Atuagagdliutit - 11.03.1997, Blaðsíða 12

12
Nr. 19 • 1997
qp'ag'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Kalaallit Nunaata Julemærkeata siulersuisuisa inuiaqatigiinni ersariimerulernissaq
kissaatigaat. Tamanna aallarnerlugu assiliarsuaq una naqitertippaat, taannalu pitsaasunik
siunertaqarlimi tuniniagaavoq.
Julemærkekomiteen ønsker at være mere synlig hos befolkningen. Det første skridt i den
retning er denne plakat, som er sat til salg med et godt formål for øje.
Julemærkep siulersuisui
innarluutilinnut tapersiipput
Innarluutillit timersoqatigiiffiat tapersersortarialinnik
siunertaqartoq Kalaallit Nunaata Julemærkeata
siulersuisui isumaqarput
NUUK(LRH) - Kalaallit Nu-
naata Julemærkeata siulersu-
isuisa inuiaqatigiinni ersarin-
nerulemissaq kissaatigaat. Si-
ulersuisut tamatumunnga aal-
larniutigalugu aalajangerput
assiliarsuarnik aalajangersi-
masunik amerlassusilinnik
naqiterititsiniarluni. Assiliar-
suit pitsaasunik siunertaqarlu-
ni naqitaapput.
Taamaammat Kalaallit Nu-
naata Julemærkeata siulersu-
isuisa Info Design suleqati-
galugu assiliarsuit 500-t naqi-
tertippai, taakkulu qitermik-
kut kusanartumik assiliar-
taqarput, 1995 tikillugu jule-
mærkinik saqqummersimasu-
nik ungalusaallutik. Taamatut
aalajangemeq ilutigalugu i-
laasortat oqallisigaat siuner-
taq pitsaasoq suna siulersui-
sunit tapersersomeqassaner-
sut, aalajangerpullu Nuummi
innarluutillit peqatigiiffiat ta-
persersugassatut naleqqullu-
artoq.
- Nuummi innarluutillit pe-
qatigiiffiat nutaajusorujus-
suuvoq pitsaasunillu siuner-
taqarluni, siunertarlu tassaa-
voq innarluutillit pitsaaneru-
sunik atugaqalernissaat, Ka-
laallit Nunaata Julemærkeata
siulersuisuini ilaasortat ilaat
Frederik Kristensen oqaluttu-
arpoq.
Ataaseq 200 kroneqarpoq
Assiliarsuit Anori Art-imi tu-
niniameqarput, tassanissaarlu
siulersuisut allaffeqarput. As-
siliarsuit tuniniagaalermatali
80-it missaanniittut tunine-
qarput, Kalaallillu Nunaata
Julemærkeata siulersuisui aa-
lajangersimapput siulliit 26-it
agguaassassatut tigummiin-
namiarlugit.
Assiliarsuaq ataaseq 200
kroneqarpoq, 100 kronilu
Nuummi innarluutillit peqati-
giiffiannut tuttartussaavoq.
- Neriuppugut assiliarsuaq
julemærkinik soqutiginnillu-
tik katersisartunit katersugas-
siatut soqutigineqarumaartoq,
Frederik Kristensen AG-mut
oqarpoq.
- Isumaqarsimavugut assili-
arsuaq qeqqatigut kusanartu-
mik assitalerlugu, julemærki-
nillu maannamut saqqummer-
simasunik ungalullugu sana-
titsissagutta kusanassasoq,
Frederik Kristensen oqarpoq.
Julemærkekomiteen
støtter handicapidræt
Handicapidræt har et formål, der er værd at støtte, mener
medlemmerne af Den grønlandske Julemærkekomité
NUUK(LRH) - Den grønland-
ske Julemærkekomité ønsker
at være mere synlig hos
befolkningen. Det første skridt
i den retning tog bestyrelsen,
da den besluttede at få trykt
nogle plakater i et begrænset
antal. Plakaterne bliver trykt
med et godt formål for øje.
I samarbejde med Info
Design har Julemærkekomi-
teen derfor fået trykt 500 pla-
kater med et smukt motiv i
midten omkranset af de jule-
mærker, der er fremstillet til
og med 1995. Samtidig med
denne beslutning satte med-
lemmerne sig ned og drøfte-
de, hvilket godt formål Jule-
mærkekomiteen kunne være
med til at støtte, og de nåede
frem til, at Handicapforenin-
gen i Nuuk måtte være værd
at støtte.
- Handicapforeningen i
Nuuk er forholdsvis ny og har
et godt formål, nemlig at give
handicappede bedre forhold,
fortæller medlem af julemær-
kekomiteen, Frederik Kri-
stensen.
200 kroner stykket
Plakaterne bliver solgt fra
Anori Art, hvor Julemærke-
komiteen iøvrigt har kontor-
faciliteter. Siden plakaten
blev sat til salg er omkring 80
blevet solgt, mens Julemær-
kekomiteen har besluttet at
beholde de første 26 plakater,
som komiteen kan dele ud af.
