Atuagagdliutit - 06.05.1997, Blaðsíða 2

2
Nr. 34 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilemeqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver
mmÅ
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende instilution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail: atuag@greennet.gl
Siulersulsut
Bestyrelse
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Allaffissorneq
Administration

Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Utertok Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl.9-12 og 13-16
J
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
ex>j
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Moller
Vivi Moller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
^CoiresgondentBr
MS
Nanortallk:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Maniitsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Tasiilaq:
Ittoqqormiit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299) 2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunnlussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn.nal. 10
Sisiman.aviisimuLTalliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
ééJ
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Lossalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion

David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk

Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri

Nissik Reklame
^tuagassiivik/Eskinvo
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
ALLARLUINNARMUT SAANNE0
INATSISARTUT SIULITTAASUAT siulittaa-
suat Kalaallit Nunaanni politikerit malersome-
qarsinnaasut annersarilerpaat. Toqqisisimaneq
nammineersinnaanerlu - pingaartumik ukiakkut
ataatsimiinerup kingoma - maannakkut taarser-
neqarput sulinermi atugarisanik toqqissisimanan-
ngitsunik. Qinersiviup atuunnerani minnerpaa-
mik tallimariarluni »soraarummeersinneqartalis-
saaq«. Inatsisartunut ilaasortat amerlanerussute-
qartut siulittaasuminnik soraarsitsisinnaalerput,
ukiallu tamaasa naatsorsuutigisinnaalerpaa alla-
mik taarsemeqarsinnaanini, inatsit tallimanngor-
mat akuersissutigineqartoq tunngavigalugu uki-
akkut ataatsimiinnerit tamaasa qinemeqartartus-
sangorami. Atorfik tutsuviginanngitsoq, siulittaa-
sorlu ukiut arlallit siulittaasuunissamik angusa-
qarumaguni amerlanerussuteqartut isumaat ator-
lugu ingerlatsisariaqassaaq.
Qaartartumeerinissamik naviasaarinermit
(qupp. 3 atuaruk) unitsinneqarlutik Inatsisartunut
ilaasortat inatsisissaq tuaviuullugu pingasoriarlu-
gu oqallisigaat, tallimanngomikkullu unnukkut
Inatsisartut siulittaasuata naalakkersuisut tu-
ngaannut nammineersinnaanera unitsinneqarpoq.
Naalakkersuisunit avissaarsimanera politikikkul-
lu nammineersinnaanera, inatsimmi »nutaanngit-
sumi« Inatsisartut siulittaasuata suneqarsinnaan-
nginnera qulamaameqarsimasoq atorunnaarsin-
neqarpoq. Inatsisartut allattoqarflata naalakkersu-
isutut amerlanerussuteqartut isumaat malillugu
inatsisiliomermik sulineq pilersaarusiunngippagu
aqunngippagulu, taava Inatsisartut siulittaasuat
soraarsinneqarsinnaassaaq.
Tamanna siomagut periaatsimit allaanerussute-
qarluinnarpoq, taamanikkut Inatsisartut siulittaa-
suat qinersivimmi atuuttumi tamarmi qingaasar-
mat, aatsaallu tunuartinneqarsinnaalluni naalak-
kersuisut nutaamik aaqqissuunneqarpata.
Inatsisip nutaanngitsup ajunngitsortai eqqortor-
taalu sussaajunnaarlugit allanngortinneqarsimap-
put. Ilumoorpoq soorlu Danmark-imi tamatu-
munnga assingusumik malittarisassaqarmat ullu-
mikkut nunatsinni atomeqalersunik. Tassani Fol-
keting-imut ilaasortat 60-it piumasaqarsinnaap-
put folketing-ip siulittaasussaanik nutaamik qi-
nersisoqassasoq, amerlanerussuteqartullu aku-
ersippata, taava siulittaasussamik nutaamik qi-
nersisoqassaaq.
Kisiannili qulamaarneqarsinnaanngilaq Dan-
mark-imut iluaqutaasoq aamma Kalaallit Nu-
naannut iluaqutaassasoq. Pingaartumik politikik-
kut pissutsini »aserujasuni«, inuup ataasiinnaap
pissaanermik annertunerpaamik tigumminniffigi-
saani, Inatsisartut isumagisassaat oqartussaasu-
mit ingerlanneqartariaqarput atorfiup innarleme-
