Atuagagdliutit - 11.03.1997, Page 6

6
Nr. 19 • 1997

GRØNLANDSPOSTEN
Tunisassmlemermi
pitsaassuseq amigaataasarpoq
Kalaallit Nunaanni tunisassiorneq pillugu nalunaarusiami allassimavoq
angutit qallunaat nammineq sulifnuteqarlutik misilittagaqarsimasut
ingerlalluarnerusartut
(JB) - Kalaallit sulisut aallar-
titsiniartullu akomanni pit-
saassuseq amigaataavoq. Ta-
manna nalunaarusiami Suli-
sa-p saqqummerseqqammisa-
ani takuneqarsinnaavoq.
Taanna ateqarpoq »Kalaallit
Nunaanni tusassiomeq«, na-
joqqutassiarlu taanna inuus-
sutissarsiutinik misissueqqis-
saamermut, Grønlands Base-
selskab-ip, Sulisitsisut Sulisa-
llu aqutaannut ilaavoq.
Matumanili Kalaallit Nu-
naanni tunisassiorfiit aallartit-
sisartullu pillugit oqaatigine-
qarsinnaasut amerlaqaat. Na-
lunaarusiami tunngaviupput
Kalaallit Nunaanni ukiuni
kingullerni qulini inuit tuni-
sassiorfiit 20-it missaanniittut
aallartinneqarnerini suleqa-
taasimasut apersomeqameri.
Misilittagaasimasut suliniute-
qarnermi pisortap Henrik
Skydsbjerg-ip pingaamemut
arfinilinnut aggorlugit takus-
sutissiorpai.
Sammisami Isumassarsiat
pitsaasut-ni nassuiaatigine-
qarput tunisassiat suut iluaqu-
tigineqarlutik Kalaallit Nu-
naanni sanaartomeqarsinnaa-
nersut. Tassaapput 1) tunisas-
siat nioqqutissanut tikisinne-
qartartunutt assartomikkut a-
kitsorsameqangaatsiartartunut
taartigalugit sanaartomeqartut,
2) tunisassiat immikkut kalaal-
lit silaannaanut naleqqussak-
kat, 3) tunisassiat kalaallit
immikkut ilisimasaqarflgisari-
aqagaat aamma 4) nioqqu-
tissat kalaallit tunisassiassaa-
taannik sanaartomeqartut.
Nalunaarusiami ingasatta-
jaarinertaqanngitsumik oqaati-
gineqarpoq angutit qallu-naat
namminneq suliffeqarfiutimin-
ni assigisaaniluunniit mi-silit-
tagallit aallartitsisartuni iluat-
sitsilluamerusartut. Imaluun-
niit inuit immikkut sulianut
piginnaaniliusinnaasarlutik.
Aningaasaqarneq
tuniniaanerlu
Tamatumani piginnaaneqar-
neq pingaamersaavoq, taman-
nalu aammattaaq pingaame-
rutitani allani malunnarpoq.
Assersuutigalugu neriuute-
qarlutik aallartitsiniartut a-
merlasuut suliatik pissusiviu-
sut tunngavigalugit nalileru-
minaatsittarpaat. Amerlaner-
tigut pilersaarutit isumalluar-
pallaamik missingersuusior-
neqartarput, aningaasallu
nammineq sipaakkat amigar-
tarlutik, naak taakku suliffe-
qarfimmik aallartitsiniarner-
mi aningaasatigut uppemas-
sutsimut uppernarsaataasin-
naagaluartut.
Pilersaarutilli tunngavis-sa-
qarluartut aningaasalersorne-
qamissamut periarfissaqarlu-
arput.
Kalaallit Nunaanni tuninia-
asarneq immikkooruteqarto-
rujussuartut taaneqartarpoq.
Tamatumani tuniniaaneq an-
nikitsoq ataasiinnaanngilaq,
tuniniaaneerarpassuullutilli,
tamarmillu immikkut akiler-
sinnaassappata isumassarsior-
luarsinnaaneq pisariaqarpoq.
Sulisut
siunnersuisamerlu
Kalaallit sulisartut ilinniaga-
qarsimanngitsut suli nunani
suliffissuaqarfiusuni sulisar-
tutulli naapertuilluartigilersi-
manngillat, tamannalu sulif-
finnut nunanit allanit tikisit-
sisinneqartartunut unammil-
lerniarlutik aallartittunut a-
merlaqisunut akimmiuffisin-
naavoq. Sulisartut pitsaalluin-
nassutsimik takutitsisinnaa-
nerat unammillerluarsinnaa-
nermut pingaaruteqarluinnar-
tuuvoq, tamatumalu anguni-
artuamissaa pisariaqarluni.
- Tamakkiisumik siunner-
sorneqartarneq pitsaasuusi-
manngilaq, nalunaarusiap si-
unnersomeqartameq siunner-
sorteqartamerlu pillugu im-
mikkoortuani oqaatigineqar-
poq. - Pingaartumik siunner-
sortit avataanit tikisinneqar-
tartut inuiaqatigiit kalaallit
atugaannut ilisimasaqamerat
killeqartarpoq, akuttunngitsu-
millu aallartitsiniartut suliffiit
ingerlanneqartarnerinik ilisi-
masakitsuusaramik siunner-
sorneqarnertik tamatumalu
eqqortumik atomissaa paasi-
niapiloortarpaat.
