Atuagagdliutit - 11.03.1997, Blaðsíða 10

10
Nr. 19 • 1997
£a aj^ag'c/é/'a É/É
GRØNLANDSPOSTEN
Otto Stenholdt-ip pisuutitsinera
tunngavissaqanngitsoq
Kalaallit inatsisartuni folketingimilu ilaasortaatitaat aammaloorluni
tupaallannartunik oqaaseqaqqippoq
(JB) - Otto Steenholdt tupaal-
latsitsilluni oqaaseqartartuto-
qaavoq. Ippassingami Nor-
disk Råd-ip kulturi pillugu
ataatsimeersuartitsineranut
atatillugu taamatut oqaase-
qarpoq, tassanissaarlu aamma
nunat avannarliit kulturip
illorsuanut Katuamut tapiis-
suteqarsimanerannut qujas-
suteqarpoq.
Tamannali tupaallannarto-
qanngilaq.
Nunani avannarlemi politi-
kerit ataatsimiinneranni Otto
Steenholdt-ip saqqummiussi-
nermini oqatigaa Kalaallit
Nunaannut tikisitarpassuit
uninngaannartartut, taamaa-
lillutillu atorfiit, kinguaariinni
kalaallit kingulliit tigussallu-
git piareerfigisaat tigummiin-
nartarlugit.
Otto Steenholdt-ip isumaa
malillugu kalaallit inuusuttut
ilinniarluarsimasut suliffis-
sarsisinnaanngitsut amerlap-
put, atorfiit Danmarkimit nu-
nanillu allanit tikisitanit ti-
gummineqarmata. Qalliinnar-
siornerulluni oqallinnermi
oqariaaseq taanna atorluar-
neqarsimavoq, oqallinnermi-
lu oqaatsit uppernarsaatis-
saqanngitsut atorneqartarsi-
mapput inuit arlaannik peq-
qutilimmik suliffissarsisin-
naanngitsut misigissusaannik
attuisuummata.
Paasiuminaappoq
Kisianni Otto Steenholdt-ip
taamaanneraanera pisortani
atorfinitsitsisartut paasiniapi-
loorpaat. AG-p pisortani suli-
soqamermut allaffeqarfiit ar-
lallit attaveqarfigai, taakkulu
oqaatigineqartoq tamakkiisu-
mik akerleraat. Taamaakkalu-
artoq tikisitanik inoqarpoq
ukiorpassuami Kalaallit Nu-
naanni sulisimallutik atorfim-
minniiginnartunik, imaluun-
niit ilisimasaqameruleriartor-
nertik naapertorlugu qaffak-
kiartortunik. Taakkuli nali-
nginnaasumik iluaqutaasutut
naatsorsuutigineqartarput, ka-
laallit pillugit sapinngisamik
sivisuumik sulisimanissaq ta-
matumanerpiaq pisariaqartin-
neq armat.
Atorfinitsitsisartut misilit-
tagaat malillugit kalaallit ilin-
niarluarsimasut Kalaallit Nu-
naanni atorfininniarlutik u-
taqqineq ajorput, taammaam-
mallu Otto Steenholdt-ip
nunani avannarlemi kulturi-
mik sammisalinnut ikioqqul-
luni suaarutaa pissusissami-
soorsorinanngilaq.
Otto Steenholdt-ip oqaati-
gisaasa ilaattut pisortat allaf-
fini atorfiit amerlanertigut ti-
kisitanik, innuttaasunik ka-
laallisuinnaq oqaasilinnik o-
qaloqatiginnissinnaanngitsu-
nik inuttaqartinneqartarmata
ilumoorpoq. Tamanna su-
miiffiit ilaanni ajomartorsiu-
taangaatsiartarpoq, inuiaqati-
giinnullu arritsannermik nu-
killaamermillu misiginissam-
ut tunngavissaalluartumik.
Kisianni tamanna qallunaat
atorfimminnik tigumminnin-
niaannartarnerinut kalaalli-
nullu sulemsuttunut inagiisi-
manerinut takussutissaanngi-
laq. Tamannattaarmi aamma
inuiaqatigiinni namminersor-
nerusuni atorfinitsitsisamer-
mi atussallugu eqqumiiginar-
tussaavoq.
Tamatumani tunngaviusu-
tuaavoq ilinniartitaanikkut
ajomartorsiuteqarneq. Pisor-
tat allaffiini tikisitanik aatsaat
atorfinitsitsisoqartarpoq ka-
laallinik piginnaaneqarluartu-
nik, suliassanik nalinginnaa-
sunik tamakkiisumik naam-
massinnissinnaasunik nas-
saartoqarsinnaanngikkaangat.
Taamaattoqarsimasuuppat
tikisitamik ataatsimilluunniit
sulisoqassanngikkaluarpoq.
Ajomartorsiutinik
takussaasoqarpoq
Allaaserisaq manna Otto
Steenholdt-ip martsip aallar-
tinnerani nunat avannarliit
Oslo-mi kulturi pillugu ataat-
simeersuameranni ilanngus-
saa eqqumiitsoq pasilliutaa-
sorlu tunngavigalugu eqik-
kaaneruvoq.
Otto Steenholdt-ip oqame-
ratut ilumoorpoq kalaallisut
oqaatsit ikinnerussuteqartut
oqaasiisut akimmisaarfissa-
nik sorsuffiusariaqartoq, a-
kerlianilli Kalaallit Nunaanni
misissuinerit takutippaat o-
qaatsit tamakkiinerusumik a-
tugarissaartinneqartut. Allal-
laqqinnissamik oqaasileril-
laqqinnissamillu kissaateqar-
tut piumasaattut pigunanngik-
kaluarpoq, kisianni tamak-
kiisumik oqaatsit atugaris-
saartinneqarpoq - allaat illo-
qarfimmi qallunaatut atuiffi-
usorajussuartut Nuuttut ittu-
Otto Steenholdt oqaaseqarluni tupaallatsitseqqippoq.
