Atuagagdliutit - 24.04.1997, Page 9

Nr. 31 • 1997
9
/tCuaO'OO'c/^/a. £/£
---------------------
GRØNLANDSPOSTEN
Oqaluuserisassat Miartorput
Inatsisartunut ilaasortat qangali upernaakkut ataatsimiinnissamut
siunnersuutitik tunniutereersimavaat
NUUK(KK) - Inatsisartut u-
pemaakkut ataatsimiinnissaa-
ta assannut errofiup eqqaa i-
nuaqisaartivissorpaa, inatsi-
sartunulli ilaasortaannaasut
ammaanissaraluap marlun-
ngomermi 15. aprilimiit talli-
manngomermut 2. majimut
kinguartinneqarneranut pi-
suunngillat.
Tassami ataatsimiinnissa-
mut siunnersuutitik tunniussi-
nissamut killissarititaasoq si-
oqquterujussuarlugu tunnius-
sisimapput. Siunnersuutit si-
ulliit oktoberimili tunniunne-
qarput amerlanerit februarimi
martsimilu, siunnersuutinilu
61-iusuni kingullerpaaq 1.
april tunniunneqarpoq.
Taamaattorli Naalakkersui-
sut siunnersuutinut tunniussi-
nissamut killissarititaasut ki-
nguartitersimaruttormatigit,
oqaluuserineqartussatut nalu-
naarutigineqareersimasut im-
mikkoortut 13-itupemaakkut
ataatsimiinnissamut angutin-
ngitsuussapput aatsaallu uki-
akkut ataatsimiinnissami suli-
arineqassallutik.
Taamaattumik Naalakker-
suisut oqaluuserisassanngor-
titaasa sinneri 20-it missaan-
niittut maannagaaq eqqoriar-
neqareersinnaavoq suliakker-
suutaassaqisut, Inatsisartut a-
taatsimiinnerisa naggataatu-
ngaani junip sisamaani naam-
massisussami pingajussaan-
neerlugu oqaluuserinertarpas-
suallittut.
Kalaallit Nunaannimi Inat-
sisartut suleriaasissaanni al-
lassimavoq, Naalakkersuisu-
nit siunnersuutit siusinner-
paamik Inatsisartunit oqaluu-
serineqarsinnaasut, siunner-
suutit Inatsisartut allattoqarfi-
ata sap. ak. pingasut tingune-
qareemerisa kingoma. Inatsi-
sartut malillugit siullermik a-
taatsimiititaliani oqaluuseri-
neqamissaat piffissaqarfigisa-
riaqarpoq tamatumalu kingor-
na Inatsisartut ataatsimiittarfi-
anni aappassaanneerlugu pi-
ngajussaanneerlugulu oqaluu-
serineqarlutik.
Inatsisartut suleriaasissaan-
nut nutaamut iluseq tunngavi-
usumik eqqarsaataagaluar-
poq, Inatsisartunut ilaasortat
piffissamik pisariaqartitaan-
nik siunnersuutit tamaasa su-
liarinissaannut piffissalemiar-
lugit; pisariaqassapput ataat-
simiinnemi allaat sap. ak. qu-
lit angullugit.
Maannakkullu ataatsimiin-
neq qaammatip ataatsip i-
ngerlanerinnaani ingerlatipa-
laarneqartussanngorpoq, ta-
matumalu iluani sulinngiffe-
qassalluni qilaliarfiunera pin-
semiameralu pissutigalugit.
A j unngitsumik
isumaqarluni...
Namminersomerullutik Oqar-
tussani atorfillit pisortaata
Kaj Kleistip AG-mut eqqor-
tuunnginnerarpaa, naak Inat-
sisartut ammaanersiomissaat
ullunik 17-inik kinguartitsiso-
qaraluartoq suli siunnersuuti-
nik piffissaq eqqorlugu tunni-
ussinissamut ajomartorsiorlu-
tik.
- Naalakkersuisut ataasin-
ngornermi aprilip 21-ianni
inatsisissatut- peqqussutissa-
tullu siunnersuutitik tamaasa
tunniuppaat, kingusinner-
paamillu aqagu aprilip 24-
ianni nassuiaatitik tamaasa
upemaami ataatsimiinnissami
oqaluuseritissallugit kissaati-
gisatik tunniutissavaat.
- Taamaalilluta tunniussi-
nissamut killissarititaasut eq-
quutsippavut, Kaj Kleist
oqarpoq.
AG: - Naalakkersuisummi
oqaluuserisassanngortitaasa
sinneri?
