Atuagagdliutit - 11.03.1997, Side 3

Nr. 19 • 1997
3
Hjemmestyret siger
nej til rensdyr-
jagten på Storøen
Nuuk(KK) - De 70 rensdyr
på Storøen i Godthåbsfjor-
den har det godt, og de får
foreløbigt lov til at gå i fred
vinteren over.
Et forslag fra kommunal-
bestyrelsen i Nuuk mandag
den 10. februar om at tillade
en vinterjagt på 70 dyr, som i
realiteten ville have udrydde
hele bestanden på Storøen, er
blankt blevet afvist af Direk-
toratet for Miljø og Natur.
Direktoratet peger i sit af-
slag til kommunen dels på de
lovgivningsmæssige og dels
de bestandsmæssige forhold
for rensdyrene på Storøen.
Det juridiske...
Godt nok var det Nuup Kom-
munea, som i begyndelsen af
1970’eme udsatte tamrener
fra Kapisiliit på Storøen,
men siden er lovgivningen
for rensdyij agt blevet ændret
flere gange i Grønlands
Landsting og landsstyre.
Der er i dag ingen tvivl
om, at rensdyrene på Storøen
- sådan rent juridisk set - er
en del af den samlede
■ bestand af vildrener i Vestg-
rønland.
Dermed hører jagtbestem-
melseme for bestanden
hjemme i Grønlands Hjem-
mestyre, og Nuup Kommu-
nea kan derfor ikke længere
på egen hånd udstede lokale
jagtregler for Storøen.
Formanden for Nuup
Kommunea Erhvervs- og
Arbejdsmarkedsudvalg Ag-
gooraq Lynge, Atassut,
erkender da også overfor AG,
at kommunen ikke har været
tilstrækkelig opmærksom på
den allerseneste lovgivning
omkring rensdyrjagten, som
reelt har frataget kommunen
muligheden for egenråndigt
at bestemme over bestanden
på Storøen.
Aggooraq Lynge fasthol-
der, at det var en rigtig be-
slutning af kommunalbesty-
relsen at ville tillade en vin-
terjagt på 70 dyr på Storøen i
slutningen af februar'. Både
af hensyn til fiskerne og fan-
gerne, som ville få en ind-
tægtsmulighed her i vinter-
månederne, og af hensyn til
rensdyrene, som ifølge kom-
munens oplysninger sulter på
øen.
... og det virkelige
Den ledende dyrlæge i Grøn-
land Erling Hartmann Han-
sen, Grønlands Naturinstituts
rensdyrekspert Christine
Cuyler og Nuup Kommune-
as jagtbetjent Vittus Nielsen
var den 29. november på Sto-
røen for at se nærmere på
bestanden.
Ved hjælp af en tælling fra
en helikopter blev det slået
fast, at bestanden af rensdyr
på Storøen er på 70 dyr. Iag-
tagelser på land viste, at dyre-
ne har det godt. De sulter
ikke, men optræder helt nor-
malt i terrænnet.
Derfor afviser Direktoratet
for Miljø og Natur, at det af
hensyn til dyrenes foderstand
skulle være nødvendigt at
udrydde bestanden. En vin-
terjagt på 70 dyr, som fores-
lået af Nuup Komunea, ville
lige præcis udrydde bestan-
den af rensdyr på Storøen; og
det er der ingen saglig grund
til.
Fisker- og fangerforenin-
gen i Nuuk, hvis medlemmer
i givet fald skulle have skudt
de 70 dyr, har allerede prote-
steret mod afslaget på vinter-
jagt fra Direktoratet for Mil-
jø og Natur.
GRØNLANDSPOSTEN
Sanap allaffissomikkut
pisortaa tunuartitaasoq
Pisortat nassuiaanngillat. Peqqmnissaqarfiup pisortaqarfiata suHnngiffeqamiamerarpaa
NUUK(JB) - Tallimanngor-
nerup ualiani ataatsimeereer-
nermi Dronning Ingridip
Napparsimmavissuani allaf-
fissomikkut pisortaa Per
Lundquist nalunaaquttap a-
kunnerata affaanik piffissaler-
neqarluni suliffimminit tunu-
artitaavoq. Peqqutigitinneqar-
toq ilisimaneqanngilaq, pisi-
masorli sulisut paasereerpaat,
peqqinnissaqarfiullu pisorta-
qarfiata tunngavigisinnaasai
eqqoriameqaqaat.