Otto Stenholdt har igen forbløffet med en udtalelse.
mi.
Otto Steenholdt-ip nunat
avannarliit oqaatsit pillugit
oqallinneranni Kalaallit Nu-
naat pillugu ilanngussiniale-
rami ujartueqqaarani eqqar-
saqqaaranilu taamaaliorsima-
sutut isikkoqarpoq. Ajomar-
torsiutit tikkuartugai paasiu-
minartorujussuupput, aam-
malu nunatsinni inuppassuit
atugaannut attuumassuteqar-
torujussuullutik. Kisianni tas-
sanngaanniit pissusiviusut
pillugit eqqumiitsumik pasil-
lersaarisutut uukapaatitsiniar-
neq pissusissamisuunngillu-
innarpoq.
Nunani allani naalakkersui-
nikkut suliaqartut tupigusus-
simassapput.
Otto Stenholdt skyder skødesløst fra hoften
Endnu en overraskende udtalelse fra det grønlandske landstings- og folketingsmedlem
(JB) - Otto Steenholdt har
altid været god for overra-
skende udtalelser. En af dem
kom forleden i forbindelse
med Nordisk Råds Kultur-
konference, hvor han i øvrigt
pænt takkede for de nordiske
tilskud til kulturhuset Katuaq.
Men det var ikke det, der
overraskede.
I et forum af nordiske poli-
tikere fremsatte Otto Steen-
holdt en påstand om, at man-
ge tilkaldte i Grønland bliver
hængende og blokerer for stil-
linger, som den nye grønland-
ske generation er parat til at
overtage.
Efter Otto Steenholdts me-
ning er der en lang kø af vel-
uddannede unge grønlænde-
re, der ikke kan få arbejde,
fordi jobbene er optaget af til-
kaldte fra Danmark og andre
nordiske lande. Det har været'
en meget populær udtalelse i
den mere overfladiske debat,
hvor man slynger om sig med
udokumenterede påstande,
der kun tager kegler, fordi de
pirrer ved noget følelsesmæs-
sigt bekræftende hos menne-
sker, der af den ene eller
anden grund ulykkeligvis ik-
ke kan få arbejde.
Svær at genkende
Men Otto Steenholdts på-
stand har de svært ved at gen-
kende i de offentlige ansættel-
sesmyndigheder. AG har
været i forbindelse med flere
offentlige personalekontorer,
Nunani avannarlemi naalakkersuinermik suliallit tupigusussimassapput.
Det nordiske parlamentarikere må have undret sig.
og her tager man generelt
afstand fra udtalelsen. Der
findes dog eksempler på, at
tilkaldte midt i et langt grøn-
landsk livsværk bliver i deres
stillinger eller avancerer i takt
med den ekspertise, de tileg-
ner sig. Men det regnes sæd-
vanligvis som en fordel, at
netop det nødvendige, grøn-
landske know-how bliver i
landet så længe som muligt.
Det er ikke ansættelses-
myndighedens erfaring, at
grønlændere med en god
uddannelse generelt står i kø
for at få job i Grønland, og
derfor virker Otto Steenholdts
nødråb i nordiske kulturkred-
se noget malplaceret.
Det er rigtigt, som Otto
Steenholdt også var inde på,
at de offentlige kontorer ofte
er besat med tilkaldt arbejds-
kraft, der ikke kan tale med
grønlandsksprogede borgere.
Det er visse steder et meget
alvorligt problem, som må
give anledning til frustration
og afmagt hos befolkningen.
Men det er ikke et udtryk
for, at danskere hager sig fast
i stillingerne og blokerer dem
for grønlandske medarbejde-
re. Det ville også forekomme
underligt i et hjemmestyret
samfund at føre sådan en
ansættelsespolitik.
Det er alene et uddannel-
sesproblem. Når der ansættes
tilkaldte i ordinære offentlige
skrankejobs, er det alene fordi
der endnu ikke er tilstrække-
ligt mange kvalificerede
grønlændere til at udføre
samtlige opgaver. Var der det,
ville der ikke blive ansat en
eneste tilkaldt.
Der er problemer
Dette er et sammendrag af de
meldinger AG har indhentet
på baggrund af Otto Steen-
holdt mærkelige og mistæn-
keliggørende indlæg på den
nordiske kulturkonference i
Oslo i begyndelsen af marts.
Det er rigtigt, som Otto
Steenholdt siger, at det grøn-
landske sprog som minori-
tetssprog har nogle vanskelig-
heder at slås med, men under-
søgelser i Grønland viser på
den anden side, at sproget i
det store og hele har det godt.
Det er ikke sikkert, det går
præcis som retskrivningens
og grammatikkens gamle for-
kæmpere ønsker det, men
generelt har sproget det godt -
selv i en dansk-domineret by
som Nuuk.
Otto Steenholdt forsøg på at
hægte Grønland på en nordisk
sprogdebat, forekommer uden
videre søgt og ugennemtænkt.
De problemer, han peger på,
er håndgribelige nok, og de
trænger sig tæt ind på hverda-
gen for mange mennesker her
i landet. Men derfra og til at
forvrænge virkeligheden gen-
nem en mærkelig mistænke-
liggørelse er helt urimelig.
De nordiske parlamentari-
kere må have undret sig.
ASSJ FOTO: LOUISE-NGER KORDON