Atuagagdliutit - 14.01.1997, Side 11

14. JANUAR • 1997
11
£m Dronning Margrethe II
Naalagaaffimmi qullersatut ukiunik 25-liinera
Kalaallit
Nunaat
kusassagaq
1975-imi dronningitut tikeraarneq
siulleq - allanngoriarfiup nalaani
1975-imi dronning-itut angallaqqaarnermini prins Henrillu Nuummiittut, tunuanni takuneqarsinnaapput borgmester Peter
Thaarup Høegh aamma landshøvding Hans Lassen.
Første rejse som dronning var i 1975, her i Nuuk sammen med prins Henrik, og bag dem skimtes borgmester Peter Thaarup
Høegh og landshøvding Hans Lassen.
August 1975-imi Margre-
the pingajussaa Nunatsinnut
tikeraarpoq, tamatumuuna
dronningitut, ullut allanngu-
lerfiini. Namminersorneru-
lernissamut isuma tunnga-
vilerneqareerpoq, arlaqar-
tunillu dronning Nunatsinni
isinik allaasunik isigineqale-
riataarpoq.
Tamannalu AG-mi atuar-
neqarsinnaavoq, dronning
ima issuarneqarmat: - Ima
isumalluarajutsigaanga pit-
saanerutillugu tikeraartus-
saanera pillugu qalipaaso-
qarpat, qalipaasoqanngillu-
innarneranit. Tassalu tikit-
tussaanerput pillugu salii-
soqarpat, imaallaat salitas-
sat salinneqarput. Kalaallinit
ingasattajaarnianit ajorin-
ninnermik takutitsineq? Ta-
kusaqanngilluinnarpunga -
naamivik. Illimmi? Aa, su-
naaffa aamma naamik! Im-
maqa tamarmik Københav-
nimiikkamik...
Kalaallit Nunaannut pi-
ngajussaanik tikeraarneq
nuannersuinnaviunerluni?
Taamaassimanngilaq AG-p
Qaqortumi ilanngutassior-
tuata tikeraarnermit ilan-
ngutassiaa atuassagaanni: -
Dronningip tikeraarnissaata
unnuaani kusanaatsuliorto-
qarsimavoq. Erfalasulerfiit
arlaqaqisut allunaasartaat
killorneqarsimapput, oqa-
luffiullu nutaap silataa qali-
paammik aappalaartumik
serpartarneqarsimalluni.
Qalipaat aappaluttuummat
immaqa tamakku kommu-
nistinut ilaasortaasut kusa-
naatsuliorsimassapput?
AG-p ilanngutassiortua
Qaqortumi kommunistinik
takusoq tassaavoq politeeq
inuusuttoq Peter Oster-
mann.
Angalanerli iluatsilluar-
poq. 1975 arnat ukioraat,
tamannalu malunnartinniar-
lugulusooq angalanerup pi-
sortatigoortumik Sisimiuni
aallarnerneqarnerani dron-
ning aamma borgmester
Emilie Lennert illoqarfimmi
ingerlaaqatigiinnermi siul-
lersaapput.
Dronning-ip Aasianniinne-
rani isikkamik arsarluni Nu-
natsinni pissartanngorniun-
nerit aallarnerneqarput.
inuunerminilu arsarnermik
isiginnaakkami ikittunnguit
ilaasa isiginnaarnerani, Otto
Steenholdtip oqarfigilertor-
paa namminersorneruler-
nissami isuma Danmarkimit
avissaarniarnermut tun-
nganngilluinnartoq.
Tikeraarnermi Maarmori-
limmi Inngili Qernertoq ilan-
ngunneqarpoq, Upernavik
tikeraarneqanngitsoorluni.
Nunaqarfilli Ukkusissat ti-
keraarnissaanut periarfissii-
soqarpoq. Tikeraarnermi
nunaqarfinnit tikeraarne-
qartussatut pilersaarutitu-
aavoq Attu, Kangaatsiap
kommunianiittoq.
