut naat-
sorsuussaavoq, ittortalli ug-
goreqisaanik angalaneq per-
suarsiornanngilaq, sikorsu-
aqarnani maleqarnanilu, na-
lunaaquttap akunnerini 31-
innarni ingerlaffigineqarlu-
ni.
Taarsiullugu kunngikkor-
miut tikeraarnerat ullut un-
1970-imi kunngissakkut angalanersuartik Ammassalimmi aallarnerpaat, Tasiilameereeramik
Kulusuup nunaqarfittaaliarput, tassanngaannit pisullutik mittarfittaanut ingerlapput.
I 1970 startede den store tronfølgerrejse i Ammassalik. og efter et besøg i Tasiilaq, gik turen
til Kap Dan, hvorfra rejseselskabet spadserede til lufthavnen i Kulusuk.
nuallu pingasunik sivisus-
suseqarpoq, kunngissakkul-
lu timaani pinngortitami ali-
anaaqisumi angalasaqat-
taarput, kingusinnerusuk-
kut Arco-p tamanna uulia-
mik ujarlerfigaa.
Nunatsinnukarneq prins
Henrik-mmut misigisaavoq
misilittagaqarusussusianik
sunniisoq. Malunnarluinnar-
poq issittumi pinngortitaq
uumasuilu allanik sammi-
sassaqarnissaanut pilerisaa-
risut, illoqarfiit ataasiakkaat
tikeraallattaaginnarnerinit
orniginarnerullutik. Prins
Henrik-ulli piniartutut inoo-
rusussinnaanini puigortari-
aqarpaa. Tasiilami aquute-
ralammik sukkasuuliamik
sikorsuit akornisigut angu-
niaqataagaluarpoq, prins
Henrik-lli angiluttorpoq.
Angalaneq Nunatsinnik
kaajallaaneruvoq - Ammas-
sallip kommuniani timmi-
sartumik, Island-imit Ittoq-
qortoormiunut umiarsuar-
mik, timmisartumillu inger-
laqqipput uku ingerlaffigal-
ugitiMestersvig, Station
Nord, Thule Airbase, Qaa-
naaq, Kangerlussuaq, kiisa-
lu aalisarnermik nakkutilliis-
summik Qeqertarsuup Tu-
nuanut Uummannamullu,
naggataatigut timmisartu-
mik Kujataani illoqarfiit ti-
keraarneqarlutik. Paamiut
pujornera peqqutigalugu
»mininneqarpoq«.
Kunngissaq AG-mit aper-
sorneqarluni oqaluttuarpoq
angalanertik isorartoqisoq,
ingerlalertoqisimasorli (ul-
lut 26-t - aaqq.). - Kalaallit
Nunaat ukiuni qulini takun-
ngereersimallugu takoqqin-
nissaanut qilanaarsimaqaa-
nga, 1960-imi takoqqaa-
rakkuli ingerlaannarlunga
nuannarileqigakku.
- Ukiut qulit inunnut a-
merlanernut sivisunngillat,
inuusuttunulli ukiut qulit
ukiorpassuupput, nunamul-
lu nutaamut ukiut qulit suli
amerlanerupput, kunngis-
saq AG-mut oqarpoq.
Kunngissakkut 10.000
kilometerit atorlugit Kalaal-
lit Nunaat kaajallallugu a-
ngalanertik puigunaatsor-
passuarnik misigisaqarfi-
gaat.
Dronning Margrethe iverutit 1970-mi kunngissaalluni Lands-
råd-imit tunisutisiani atorlugit. Uani takuneqarsinnaavoq
dronning-iulluni 1975-imi Nuummiikkami borgmester
Peter Thaarup Høegh-ilu.
Dronning Margrethe med de øreklips, hun som tronfølger
fik i gave fra Grønlands Landsråd i 1970. Her ses hun som
dronning sammen med borgmester Peter Thaarup Høegh i
Nuuk i 1975.
Faldt for Grønland
Dronning Margrethe tabte sit hjerte til Grønland som 20-årig
Da kong Frederik IX og
dronning Ingrid besøgte
Grønland for første gang
efter krigen - det var i
1952 - rejste de alene. De
tre prinsesser måtte nøjes
med at blive hjemme og stil-
le op til ære for fotografer-
ne, da de trak i de smukke
nationaldragter, som foræl-
drene havde med til Gråsten
Slot. Otte år senere, da
grundlovsændringen syv år
tidligere havde gjort Grøn-
land til en ligestillet del af
riget og gjort Margrethe til
tronfølger var den 20-årige
prinsesse endelig klar til at
tage med Mor og Far til
Grønland. Det blev begyn-
delsen på et langt venskab
mellem regent og befolk-
ning og en lang serie rejser
i forskellig anledning.
