Atuagagdliutit - 11.03.1997, Page 11

Nr. 19 • 1997
11
GRØNLANDSPOSTEN
Ilinniarsimasunik suusupaginnittameq ulorianarpoq
Tarnikkut nappaatilinnut nakorsaaneq Poul Bisgaard isumaqarpoq, innersuussutigisani eqqartuussiviup uniorlugu
iliuuseqarnermigut nakorsatut/immikkut ilisimasalittut akisussaarfik nammineersuutigigaa
Niaqulaartut isumanerluttunngorsimasullu imminiiginnameqassanngillat.
Sindssyge eller psykotiske skal ikke være overladt til sig selv.
NUUK(JB) - Qanittukkut Nu-
natta Eqqartuussiviani pisi-
masoq tunngavigalugu Dron-
ning Ingrid-ip Napparsima-
vissuani tarnikkut nappaati-
linnut nakorsaaneq, Poul Bis-
gaard, AG-mut saaffiginnip-
poq, pineqaatissiissutaasoq
sakkortuumik oqaaseqarfiga-
lugu. Oqaaseqaateqamermini
tunngaviusut pineruai, suliaq
aalajangersimasoq pivallaar-
nagu. Taamaakkaluartoq pisi-
masoq nassuiartariaqarpoq.
Angut skizofreni-mik nap-
paatilik 1975-imi pinngitsaa-
liinermi kingorna katsorsa-
gassanngortinneqarpoq. Vor-
dingborg-imi katsorsameqar-
poq 1983-imilu Kalaallit Nu-
naannut nuutinneqarluni.
Taanna pillugu suliaq qanit-
tukkut Nunatta Eqqartuussi-
viani suliarineqarpoq, suliallu
nalilersorneqarnissaanut
Dronning Ingrid-ip Napparsi-
mavissuani tarnikkut nappaa-
tilinnut nakorsaanerup aam-
ma pinerluuteqarsimasunik
isumaginnittoqarfiup oqaase-
qaatai pigineqareerput. Kat-
sorsaanerup ingerlaannamis-
saa marluullutik innersuussu-
tigaat, kisiannili illersuisup
unnerluussisullu katsorsame-
qartussaatitaanerata unitsin-
neqamissaa kissaatigaat.
Taamaaliortoqarporlu. Ilin-
niarsimasut innersuussutaat
uniorlugit eqqartuussivik iliu-
useqarpoq, skizofreni-millu
nappaatilik aaqqissimasutut
nalunaarutigalugu.
Tarnikkut nappaatilinnut
nakorsaanerup Poul Bis-
gaard-ip AG-mut oqaatigaa
taamaaliorneq ulorianartuu-
soq, aammalu eqqartuussivi-
up nakorsat pinerluuteqarsi-
masunullu isumaginnittut aki-
sussaaffiinik arsaarai.
- Imaassinnaavoq ajunngit-
sumik ingerlasoq, kisianni
angut katsorsartikkumanngik-
kuni ajorteqqinnissaa ilima-
nartorujussuuvoq.
Pineqartup ukiuni kingul-
lerni pitsaasunik misilitta-
gaqarfigineqarsimaneranut i-
laatigut katsorsartissimanera
peqqutaavoq, unitsinneqar-
pallu ajorteqqinnissaa qular-
nanngilluinnarpoq. Niaqulaa-
lersinnaavoq isumanerluttun-
ngoqqissinnaallunilu, tamatu-
malu kingorna sakkoortuu-
mik pinerluuteqariaannaavoq,
naak tamatuma pinngitsoor-
tinneqarsinnaanera qular-naa-
teqanngikkaluartoq.
Ulorianartorsiornera
annertuserujussuassaaq
- Napparsimasoq tamimigut
oqimaaqatigiinngitsunik atu-
gaqaleruni pinerlussinnaaner-
mut ulorianartorsiornera an-
nertusisinnaavoq annertoo-
rujussuanngorsinnaallunilu-
unniit, Poul Bisgaard oqar-
poq.
- Tamanna Danmarkimit
ilisimareerparput, tarnikkut
nappaatit pillugit inatsimmi
napparsimasut pisinnaatitaaf-
fii sakkortusingaatsiarneqar-
mata. Tamanna ajortutut isi-
gineqarsinnaanngikkaluarpoq,
kisiannili napparsimasut im-
miniivinneqartussanngorlugit
pisoqarsinnaanngilaq. Nap-
parsimasup nappaatini pillu-
gu paasisimasaqanngikkuni
katsorsartinnini unitseriaan-
naavaa.
