Atuagagdliutit - 17.03.1998, Page 4

4
Nr. 21 • 1998
yrfa^apyc/é/q É/É
GRØNLANDSPOSTEN
Bachelorit qulit
ilinniartorlu ataaseq
naammassipput
Ukiumoortumik nalliuttorsiornermi Ilisimatusarfik
»Ilisimatusarfimmik« pilersitsiniarnerminut
politikkikkut taperserneqarpoq
Bachelorit qulit, ilinniakkaminik naammassisoq ataasoq marlunnillu ilinniagalik naammas-
sisoq ataaseq sapaatip akunnerata siuliarni llisimatusarfimmi uppernarsaatinik agguar-
neqarput: Bachelorinngorput:allaffissornenni:Tina Davidsen, Lars Jørgne Kleist, Luise
Lumholtz Nielsen, Paneeraq Olsen, Erik Sivertsen. Kalaallit oqaatsinut: Bolethe Larsen
aamma Sofie Schultz. Kulturimut inuiaqatiillu oqaluttuarisaanerannut: Lene Kielsen,
Paarnannguaq Kristiansen aamma Steen G. Rasmussen. Parnuna Heilmann allaffissorner-
mut misilitsissimavoq (ukiumoortumik nalliuttorsiornermi peqataanngilaq) aamma Rasmus
Møller, kulturimut inuiaqatigiillu oqaluttuarisaanerannut cand. phil.-itut ilinniagaqarsima-
nini nangillugu kalaallisut oqaatsit sammisimavai, maannalu marlunnik ilinniagalittut
naammassilluni, tassa cand.mag.-itut.
10 bachelorer, en kandidat og en tofagskandidat kunne i sidste uge modtage bevis fra Ilisi-
matusarfik. Bachelorerne er: institut for administration: Tina Davidsen, Lars Jørgne Kleist,
Luise Lumholtz Nielsen, Paneeraq Olsen, Erik Sivertsen. Institut for grønlandsk: Bolethe
Larsen og Sofie Schultz. Institut for kultur- og samfundshistorie: Lene Kielsen, Paarnanngu-
aq Kristiansen og Steen G. Rasmussen. Parnuna Heilmann har taget kandidateksamen ved
institut for administration (var ikke til stede ved Årsfesten) og Rasmus Møller har suppleret
sin cand. phil. uddannelse fra insitut for kultur- og samfundshistorie med et bifag ved insti-
tutfor grønlandsk, så han er nu tofags kanidat, det vil sige cand.mag.
10 bachelorer og en kandidat
udklækket fra Ilisimatusarfik
Ilisimatusarfik fik politisk opbakning til dannelsen af en
»Forskerpark« ved årsfesten
NUUK(LRH) - Ilisimatusar-
fiup ukiumoortumik nalliut-
torsiomera bachelorinngortu-
nut qulinut, ilinniakkaminik
naammassisumut ataatsimut,
allamullu marlunnik ilinnia-
gaqartumut naammassisumut
nuannersuinnartut misigiffi-
unngilaq. Aammami inuusut-
tut suliaqarsimanerminnut
uppernarsaatinik tunineqara-
mik nuannaarpaseqaat. Kisi-
anni aamma Ilinniarfissuup
rektoria Claus Andreassen
naammagisimaarnissaminut
tunngavissaqarluarpoq. Uki-
oq atorluaaffiusoq qaangius-
simavoq, ukiumoortumillu
nalliuttorsiornermi peqqinnis-
samut naalakkersuisoq Mari-
anne Jensen oqalugiarami ne-
rorsuivoq, ilisimatusartarfis-
sap piviusunngortinneqarnis-
saa pillugu naalakkersuisut
misissuijumaartut.
Claus Andreassen-imi ta-
korluugaqarpoq. Takorluugaa
siunissami ungasinngitsumi
piviusunngorluarsinnaasoq.
Marianne Jensen-imi imatut
oqarpoq:
- Illup ilisimatusartarfissap
immikkoortuata siulliup pif-
ftssami qanittumi sananeqar-
nissaa ilimagaara.
