Atuagagdliutit - 27.03.1997, Síða 2

2
Nr. 24 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik immlnut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail: atuag@greennet.gl
Siulersuisut
else
ArKalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Å
Allaffissorneq
Administration
wmmm
-j
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
UtertoK Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik §
Chefredaktion _____________|
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqlssulsoqarfik
Redaktion

Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Moller
Vivi Moller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutasaiortut
Korreagondente^^
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
Nanortallk:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamlut:
Maniltsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq
Uummannaq:
Tasiilaq:
Ittoqqormilt:
Annoncet
Annoncer
J
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299) 2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniussifflssaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn.nal. 10
Sisiman.aviislmut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement |
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Glro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktior^^^^^^^^^^^l
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia

Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri

Nissik Reklame
^Atuagassiivik/Eskirrm
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
AJ0RNAANNERSI0RNEQ
QINIGASSANNGORTITTUT uummammiul-
lit qinerisigit, ajomaatsunik eqqartuisut pinna-
git. Qinigassanngortittut amerlanerit taamaat-
tarput. Tamanit ilisimaneqartut saqqummius-
suuttarpaat, ajoraluartumillu angusaqassutigi-
sarlugu.
Kommunalpolitikerit naammaannartut ajor-
nakusoortunik saqqummiussinissartik qunu-
gaat. Tamanna aappaatigut silatusaameruvoq,
akerlilemeqarsinnaasannginnamik. Saqqum-
miussaat assortorneqarsinnaanngillat. Upper-
naatissat pigaat, ajomaatsumillu ilaartuisinnaa-
sarput, suli upperineqarlutik. Taamaalilluni
politikkikkut anguniagaat annertusisinnaasar-
put, akerlilemeqarsinnaanatik ilumoortunngor-
lutillu.
Ajoraluartumik qinersisartut qinigassanngor-
tittunit ilumoortunik oqaluttunit sunnemeqak-
kajuttarput. Soorunami politikerit ajomaatsu-
nik oqaluttut qinemeqarusunngillat. Ingasap-
paallaaqaaq. Taamaakkaluartoq qinemeqartar-
put.
QINERNEQASSANNGILLAT qinigassan-
ngortittut maanngaannit aaqqissuisoqarfimmit,
oqaluinnartut inissianik amerlanemik pisaria-
qartugut, suliffiit amerlanerit, paaqqinnittarfiit
amerlanerit, aningaasartuutit ikinnerit ilaallu
ilanngullugit. Kikkut tamarmik ilisimasaat taa-
guinnarpaat.
Soorunami inissiat suliffiillu amerlanerit pi-
sariaqartippagut. Isummat tamakku tupinnartu-
liaanngillat, politikerinngortitsisamatillu.
Taamaakkaluartoq kommunalimi politikkip
tamakku imarinersaasarpaat, assigiinngissutil-
lu pingaamersaraat politikerit partiillu ilaasa
qaangeruminaannerit eqqartomiarlugit sapii-
sertarmata.
Pitsanngoriaatigisinnaanngilaat.
QINIGASSANNGORTITTUT politikerinik
taaneqarusukkunik saqqummiussaqamerusari-
aqarput. Oqarsinnaasariaqarput »manna peq-
qutigalugu« kiisalu nassuiaassillugit »qanoq
ilillutik«. Taamaaliorsinnaanngippata aperissa-
vasi, akisinnaanngippatali - qinertariaqanngil-
lat!
AG-p kommunini apersuinermini innuttaasut
assigiinngitsut politikkikkut nukittussusermik
tipisiuinitsinni ikiorpaatigut, paasiniaagattalu
eqqartugassat isummallu suut qineqqusaamer-
mi sammineqassagunartut, tamarmik malun-
naartumik politikkikkut isumaqatigiipput kom-
munitik sunik pisariaqartitsinersut eqqarsaati-
galugit. Tamarmilli tamanit ilisimaneqartut eq-
qartorpaat. Tupinnanngilaq Qaqortumi isuma-
qatigiittoqarmat mittarfittaarusullutik, nunar-
pullu tamakkerlugu nunami suliffissanik piler-
sitsisoqarusuttoqarluni. Tamanna politikkiun-
ngilaq. Isumaanngillalluunniimmi. Tamakku
paasissallugit qarasarsortariaqanngilaq, qini-
gassanngortittullu taamak kimikitsigisunik qi-
neqqusaamteqartut atorfissaqartinngilagut.