- Kaj Kleist:- Upemaaq
manna ataatsimiinnissamut
Naalakkersuisut oqaluuseri-
sassanik katillugit 33-nik na-
lunaaruteqarsimapput, sisa-
manngomermili 17. aprilimi
Naalakkersuisut ataatsimiin-
neranni aalajangerneqarpoq
oqaluuserisassat immikkoor-
tut 13-it tunuartiinnameqas-
sasut, Kaj Kleist paasissutis-
siivoq. Tamannalu Naalak-
kersuisut kinguartoomerinik
pissuteqanngilaq taamaallaal-
liuna isumaqatigiissutaareer-
sutut majip aappaani ataatsi-
miinnissamut pilersaarusior-
nissamut Inatsisartut periar-
fissinniarlugit.
- Siunnersuutit 13-it ukia-
mut kinguartinneqartut eq-
qarsaatigalugit, tamanna aku-
ersaameqarsinnaavoq. Siun-
nersuut ataaseq eqqarsaatiga-
lugu pissutsit imaapput, ilaa-
tigut danskit naalakkersuisui-
nut tusamiaanermi akissutis-
sat suli tiguneqarsimanngin-
neri, taamaattumillu qanor-
luunniit pisoqaraluarpat ki-
nguartittariaqartoq.
Immikkoortunit nalunaaru-
tigineqarsimasunit 33-usunit
13-it tunuartinnerisigut Naa-
lakkersuisut neriupput Inatsi-
sartut ulapisippallaassanagit.
Kaj Kleist AG-mut ilisi-
matitsivoq Naalakkersuisut
allattoqarfiat nalunaarusioq-
qammersoq Naalakkersuisu-
nit isumaqataaffigineqartu-
mik. Nalunarusiami, Naalak-
kersuisut isaannit isigalugu,
allaaserineqarpoq Inatsisartut
ammaanersiornissaannik ki-
nguartitsinipalaap qanoq i-
ngerlasimanera. Nalunaarusi-
aq Inatsisartut allattoqarfiata
sap. ak. kingullermi saqqum-
mersitaanut akissutaalluni
Naalakkersuisut nalunaarusi-
araat.
- Naamik, nalunnarusiarput
qalipaasersimanngilarput, Kaj
Kleist oqarpoq.
Ukiamut
kinguartinneqarput
Immikkoortut 13-it Naalak-
kersuisunit ukiamut kinguar-
tinneqarsimasut tassaapput o-
qaasiliortunik pilersitsinissa-
mut Kangerlussuullu siunis-
saanut tunngasuteqarlutik
nassuiaatit.
Aammattaaq Nunatsinni
naatsorsueqqissaartarfiup i-
ngerlanneqamerata Inatsisar-
tuni inatsisissaattut siunner-
suut, piniamermut aallaniar-
nermullu, aamma aalisamer-
mut Nunatsinnilu pinngortita-
mik eqqissisimatitsinissamut
siunnersuutit.
Aamma tamanna atuuppoq
Inatsisartut peqqussutissaattut
kallallit amutsiviinut, Amut-
siviit A/S aamma radiop- TV-
llu ingerlanneqamerinut siun-
nersuutit.
Aamma ikiuisamermut al-
lannguutissatut peqqussutitut
siunnersuutit, politikkikkut
ilisimatusamermi nassuiaat,
1997-miit 2000-mut iliuusis-
satut pilersaarut, amminut
mersortafinnut tunngaviusu-
mik oqallissigisassat, Lon-
donimi isumaqatigiissutip
(London-konventionen) im-
mamut eqqaasamermut tun-
ngasup akuerinissanut siun-
nersuut.
Suut tamaasa
Siunnersuutit Inatsisartuni
ilaasortaannaasut upemnaak-
kut ataatsimiinnissamut nas-
siussimasaat sorpassuarnut
tunngapput, amerlanerpaalli
nuna tamakkerlugu politikki-
mik suliaqartut illoqarfigisa-
minni politikkikkut soqutigi-
saannut attuumassuteqarput.
Siunnersuuteqarnerpaasi-
mavoq, Anthon Frederiksen,
Kattusseqatigiinneersoq. U-
pemaakkut ataatsimiinnissa-
mut 16-inik siunnersuuteqar-
luni nassiussisimavoq; BSU-
mi illutillinnut kinguaattoor-
simasunut pillaatitut emiaqar-
titsisamerup peemeqamissaa-
niit Kangaatsiami Qeqertar-
suamilu aqqusemgit pitsan-
ngorsameqamissaannik siun-
nersuummmut.
Lars Karl Jensen, Siumu-
meersoq Maliinannguaq Mar-
kussen Mølgaardilu Inuit
Ataqatigiinneersoq tamarmik
immikkut siunnersuutinik ar-
fmilinnik nassiussisimapput,
uffa Jakob Sivertsen Atas-
summeersoq siuliini taane-
qartut tulleralugit sisamanik
siunnersuuteqarsimasoq.
