Atuagagdliutit - 14.01.1997, Síða 15

14. JANUAR • 1997
15
mm Dronning Margrethe II
Naalagaaffimmi qullersatut ukiunik 25-liinera
12.000 km
på fire uger
Efter tusindårs-jubilæet for nordboerne i Sydgrønland
tog kongefamilien nord på
Den foreløbigt længste
grønlandsrejse fandt sted i
1982. 12.000 kilometer på
27 dage. Udgangspunktet
var tusindårs-jubilæet for
nordboernes ankomst til
Grønland. Samtlige nord-
atlantiske statsoverhoveder
var inviteret, og de sagde
allesammen ja.
Det var en fabelagtig ide,
sagde dronning Margrethe i
et af de mange interviews,
og det havde hun ret i. Ved
gallamiddagen i Grønlands-
flys hangar i Narsarsuaq var
hun således sammen med
prins Henrik og de to prin-
ser, Frederik og Joachim,
kong Olav fra Norge, præsi-
dent Vigdis Finbogadottir
fra Island, den canadiske
generalguvernør Ed Schrey-
er, den færøske lagmand
Pauli Ellefsen og selvfølgelig
landsstyreformand Jona-
than Motzfeldt.
Der var blandt andet be-
søg på Erik den Rødes
gårdruin i Qassiarsuk, hvor
der blev holdt picnic med en
kongelig øl i græsset. Der
var også besøg på bispe-
sædet Gardar i Igaliku, hvor
der var gudstjeneste med
konfirmation i den smukke
stenkirke, i Narsaq, hvor alt
blev gennemført trods si-
lende regn, i Qaqortoq,
hvor der var fest i hallen og
i Nanortalik, hvor dronnin-
gen og prinsen sejlede i
konebåd.
Efter tusind års festen
fortsatte kongefamilien ale-
ne nordover for at besøge
det øvrige Grønland. Kon-
geskibet »Dannebrog« hav-
de store problemer med
storisen, og også vejret dril-
lede tit. Men langt største-
delen af den store rundrejse
gennemførtes. Der var be-
søg i Nuuk, hvor dronnin-
gen afleverede Arons akva-
reller på Grønlands Lands-
museum, som national-
museet hed dengang, og i
Napasoq og i Ilulissat, hvor
prinserne faldt for en hun-
dehvalp, der endte i Køben-
havn som kongelig Nanoq.
»Dannebrog skulle egent-
lig have været nordpå til
Uumannaq og Upernavik,
men skipperen var nervøs
for issituationen, og i stedet
måtte en helikopter tages i
brug.
Også Aasiaat, Sisimiut og
Kangerlussuaq fik besøg, og
herfra rejste prinserne til
Danmark, mens regentpar-
ret tog til Qaanaaq. De-
sværre lykkedes det ikke at
komme til Savissivik på
grund af tåge.
Det var dronningens
syvende besøg i Grønland,
og pressen var interesseret
i at vide, hvilke erfaringer
hun efterhånden havde ind-
hentet.
- Jeg synes nok, at det
måske er det mest glæde-
lige at opleve, hvordan den
grønlandske befolkning har
fået en stadig større styrke
til at løse landets proble-
mer, sagde dronningen
efter rejsen.
Men dronning Margrethe
har også haft andre rejser.
Tre bispevielser er det ble-
vet til. Først var det Jens
Christian Chemnitz, siden
Kristian Mørch og her sidst
Sofiannguaq Petersen.
Til sommer kommer
regentparret igen. Rejsen er
endnu ikke planlagt i detal-
jer, men der er al mulig
grund til at vi endnu engang
får et festligt og varmhjer-
tet møde med Grønlands
dronning, Margrethe II.
Angalanerisa sivisunersaat august 1982-imi Eriup Aappalaartup ukiunik 1OOO-inngortorsior-
neranik aaiiarnerneqarpoq, Qassiarsummilu silaannarmi ivikkani immiaaqqamik iggiserluni
qallersugartornissaq piffissaqarfigineqarpoq.
Den længste rejse startede i august 1982 med Erik Rødes 1000 års jubilæum, hvor der i
Qassiarsuk var tid til en picnic med en kongelig dåseøl i græsset.
Angalan eruj u ssuaq
Qallunaatsiaat Kujataanut tikinnerannit ukiut tunitsinngornerat
nalliussineqareermat kunngikkormiut avannaaliarput
1989-imi kunngikkut Maniitsup eqqaani Apussuarni aasaane-
rani sisorarnissamut periarfissipput.
I 1989 fik regentparret lejlighed til sommer-skiing i Apussuit
ved Maniitsoq.