Attumi ilagiit sinniisaasa
siulittaasuat Gaba Karlsen
ima oqarpoq: - Asasara
Dronning. Anaanat oqarfigi-
niariuk kalaallinut ikiuuttar-
nerpassui pillugit quja-
ngaartugut inuulluaqqugip-
pullu. Illillu dronningerput,
nuannaarteqaatsigut oqa-
luffissaatsinni naalagiaqati-
gisinnaasimagatsigut.
Angalanerlu kujammut
ingerlateqqinneqarpoq, ilaa-
tigut Nuummut, kanger-
lummilu akunnittarfik
Qooqquniittoq tikeraarne-
qarluni. Ullup qeqqani ne-
rersuareersuliu tusagassior-
tut isumaqatigiipput dron-
ningikkut kisimiitinniarlu-
git, kiisamilu kisimiituarlu-
tik dronning prinsilu sivi-
suumik aliannaarsaarlutik
pisuttuarput.
1978-imi illoqafiup
nalliuttorsiomerani
Dronning sisamassaanik Nu-
1 august 1975 besøgte Mar-
grethe for tredie gang
Grønland, denne gang som
dronning, og det skete midt
i en brydningstid. Tanken
om hjemmestyret havde
slået rod, og nogle så plud-
selig på den danske regent
med andre øjne.
Det kunne også læses i
AG, hvor dronningen blev
citeret for denne udtalelse:
- Og jeg er så naiv at mene,
at det er bedre, der bliver
malet, fordi jeg kommer,
end slet ikke. Og det, der
bliver ryddet op i byerne,
fordi vi kommer, ja det er
så ryddet af vejen. Mishags-
ytringer fra unge rabiate
grønlændere? Jeg har over-
hovedet intet observeret i
den retning - intet. Har De?
Nå heller ikke! Måske er de
allesammen nede i Køben-
havn...
Var alt da så lutter idyl på
dronningens tredie rejse til
Grønland? Ikke hvis man
læser AG's Qaqortoq-korre-
spondents beretning om
besøget på Banankysten:
natsinnut tikeraarneranut
peqqutaavoq Nuuk illoqar-
fittut ukiunik 250-iliilluni
nalliuttorsiormat. Ukiut taa-
mannat qaangiupput Hans
Egede nuummut illoqarfiup
inissisimaffianut nunnim-
mat. Tamarmik isumaqati-
giipput nalliuttorsiorujussu-
arnissamut peqqutissaqar-
toq, ilaasa akisugigaluaraat.
Illoqarfiup aningaasaatai 2
millioner kroner atorneqar-
put.
Nalliuttorsiorneq sakkor-
tulaamik aallarnerneqar-
poq. Aage Jensen pigaar-
- Der var øvet hærværk i
byen om natten før dron-
ningebesøget. Snore til
mange flagstænger var kap-
pet over, og muren på den
nye kirke havde fået en
grim plet rød maling. Var
det mon kommunisterne,
der havde lavet disse slyn-
gelstreger?
AG-korrespondenten, som
så kommunister i Qaqortoq,
var en ung politimand ved
navn Peter Ostermann.
Rejsen blev alligevel er
stor succes. Det var kvinde-
år i 1975, og der var noget
symbolsk over rejsens offi-
cielle start i Sisimiut, hvor
dronningen og borgmester
Emilie Lennert førte an un-
der en spadseretur op gen-
nem byen.
I Aasiaat startede GM i
fodbold netop mens dron-
ning Margrethe var i byen,
og mens hun overværede
en af de få fodboldkampe i
sit liv, bedyrede Otto Steen-
holdt hende om, at hjem-
mestyret intet havde med
løsrivelse fra Danmark at
toqarfimmeersoq AG-mut
oqaluttuarpoq, 29. augustip
unnuaani sulisut ulapissi-
maqisut. Ilaatigut ulappu-
taapput erfalasulerfiit allu-
naasartaannik ikkussuineq,
arlalissuit killorneqarsima-
gamik, nalliuttorsiornissap
aallartinnginnerani immaqa
nuannattut ingasalaarsimal-
lutik, imaluunniit inuit ilaat
allatut isumaqarnerminnik
ersersitsiniartut.
- Taamani erfalasulerfiit
allunaasartaannik taarser-
suilluta allunaasaq kilomete-
rerpaalunnik takitigisoq a-
gøre.