Sapaatit akunneranni ki-
ngullermi napparsimmaviup
pisortaa peqqinnissaqarfiup
pisortaqarfiata direktørianit
Martha Abelsenimit allaffi-
gineqarpoq tallimanngome-
rup ualiani nalunaaqutaq
15.30 ataatsimiigiassasoq, il-
lersuisussaminik ilaqarluni.
AG-mut paasissutigitinneqar-
tut naapertorlugit ataatsimiin-
neq nalunaaquttap akunnerata
affaanik sivisussuseqartoq
peersitaanermik kinguneqar-
poq, napparsimmaviullu ma-
tuersaataanik arsaarinnitto-
qarluni.
Direktør Martha Abeisen
AG-mut oqarpoq soraarsitsi-
soqanngitsoq, Per Lundquist-
ili sulinngiffeqartoq, aallan-
nginnerminilu piumaffigine-
qartoq allaffissomikkut apeq-
qutit arlallit akissagai. Martha
Abelsen-ip oqaatigerusunngi-
Per Lundquist.
laa apeqqutit suunersut, pisi-
masorlu sukumerusunnagu.
AG-p Per Lundquist arlale-
riarluni sianerfigigaluarpaa
iluatsinngitsumik.
Sulisut ilisimavaat
Taamaakkaluartoq sulisut
AG-p oqaloqatigisai oqarput
Per Lundquist peersinneqar-
toq. Pilertortumik qimagun-
neq arlallit malinnaaffigisi-
mavaat, ataasinngornermilu
(aaqqissuinerup kingorna -
aaqq.) ataatsimiigiaqqusiso-
qarpoq, pisortaqarfik nassuia-
ateqartussaalluni.
Direktør Martha Abelsen-
ip Per Lundquist-ip ataatsi-
meeqatigineranut tamanut
nalunaarutigisaani eqqarsaati-
gineqassagunarpoq, nappar-
simmavissuarmi allaffissor-
nikkut pisortap ukiunut arla-
linnut isumaqatigiissuteqarfi-
gisaq asuliinnaq peersinne-
qarsinnaanngitsoq. Soraarsit-
sivinnermi peqqutigineqartoq
apeqqusemeqarsinnaanngitta-
riaqarpoq peqqinnissaqarfim-
mut akisoorujussuussanngip-
pat, Per Lundquist-illu peer-
sinneqamissaata qanoq piler-
saarusiorlugu ileqqorineqar-
toq pingaaruteqarluinnarpoq.
Inuilli tallimanngomerup ua-
likkuani Per Lundquist-ip qa-
nittuaniissimasut isumaqarput
napparsimmavimmut uteq-
qinnissaa ilimananngitsoq.
Peqqutigisaq
Peqqinnissaqarfimmi pisor-
taqarfiup tamanut nassuiaate-
qannginnera peqqutigalugu
suliffeqarfissuarmi eqqoriaa-
soqaqaaq. Ilaat isumaqarput
tippeerniartamera peqqutaa-
soq, soorlu AG-mi eqqartor-
neqareersoq. Namminersuu-
tigalugu niuerfigaa, nappar-
simmavissuup inaatai atorlu-
git, Sana-mi sulisut ilaat pisi-
niartitsisuliullugu. Taamani
nalilemeqarpoq inuttut kiisa-
lu suliffimmi soqutigisat tor-
rallappallaarnagu akulerun-
neqartut, taamanili peqqinnis-
saqarfiup pisortaqarfia isum-
maminik tamanut saqqummi-
ussinngilaq.
Allat ilisimasoraat peqqu-
taassasoq ukiup ataatsip ma-
tuma sioma nakorsat Canada-
mi ataatsimeersuarneranni
imminut »nakorsatut« toqqar-
simammat, taamani ataatsi-
meersuamermi Kalaallit Nu-
naannut sinniisussaatitan-
ngorluni. Ataatsimeersuameq
Sanamut 30.000 kroninik ani-
ngaasartuutaavoq, taamanilu
Lundquist ateruserneqarpoq
»Nakorsaaneq«. Napparsim-
mavissuup nakorsaanut ta-
manna qinngarinnitsitsivoq
kamatsitsillunilu.
Qulakkeemeqarsinnaanngi-
larli pissutsit tamakku Per
Lundquist-imut nassuiaate-
qarfigeqquneqarsimanersut.