Inatsisartunut ilaasortat 18-
it siunnersuutinik katillugit
61-inik nassiussisimapput.
Inatsisartunili ilaasortat Hans
Enoksen, Karl Lyberth aam-
ma Agnethe Davidsen tamar-
mik Siumumeersut, Tuusi
Motzfeldt, Lars Sørensen
aamma Manasse Berthelsen
tamarmik Inuit Ataqatigiin-
neersut, Bjarne Kreutzmanni-
lu, Akulliit Partiianeersoq u-
pemaaq-manna kissaatigisa-
qarpallaarsimanngillat, allaat
Inatsisartut tamakkuninnga
piffissaajarumanagit.
Ataatsimiititaliani
Inatsisartuni ilaasortaannaa-
sup siunnersuutaa assigiin-
ngitsorujussuarmik suliarine-
qartarpoq.
Siunnersuutit ikitsuinnaat i-
tigartitsissutigineqartarput al-
lalli allaffitsigoortumik aki-
neqartarlutik. Siunnersuutilli
amerlanerpaat Inatsisartut a-
taatsimiititaliaannut apuuffis-
saminnut apuunneqartarput
tamatumalu kingoma Inatsi-
sartut ataatsimiittarfianni isu-
maliutissiissutitut oqaluuse-
rineqartarlutik.
Inatsisartut marlunngomer-
mi 15. aprilimi ataatsimiin-
nissaq kinguartinniaannarlu-
gu naapeqatigiikkamilli Ina-
tsisartuni ataatsimiititaliat a-
taasiakkaat siunnersuutinik
takkussimasunik suliaqarlutik
ulappussimapput, taamalillu-
ni ataatsimiititaliat ataatsi-
miinnemp ingerlanerani isu-
maliutissiissutitik saqqummi-
unniassagamikkit.
Siunnersuutit ataasiakkaat
Inatsisartunit aalajangersa-
gaallutik immikkorluinnaq
immikkoortuullutik Inatsisar-
tut oqaluuserisassaattut tak-
kuttarput. Inatsisartullu siun-
nersuut isumaqatigalugu Inat-
sisartunit aalajangersakkatut
oqaluuserisassanngortippagu,
taava Naalakkersuisut pisus-
saaput pineqartumi inatsisis-
satut siunnersuutissamik saq-
qummiussissallutik.
Landstingets forårsdagsorden skrumper ind
Landstingsmedlemmerne har forlængst afleveret deres forslag til forårssamlingen
NUUK(KK) - Landstingets
forårssamling har skabt
trængsel omkring håndva-
sken, men det er i hvert fald
ikke de menige landstings-
medlemmers skyld, at åbnin-
gen er blevet udskudt fra tirs-
dag den 15. april til fredag
den 2. maj.
De har nemlig afleveret alle
deres forslag til forårssamlin-
gen i særdeles god tid. De
første forslag blev afleveret
allerede i oktober, de fleste
kom i februar og marts, og det
allersidste af de i alt 61 for-
slag indløb den 1. april.
Til gengæld har landsstyret
trukket de nye frister for afle-
vering af forslag så meget i
ørene, at 13 varslede punkter
aldrig når frem til forårssam-
lingen, men først kommer op
på efterårssamlingen.
Omkring resten af landssty-
rets 20 punkter kan der derfor
allerede nu forudses en geval-
dig arbejdspukkel med mange
3.behandlinger i de allersidste
dage af denne landstingssam-
ling, som skal slutte den 4. juni.
Forretningsordenen for
Grønlands Landsting siger
nemlig, at forslag fra lands-
styret tidligst kan behandles i
Landstinget tre uger efter for-
slagets modtagelse i Lands-
tingets Bureau. Efter Lands-
tinget skal der være tid til
først en udvalgsbehandling
og derefter 2. og 3.behandlin-
gen i landstingssalen.
En af de grundlæggende
ideer med den nye struktur i
Landstingets arbejdsform var
ellers at give landstingsmed-
lemmerne den fornødne tid til
at behandle alle forslag; om
nødvendigt i op til 10 uger på
hver samling.
Nu risikerer samlingen af
blive sjasket igennem på kun
en måned, som også rummer
fridage som Kristi Himmel-
fartsdag og pinsedagene.
For at vide den
gode vilje...
Hjemmestyrets administre-
rende direktør Kaj Kleist afvi-
ser overfor AG, at landsstyret
trods udsættelsen af Landstin-
gets åbning med 17 dage fort-
sat har problemer med at afle-
vere sine forslag til tiden.
- Landsstyret afleverde
mandag den 21. april alle sine
lov- og forordningsforslag, og
senest i morgen torsdag den
24. april vil landsstyret have
afleveret alle sine redegørel-
ser, som ønskes optaget for
forårssamlingens dagsorden.
