Atuagagdliutit - 17.03.1998, Page 2

2
Nr. 21 • 1998
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterlsitsisoq 1
Udgiver I
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 32 10 83
Fax: 32 54 83 / Fax: 32 31 47
e-mail, redaktion:
atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer:
ag.teknik@greennet.gl
Siulersuisut
Bestyrelse
Awalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tuilia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl.9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
^hefredaktion^^^^^^
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion ; . ;
: Paornånguaq Kleist
; Kurt Kristensen
| John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Reimer (ass./foto)
Hans-Hendrik Johansen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
UtertOK Nielsen (nutsVoversætter)
llanngutassiortut
Konasgondenter^
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqortoormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
TIL (00299)32 10 83
Fax: (00299) 32 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Annoncekonsulent i Danmark:
Mediacentralen
Henriette Trant
Tlf. 87 3018 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro: 9 06 85 70
Grønlandsbanken: 150424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuøgassilvik/Eskim^jrejW
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 32 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
NUTAANNGORSAANEQ
FOLKETINGIMUT QINERSINEQ illua’tunge-
riinnut tamanut ajunngitsumik inerneqarpoq.
Maannakkut ajorsartoqanngilaq, ajugaasorpassu-
aqarluni. Ajugaanersaavoq Ellen Kristensen 25-
nik ukiulik Atassummeersoq, Nuummi kommu-
nalbestyrelsimut ilaasortaq. Nuummiinnaq taper-
sersomeqamini kisiat pissutiginagu ilaasortan-
ngorpoq, tassami nuna tamakkerlugu taaguunne-
qarsimagami.
Ellen Kristensen Folketingimut ilaasortassatut
qinigaaginnanngilaq, aammali tamanit taaguun-
neqarnersaalluni. Atassummi ilaasortaaqatini
Otto Steenholdt Folketingimut ilaasortat »utoq-
qaanersaat« ajugaaffigiinnanngilaa, aammali Ka-
laallit Nunaanni Folketingimut qinersinermi qi-
nigassanngortittut tamaasa ajugaaffigalugit. Tu-
saamaneqarluartut Hans Pavia Rosing, Marianne
Jensen, Josef Tuusi Motzfeldt aamma oqallorillu-
innartoq Jørgen Wæver Johansen tamarmik ajor-
sartitaapput, nassuerutigisariaqarlugulu Atassum-
meersup inuusuttunnguup pigisaanik pigisaqan-
nginnertik.
Taannalu sunik saqqummiussassaqarpa?
Tamanna akiuminaappoq. Assersuutigalugu
politikikkut oqariartuuteqarpa? Imaluunniit inut-
tut allanit allaanerussuteamerpa? Imaluunniit qa-
noq?
Immaqa tamanna naaggaartariaqassavarput.
Qineqqusaamerup nalaani Ellen Kristensen-ip
politikikkut oqariartuutai annikitsuararsuupput.
Eqqaamaneqaatigaa illersoramiuk kalaallit inuu-
suttut Danmark-imi ilinniagaqarnissamut periar-
fissaqartuamissaat. Periarfissarli tamanna kia-
luunniit taamaateqqullugu oqaatigisimanngilaa.
Oqaalittarnermilu sungiusimasaqannginnini
pissutigalugu Ellen Kristensen inuttut qineqqu-
saamermi annertuumik malunnaateqanngilaq,
allatullu ajornartumik oqaatigisariaqarparput an-
nertunerusunik neriorsuuteqarsinnaanngimmat.
Taamaakkaluartoq qinersinermi taaguunneqarto-
rujussuuvoq.
Tamatumunngalu suna nassuiaatissaava?
Nassuiaatissat marluussagunarput. Siulleq ate-
qarpoq inuusuttuuneq, aappaalu Otto Steenholdt.
Atassummik qinersisartutoqqat inuusuttullu qi-
nersisartut ilaasa kissaatigaat nutaanngorsaanis-
saq. Qinersinerlu inemimisut inemeqartariaqar-
poq. Tamatumani inuusuttuuneq soorunami sun-
niuteqarpoq, Otto Steenholdt-imullu unammiller-
nermi politikikkut oqariartuutit pingaaruteqarpal-
laanngillat.
ILUATSITTOQ amerlanertigut nalilemeqartar-
poq peqataasut amerlassusiat malillugu. Tama-
tumanilu pissutaaqataanngitsuunngilaq inuinnaat
naalakkersueqataanerat. Ullormilu qinersivimmi
sila pitsaanngikkaluartoq, taamaattoq taasiartor-
torpassuaqarpoq, kusanartumillu angusaqartoqar-
luni (aviisip iluani allaaserisat atuakkit).