Imaassinnaavoq allaffissor-
nikkut apeqqutit eqquutsinne-
qarluinnartariaqarsimasut pi-
neqartut, soorlu nalunaamsiat
ingerlaavartumik paasiniame-
qartut pisortaqarfiup sivisu-
ngaatsiartumik utaqqisaria-
qartagai, allaffissomikkut
aningaasanillu atuinissamut
pilersaarusianut tunngasut.
Per Lundquist-illi peersinne-
qameranut tunngasunik aala-
jangersimasunik pisortatigoor-
tumik nassuiameqanngillat.
Hospitalsinspektør pa Sana
bortvist fra sit arbejde
Ingen officiel forklaring. Sundhedsdirektoratet siger, han bare skal på ferie
NUUK(JB) - Hospitalsin-
spektør Per Lundquist på
Dronning Ingrids Hospital er
efter et møde fredag eftermid-
dag blevet bortvist fra sin ar-
bejdsplads med en en halv
times varsel. Årsagen er ikke
kendt, men personalet på
hospitalet er alle bekendt med
den dramatiske sag, og der
har været meget gætteri om,
hvad sundhedsdirektoratets
baggrund kan være.
Hospitalsinspektøren mod-
tog i sidste uge et brev fra
sundhedsdirektoratets direk-
tør Martha Abeisen, der bad
ham komme til møde fredag
klokken 15,30 og tage en bi-
sidder med. Mødet varede
efter det for AG oplyste en
halv times tid og mundede ud
i en bortvisning fra arbejds-
pladsen og aflevering af
hospitalets nøgler.
Til AG fortæller direktør
Martha Abeisen, at der ikke
er tale om en fyring, men om
at Per Lundquist tager på
ferie, og at han forud for sin
afrejse er blevet bedt om at
besvare en række administra-
tive spørgsmål. Men Martha
Abeisen vil ikke fortælle,
hvad det er for spørgsmål, og
hun ønsker ikke at komme
nærmere ind på sagen.
AG har gentagne gange
forsøgt at ringe til Per Lund-
quist, men uden resultat.
Personalet ved besked
Ikke desto mindre siger med-
arbejdere, som AG har talt
med, at Per Lundquist er bort-
vist. Flere har selv været vid-
ne til den hurtige udrykning,
og der er nu indkaldt til et
stort personalemøde mandag
(efter redaktionens slutning -
red.), hvor direktoratet vil
redegøre for sagen.
Direktør Martha Abeisens
officielle oplysninger i forbin-
delse med mødet med Per
Lundquist skal muligvis ses på
baggrund af, at det ikke er lige-
gyldigt, hvordan man skaffer sig
af med en åremålsansat hospi-
talsinspektør. Der skal være en
meget god grund til en decideret
fyring, hvis ikke den skal kom-
me til at koste sundhedsvæsenet
penge, så den måde, afviklingen
af Per Lundquist tilrettelægges
på, er af afgørende betydning.
Men under alle omstændighe-
der mener mennesker, der har
været tæt på Per Lundquist fre-
dag eftermiddag, at han ikke
mere kommer til at vise sig på
hospitalet.
Om grunden
Uden nogen officiel forkla-
ring på det dramatiske træk i
sundhedsdirektoratet er der
gang i gætterierne på den sto-
re arbejdsplads. Nogle taler
om, at det må være hospitals-
insepektørens tæppehandel,
som tidligere har været omtalt
i AG. Det var en privat forret-
ning, der foregik fra hospita-
lets lokaler og med en af
Sana’s medarbejdere som
ekspedient. Dengang blev det
betegnet som en ualmindelig
uheldig sammenblanding af
private og tjenstlige interes-
ser, men sundhedsdirektoratet
var ikke ude med officielle
udtalelser herom.
Andre mener at vide, at den
konkrete årsag skal findes i
Per Lundquist’s deltagelse i
en lægefaglig kongres i Cana-
da for et års tid siden, hvor
han han udpegede sig selv
som den »læge«, der skulle
reprænsentere Grønland ved
den pågældende lejlighed.
Kongressen kostede Sana cir-
ka 30.000 kroner og var med
til at give Lundquist øgenav-
net »Overlægen«. 1 lægekred-
se på hospitalet har denne sag
affødt irritation og vrede.
Det er imidlertid ikke sik-
kert, at det i disse forhold, Per
Lundquist nu er blevet bedt
om at gøre rede for. Det kan
være strikt administrative
spørgsmål, der blandt andet
kan bygge på, at direktoratet
undertiden har måttet vente
meget længe på, at redegørel-
ser, man løbende har udbedt
sig i forbindelse med den ad-
ministrative og budgetmæssi-
ge planlægning på området.