Tamanit ilisimaneqartut soomnami aaqqin-
neqartussanik eqqartuisunit uukapaatitaaniaqi-
nasi. Immini kimeqanngillat.
EQQARTUISUT qineqqusaartut paarlattuanik
qanoq ilillutik suliffissanik pilersitsiniarlutik,
inissianik, paaqqinnittarfinnik amerlanemik
suugaluartunilluunniit, amerlanerit isumaqati-
gisinnaasaannik, imaassinnaavoq politikereqa-
leqisugut. Tamakku maluginiartariaqarpagut,
oqaasiilu paasiniarlugit.
Politikeri taamaattoq qinissanerlugu paasi-
nissaanut suli amigaqaaq.
Oqaaserisai kimeqartariaqarput. Allatut o-
qaatigalugumeriorsuutit akeqarput. Politikeri
suliniuteqarusuttoq isumatoorlu taama nerior-
suuteqamissaminut ajomaateqartitsinngilaq,
ilisimatitsisariaqarporli neriorsuutit allat suut
allatut ajomartumik pinngitsoortariaqartut.
Nuummi naluttarfiliomeq akeqarpoq. Asser-
suutigalugu inissiat, meeqqanut inuusuttunullu
sunngiffimmi sammisaqartitsiniamerit ilan-
ngaaffigineqarsinnaapput. Paaqqinnittarfmnut
aningaasalersuutit ilanngarneqarsinnaapput,
arlalissuartigullu kiffartuussinerit annikillisar-
neqarsinnaapput.
Politikeri ajunngitsorpassuamik neriorsuisoq
piviusunut nigorsimaamiarsinnaavoq, taannalu
aamma mianersorfigissavarput. Qinersisartut
eqqarsalaariamnik paasissavaat qineqqusaartut
neriorsuutaat piviusunngorsinnaanersut.
Piviusut eqqortumik saqqummiunneqartari-
aqarput. Qineqqusaartut ajunngitsorpassuamik
neriorsuisut sorpassuamik ajomannginneraal-
lutik uukapaatitsisinnaapput.
Ingasattajaarinerit aamma mianersorfigisigit.
TAMANIT ILISIMANEQARTUNIK ingasat-
tajaakkanillu eqqartuinerit tassaaginnarput asu-
li qineqqusaamtit. Arlaannaalluunniit sunul-
luunniit atorsinnaanngilagutioqaatsit kimeqan-
ngitsut aniatiinnakkat piviusunngortinneqar-
sinnaanngitsut. Kinguneqartinneqarsinnaane-
rat apeqqutaavoq, tamakkulu tunngavigalugit
politikerigut nalilersortussaavagut.
Suniartut-uku? Taamaaliorsinnaappat? Ta-
makkut apeqqutaapput. Tamakku paasiniartus-
saavagut, tamanit ilisimaneqartut akuersaagin-
narlugit anngaaginnamata, tamakkumi qinersi-
nerit qasserpassuannguleraluarnerpat uuka-
paatitsiniutaallutik saqqummiunneqartuartuup-
put.
STEM på kandidater, der har noget på hjerte,
og ikke bare på folk, der påstår at to plus to er
fire! Det er jo det, de allerfleste kandidater gør.
De fremsætter selvfølgeligheder i en lind
strøm, og desværre giver det resultater.
Mange middelmådige kommunalpolitikere
har aldrig vovet en påstand, der er farligere end
»to plus to er fire«. På en måde er det klogt
nok, for så kan de ikke modsiges. Der er ingen,
der kan anfægte deres påstand. De har doku-
mentationen i orden, og de kan helt uden risiko
udvide repertoiret til »to plus tre er fem« eller
måske ligefrem »tre plus tre er seks«. På den
måde kan deres politiske program blive omfat-
tende, uimodsigeligt og sandt.