Iluatsitsineq partiimut tassaasinnaavoq ajugaa-
neq siuariamerluunniit. Qinersinermi Inuit Ata-
qatigiit ajugaanngillat, kisiannili qinersisartunit
tapersersomeqarluarlutik, naallu folketingimut
inatsisartunullu qinersinerit assigiinngikkaluar-
tut, taamaattoq IA-p siuariamera eqqarsalersitsi-
sinnaavoq aappaagu inatsisartunut qinersinissaq
eqqarsaatigalugu. Partii qinersinemi tamani siua-
riartarpoq, ilimanarporlu tamanna ingerlaannas-
sasoq. Josef Motzfeldt-ip taaguunneqamerata ta-
kutippaa angut taanna suli siuariartortoq. Kingu-
aariinnut qasoqqasunut ilaanngilaq qinersisartu-
nit tununneqarsimasunut.
Qinersinerlu Otto Steenholdt-imut aamma ilu-
atsitsiffiuvoq. Qinigaanngikkaluarpoq, tamanna-
lu naammagisimagunanngilaa, kisiannili taa-
guunneqartunit tullersortaavoq, Ellen Kristensen-
ip taasisuinit untritilinnik marlussuinnamik ikin-
nerusunik taaneqarluni. Taamatut inuulluaqqune-
qamini naammagisimmaarluinnartariaqarpaa.
Hans Pavia Rosing Siumumut ilaasortaaqati-
minit navianartorsiortinneqanngilaq. Kisianni
ajugaarujussuartutut taaneqarsinnaanngilaq. Ma-
rianne Jensen-ip Jørgen Wæver Johansen-illu
»malersorluarpaat«, Siumumillu taasisartut aam-
ma piumasaraat nutaanngorsaasoqassasoq.
Amerlasuut isumaqarsimagaluarput Marianne
Jensen-ip Hans Pavia Rosing navianartorsiortis-
sagaa, immaqalumi nammineq aamma taama
isumaqarsimassaaq. Maannakkulli peqqinnissa-
qarfimmut ingerlanerliortumut uteqqittariaqas-
saaq, qanoq iliorsinnaajunnaamini pissutigalugu
qimaannagassamisut isumaqarfigisimasaraluami-
nut.
KALAALLIT NUNAANNI politikikkut pinga-
sunut qinersisarpugut - kommunalbestyrelsimut,
inatsisartunut folketingimillu. Pissutsini assigiin-
ngitsuni sunniuteqamissatsinnut periarfissaqar-
pugut, kommuneni politikeqamermi, nuna ta-
makkerlugu politikeqamermi, politikeqamermilu
Danmark-imi naalagaaffeqatigiinnermilu inger-
lanneqartussami.
Danmark-imi politikimik ingerlatsinermi pis-
sutsit pissutigalugit Kalaallit Nunaanni Savalim-
miunilu Folketingimut qinersineq immikkorluin-
naq isumaqalersimavoq. Siomagut takusareersi-
mavarput kalaallit Folketingimut ilaasortat
naalakkersuisunik pilersitsiniartamermi sunniu-
teqartarsimasut. »Sunniuteqarluartoq Garn« taa-
gomeqarpoq Kalaallit Nunaannit Folketingimut
ilaasortanngortoq Michael Garn, 1960-ikkut aal-
lartinneranni socialdemokratit naalakkersuisun-
ngortitsimmata Kalaallit Nunaannut ministerin-
ngortinneqartoq.
Taamatut pisoqaqqinnissaa anguneqangajap-
poq, Kalaallit Nunaanni qinersinerup inernera pi-
ngaarutilimmik sunniuteqartussaammat Dan-
mark-imi naalakkersuisunngortitsinissamut. Bor-
gerligit socialistillu (socialdemokratit) Danmark-
imi oqimaaqatigiinnerisigut Kalaallit Nunaanni
qinersineq - aammalumi Savalimmiuni - tamati-
gut annertuumik sunniuteqartartussaavoq. Taa-
maattumik Kalaallit Nunaanni politikikkut ineri-
artomeq Danmark-imi annertoorujussuarmik so-
qutigineqartarpoq, kalaallillu Folketingimut ilaa-
sortat kalaallit soqutigisaannik isumaginninnerat
annertunerusumik sunniuteqalersarluni.
FORNYELSE
FOLKETINGSVALGET VAR godt stort set for
alle parter. Der var ingen tabere denne gang, men
så afgjort vindere. Den mest overbevisende var
den 25-årige Ellen Kristensen fra Atassut, med-
lem af kommunalbestyrelsen i Nuuk. Og hun
kom ikke ind på den lokale opbakning i Nuuk
alene, men trak stemmer fra hele landet.