- Dermed har vi også fulgt
afleveringsfristerne, siger Kaj
Kleist.
AG: - Hvad med resten af
landsstyrets punkter?
Kaj Kleist: - Landsstyret
havde varslet i alt 33 punkter
til denne forårssamling, men
på landsstyrets møde torsdag
den 17. april blev det besluttet
at trække 13 punkter tilbage.
Det skete ikke på grund af
forsinkelser i landsstyret, men
udelukkende for at give
Landstinget mere luft til at
planlægge forårssamlingen
fra den 2. maj som aftalt.
- For de 13 forslag, som er
udsat til efteråret, gælder det,
at det kan de godt tåle med
lidt god vilje. For enkelt for-
slag gælder der endvidere det
forhold, at høringssvar fra
blandt andet den danske rege-
ring endnu ikke er modtaget,
så de under alle omstændig-
heder skulle udsættes.
- Ved af afmelde 13 ud af
33 varslede punkter håber
landsstyret at have tage lidt af
trykket af Landstingets kedel.
Kaj Kleist oplyser til AG,
at landsstyrets sekretariat net-
op har udarbejdet en rapport,
som er blevet tiltrådt af lands-
styret. Rapporten beskriver
hændelsesforløbet, set fra
landsstyrets side, omkring
den fatale udsættelse af lands-
tingsåbningen. Rapporten er
et svar på den hvidbog, som
Landstingets Bureau udsend-
te i sidste uge.
- Nej, vi har ikke givet vor
rapport nogen farve, siger Kaj
Kleist.
Udsat til efteråret
Blandt de 13 punkter, som
landsstyret har udsat til efter-
året, er redegørelser omkring
oprettelsen af et sprognævn
og omkring fremtiden for Ka-
ngerlussuaq.
Desuden er forslag til en
landstingslov om statistisk virk-
somhed i Grønland, om fangst
og jagt, og om fiskeri og natur-
frednings i Grønland udsat.
Det samme gælder forslag
til landstingsforordning om
de grønlandske værfter Amu-
tsiivik A/S og om radio- og
fj emsy ns virksomhed.
Det gælder også et forslag
til ændring af ydelsesforord-
ningen, en forskningspolitisk
redegørelse og handlingsplan
for 1997-2000, en principde-
bat om skindsystuer, og en
udtagelse til ratificering af
London-konventionen om
dumpning i havet.
Vidt omkring
De 61 forslag, som de menige
landstingsmedlemmer har
indsendt til forårssamlingen,
spreder sig vidt, men de aller-
fleste bærer præg af landspo-
litikemes lokalpolitiske inter-
esser.
Flittigst er Anthon Frederik-
sen fra Kandidatforbundet.
Han har indsendt i alt 16 for-
slag til forårssamlingen; lige
fra et forslag om at afskaffe af
strafrenter på restancer for
indehaverne af BSU-huse til et
forslag om at forbedre vejene i
Kangaatsiaq og Qeqertarsuaq.
Lars Karl Jensen fra Siu-
mut og Maliinannguaq Mar-
kussen Mølgaard fra Inuit
Ataqatigiit har hver indsendt
seks forslag, mens Jakob Si-
vertser fra Atassut følger tæt
efter med fire forslag.
18 landstingsmedlemmer i
alt indsendt 61 forslag. Til
gengæld har landstingsmed-
lemmerne Hans Enoksen, Karl
Lyberth og Agnethe David-
sen, alle Siumut, Tuusi Motz-
feldt, Lars Sørensen og Ma-
nasse Berthelsen, alle Inuit
Ataqatigiit, og Bjarne Kreutz-
mann, Akulliit Partiiat, ikke
haft så meget på hjertet i løbet
af dette forår, at de har villet
ulejlige Landstinget med det.
I udvalg
Der er meget stor forskel på
den skæbne, som et forslag
fra et menigt medlem kan
overgå.
Ganske få forslag bliver af-
vist, mens andre bliver admi-
nistrativt besvaret. Langt de
fleste forslag bliver sendt vi-
dere til de respektive lands-
tingsudvalg, som derefter
fremlægger en betænkning til
debat i landstingssalen.
Siden Landstinget mødtes
tirsdag den 15. april for blot at
udskyde starten af samlingen,
har de enkelte landstingsud-
valg haft travlt med at be-
handle de indkomne forslag,
så udvalgene kan fremlægge
deres betænkninger i løbet af
samlingen.
Enkelte forslag når som en
landstingsbeslutning frem til
Landstingets dagsorden som
et selvstændigt punkt. Hvis
Landstinget bakker forslaget
til landstingsbeslutning op, er
det landsstyrets pligt at frem-
sætte et egentligt lovforslag
på området.