qarsinnaannginneranik piumasaqarsinnaasumit.
Inatsisartullu siulittaasuat taamaaliorsinnaajun-
naarpoq.
POLITIKIKKUT qoqassiinerit pissaanerullu ni-
kittamera qulamaarsinnaajunnaarlugit. Inatsisar-
tut siulittaasortaavat sulinermini taamatut atugas-
saqartinneqalerpoq, atugaalu soomnami ajorna-
kusoortussaapput.
Jonathan Motzfeldt-ip sulinermini atugassai
Knud Sørensen-ip sulinermini atugaanit allaane-
runngilluinnarput. Suleriaasissaq inatsisartullu
allattoqarfianni suliassat taamaaginnarput. Juun-
taaq Knud Sørensen-itut sulisariaqassaaq, taama-
anngippat ingerlatsinermi eqqarsamartumik suli-
lissaaq, Inatsisartut suleriaasissaanni tunngave-
qanngitsumik.
Taamaalilluni soorlu inatsisartut ataatsimiin-
nissaannut siunnersuutinik tunniussisoqarsiman-
ngippat, taamalu ataatsimiinnissaq kinguartinne-
qarluni, taava siulittaasoq ajomartorsiutigineqa-
lissaaq, qanorlu akornuteqanngitsigigaluarluni
soraarsinneqarsinnaassalluni.
Paareqqissaameqassaaq inatsisartut suleriaasis-
saat malillugu isumaginninnissaq naalakkersui-
soqarfiillu isumaqatigiuaannartassallugit, Inatsi-
sartuni amerlanemssuteqartunit iluarineqamissaq
angujumallugu.
Tamanna illua’tungiliuttunit inuinnaallu naa-
lakkersueqataanerat eqqarsaatigalugu iluarinan-
ngilaq. Inatsit nutaaq iluamik pinermit kinguari-
arneruvoq, allaalluinnarluni nunanut assersuut-
takkatsinnut naleqqiullugu. Tamatumani mali-
gassiuisinnaavugut pitsaasumik inuinnaallu naa-
lakkersueqataanerat eqqarsaatigalugu eqqortu-
mik inatsisiliomikkut allat ilinniutissaannik taku-
titsilluarsinnaalluta.
Kisiannili tassa taamatut pisoqarsimanngilaq.
EQQISSISIMATITAQ nujuartaq ajunnginnerpa-
amik atugaqartarpoq. Inatsisartullu siulittaasuat
nammineersinnaasoq aamma taamaassaaq. Inat-
simmili atomnnaarsinneqartumi suneqarsinnaan-
nginnerata qulamaameqameratigut siulittaasoq
sulisinnaavoq silatusaartumik nammineerlunilu,
eqqarsaatiginagit partiimi namminerluunniit poli-
tikikkut attuumassuteqamini, maannakkut inatsit
nutaaq malillugu uppitinneqaatigisinnaasani.
Taamaattumik inatsit allanngortinneqamer-
migut ilanngussiffigineqarsimasariaqaraluarpoq,
ajomarunnaarsitsisumik inatsisartut siulittaasu-
annik uppititsiniamermi atugassamik, soorlu ani-
ngaasanik atornerluisimappat aamma allatut
pinerluttuliorsimappat imaluunniit ataqqineqar-
nermut akornutaasumik iliuuseqarsimappat,
soorlu Knud Sørensen taamaaliorsimasoq.
Tamatumani kusanartumik malunnartinniar-
neqassagaluarpoq nassuerutigineqarlunilu politi-
kikkut pissaaneqamemp inatsisinillu atortitsine-
rup immikkoortinneqartariaqamerat. Kisiannili
taamatut pisoqarsimanngilaq. Iluaqutiginiame-
qarsinnaasulli maannakkut peemeqarsimapput,
taamalu pissaaneq nammineq isumaq malillugu
atomeqarsinnaalerluni.
Qularutissaanngilaq Jonathan Motzfeldt inatsi-
sartut siulittaasuattut sulilluarumaartoq. Ukiuni
kingullemi suliassat oqimaatsut ajomakusoortul-
lu peqqissaartumik ilisimasarfigilluarlugillu suli-
arisarsimavai. Suliassani isumaginniffigisimasa-
mini kakkaginarluinnartumik isumaginnittarsi-
mavoq, taamaaliornermigullu pitsaasumik isigi-
neqalersimalluni, tassaalersimalluni siulittaasoq,
aaqqissuisartoq politikerilu pikkorissoq.
Maannali ajunngitsumiit ajortumut pivoq.
Atorfimmi nutaami naammanngilaq kakkattuu-
nissaq, soorlu Knud Sørensen taamaassimagu-
nartoq. Qujanamiartuusariaqarpoq periataallaq-
qissuullunilu, taamaanngikkunimi sivikitsuinnar-
mik inatsisartut siulittaasuattut sulissaaq.
Juuntaaq, iluatsitsilluama.
EN KOVENDING
LANDSTINGSFORMANDEN ER nu den mest
jagede politiker i Grønland. Den sikkerhed og
uafhængighed, han har nydt godt af - især siden
efterårssamlingen - er erstattet med de mest
utrygge arbejdsforhold, man kan forestille sig.
Mindst fem gange i valgperioden skal han til
»eksamen«. Nu kan et flertal i Landstinget når
som helst vælte ham, og hvert eneste efterår risi-
kerer han at blive udskiftet, fordi han efter en ny
lov, der blev vedtaget i fredags, skal på valg ved
starten af hver efterårssamling. Det er i sandhed
en ustabil stilling, og for at sikre sig jobbet i en
rimelig årrække gør han klogest i at danse efter
flertallets pibe.
