Atuagagdliutit - 11.03.1997, Blaðsíða 2

2
Nr. 19 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immjkkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver
*mu
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail: atuag@greennet.gl
Siulersuisut
Bestyrelse
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
ØB0BaiBMRBB8PW|i||Hp|
Atlaffissorncq
^Administration^,
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
UtertoK Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
å
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion

i
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
tlanngutassiortut
JLorresgondenter^
mml
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Manlitsoq:
Kangaatsiaq:
Oeqertarsuaq:
Uummannaq:
Taslilaq:
Ittoqqormiit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
TIf. (00299) 2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
TIf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut:Pingasunn.nal. 10
Sisiman.aviisimuLTalliman. nal. 10
Sidste Indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement j
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
J
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri

Nissik Reklame
Atuagasalivlk/Eskimo
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
Éa ap'ajZ'c/é/'a C/t
GRØNLANDSPOSTEN
TARNIT NAK0RSAATTUT
PISUSSAAFFIK
ULORIANARPOQ inuit ilisimasallit qinnutigi-
satsinnik suliaqamiartut isiginngitsuusaaginnar-
nissaat. Quppemeq 12-imi allaaserisami tamik-
kut nappaatilinnut nakorsaaneq Poul Bisgaard
apersomeqarpoq, apersomeqameranilu tunngavi-
uvoq nunatta eqqartuussiviani pineqaatissiinenni
nakorsat innersuussutaat suusupagineqarnerat.
Suliami angut 48-nik ukiulik pineqarpoq, taan-
nalu 1975-imi pinngitsaaliinermi kingoma kat-
sorsameqartussanngorpoq. Angut skizofreni-mik
nappaateqarpoq, Vordingborg-imi nunatsinnilu
katsorsameqarsimalluni.
Eqqartuussivimmi tunngavigineqartut ilagaat
nakorsat napparsimasumik attaveqaqqaarartik
oqaaseqaateqarsimanerat, Poul Bisgaard-ilu AG-
mut nassuiaavoq taamaattoqanngitsoq. - Tamit
nakorsaat soorunami napparsimasut sumiikkalu-
artulluunniit oqaloqatigiartorlugit angalarusup-
put, tamannali kalaallit peqqinnissaqarfianni pe-
riarfissaqartinneqanngilaq.
Taamaammat amerlanerparujussuartigut
distriktslæge-p akisussaaffigaa napparsimasoq
oqaloqatigissallugu, taassumalu nakorsatut oqaa-
seqaataa tarnit nakorsaata sumiiffunmilu nakor-
saasup akunnerminni suleqatigiissutigisarpaat.
Taamaammat nakorsat napparsimasoq attave-
qarfigeqqaarnagu oqaaseqaateqartarnerat ilu-
muunngilaq, Poul Bisgaard oqarpoq.
Aammattaaq oqaatigaa suliami pineqartumi
napparsimasup taamatut aalajangiiffigineqame-
ranut peqqutaasimassasoq pineqartup katsorsar-
neqarsimanera, Bisgaard-illu isumaa malillugu
skizofreni-mik nappaatilik eqqartuussivimmit
immineemiameqarpoq.
Taamaattoqameralu Poul Bisgaard-ip uloria-
nartutut isigaa, kukkunerulluinnarsoraalu eqqar-
tuussiviup nakorsat innersuussutaannik suusupa-
ginninnermigut nakorsatut akisussaaffik tigum-
magu.
SUUSUPAGINISSAAT ilinniarsimasut isumaat,
sunaluunniit pineqaraluartillugu ilungersunarto-
rujussuuvoq. Taamaattoqassappallu utoqqatsis-
summik pitsaalluinnartumik saqqummiussisoqar-
sinnaasariaqarpoq. Aammattaaq suliamut matu-
munnga assingupajaartumik pisoqarsinnaammat
assortorneqarsinnaanngilaq - pissutsinilu taa-
maattuni ilinniarsimasut naliliinerat nutaamik na-
lilemeqartariaqarpoq. Kisianni suusupaginnillu-
innarsinnaaneq eqqarsamartoqarpoq.
Allaanngilaq tamikkut nappaatit, soorlu talli-
mit napisimasumit assortuussutaanerusariaqartu-
tut isigineqartut. Taamaattariaqanngilarli. Asser-
suutigalugu nakorsap nalunaarutaani toqutsisi-
masutut unnerluutigisap niaqqumi saanertaata
aserorsimallugu ammasimappat pinerluttuusima-
sinnaannginnera eqqartuussivimmit suusupagi-
neqarsinnaava? Ilimananngilaq. Timikkut ajoqu-
semerit paasiuminartorujussuusarput, kikkunnut
tamanut nalominaateqaratik.
Tamikkut nappaatinik ilinniarsimasut inner-
suussudgisamik suusupagineqarnerat nukillaajal-
laatigimmassuk paasinarpoq, eqqartuussiveqar-
nermilu tiguinnakkat atomeqartarmata nakorsat
innersuussutaasa tusaanngitsuusaameqarnissaat
isumakulunnartoqarmat upperisariaqarparput.
ILINNIAKKAT pingaarutilissuupput, annertune-
msumillu tunngavigisariaqarpagut. Napparsima-
sup katsorsameqannginnissamut pinerluuteqar-
simasunillu nakkutilliivimmit nakkutigineqan-
nginnissamut kissaateqamera akuersaamtsigu su-
leriaaseq nammineq iluarsartuussimasarput uni-
ussavarput. Immikkummi ilisimasallit oqaase-
qaataat sumut atussavagut tusaaniarusunngikkut-
sigit.
Taamaakkaluartorli eqqartuussiviup innersuus-