En plakat koster 200 kro-
ner, hvoraf de 100 går til Han-
dicapforeningen i Nuuk.
- Vi håber meget, at plaka-
ten bliver et samlerobjekt for
de mennesker, som interesse-
rer sig for julemærker, siger
Frederik Kristensen til AG.
Ideen til designet på plaka-
ten opstod hos medlemmerne
af Julemærkekomiteen.
- Vi synes det kunne være
pænt med en plakat, hvor man
satte noget smukt i midten og
omkransede det med de jule-
mærker, der hidtil er blevet
fremstillet, siger Frederik
Kristensen.
De unges mulighed for
at komme på højskole
Af Salomine Villadsen, arrangør og tilsynsførende i
Sorlak Højskole, samt kontorleder i Sorlak
SIS1MIUT - I de seneste tre
somre har Bøme- og Ung-
domsorganisationen Sorlak i
samarbejde med Knud
Rasmussen-ip Højskolia givet
de helt unge mellem 14 og 17
år mulighed for at gå på høj-
skole.
Normalt skal man være
fyldt 18 år for at komme til
betragtning til et højskoleop-
hold, men Sorlak har i samar-
bejde med højskolen udviklet
et speciel arrangement, så de
helt unge får mulighed for at
opleve et højskoleophold.
Efter arrangørernes, lærernes
og deltagernes vurderinger,
bliver arrangementet bedre år
for år. I år holdes der Sorlak
Højskole i dagene 4.-29.
august.
Der er mange forskellige
beskæftigelsesmuligheder
under sådan et ophold. I år får
de unge blandt andet mulig-
hed til at beskæftige sig en
uges udflugt, skindbehand-
ling, sløjd, drama, samfunds-
lære og aktuelle emner, der
blandt andet handler om sex,
selvmord, alkohol, familieliv,
hash, fødsel i tidlig alder,
venner, unge og ældre, samt
unge og politik.
Der bliver sendt invitatio-
ner til folk, der skal holde
foredrag til førnævnte hoved-
emner, ligesom højskole-
lærerne vil blive brugt til
undervisningen.
Opgavefordeling
Deltagerne får ikke skoleop-
gaver med hjem, når skoleda-
gen er forbi. De skal dog løse
flere opgaver, som skal afle-
veres tilbage til den tilsyn-
førende for at blive kontrolle-
ret. Sorlak har ungdomshøj-
skolens forløb - og ved evalu-
eringer - konstateret, at delta-
gerne får stor glæde af ophol-
det.
Højskolen kører som et
almindeligt skoleophold, og
derfor har Sorlak og højsko-
len udfærdiget retningslinier
for alle deltagere. Hver enkelt
deltager skal skrive under på,
at retningslinierne bliver fulgt
under hele opholdet.
Normalt begynder højsko-
len ved folkeskolens start på
skoleåret. Derfor skal den
enkelte deltager først få god-
kendt sit fravær, hvis ved-
kommende stadig går i folke-
skolen. Derudover har mål-
gruppen endnu ikke opnået
myndighedsalderen, og der-
for er det en forudsætning, at
forældrene eller tilsynsvær-
gen skriver under, før den
unge kan deltage i »Sorlak
Højskole ’97«. I år koster til-
meldingen 750 kroner.
Beløbet bruges til delvis
dækning af transportudgifter
og udgifter til kost og logi.
#m Tilskud ffa kommuner-
ne
Hvis højskoleopholdet skal
gennemføres, er det en forud-
sætning, at alle omkostnin-
gerne bliver dækket. Det sker
også, når kommunerne og
diverse fonde har givet til-
skud til projektet. Det er dog
ikke altid lykkedes os at få alt
dækket ind, og derfor fastsæt-
tes deltagernes antal efter,
hvor mange penge, der er til
rådighed. Indtil i dag har der
højst været 17 deltagere, selv
om arrangørerne hver gang
budgetterer med mindst 25
personer.
Der er ingen tvivl om, at
der kunne have været flere
deltagere, hvis for eksempel
kommunerne betaler delta-
gernes billetter frem og tilba-
ge. Det ville betyde utrolig
meget, fordi flere så kan kom-
me med og få glæde af den
personlighedsudviklende
effekt, højskoleopholdet har.
Sorlak opfordrer de unge til
at indsende en ansøgning
inden den 15. maj 1997, og
ønsker dem et godt højskole-
ophold til sommer.
Peqataasut ilinniagassaminnik angerlaassineq ajorput. Kisiannili assigiinngitsunik
suliassinneqarput - uanilu eqimattakkaarlutik sulitinneqarput.
De unge får ikke skoleopgaver med hjem, når skoledagen slutter. I løbet af højskoletiden
skal der dog løses opgaver - her i grupper.
ASS./ FOTO: SALOMINE VILLADSEN