Desværre er der blandt vælgerkorpset en til-
bøjelighed til at lade sig besnære af kandidater,
der har ret. Naturligvis er der ingen, der vil
stemme på politikere, der bare står frem og
remser den lille tabel af. Det ville værefor tykt.
Alligevel er det præcis, hvad de gør.
IKKE PÅ vilkår vil vi her på redaktionen stem-
me på kandidater, der bare går ind for, at vi skal
have flere boliger, flere arbejdspladser, flere
institutionspladser, lavere omkostninger, og så
videre. Det er nemlig ikke andet end den lille
tabel, de remser op.
Det er jo selvindlysende, at vi skal have fle-
re boliger og flere arbejdspladser. Det er der
ingen kunst i at mene, og det skaber ingen poli-
tiker.
Ikke desto mindre er det hovedbestandelen af
al kommunalpolitik, og de væsentligste for-
skelle ligger i, at nogle politikere og partier dri-
ster sig til også at bruge den store tabel.
Det bliver det bare ikke bedre af.
KANDIDATER, DER gerne vil kunne kalde
sig politikere, skal have noget mere at byde på.
De skal kunne sige både »fordi« og forklare
»hvordan«. Hvis ikke de kan det, så spørg dem,
og kan de ikke svare så - ud til højre!
I AG’s rundspørge til kommunerne, hvor for-
skellige borgere hjælper os med at tage pulsen
på det politiske styrkeforhold og afdække, hvil-
ke emner og synspunkter, der får plads i valg-
kampen, oplever vi en påfaldende politisk
enighed om, hvad kommunen trænger til. Men
det handler kun om den lille tabel altsammen.
Det er klart, at der i Qaqortoq er enighed om, at
de vil have en landingsbane, og at man alle ste-
der i landet vil skabe flere landbaserede er-
hvervsvirksomheder. Det er ikke politik. Det er
ikke engang synspunkter. Det er ikke noget,
man behøver bruge hovedet for at finde ud af,
og kandidater, der optræder inden for disse
snævre rammer, har vi ikke brug for.
Lad være med at falde for de indlysende
selvfølgeligheder! Deres talsmænd er ikke
værd at samle på.
SIGER en kandidat derimod samtidig, hvordan
han vil skaffe arbejdspladser, flere boliger, insti-
tutionspladser eller hvad som helst, de fleste kan
blive enige om, så kan det være vi har en politi-
ker for os. Så bør vi i alt fald slå antennerne ud
og opsnappe hans eller hendes budskab.
Men der er stadig lang vej, før vi ved, om det
er en politiker, der har fortjent vor stemme.
Der må nemlig være konsekvens i budska-
bet. Med andre ord: Løfter koster. Det kan
være let nok for en konstruktivt begavet politi-
ker at give løfter uden samtidig at gøre op-
mærksom på, hvilke andre løfter, der så nød-
vendigvis ikke kan gives.
I Nuuk koster det at lave en svømmehal. Det
kan for eksempel koste boliger, fritidsbeskæfti-
gelse for børn og unge. Det kan udhule drifts-
budgetterne til daginstitutioner og sænke servi-
ceniveauet på en lang række områder.
En politiker, der lover både guld og grønne
skove, forholder sig formentlig ret afslappet til
sandheden, så ham eller hende skal vi også pas-
se på. Vælgerne må godt bruge den lille tabel
for at regne efter, om kandidaternes løfter kan
holde.
To plus to er nemlig fire. Kandidater med for
mange gyldne løfter kan finde på at påstå, at
resultatet bliver både fem, seks, syv eller
måske otte.
Så vogt jer også for vidtløftighed!
SELVFØLGELIGHEDER og vidtløftighed er
skum og bundfald i den suppe, valgflæsket
koges i. Ingen af delene kan vi bruge til noget:
supperurternes knasende sand eller sulets
blodskum. Det er produktet, det kommer an på,
og det er det, vi skal vurdere vore politikere på.
Hvad er det, de vil? Og kan de gøre det? Det
er det, det handler om. Det er det, vi skal finde
ud af, fremfor at nikke bekræftende til de ener-
verende selvfølgeligheder, der fremsættes valg
efter valg efter valg efter valg.