Atuagagdliutit - 17.03.1998, Qupperneq 3

Nr. 21 • 1998
3
ajpap'(/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Royal Greenland iluanaamiassaaq
Taama oqartoqarpoq Royal Greenland pingasunngormat Nuummi
ataatsimeersuarmat, naatsorsuutillu »naammaginanngilluinnartut«
piginnittut siulersuisullu isumaqatigiipput
NUUK (TM) - 1997-imi
qaammatini siullerni qulingi-
luani Royal Greenland A/S
ingerlatsinermini 157 millio-
ner koruuninik amigartoor-
poq - tamannalu naammagi-
nanngilaq.
Taama oqarpoq direktør
Søren Hald Møller, siulittaa-
soq Ove Rosing Olsen Ka-
ngerlussuarmi ingerlariaqqis-
sinnaanngitsoq sinnerlugu
pingasunngormat Nuummi
ataatsimeersuarnermi nalu-
naarusiamik saqqummiussi-
nermini. - Raajanik nunanut
allanut tuniniaasarnermi
1996-imut naleqqiullugu tuni-
sat 306 millioner koruuninik
annikilleriarsimanerat eqqar-
saatigalugu isumaqarpugut i-
ngerlatsivissuup 1997-imi a-
jomartorsiutai malunnameru-
lersut, Søren Hald Møller na-
ngilluni oqarpoq, ilanngullu-
gu oqaatigalugu Royal Green-
land-ip nunani assigiinngitsu-
ni suliaqamera pisortat siuler-
suisullu naatsorsuutigisaattut
ingerlasimasoq.
naanemai.
- Atortut nutaat ajornarun-
naasissavaat, ataqatigiissaaril-
luamikkut, pilersuinikkut nas-
siussuinikkullu aammalu u-
ninngasuutinik aqutsilluamik-
kut annertuumik sipaarutaa-
sinnaasut, ilaatigut sulisut iki-
lisinneqamerisigut, aammalu
»akisussaassuseq oqartussaas-
suseqarnerlu aalajangiinerit
sunniutaannut attuumassute-
qartunut immikkoortortanut
inissinneqassallutik«.
- Tamannalu tuniniaaner-
mut tunisassiomermullu aam-
malu ingerlatsivissuup qiti-
usumik allaffiini annikillileri-
nermik kinguneqarsimalluni,
aamma Nuummi qullersaqar-
fimmi, Søren Hald Møller
isumaqarpoq.
Iluanaarniartoqassaaq
- Kalaallit Nunaanni suliaqar-
nermi ajomartorsiutit pissute-
qarnersaapput, siulersuisut
isumaat malillugu ukiuni ag-
gersuni Kalaallit Nunaanni
aningaasanik iluanaaruteqar-
nerunissaq ilimanaateqarner-
paammat.
Aningaasanillu iluanaaru-
teqartoqassaaq. 1998-imut
siulersuisut pisortallu anguni-
arpaat angusat »minnerpaa-
mik 160 millioner koruuni-
nik« pitsanngoriaateqassasut,
pisariaqarluinnarmat ingerlat-
sivissuup aningaasatigut aala-
jaatsumik ingerlanneqarnera
malunnaatilimmik annertu-
KNAPK-mut tunngasut
Ataatsimeersuarnermilu eq-
qartorneqartut pingaarnerit
ilagaat Royal Greenland-ip
KNAPK-mut atassuteqamera
- tamatumani eqqarsaatigalu-
gu ingerlatsivissuup pingaar-
nertut isumaqatigiissutinik
nammineerluni atorunnaar-
sartariaqarmat.
- Taamaattumik siulersui-
sut anguniagaraat ingerlatsi-
vissuup aningaasartuuteqar-
nerata aningaasarsiomeratalu
naleqqussaavigineqarnissaa,
sinneqartoorfiusumik ingerla-
nissaq angusinnaalemiarlugu,
patajaatsumik niuemermik i-
ngerlatsinermut ingerlatsivis-
suullu namminerisanik ani-
ngaasaqameranut naleqquttu-
mik, taamaalilluni avataanit
sunnemeqamikkut qajannas-
suseqameq annikillisinneqar-
sinnaaqqullugu, siulersuisut
nalunaarutaanni Søren Hald
Møller oqarpoq.
