Atuagagdliutit - 24.04.1997, Síða 12

12
Nr. 31 • 1997
/tfaaa'aa'c/é/a. £/£
---------------------
GRØNLANDSPOSTEN
LAGDE SIG UD MED
MYNDIGHEDERNE
Jens Kreutzmann er en tusindkunstner, der har efterladt sig mange mindesmærker
a>
£
» rH
3
ns
Ph
Fra sin lejlighed på Radiofjel-
det i Nuuk har den meget
naturkyndige tidligere leder af
biologstationen i Nuuk, Jens
Kreutzmann en god udsigt til
Godthåbsfjorden. Det er en
natur, han har et indgående
kendskab til igennem sit man-
geårige arbejde med under-
søgelser af forholdende i de
grønlandske farvande.
Vi kender også Jens Kreutz-
mann fra naturudsendelser fra
KNR-TV, hvor han i studiet
hos Niels Henrik Lynge, har
givet svar til seerne om diver-
se spørgsmål om dyr, planter
og naturfænomener. Et kend-
skab som ikke kun stammer
fra studier, men som også
stammer fra egne erfaringer
gennem opvæksten og fra
praktisk arbejde igennem
mange år.
Det er den ene side af Jens
Kreutzmann, og den kender
alle. Men der er også andre
sider af hans liv, også nogle,
som kun de færreste har kend-
skab til. Han har for eksempel
været domsmand i landsretten
i mange år og har været kreds-
dommer i Nuuk i otte. Det var
på hans initiativ, at der blev
sat gang i museumsvirksom-
heden i Nuuk. Og det har
igennem årene bredt sig til
mange andre byer på kysten.
Han stiftede »Inuit Partiet«
sammen med lærer Gaba
Thorning og journalist Ulrik
Rosing, for at protestere imod
den koncentrationspolitik, der
blev ført i løbet af 1960’eme,
den såkaldte G-60 politik.
Jens Kreutzmann gjorde sig så
upopulær med statens repræ-
sentanter dengang, at det sta-
dig har eftervirkninger den
dag i dag. Han har rejst i hele
Grønland som bygdekonsu-
lent i mange år og har afholdt
kurser ved igangsættelsen af
forskellige produktionsanlæg.
Vokset op
hos sin moster
Jens Kreutzmann er født i
Maniitsoq i 1925, men tilbrag-
te de fleste af sine barndomsår
i bygden Appamiut, der er af-
folket i dag. Hans far Ujoor-
sinnguaq Kreutzmann har ar-
bejdet som bødker og udsteds-
bestyrer i Atammik og i Ap-
pamiut, indtil familien flyttede
til Maniitsoq, da Jens Kreutz-
mann var 10 år. Ujoorsinngu-
aq og hans kone Mikol fik syv
børn i alt.
Jens Kreutzmann mindes
sine barndomsår med glæde.
Han er barn nummer to i en
søskendeflok på syv.
Han fortæller, at han har
haft en ældre bror, der døde,
mens han endnu var spæd. Da
Jens Kreutzmann blev født,
fik moderen psykiske proble-
mer, og det var hans moster
Andrea Jeftasen, der måtte
tage sig af opfostringen af sin
nevø.
- Jeg var meget tæt knyttet
til min moster, og selvom jeg
flyttede til Maniitsoq sammen
med mine biologiske foræl-
dre, benyttede jeg enhver
chance for at besøge hende og
hendes mand i Appamiut. De
var selv barnløse, og tog imod
mig med glæde. Jeg blev
meget forkælet af min moster,
og jeg besøgte dem, indtil jeg
som 14-årig blev sendt i skole
i Nuuk.
Der var omkring 100 ind-
byggere i Appamiut i Jens
Kreutzmanns barndom. Der
var ingen butik i bygden om
vinteren, og befolkningen tog
til Kangaamiut og handlede
der. Når Jens Kreutzmanns far
ankom til Appamiut i maj,
åbnede han en lille forretning
med de mest nødvendige varer
som kaffe, mel, sukker, mar-
garine og andre livsfornøden-
heder. Denne forretning luk-
kede igen, når faderen tog til-
bage til Maniitsoq i oktober.
- Jeg husker befolkningen i
Appamiut som velhavende.
Der var et omfattende fiskeri i
disse år, og der blev drevet
fangst efter hvidhvaler, der
kom i stort antal hvert efterår.
Hvalerne blev drevet ind i en
lille bugt ved bygden ved
hjælp af kuttere, og nærmest
indhegnet ved hjælp af fiske-
garn. Der blev drevet meget
velorganiseret fangst, der gav
stort udbytte. Jeg kan husket
et år, hvor man op imod jul,
havde fanget omkring 100
hvaler, men hvalerne for-
svandt fra området i løbet af
1930’eme, på grund af tempe-
raturforandringer, fortæller
Jens Kreutzmann.
Udgravninger i Appamiut
Nationalmuseet i Danmark
foretog en del udgravninger i
Appamiut, mens Jens Kreutz-
mann var barn.