Besøget gik også til Den
Sorte Engel i Maarmorilik,
mens Upernavik blev
»snydt«. Til gengæld blev
der så plads til et bygde-
besøg i Ukussissat. Den
eneste bygd, der var med i
det officielle program var
Attu i Kangaatsiaq kommu-
ne.
1 Attu sagde formanden
for menighedsrepræsenta-
tionen, Gaba Karlsen:
- Kære Dronning. Vil Du
være venlig at hilse Din mor
fra os og sige, at vi er
meget taknemmelige for
hendes mange tjenester for
os grønlændere. Og Du, vor
dronning. Du fik os til at
føle en stor glæde ved at
deltage i gudstjenesten i vor
nye kirke.
Turen gik herefter videre
sydpå, blandt andet til
Nuuk, hvor der også var
henlagt et arrangement til
fjordhotellet i Qooqqut, der
senere brændte ned. Efter
en overdådig frokost her.
enedes pressens repræsen-
torparput, oqarpoq, - silli-
mareerpugulli. Dronningillu
inussua radiofjeld-imiittoq
qalipanneqarsimasoq qali-
paataa panerianngitsoq pii-
arparput.
Sualunnguit tamakku eq-
qaassanngikkaanni 250-in-
ngortorsiorneq iluatsilluar-
poq. 27-eriarluni qamutilit-
tarneqarpoq, nuummiullu
tusintit marlussuit dronning
prins Henrik-illu tikilluaq-
qujartorpaat. Ullumi nalliut-
torsiorfiusumi dronningik-
kut aamma Peter Thaarup
Høegh, illoqarfimmiullumi
tanter om at lade regent-
parret være sig selv, og
både dronningen og prinsen
nød en lang travetur i hin-
anden selskab.
Byjubilæum i 1978
Dronningens fjerde besøg i
Grønland skyldtes Nuuk bys
runde jubilæum. 250 år var
gået, siden Hans Egede flyt-
tede til næsset, hvor byen
ny ligger. Alle var enige om,
at dette var anledning til en
kanon-fest, omend nogle
syntes, prisen var for høj.
To millioner af byens spar-
somme skattekroner.
Og festen begyndte lidt
livligt. Aage Jensen fra
Grønlands Vagtværn fortal-
te til AG, at selskabet havde
haft travlt natten til tirsdag
29. august. Travlheden gik
blandt andet på at sætte
flagliner op, som mange
steder var blevet kappet,
enten af lidt overkåde før-
festdeltagere eller af folk,
der mente at sige et og
andet med det.
- Vi brugte mange kilo-
tamaasa peqatigalugit saa-
tassaaleqinngeqaat. Qiuutit
kuultimik qallikkat qiuusiul-
lugit Umiarsualivitoqqami
isaaffiusaliaasimasup qiler-
taa dronningip qiorpaa,
dronningikkullu isikkamik
arsarlutik nunatsinni pissar-
tanngorniunnerit ammar-
paat. Kransiliisoqarpoq, o-
qalugiartoqarluni pisortati-
goortumillu nerersuaqati-
giinneqarluni - Nuummi ul-
loq nuannersoq qummo-
roortarnermik naggaserne-
qarpoq.
meter flagline til udskift-
ning, sagde han, - men vi
var forberedt. Og vi nåede
også at fjerne malingen fra
dronningens varde på radio-
fjeldet, mens den endnu var
våd.
Bortset fra disse bagatel-
ler blev 250-års festen en
fantastisk succes. 27 bra-
gende salutskud og et par
tusinde nuummiut hilste
dronningen og prins Henrik
velkommen. Og på jubi-
læumsdagen fik de travlt
sammen med borgmester
Peter Thaarup Høegh og
resten af byens borgere.
Med en gylden saks klippe-
de dronningen den røde sil-
kesnor ved æresporten i
Kolonihavnen over, og igen
måtte regentparret åbne et
grønlandsmesterskab i fod-
bold. Der var kransened-
læggelser, taler og officielle
middage - en flot dag i
Nuuk, der sluttede med et
bragende festfyrværkeri.
Et smukkeseret Grønland
Første dronningebesøg i 1975 - midt i en brydningstid
ASS J FOTO: AG ARKIV