Sulisut ikinnerit
- Taamaattumik Royal Green-
land A/S-ip piffissami agger-
sumi ukiup aappaa avillugu
sivisussuseqartumi Kalaallit
Nunaanni nunanilu allani al-
laffissomikkut sulisorisat an-
nertuumik ikilileriffiginiar-
pai, - taamatut sulisunik ikili-
lerineq sapinngisamik nali-
nginnaasumik soraartoqame-
ra sulisunillu suliffeqarfimmi
namminermi nuutiterinikkut
- Tamanna ilaatigut inger-
latsivissuup KNAPK-mik
»suujunnaarsitsiniarneratut«
oqaatiginiarneqarsimavoq.
Tamanna kukkuneroqqiffis-
saqanngilaq. Isumaqarpugut
pisariaqartoq aalisamermi, tu-
nisisitsinermi tunisassiorner-
milu sumiiffimmi unammil-
lemermi isumaqatigiissutiti-
gullu pissutsit atuuttut tun-
ngavigineqartariaqartut - ul-
lumikkutut qitiusumik isuma-
qatigiissutaasimasut tunnga-
viginagit, Søren Hald Møller
oqarpoq.
sitsinera.
- Isumarput malillugu isu-
maqatigiissutit qanga Royal
Greenland A/S aalisartut tuni-
sassiassaataannut kisimi tuni-
tsiviunerata nalaani pissutsit
qaangiutereersimagaluartut
aallaavigalugit suliaapput, ul-
lutsinnilu taamaattoqarani,
Søren Hal Møller oqarpoq.
Soorlu 1997-imi aalisarfiullu-
amerpaap nalaani unammil-
lertigisavut tunisassiorfitta a-
vatinnguanut inississimapput,
tunisassiassallu akisunerula-
artumik akilersornissaannik
neqerooruteqarlutik uagut tu-
niassiassarsinngitsoorsimavaa-
tigut. Unammillertullu qima-
gukkaanga uagut tunitsivigi-
neqalersarpugut.
- Aalisarluarfiup nalaani
tunisassiassat salliutserfigi-
sinnaatinnagit Royal Green-
land A/S pisassaalatsineqarfi-
unerusup nalaani tunisassior-
nermik ingerlatsisinnaanngi-
laq. Taamaattumik ingerlatsi-
viit suliassaqartitsiffigisaasut
arlaqartut navianartorsiortin-
neqarput.
Paviaaraq: RG aamma
KNAPK aaqqiisariaqarput
- Royal Greenland-ip iluatsit-
sinissaanut pingaaruteqarpoq -
suliniutit allat eqqarsaatiga-
lugit - ingerlatsivissuup qanin-
nerpaaffimminut pissuseqar-
nera, naalakkersuisunut ilaa-
sortaq Paviaaraq Heilmann
ataatsimeersuarnermi oqar-
poq, piginnittunut sinniisutut.
- Royal Greenland-ip i-
nuussutigaa aalisartut pisaan-
nik pisiortomeq tunisassior-
nerlu. Akerlianik aalisartut
inuussutigaat aalisakkanik
pisaminnik tunisisameq - pi-
naammassimameqassaaq.
Taamaattumik ingerlatsi-
vissuaq arlalinnik suliniute-
qalersimavoq, ukiup 2002-p
tungaanut iliuusissanik nutaa-
nik pilersaarusiornikkut, a-
nguniameqassalluni suliat su-
li annertunerusumik siam-
martiterneqarnissaat. Tama-
tumanili pisariaqassaaq IT-
mik atortut nutaat Kalaallit
Nunaanni tamakkiisumik a-
torneqalernissaat kingusin-
nerpaamik ukiut nikinneran-
ni, ingerlatsivissuarlu tamaat
eqqarsaatigalugu 1999-ip
Ataatsimeersuarnermi Ove
Rosing Olsen nalunaarpoq
siulersuisuni siulittaasutut
tunuarluni. Tunngaviginiar-
paa Sisimiuni najugaqarami
aalajangiisarnernut unga-
sippallaami najugaqamini.
Ove Rosing Olsen meddelte
på generalforsamlingen at
lian trækker sig som
formand for bestyrelsen.