- Pisartunut alianartunut
assersuutigalugu oqaatigisin-
naavara sioma sulininnut ata-
tillugu Danmarkimiinnerma
nalaani amiilaamartumik to-
qutsisoqarmat. Nukappiaraq
aqqanilinnik ukiulik torsuu-
saasami savimmik kapineqar-
poq. Toqutsisoq niaqulaartuu-
voq, najugaqarfimmi ukior-
passuami najugaqarsimasoq,
taannalu katsorsarneqaralla-
rami pitsaasumik inuuneqar-
simavoq. Taanna napparsi-
masut ilagaat, inatsisip nutaap
atuutilerneratigut immineer-
neqartoq, inemeralu alianar-
torujussuuvoq.
- Tamaani napparsimasut
nammineertilerutsigit taama-
tut pisoqartalersinnaanera an-
nilaanngatigaara, Poul Bis-
gaard AG-mut oqarpoq.
- Isumaga malillugu eqqar-
tuussiviup nakorsatut nalilii-
neq uniorlugu, nammineerlu-
ni napparsimasumik iperaa-
nera suliaq ilungersunartuu-
voq.
- Eqqartuussiviup taamaali-
omermigut akisussaaffik ti-
gummagu ataasiinnarmik pe-
riarfissaqalerpugut, tassa ilu-
ngersunartorujussuamik piso-
qartillugu aatsaat pinngitsaa-
liilluni unitsitsisinnaaneq. Ta-
manna ajorluinnaraluarpoq.
Peqqinnissaannut
qulakkeerivoq
- Isumarput malillugu pingaa-
ruteqarpoq tamimikkut nap-
parsimasut peqqinnertik atta-
tiinnarniarlugu katsorsarne-
qamerisa ingerlaannamissaat.
Qaqutiguinnarlu katsorsaaneq
ingerlatiinnarneqartarpoq
napparsimasup nappaatini
paasisinnaanngikkaagagu taa-
maalillunilu katsorsameqar-
nissaminik unitsitsinialeraa-
ngat.
- Katsorsartinnissamut pi-
neqaatissiisarneq iluaqutis-
saalluartarpoq, pinerluuteqar-
simasunik isumaginnittoqar-
fiup suleqatiginissaanut peri-
arfissiisuummat, taamaalillu-
nilu napparsimasup inuiaqati-
giillu soqutigisaat pitsaaner-
paamik aaqqinneqartarlutik.
- Uanga nammineerlunga
napparsimasut pisinnaatitaaf-
feqamissaannut illersuisoru-
jussuuvunga, tamannali pisa-
riitsumik ingerlasariaqarpoq,
napparsimasumullu eqquiner-
luttussaanani.
- Kalaallit Nunaanni suli
niaqulaartunut »inatsisisoqar-
put« atuuppoq, taannalu pit-
saasorpassuamik imaqarpoq.
Piffissamut naleqqunnerusun-
ngorlugu allanngortinneqar-
sinnaasarpoq. Siomali uper-
naakkut suleqatigiisitamik pi-
lersitsisoqarpoq, tamit nakor-
saannik, nakorsaanermik
Peqqinnissamullu Pisortaqar-
fimmi sulisunit ilaasortaaffi-
gineqartumik, maannangaarlu
tarnikkut nappaatilinnik pin-
ngisaaliisamnissamut maleru-
agassiatsinnik atuutsitsile-
reerpugut. Qallunaat tamik-
kut nappaatillit pilllugit inat-
sisitaavinit tigullatsiagaqaqat-
taarpugut, pissutsinullu atuk-
katsinnut naleqqussaalluta.
Aammattaaq nammineq inat-
sisitsinni periaatsit pitsaasut
pigiinnarusutagut pigereerpa-
gut. Qallunaat inatsisaanni
putusiorneqarsinnaasut ajo-
qutissallu eqqunnissaat kis-
saatiginngilarput.
Ilassutigalugu Poul Bis-
gaard oqarpoq qallunaat tar-
nikkut nappaatillit pillugit
inatsisaattut nutaatut ittumik
atuisoqassappat eqqartuussi-
vik ingerlalluartoq pisaria-
qartinneqarpoq, isumaqarpor-
lu ullumikkut Kalaallit Nu-
naanni taamaattumik peqarto-
qanngitsoq.
Det er farligt at blæse på fagfolkene
Psykiatrisk overlæge Poul Bisgaard synes, det er forkert, at retten påtager sig det lægelige
ansvar ved at gå imod lægens/speciallægens anbefalinger
NUUK(JB) - Med udgangs-
punkt i en landsretsdom for
nylig har psykiatrisk over-
læge ved Dronning Ingrids
Hospital, Poul Bisgaard, hen-
vendt sig til AG med en
stærkt principiel kommentar
til dommen. Kommentaren
går i højere grad på de princi-
pielle aspekter og ikke så
meget på den konkrete sag.
Alligevel er det nødvendigt at
ridse forløbet op.