Allerede i foråret 1960
fik kronprinsessen en for-
smag på Grønland, da hun i
juni på fødevaremessen
»Danish Food Fair« i Aal-
borg fik serveret grønland-
ske specialiteter af to unge
grønlandske værtinder, So-
fie Lennert og Bolette Wi-
renfeldt Nielsen.
Om sommeren gik rejsen
så nordpå, hvor kongepar-
ret og kronprinsessen an-
kom til Kangerlussuaq med
fly. Kongeskibet »Danne-
brog« lå og ventede på
dem, og de kongelige gæs-
ter besøgte en lang række
byer på Vestkysten. En
planlagt afstikker til Tasiilaq
måtte desværre aflyses på
grund af vejret.
Rejsen startede formelt i
Upernavik og fortsatte der-
fra sydpå med kongeskibet,
blandt andet til de eskimoi-
ske bopladser ved Uum-
mannatsiaq og til den nu
nedlagte kulmineby »Qullis-
sat«. Grønlandsbesøget
sluttede i Nuuk.
Efter rejsen fortalte kong
Frederik om sin ældste dat-
ter, at hun var vildt begejst-
ret med Grønland og den
grønlandske befolkning -
som vi allesammen er det,
tilføjede kong Frederik.
Rundt om
Grønland i 1970
I 1968 var tronfølgeren
ikke med. Året før var hun
blevet gift med prins Hen-
rik, og de havde nok at se
til, men i 1970 fik de deres
egen tur til Grønland. Det
var en meget ambitiøs rej-
se, som hofchefen - den
gamle grønlandspioner og
journalist Ebbe Munch -
havde arrangeret som en
regulær strabadstur. Men
sådan blev det ikke.
Sejladsen med »Thaia
Dan« fra Akureyri på Is-
lands nordkyst til Ittoqqor-
toormiit var beregnet til at
vare tre døgn gennem stor-
is og alskens kvaler, men til
hofchefens store fortrydel-
se blev det en magstur helt
uden dramatik, uden is og
skumsprøjt og gennemført
på 31 timer.
Til gengæld kom det kon-
gelige besøg i byen til at
vare tre døgn i stedet for
et, og tronfølgerparret fik
mulighed for flere afstikke-
re i det naturskønne ind-
land, hvor Arco senere be-
gyndte at lede efter olie, og
til Kap Tobin.
For prins Henrik var
grønlandsrejsen en oplevel-
se, der pirrede hans even-
tyrlyst. Det var tydeligt at
mærke, at denne arktiske
verden med sin natur og sit
dyreliv appellerede til andre
aktiviteter end de formelle
besøg i de enkelte byer.
Men prins Henrik måtte
fortrænge den nedarvede
drift som fanger. I Tasiilaq
blev der dog tid til en tur ud
i storisen med speedbåd,
men det gav ingen sæl til
prins Henrik.
Rejsen gik rundt om hele
Grønland - med fly til Am-
massalik kommune, med
skib fra Island til Ittoqqor-
toormiit og videre med fly
til Mestersvig, Station Nord,
Thule Airbase, Qaanaaq,
Kangerlussuaq og med in-
spektionsskib til Diskobug-
ten og Uummannaq og en-
delig med fly til byerne i
Sydgrønland. Paamiut blev
»snydt« på grund af tåge.
Tronfølgeren fortalte i et
interview til AG, at det hav-
de været en lang rejse, der
var gået ufattelig hurtigt
(26 dage - red.). - Jeg har
glædet mig til at gense
Grønland efter 10 år, fordi
jeg kom til at holde af lan-
det med det samme, jeg
kom i 1960.
- 10 år er ikke så lang tid
for de fleste, men for no-
gen, som er ung, er 10 år
mange, og for et land, der
er ungt, er 10 år endnu
længere, sagde tronfølge-
ren til AG.
For tronfølgerparret blev
de 10.000 kilometer rundt
om Grønland en uforglem-
melig oplevelse.
ASS7FOTO: JENS BRØNDEN