Han begrundelse for at gå
er, at han er for langt væk
fra beslutningerne, når han
bor i Sisimiut.
ngaartumik Royal Greenland-
imut. Taamaattumik tupi-
gusullutik, ernumallutik ka-
maammersimallutillu Naalak-
kersuisut isiginnaarsimavaat
Royal Greenland-ip aamma
KNAPK-p akerleriissuteqa-
lernerat. Akerleriissuteqar-
nermi Naalakkersuisut anner-
tuallaamik akuliukkumasi-
manngillat, isumatusaarnis-
saq inassutigisimallugu. Ta-
matumani eqqarsaqqissaar-
nissaq nassuerutigisariaqar-
poq, tassami akerleriissutit
taamaattut illua’tungeriit
nammineerlutik aaqqittaria-
qarmatigik - politikikkut suli-
niuteqamikkut pinngitsumik,
inatsisitigut akuliunnissaq
eqqaanngilluinnassagaanni,
Paviaaraq Heilmann isuma-
qarpoq.
- Taamaattumik aammalo-
orlunga inassutigissavara pis-
sutsit nalinginnaasumut uter-
teqqinneqarnissaat, Royal
Greenland—imut iluaqutaa-
sumik, aammalu aalisartunut
piniartunullu taakkulu kattuf-
fiannut ilaqutaasumik, taama-
lu inuiaqatigiinnut tamanut,
Paviaaraq Heilmann nagga-
siivoq.
Kalaallit Nunaanni suliffeqarfiit annersaanni siulersuisut
siulittaasuattut Søren Hald Møller-ip Ove Rosing Olsen
taarserpaa. Suliassarpassuaqassaarlu. Maannakkut
aningaasanik iluanaarniartoqalissaaq, taama
nalunaartoqarpoq.
Søren Hald Møller efterfølger Ove Rosing Olsen som
formand for bestyrelsen i Grønlands suverænt største
virksomhed. Og der er nok at tage fat på.
Nu skal der tjenes penge, lyder meldingen.
Royal Greenland skal tjene penge
Det var meldingen, da Royal Greenland i onsdags holdt generalforsamling
i Nuuk. Både ejerne og bestyrelsen var enige om, at regnskabet var
»stærkt utilfredsstillende«
NUUK (TK) - Royal Green-
land A/S fik i de første ni
måneder i 1997 et underskud
på driften på 157 millioner
kroner - og det er ikke til-
fredsstillende.
Det konstaterede direktør
Søren Hald Møller, da han i
onsdags aflagde beretning på
generalforsamlingen i Nuuk i
stedet for formanden, Ove
Rosing Olsen, der sad vejrfast
i Kangerlussuaq.
- Vi mener dog, set i lyset
af, at den grønlandske eksport
af rejer er faldet med 306 mil-
lioner kroner i forhold til
1996, at det sætter koncernens
problemer i 1997 i et tydeligt
perspektiv, fortsatte Søren
Hald Møller, der samtidig
konsterede, at Royal Green-
lands internationale aktiviteter
stort set har udviklet sig som
såvel direktion som bestyrelse
har forventet.
solid forrentning af koncer-
nens egenkapital, så koncer-
nen bliver mindre sårbar over
for påvirkninger udefra, sag-
de Søren Hald Møller i besty-
relsens beretning.
Der skal tjenes penge
- Problemerne kan hovedsa-
geligt tilskrives aktiviteterne i
Grønland, hvor der efter be-
styrelsens opfattelse samtidig
er langt det største potentiale
for at tjene penge de kom-
mende år.
Og penge skal der tjenes.
Bestyrelsens og direktions
mål for 1998 er, en forbedring
i resultatet »på mindst 160
millioner kroner«, fordi det er
bydende nødvendigt at kon-
cernens økonomiske robust-
hed styrkes væsentligt.
- Det er derfor bestyrelsens
mål at tilpasse koncernens
omkostnings- og indtjenings-
niveau, så der kan realiseres
et overskud, svarende til en
Færre medarbejdere
- Royal Greenland A/S vil
derfor over de næste halvan-
det år skulle reducere antallet
af administrative medarbejde-
re ganske betydeligt, såvel i
Grønland som i udlandet - en
reduktion, vi håber kan ske
gennem naturlig afgang og
rokeringer.