- Som et af de ældste boste-
der i Grønland har bygden
haft en del bevågenhed fra
Nationalmuseet. Det er mange
hustomter, som Nationalmu-
seet udgravede, og jeg kan
huske, at vi som børn solgte
gamle stenredskaber til folke-
ne fra Nationalmuseet. Vi fik
to øre for hvert redskab. Jeg
kan huske at udgravningerne
blev ledet af Therkild Ma-
thiassen.
Da familien Kreutzmann
flyttede til Maniitsoq blev fa-
deren syg. Han havde en gam-
mel skade i benet, som der gik
betændelse i, og han måtte lig-
ge på sygehuset i et år. Der var
ikke noget, der hed pencillin
eller finere kirurgi på dette
tidspunkt, så Jens Kreutz-
manns far fik et stift ben efter
denne betændelsestilstand.
Familien led ingen nød på
grund af min fars sygdom.
Han må have fået en fast pen-
sion udbetalt som ansat under
Grønlandsstyrelsen.
Som 14-årig kom Jens
Kreutzmann som sagt til
Nuuk, og gik i skole på Semi-
nariet, hvor man kunne blive
enten kateket eller lærer. Der
blev undervist meget i kri-
stensdomskundskab, men det
fængede ikke rigtig hos den
unge Jens Kreutzmann. Der-
for valgte han, efter seks år på
Seminariet at læse videre i
Danmark.
Måtte ikke
læse til student
Jens Kreutzmann tog til Dan-
mark kort tid efter anden Ver-
denskrigs afslutning, og læste
her i syv år.
- Dengang kunne folk fra
kolonierne ikke blive optaget
på gymnasierne. Derfor fik jeg
afslag på en ansøgning om op-
tagelse. I stedet kom jeg på
lærerhøjskolen, og kunne tage
nogle fag på studenterkursus.
Foruden denne undervis-
ning blev Jens Kreutzmann
tilknyttet Grønlands Fiskeri-
undersøgelser i København,
og han supplerede sin uddan-
nelse med naturfag, som gjor-
de ham kvalificeret til at at
lede Fiskeribiologisk labora-
torium i Nuuk, da det blev
bygget i 1953.
1 studietiden, var han så hel-
dig at få mulighed sejle med
undersøgelsesskibet »Dana«
på togt i Grønland over to
somre.
Men inden han var færdig i
Danmark, fik Jens Kreutz-
mann konstateret TB i den ene
lunge. Det var i 1951, og han
blev indlagt på Aunstrup Sa-
natorium, og var der i ét år.
Operationer var ikke hver-
dagskost på det tidspunkt, og
han fik at vide, at han kunne
risikere ikke at vågne op igen
efter operationen. Men det
gjorde han heldigvis, og fik at
vide, at lægerne havde fjernet
det syge sted på den øverste
del af den ene lunge.
Hjalp lægen med
at skrive bog
Jens Kreutzmann forholdt sig
ikke passiv, mens han lå på
Aunstrup Sanatorium. Han
blev meget gode venner med
overlæge Ole Christensen, der
havde foretaget operationen.
Han var netop igang med at
skrive en afhandling om be-
handlingen med resistente
TB-bakterier.
- Jeg hjalp ham med at udar-
bejde skemaer til brug i bogen
efter en lang række oplysnin-
ger fra de forskellige syge-
journaler. Skemaerne er brugt
i bogen som illustration af af-
handlingen. Ole Christensen
fik en doktorgrad på denne af-
handling.
Amartaat:sammerliuvoq Nukakkuluk talerperliulluni Naja. Jens Kreutzmann-ip saniani
issiavoq nukaa Johan. Nukakkuluup 50-inik ukioqalernerani assilisaq.
Fire søskende fotograferet ved Nukakkuluks 50 års fødselsdag. Hun står til venstre, mens
søsteren Naja står bag storebror Johan.
Suleqatigiit pingasut silagissorlutik eqqissisimaartut.
Tre venner og arbejdskammerater nyder det gode vejr.
Efter syv års skolegang i
Danmark, vendte Jens Kreutz-
mann tilbage til Nuuk som
leder af fiskeribiologisk labo-
ratorium i Nuuk. Den blev
bygget i 1953, og i vinterpe-
rioden arbejdede han alene på
laboratoriet med at bearbejde
forskelligt materiale fra som-
merens togter. Om sommeren
steg antallet af de ansatte
imidlertid, når biologer fra
Grønlands Fiskeriundersøgel-
ser i Danmark kom til Grøn-
land for at gennemføre de for-
skellige videnskabelige under-
søgelser med skibene »Toor-
naq« og »Adolf Jensen«.
Mange udenlandske
trawlere
Jens Kreutzmann fortæller, at
der var mange udenlandske
trawlere der fiskede ulovligt i
de grønlandske farvande i
1950’eme, i de år hvor torske-
eventyret var på sit højeste.
- Det var på den måde, jeg
blev tilknyttet arbejdet i rets-
væsenet. På grund af mit
kendskab til fiskeri, blev jeg
bedt om at være domsmand i
landsretten, når der blev kørt
sager om ulovligt fiskeri. Ski-
bene slap dengang meget bil-
ligt for deres ulovlige fangst.
De fik nogen ubetydelige