Men officielt er der altså
ingen konkret forklaring på
Per Lundquists afgang.
Qeqertarsuarmi
aavarnissaq
itigartitsissutaavoq
NUUK(KK) - Nuup kanger-
luani Qeqertarsuarmi tuttut
70-it ajoquteqanngillat, uki-
oq mannaagallartorlu eqqis-
sillutik ukiisussanngorlutik.
Ataasinngomermi februa-
rip qulingani kommunalbesty-
relsimut siunnersuutigineqar-
poq ukiuunerani aavamermi
Qeqertarsuarmi tuttut 70-it ta-
makkerlugit pisarineqassasut,
tamannalu Avatangiisinut
Pinngortitamullu Pisortaqarfi-
up itigartitsissutigaa.
Pisortaqarfiup kommuni-
mut itigartitsinermini inatsi-
sinut tunngasut Qeqertarsu-
arinilu tuttut amerlassusaat
tunngavigai.
Inatsisinut tunngasut...
1970-ikkut aallartinneranni
Nuup Kommuneata nammi-
neerluni tuttunik nujuitsunik
Kapisilinnit Qeqertarsuar-
mut nuussisuugaluarpoq, ki-
sianni tamatuma kingorna
tuttunniartameq pillugu inat-
sit inatsisartunit naalakkersu-
isunillu arlaleriarluni allan-
ngortinneqartarsimavoq.
Ullumikkut qularineqan-
ngilaq Qeqertarsuarmi tutnat
- inatsisit malillugit - Kalaal-
lit Nunaata kitaani tuttunut
nujuartanut ilaatinneqartut.
Aallaaniarnissamut male-
ruagassat Namminersorne-
rullutik Oqartussat oqartus-
saaffigaat, taamaammallu
Nuup Kommunea nammi-
neerluni Qeqertarsuarmi aal-
laaniamissamut maleruagas-
siorsinnaajunnaarsimalluni.
Nuup Kommuniani inuus-
sutissarsiornermut suliffissa-
qartitsinermullu ataatsimiiti-
taliami siulittaasoq Aggoo-
raq Lynge, Atassut, AG-mut
nassueruteqarpoq tuttunni-
artameq pillugu inatsit ki-
ngullerpaaq kommunip
naammattumik eqqumaniar-
figisimanngikkaa, tassanilu
kommuni nammineerluni
Qeqertarsuarmi tuttunut aa-
lajangiisinnaatitaaneranik ar-
saameqarpoq.
Aggooraq Lynge-p aala-
jangiusimaannarpaa kommu-
nalbestyrelsip februarip naa-
nerani Qeqertarsuarmi ukiuu-
nerani 70-inik tuttuttassiinis-
saq pillugu akuersissuteqara-
luamera eqqortuusoq. Tama-
tumani aalisartut piniartullu
ukiuunerani isertitaqarsinnaa-
nerminnut periarfissinneqar-
nissaat tuttullu kommunimut
paasissutissiissutigineqartut
malillugit perlimoomerat eq-
qarsaatigineqarpoq.
... pissusiviusullu
Kalaallit Nunaanni uumasu-
nut nakorsaaneq Erling Hart-
mann Hansen, Pinngortita-
lerivimmi tuttunik immikkut
ilisimasalik Christine Cuyler
aainrna Nuup Kommuneani
aallaaniamermut nakkutillii-
soq Vittus Nielsen novembe-
rip 29-iani Qeqertarsuar-
miipput tuttut misissuiffigi-
artorlugit.
Helikopterimit kisitsinemii
paasineqarpoq Qeqertarsuar-
mi tuttut 70-iusut. Nunamiillu
misissuineimi paasineqarpoq
tuttut tassaniittut peqqittut.
Perlimuunngillat ingerlaame-
rallu ajoquteqarani.
Taamaammat Avatangiisi-
nut Pinngortitamullu Pisor-
taqarfiup tuttut nerisaqame-
rat eqqarsaatigalugu tutlut
nungunneqamissaasa pisari-
aqamerameqarnera eqqun-
ngitsuunerarpaa. Ukiuunera-
ni tuttunniamermi Nuup
Kommuneanit siunnersuuti-
gineqartutut tuttut 70-it pisa-
rineqassappata Qeqertarsu-
amti tuttut nunguttussaapput;
tamatumunngalu tunngavis-
saqanngilaq.