Derfor har koncernen iværk-
sat en række tiltag, først og
fremmest en strategiplan frem
til år 2002, hvor målet er at
gennemføre en yderligere de-
centralisering af opgaverne.
Det forudsætter dog, at et nyt
IT-system er fuldt implemen-
teret i Grønland, senest ved år-
skiftet, og i hele koncernen i
slutningen af 1999.
- Det nye system skal gøre
det muligt gennem bedre logi-
stik, distribution og lagersty-
ring at opnå væsentlige bespa-
relser, blandt andet gennem en
reduktion af antallet af medar-
bejdere, og ved at »ansvar og
kompetence lægges ud til de
enheder som berøres af virk-
ningerne af de trufne beslut-
ninger«.
- Dette har allerede givet,
og vil fortsat give ganske be-
tydelige reduktioner i antallet
af medarbejdere, der arbejder
med salg og produktion, og
på hovedkontoret i Nuuk,
mente Søren Hald Møller.
Et andet centralt punkt på
generalforsamlingen var Roy-
al Greenlands forhold til
KNAPK - set i lyset af kon-
cernens ensidige opsigelse af
hovedaftalen med fiskerne.
- Aftalesættet bygger efter
vor opfattelse på en svunden
tid, hvor Royal Greenland var
enemodtager af fiskemes rå-
varer, hvilket jo ikke er tilfæl-
det i dag, konstaterede Søren
Hald Møller. Vi hari 1997 op-
levet, at vore konkurrenter i
de bedste perioder lægger sig
lige uden for vore fabriksan-
læg og tilbyder en smule mere
for råvarerne, hvilket betyder,
at der ikke indhandles til os,
men til konkurrenten. Når så
konkurrenten er sejlet, ind-
handles der igen til os.
- Såfremt vi ikke får mulig-
hed for at »slås« om råvarerne
i de gode perioder, vil Royal
Greenland ikke være i stand
til at opretholde produktionen
i de mindre gode perioder.
Derfor vil en række anlæg og
beskæftigelsen være truet.
- Det har nogen udlagt som
om vi vil KNAPK »til livs«.
Intet kan være mere forkert.
Vi mener det er nødvendigt at
fiskeri, indhandling og pro-
duktion baserer sig på de
aktuelle lokale konkurrence-
forhold og aftaler - og ikke
som i dag på et sæt centralt
vedtagne aftaler, sagde Søren
Hald Møller.
Paviaraq: RG og KNAPK
må finde en løsning
- Et vigtigt parameter for
Royal Greenlands udsigt til
hold til den allernærmeste
omverden, mente landsstyre-
medlem Paviaraq Heilmann,
der repræsenterede ejerne på
generalforsamlingen.
- Royal Greenland lever af
at købe og videreforædle den
fisk som fiskerne haler op af
havet. Omvendt lever fisker-
ne af at sælge de fisk de fan-
ger - primært til Royal Green-
land. Det er derfor med forun-
dring, bekymring og en del
frustration, at Landsstyret har
iagttaget den konflikt, der har
udviklet sig mellem Royal
Greenland og KNAPK.
Landsstyret har tøvet med at
spille en alt for aktiv rolle i
konflikten, ud over at mane til
besindhed. Enhver overvejel-
se må naturnødvendigt føre til
en erkendelse af, at sådanne
konflikter må løses parterne
imellem - og ikke ved politi-
ske initiativer, endsige lov-
indgreb, mente Paviaraq Heil-
mann.
- Men det er lige så klart, at
hverken Landsstyret eller
Landstinget på sigt kan sidde
med hænderne i skødet og
være vidne til, at fiskerne
kommer alvorligt i klemme i
en konflikt mellem deres egen
organisation og en koncern,
der er ejet af Hjemmestyret.
- Derfor skal jeg - endnu
engang - henstille, at forhol-
det normaliseres, til gavn for
Royal Greenland, og til gavn
for fisker- og fangerbefolk-
ningen og deres organisatio-
ner, og dermed for hele sam-
fundet, sluttede Paviaraq
Heilmann.
Forholdet til KNAPK
succes er - sammen med de
etvriøp filtnø - koncernens for-
ASS./ FOTO: AG