En skizofren mand blev i
1975 idømt en behandlings-
dom efter at have begået
voldtægt. Han har været be-
handlet i Vordingborg og si-
den 1983 i Grønland. For
nylig var hans sag for lands-
retten, og til sagens bedøm-
melse forelå der udtalelser
både fra den psykiatriske
overlæge på Dronning Ingrids
Hospital og fra kriminalfors-
orgen. Begge instanser anbe-
falede fortsat behandling,
mens både bisidder og an-
klagemyndighed ønskede be-
handlingsdommen ophævet.
Og det blev den. Retten gik
imod fagfolkenes anbefaling
og erklærede den skizofrene
rask.
Psykiatrisk overlæge Poul
Bisgaard giver overfor AG
udtryk for, at det er en farlig
situation, at retten således på-
tager sig det lægelige og kri-
minalsociale ansvar.
- Det kan godt være, at det
går godt, men hvis manden
modsætter sig fortsat behand-
ling, så er der stor sandsynlig-
hed for at det går galt.
Når der gennem de senere
år har været gode erfaringer
med den pågældende, skyldes
det blandt andet den behand-
ling, han har fået, men op-
hører den, er det alt andet end
sikkert, at det kommer til at
gå godt. Han kan blive sinds-
syg eller psykotisk igen, og så
kan der ske alvorlig krimina-
litet, som ellers med sikker-
hed kunne undgås.
Risikoen mangedobles
- Riskoen for kriminalitet
øges eller mangedobles, når
patienten er ude af balance,
siger Poul Bisgaard.
- Vi kender det fra Dan-
mark, hvor den nye psykia-
trilov fokuserer meget på
patientrettigheder. Det er der
for så vidt heller ikke noget i
vejen med, men man skal pas-
se på ikke at hoppe helt over i
den anden grøft, hvor patien-
terne overlades til sig selv.
Hvis patienten ingen syg-
domsforståelse har, vil han
ophøre med behandlingen.
- Som tragisk eksempel
blev en 11-årige dreng i Dan-
mark stukket ihjel med en
kniv. Gerningsmanden var en
sindsyg, der havde boet sam-
me sted i mange år, og som
har haft et udmærket og soci-
alt liv, mens han var i behand-
ling. Han var en af de patien-
ter, som den nye danske lov
lod i stikken, og resultatet var
meget tragisk.
- Det er sådanne situatio-
ner, jeg frygter her i landet,
hvis vi lader patienterne sejle
deres egen sø, siger Poul Bis-
gaard til AG.
- Det er efter min mening en
alvorlig sag, når retten tilside-
sætter den lægefaglige vurde-
ring og for egen regning over-
lader patienterne til sig selv.
- Når retten på denne måde
påtager sig ansvaret, har vi
kun mulighed for at gribe ind
i meget alvorlige situationer,
hvor tvangsindlæggelse skal
begrundes. Det er meget, me-
get uheldigt. Så kan skaden
eller kriminaliteten være sket.
Sikrer den gode tilstand
- Det er efter vor opfattelse
vigtigt, at den psykiatriske
patient fortsætter behandlin-
gen for at bibeholde den gode
tilstand. Og behandlingen vil
sjældent kunne fortsætte, hvis
patienten ikke har sygdoms-
indsigt og vil stoppe behand-
lingen.
- En behandlingsdom er et
værktøj, der gør det muligt i
samarbejde med kriminal-
forsorgen at varetage både pa-
tientens og samfundets inte-
resser bedst muligt.
- Selv går jeg bestemt ind
for patientrettigheder, men det
kan altså også blive så liberalt,
at det går ud over patienterne.
I Grønland har vi stadig vor
»gamle« sindssygelov, som i
virkeligheden indeholder
mange gode elementer. Den
kan tillempes tidssvarende
forhold og gøres mere up-to-
date. Allerede sidste forår
nedsattes en arbejdsgruppe
med psykiatere, embedslæ-
gen og repræsentanter fra
sundhedsdirektoratet, og vi
har udarbejdet nogle nu gæl-
dende retningslinier for tvang
i psykiatrien. Vi har her taget
visse ting fra den nye danske
psykiatrilov og overført dem
til vore forhold. I vor egen lov
er der tillige mange gode og
sunde principper, som vi
ønsker at bevare. Vi vil ikke
importere de huller og ulem-
per, der er i den danske lov-
givning.
Poul Bisgaard tilføjer, at en
lov som den nye, danske psy-
kiatrilov kræver et meget vel-
fungerende retsvæsen, og det
mener han ikke, vi har i Grøn-
land i dag.
Poul Bisgaard oqarpoq
nakorsat/immikkut
ilisimasallit oqaaseqaataat
uniorlugit iliornissaq
ulorianartuusoq.
Poul Bisgaard siger, det er
farligt at tilsidesætte
læger/speciallæger.
ASS./ FOTO: AG-ARKIV