Qisuariartoqamissaa
kissaatigineqarpoq
Suleqatigiisitaq neriuppoq kis-
saatigalugulu kinguneqarluar-
sinnaasunik qisuariartoqas-
sasoq, misissueqqissaamermi
inaamtaasumik saqqummer-
sitassat ilaat - najoqqutassatut
atuakkiaq 1997-ip qiteqqunne-
rani saqqummersussaq - ator-
lugu Kalaallit Nunaanni immi-
nut akilersinnaasunik tunisas-
siorsinnaanermut periarfissa-
nik inner-suussisoqarsinnaa-
lemiassammat.
Maannamut inuussutissar-
siutinik misissueqqissaamer-
mi nalunaarusiat, soorlu
»Virksomhedsnøglen 1996«,
»Status på Landbaserede Er-
hverv«, »Erhvervslivets Rap-
portbibliotek« aamma »Grøn-
lands Import« saqqummersin-
neqarsimapput.
Kvalitet en mangelvare
ved start af produktion
Rapport om produktion i Grønland siger, at danskfødte mænd med erfaring
fra egen virksomhed har størst succes
(JB) - Der mangler kvalitet i
den grønlandske arbejdskraft
og blandt de grønlandske
igangsættere. Det fremgår af
en rapport, som Sulisa netop
har udsendt. Den hedder
»Produktion i Grønland«, og
materialet indgår i den er-
hvervsanalyse, der styres af
Grønlands Baseselskab,
Grønlands Arbejdsgiverfore-
ning og SULISA.
Men der er meget andet at
sige om produktionsvirksom-
hed og igangsættelse i Grøn-
land. Rapporten bygger på
interviews med personer, der
har medvirket til etablering af
cirka 20 produktionsvirksom-
heder i Grønland indenfor de
sidste 10 år. Erfaringerne
danner et mønster, som pro-
jektleder Henrik Skydsbjerg
har sammenfattet i seks ho-
vedtemaer.
I et emne Gode ideer be-
skriver rapporten, hvad det er
for produkter, der med fordel
kan fremstilles i Grønland.
Det er 1) produkter, der er-
statter importerede varer, af
hvis pris fragten udgør en
væsentlig del, 2) produkter
der er særligt velegnede til det
grønlandske klima, 3) pro-
dukter der forudsætter grøn-
landsk knowhow og 4) pro-
dukter baseret på grønlandske
råvarer.
Rapporten fortæller helt
nøgternt, at det er danskfødte
mænd med erfaring fra egen
virksomhed indenfor samme
eller beslægtet branche, der
har størst succes som igang-
sættere. Eller det er personer
med særlige faglige kvalifika-
tioner.
Økonomi og marked
Nøgleordet her er kvalifikati-
oner, og det fremgår også af
flere af de øvrige hovedtema-
er. For eksempel har mange
håbefulde igangsættere svært
ved at vurdere deres foreha-
vender realistisk. Ofte bud-
getteres projekterne alt for
optimistisk, og der mangler
personlig opsparing, som el-
lers kunne dokumentere en
økonomisk troværdighed ved
etablering af virksomheder.
For realistiske projekter er
der imidlertid gode finansie-
ringsmuligheder.
Markedet i Grønland be-
skrives som meget specielt.
Der er ikke tale om ét mini-
marked, men om mange
mikromarkeder, og hvert af
disse kræver en særdeles god
ide for at give lønsom pro-
duktion.
Arbejdskraft og
rådgivning
Den ufaglærte grønlandske
arbejdskraft er endnu ikke
ligeså stabil som lønarbejdere
i de højtindustrialiserede lan-
de, og man kan udlede , at det
virker hæmmende for de
mange, nystartede virksom-
heder, der prøver at konkurre-
re med importerede produk-
ter. En høj kvalitet i lønarbej-
derens præstationer er et væs-
entligt element for konkur-
rencedygtigheden, og der bør
derfor sættes kraftigt ind på
dette området.
- Den generelle rådgivning
har været for dårlig, siger rap-
porten i et afsnit om rådgiv-
ning og konsulentbistand. -
Specielt har udefra kommen-
de rådgivere ofte manglet
kendskab til det grønlandske
samfund, og da iværksætterne
ofte ved for lidt om virksom-
hedsdrift, har det været van-
skeligt at forstå rådgivningen
og bruge den rigtigt.
Respons ønskes
Det er styregruppens håb og
ønske, at rapporten vil resul-
tere i konstruktive tilbagemel-
dinger, så et af analysens slut-
produkter - Hvidbogen, der
skal udkomme i midten af
1997 - kommer til at anvise
de mest realistiske mulighe-
der for lønsom produktions-
drift i Grønland.
Indtil nu er der i erhvervsa-
nalysen udsendt rapporter
som »Virksomhedsnøglen
1996«, »Status på Landbase-
rede Erhverv«., »Erhvervsli-
vets Rapportbibliotek« og
»Grønlands Import«.
Nuna Plast Nuummiittoq pingasoriarluni aallartinneqarpoq.
Pilersaarutit eqquutinngitsoortamerinut peqqutaanerusarput
pilersaarusiornermi isumalluarpallaameq aningaasallu
atugassat ikippallaameri.
Nuna Plast i Nuuk har været i gang i alt tre gange.
Når projekterne kikser, skyldes det ofte optimistiske
projekter og snævre likvide rammer.
ASS7 FOTO: KNUD JOSEFSEN