Kalaallit Nunaanni angala-
sarnerisa sivisunersaat
1982-imi pivoq. Ulluni 27-
ni 12.000 kilometer. Tike-
raarnermut peqqutaavoq
qallunaatsiaat Kalaallit Nu-
naannut tikinnerannit ukiut
tusintinngornerat. Atlanti-
kup avannaani naalagaaffiit
qullersaat tikeraarsameqar-
tut tamarmik akuersaarput.
Isumassarsiaq nuannerlu-
innartoq, dronning Mar-
grethe apersorneqarnerpas-
suarmi ilaanni oqarpoq, ilu-
moorporlu. Narsarsuarmi
Grønlandsfly-p timmisartu-
nut inissiisarfiani nerersua-
qatigiittoqarmat prins Hen-
rik erninilu marluk Frederik
aamma Joachim issiaqati-
gai, kiisalu Norgep kunngia
Olav, Islandip præsidentia
Vigdis Finbogadottir, Cana-
dap generalguvernørs Ed
Schreyer, Savalimmiuni
naalakkersuisut siulittaasu-
at Pauli Ellefsen, soorunami
aamma taamani naalakker-
suisutta siulittaasuat Jo-
nathan Motzfeldt.
Ilaatigut Erik Aappalaar-
tup illoqarfigisimasaa Qassi-
arsummiittoq takusarne-
qarpoq, taassumalu eqqaani
nunaannarmi ivikkani qal-
lersugartuuttoqarpoq immi-
aaqqat iggisigalugit. Igaliku-
mi biskopeqarfitoqaasima-
soq Gardar tikeraarneqar-
poq, Igalikullu oqaluffiani
ujaqqanik qarmalimmi naa-
lagiaqatigiinneqarpoq aper-
sortinnertalimmik, Narsa-
milu sialleraluaqisoq piler-
saarutit tamarmik ingerlan-
neqarput, Qaqortumilu illu-
mi timersortarfimmi nalliut-
torsiorneqarpoq kiisalu Na-
nortalimmi dronning uinilu
umiamik angallanneqarlu-
tik.
Ukiut tusintinngortorsior-
lugit nalliuttorsiorneqareer-
mat kunngikkormiut kisimi-
illutik Kalaallit Nunaata a-
vannamut sineriaata sinnera
angalaffigaat. Kunngip umi-
arsuaata »Dannebrog«-ip
sikorsuit ajornartorsiutigai,
silarlullu aamma akornuti-
gaat. Angallavissalli amerla-
nersaat anguneqarput.
Nuummut pigamik dronnin-
gip Aalup kangermiup assi-
lialiai Nunatta Katersugaasi-
vianut tunniuppai, Napasu-
miipput, kiisalu llulissaniitil-
lutik erneri qimmiaraati-
taarput, atserlugu Nanoq,
Københavnimullu anger-
laassaminnik.
»Dannebrog« avannamut
Uummannamut Upernavim-
mulu ingerlasussaagaluar-
poq, umiarsuulli naalagaata
sikut annilaartaatigilerpai,
taarsiullugulu helikopteri-
mik avannamukaannarput.
Aasiaat, Sisimiut Kanger-
lussuarlu tikeraarneqarput,
tassanngaannit erneri Dan-
markimut uterput, kungik-
kut Qaanaaliartut. Ajoralu-
artumik Savissivik tikinne-
qanngitsoorpoq pujornera
akornutigalugu.
Angalaneq taanna dron-
ningip Kalaallit Nunaannut
tikeraarnerisa arfineq aap-
passaraat, tusagassiortullu
paaserusuppaat angalasar-
nermini suut maluginiarner-
paasimanerai.
- Nuannaarutiginerpaava-
ra takugakku kalaallit nuna-
minni ajornartorsiutit qaa-
ngerumallugit nukissaqale-
raluttuinnartut, dronning
angalareerluni oqarpoq.
Dronning Margrethe-li al-
lanut atatillugu angalasarsi-
mavoq. Biskoppinngortitsi-
nerit pingasut najuuffigai.
Siullermik Jens Christian
Chemnitz, tulliani Kristian
Mørch qanittukkullu kingul-
lermik Sofiannguaq Peter-
sen biskoppinngortinneqar-
mat.
Aasaru kunngikkut tike-
raaqqissapput. Angalanissap
mikisualuttai suli pilersaaru-
tigineqanngillat. qularutis-
saanngilarli Kalaallit Nunaa-
ta dronningianit, Margrethe
II, nuannerluinnartumik nu-
annarineqarluinnartumillu
tikeraarneqaqqissasugut.
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilemeqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqamikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail: atuag@greennet.gl
Atuagagdliutit/
Gronlandsposten
Nunatta naqiterivia/
Sydgro nlands Bogtrykkeri
ASS7FOTO: KELD NAVNTOFT. NORDISK PRESSEFOTO