sutit, tamit nakorsaannit pinerluuteqarsimasunil-
lu isumaginnittoqarfimmit saqqummiunneqartut
nalomisoorfigisinnaammagit ilimagisariaqarpar-
put, kisianni sumiginnaannamissaat ajorluinnar-
poq. Peqqutissaqarluarluni oqaaseqaatinik qulari-
saqameq soorunami napparsimasumut/pinerlut-
tumut iluaqutaasinnaavoq, kisianni iperaannar-
nissaa eqqartuussiviup allalluunniit atorsinnaan-
ngilaat.
Tunngavissaqarluartumik qulamteqameq misi-
littameqartussaavoq, aammalu oqaaseqaatinik
nutaanik piniartoqartussaalluni, immaqa immik-
kut ilisimasalinnut, kisianni tamikkut nappaati-
linnut nakorsaanerup oqaaseqaataanik sumigin-
naalluinnamerup assigaa eqqartuussiviup nam-
mineerluni tamikkut nappaatinik ilisimasalittut
imminut suaarutiginera. Tamanna ulorianarpoq,
qanorluunniillu eqqartuussiviup pinerluutaasima-
sunik naliliiniarnermini pikkoritsigigaluamni
nakorsatut sulinermik misilittagaqarsimanngilaq,
tunngavissaqamerlu nakorsatut akisussaaffimmik
tigusinermi pisariaqarluinnarpoq.
DET ER FARLIGT at ignorere folk, der har for-
stand på det, vi beder dem om. I en artikel på side
12 tager psykiatrisk overlæge Poul Bisgaard i et
interview udgangspunkt i en landsretsdom, hvor
de lægelige anbefalinger blev negligeret. Sagen
handler om en 48-årig mand, der i 1975 blev
idømt en behandlingsdom efter en voldtægt.
Manden er skizofren og har været i behandling
både i Vordingborg og her i landet.
Retten gør blandt andet gældende, at lægeudta-
lelsen er fremsat uden kontakt med patienten, og
Poul Bisgaard har overfor AG forklaret, at det
ikke er tilfældet. - Psykiaterne vil naturligvis ger-
ne rejse afsted for at tale med patienterne, hvor de
end måtte befinde sig, men det er det grønlandske
sundhedssystem ikke lagt an på.
Derfor er det i mange tilfælde distriktslægens
ansvar at tale med patienten, og den lægelige ud-
talelse bliver derefter til i et samarbejde mellem
psykiateren og den pågældende læge på stedet.
Der er således ikke tale om, at lægerne frem-
sætter udtalelser uden at have været i kontakt
med patienterne, forklarer Poul Bisgaard.
Han siger også, at det positive patientforløb i
det nævnte tilfælde, kan skyldes, at den pågæl-
dende har været under behandling, og Bisgaard
giver udtryk for, at retten efter hans mening nu
har dømt den skizofrene til at klare sig selv.
Det mener Poul Bisgaard er en farlig situation,
og han finder det frem for alt forkert, at retten på-
tager sig det lægelige ansvar ved at tilsidesætte
lægernes anbefaling.
AT TILSIDESÆTTE fagfolk er selvsagt en
alvorlig sag, uanset hvad det handler om. Og der
skal være en forbandet god undskyldning for det.
Det kan ikke udelukkes, at der kan være situatio-
ner - også parallelle med denne - hvor bestemte
forhold taler for, at en faglig vurdering tages op
til nyvurdering. Men en ren og skær tilsidesættel-
se virker betænkelig.
Det er, som om psykiske sygdomme opfattes
som mere diskutable en for eksempel en brækket
arm. Men sådan burde det ikke være. Kunne man
for eksempel tænke sig, at en lægelige erklæring,
der gik ud på, at en drabssigtet på grund af en
åbent kraniebrud ikke kunne have begået forbry-
delsen, blev tilsidesat af retten? Næppe! Fysiske
skader er så håndgribelige, at alle forstår deres
rækkevidde.
Man kan godt forstå de psykiatriske fagfolks
frustration over at blive tilsidesat, og med et rets-
system, der i første instans beskæftiger lægfolk,
må man give lægefolket ret i, at det er en tvivl-
som sag at overhøre deres anbefalinger.
FAGKUNDSKABEN er et uvurderligt aktiv,
som vi i vid udstrækning bør støtte os til. Ved at
følge syge patienters ønske om at slippe fri af
behandlerne og fri af kriminalforsorgens krimi-
nalsociale arbejde, tilsidesætter vi det system,
som vi selv har skruet sammen. Hvad skal vi med
udtalelser fra disse specialister, hvis det ikke er
for at lytte til dem.
Vi kan dog ikke udelukke, at retten kan have
grund til at tvivle på de anbefalinger, der frem-
sættes af psykiatrien og kriminalforsorgen, men
der er alligevel langt til bare at blæse på dem. En
berettiget tvivl om udtalelserne skal naturligvis
komme patienten/forbryderen til gode, men ikke
ved blot at slippe dem ud i en frihed, hverken ret-
ten eller andre kan overskue.
En berettiget tvivl skal prøves, og der må ind-
hentes nye udtalelser, måske fra andre eksperter,
men fuldstændigt at negligere en psykiatrisk
overlæge er det samme som, at retten påberåber
sig psykiatrisk ekspertise. Det er en farlig ting,
for hvor dygtig retten end er til at vurdere de kri-
minelle ugerninger, så har den ikke den lægefag-
lige baggrund, der burde være forudsætningen for
at påtage sig et lægefagligt ansvar.
ASS./ FOTO: LUISE-INGER KORDON