Afbrudt af bombetrusler (læs også side 3)
hastede Landstinget igennem den nye lovs tre be-
handlinger, og øjeblikkeligt fredag aften ophørte
Landstingsformandens suveræne stilling i for-
hold til landstyret. Den adskillelse fra landsstyret
og den politiske uafhængighed, som gennem
landstingsformandens urørlighed på forbilledlig
måde var sikret i den »gamle« lov, er opgivet.
Hvis ikke landstingsbureauet tilrettelægger og
leder det parlamentariske arbejde efter det rege-
rende landsstyreflertals hoved, så er det »ud af
hullet«.
Det er unægteligt en forskel fra tidligere, hvor
landstingsformanden var valgt for hele valgperi-
oden og kun kunne afsættes i forbindelse med en
nykonstituering af det samlede landsstyre.
Det, der var godt og rigtigt i den gamle lov, er
lavet om til bras. Det er rigtigt, at der for eksem-
pel i Danmark er tilsvarende retningslinier, som
dem, vi nu kommer til at leve med. Her kan 60
medlemmer af Folketinget forlange nyvalg af fol-
ketingets formand, og hvis et flertal så går ind for
en ny på posten, ja så er den gamle ude.
Men der er ingen garanti for, at det, der er godt
for Danmark, også er godt for Grønland. Specielt
i det politisk meget sårbare miljø, hvor stort set
hele magten ligger hos én person, bør Landstin-
gets forretninger føres af en institution, der kan
påberåbe sig sin stillings integritet.
Det kan landstingsformanden ikke mere.
ALDRIG i sikkerhed for politiske rævekager og
magtskifte. Det er den nye landstingsformands
arbejdsvilkår, og de bliver selvsagt vanskelige.
Jonathan Motzfeldts arbejdsopgave er nemlig
ikke spor anderledes end Knud Sørensens. For-
retningsordenen og altså landstingsbureauets ar-
bejdspapir er det samme. Og Jonathan bliver nødt
til at arbejde på samme måde som Knud Søren-
sen, for ellers kaster han sig ud i en betænkelig
forvaltningsopgave, som ikke har grundlag i
Landstingets forretningsorden.
Det betyder, at hver gang, der for eksempel
ikke afleveres forslag til landstingssamlingen, og
den derfor bliver udsat, ja så har man en født
priigelknabe, som bliver afsat uanset, hvor rent
mel han har i posen.
Det bliver en balancegang mellem at håndhæve
sit embede efter forretningsordenen og stryge
landsstyreområderne med håret for at tækkes det
afgørende flertal i Landstinget.
Det kan hverken oppositionen eller demokrati-
et være tjent med. Den nye lov er et tilbageskridt
fra noget rigtigt og enestående i forhold til de lan-
de, vi sammenligner os med. Her kunne vi gå for-
an med en sober og demokratisk korrekt lovgiv-
ning, andre kunne lære af.
Men sådan skulle det ikke være.
FREDET vildt trives bedst. Det gør en suveræn
landstingsformand også. Med den urørlighed,
han var sikret i den nu kasserede lov, ville han
nøgternt og uafhængigt kunne have passet sit ar-
bejde uden at skele til parti- eller personpolitiske
interesser, som efter den nye lov kan vælte ham.
Derfor burde lovændringen alene have omfattet
nogle beskedne tilføjelser, der skulle gøre det
muligt at vælte en landstingsformand, hvis han
tog af kassen eller gjorde sig skyldig i andre kri-
minelle eller værdighedsbegrænsende handlinger
som for eksempel den, Knud Sørensen gjorde sig
skyldig i.
Det havde været en smuk manifestation og til-
kendegivelse af, at den politiske magt og den
udøvende magt bør være adskilt. Men sådan skul-
le det ikke være. Nu er det vandtætte skot fjernet,
og magten kan sive ind og ud, som det passer
dens ejermænd.
Der er ingen tvivl om, at Jonathan Motzfeldt
bliver en god landstingsformand. Han har gen-
nem de senere år løst nogle meget tunge og van-
skelige arbejdsopgaver konsekvent og professio-
nelt. Han har været suveræn på de opgaver, han
har løst, og har gennem den måde, han har gjort
det på sikret sig betydelig anseelse og en position
som dygtig formand, administrator og politiker.
Nu kommer han fra asken til ilden. I den nye
stilling er det ikke nok at være dygtig, sådan som
Knud Sørensen øjensynligt er det. Han skal sam-
tidig behage og vise konduite, og kan han ikke
det, kommer han ikke til at sidde længe på
posten.
Held og lykke, Jonathan!