Ellen Kristensens sejr går ikke alene på, at hun
blev valgt til Folketinget, men at hun fik det fle-
ste personlige stemmer overhovedet. Dermed
slog hun ikke bare sin Atassut-kollega Otto Sten-
holdt, der nu som det »ældste« medlem af Folke-
tinget blev slået af pinden, men også samtlige
andre kandidater ved det grønlandske folketings-
valg. Store navne som Hans Pavia Rosing, Mari-
anne Jensen, Josef Tuusi Motzfeldt og den unge,
men langt mere »velsmurte« Jørgen Væver Jo-
hansen måtte alle »bide i græsset« og erkende, at
den unge atassutter har noget, de ikke har.
Og hvad er så det?
Det er svært at svare på. Er det for eksempel et
politisk budskab? Eller er det en stærk personlig
udstråling? Eller hva’?
Det må vi nok svare nej til. Ellen Kristensens
politiske budskab under valgkampen var uhyre
spinkelt. Hun huskes for at slå til lyd for, at beva-
re muligheden for, at de unge kan få uddannelse i
Danmark. Og den mulighed har ingen forsøgt at
pille ved.
Med sin manglende rutine som debattør var det
heller ikke personen Ellen Kristensen, der marke-
rede sig særlig stærkt i valgkampen, og vi er nødt
til at sige, at hun ikke havde særlig meget at byde
på. Alligevel blev hun valgt med tordnende over-
bevisning.
Og hvad er så forklaringen?
Der er nok to forklaringer. Den ene hedder
ungdom, den anden Otto Steenholdt. Atassuts
kernevælgere og en stort antal unge vælgere
ønskede fornyelse. Og så er det løb i virkelighe-
den kørt. Der spiller ungdommen naturligvis en
væsentlig rolle, og i konkurrence med Otto
Steenholdt er et politisk budskab ikke særlig vig-
tigt.
EN SUCCES måles ofte på deltagelse. Og det
gælder ikke mindst i den demokratiske proces.
Selvom vejret ikke var noget at råbe hurra for på
valgdagen, kom vælgerne af hus og præsterede et
flot resultat (læs artiklerne inde i bladet).
Succes kan for et parti være både sejr og frem-
gang. Inuit Ataqatigiit vandt ikke valget, men fik
en meget stor vælgeropbakning, og selvom folke-
tingsvalg og landstingsvalg er to forskellige ting,
kan IA’s medvind godt sætter tanker i gang med
henblik på næste års landstingsvalg. Partiet er
stort set altid gået frem, og det ser ud til, at den
udvikling fortsætter. Josef Motzfeldt personlige
stemmetal viser, at han stadig er en mand i frem-
gang. Han hører ikke til den gamle trætte genera-
tion, som vælgerne fravælger.
Selv for Otto Steenholdt var valget en succes.
Godt nok blev han ikke valgt, og det er han nok
ikke særlig tilfreds med, men han fik næst flest
stemmer med et par hundrede stemmer færre end
Ellen Kristensen. Det er et flot afskedssalut, som
han kun kan være tilfreds med.
Hans Pavia Rosing var ikke truet af sine Siu-
mut-kolleger. Men han var heller ikke helt suve-
ræn. Marianne Jensen og Jørgen Wæver Johan-
sen pustede ham i nakken fra behørig afstand,
men tilsammen forlangte deres vælgere fornyel-
se.
Mange mente, at Marianne Jensen kunne have
truet Hans Pavia, formentlig også Marianne selv.
Nu må hun tilbage på pinden i det udbombede
sundhedsvæsen, som hun af ren og skær afmagt
nok hellere end gerne havde sluppet.
I GRØNLAND har vi tre politiske valg - kommu-
nalvalg, landstingsvalg og folketingsvalg. Vi har
mulighed for at øve indflydelse på flere niveauer,
i lokalpolitik, landspolitik og i den politik, der
skal føres i Danmark og rigsfællesskabet.
Den parlamentariske situation i Danmark har
givet det grønlandske og det færøske folketings-
valg en ganske særlig betydning. Ganske vist har
vi også tidligere set, at det grønlandske folke-
tingsmedlem har været tungen på vægtskålen.
»Ankermanden Garn« kaldtes det grønlandske
folketingsmedlem Michael Garn, da han i begyn-
delsen af 1960’eme blev grønlandsminister i en
socialdemokratisk regering.
Vi var tæt på en situation, hvor valgets udfald i
Grønland kunne blive af afgørende betydning for
den danske regeringsdannelse. Med den balance
mellem den borgerlige og den socialistiske (soci-
aldemokratiske) fløj i Danmark, vil valget i Grøn-
land - og på Færøerne - altid være af stor betyd-
ning. Derfor er den politiske udvikling i Grønland
uhyre interessant for Danmark, og de grønland-
ske folketingsmedlemmers mulighed for at slå
igennem med grønlandske synspunkter forstær-
ket.