Taamaalilluni Claus An-
dreassen-ip piffissaq iluatsil-
lugu Ilisimatusartarfimmik
takorluugaqarnini pillugu u-
kiumoortumik nalliuttorsior-
nermi oqalugiamermini oqaa-
sii kimeqamerulerput:
- Takorluugaq tassaavoq,
ilinniarnertuunngorniarfim-
mik, suliffeqarfiit allat sule-
qatigalugit ilinniartitaanermik
ilisimatusarnermillu ataatsi-
moorussiffiusumik pilersitsi-
nissaq. Ilisimatusartarfittaas-
saq Pinngortitaleriffittaap sa-
niani inissinneqarsinnaavoq.
llisimatusartarfik
- Ilisimatusartarfissaq piviu-
sunngortinneqassappat sulif-
feqarfiit allat, soorlu Pinngor-
titaleriffik, Naatsorsueqqis-
saartarfik, Nunatta Toqqorsi-
via kiisalu Nunatta atuagaate-
qarfia suleqatiginiarsarilertus-
saavagut. Pisinnaasaannik,
katersaataannik najoqqutassa-
nillu allanik atorluaaneruler-
sinnaalissaagut, ilinniartuvul-
lu ilisimasaqarnerulersillugit,
kalaallit qitiusumik suliffe-
qarfiini katersugaatit upper-
narsaatillu imaqarluartut pis-
sanganartullu atorlugit, Claus
Andreassen oqarpoq, isuma-
qarnerarporlu kalaallit pin-
ngortitami ilisimatusamermik
ilinniagallit, Pinngortitalerif-
fiup Aatsitassallu pillugit Pi-
sortaqarfiup iluini atorfinis-
sinnaasut amerlanerulernis-
saat pisariaqartoq.
- Kisianni pinngortitamut
tunngasunik ilinniarfiliomis-
saq akisuallaalissaaq. Anner-
toorsuugami. Taamaammat
isumaqarpunga qitiusumik
suliassaqarfitta iluani immik-
koortortanik pilersitsiortor-
nissaq iluaqutaassasoq. Ta-
mannalu Ilisimatusartarfim-
mik pilersitsinermut atatillu-
gu pisinnaavoq, Claus Andre-
assen oqarpoq.
- Inuusuttortaaloqarpugut,
nunani allani pinngortitaq pil-
lugu ilinniagaqartunik. Taak-
ku angerlarlutik ilinniagassa-
tik, kingusinnerusukkut suli-
assaannut pingaaruteqarsin-
naasut suliarisinnaasariaqar-
paat. Tatsini kuunnilu ilinni-
artitaaginnartariaqanngillat,
angerlarlutik Kalaallit Nu-
naanni qaqqat aatsitassallu
pillugit ilinniartinneqartaria-
qarput, Claus Andreassen o-
qarpoq.
Inissiat
Ukiumoortumik nalliuttorsi-
omermi Claus Andreassen-ip
inuusuttut ilinniariartorsima-
sut inissaaleqisamerat aner-
saaruluutigaa.
- Puigortariaqanngilarput
ilinniarfimmi inissiisoqartil-
lugu aammattaaq ilinniartut
inaanni inissiisoqartarmat.
Tamatuma kingunerisaanik
nuummiut allamiusulli inis-
sinneqarnissamul periarfis-
sinneqartariaqarput, aammat-
taaq allamut ilinniakkaminnik
nangitsiartortut, ilaannili ilin-
niakkaminnut tunngatillugu
pikkorissariarlutik imaluun-
niit ilitsersorneqariartorlutik
Nuummut utertariaqartartut
eqqarsaatigalugit.
- Pissusissamisuunngilaq,
ullumikkut nuummiut najuk-
kaminni ilinniarusuttut, tama-
tumunngalu peqatigitillugu
angajoqqaatik qimallugit i-
nersimasutut inuuneqarusut-
tut pinngitsaalipajaarlutik Ka-
laallit Nunaannit aallartaria-
qartarmata, ilinniamerminnik
nangitsiartorlutik.
- Ajornartorsiuttaaq taman-
na bachelorinngortunut ilinni-
arnerminnullu naammassisu-
nut, toqqaannarlutik sulileru-
suttunut atuuppoq. Amerla-
nertigummi pisariaqartarpoq
sulisorisanut inissaqartitsiso-
qarnissaa, kisiannili naam-
massilluni atorfinikkaanni,
inissaqartinneqaranili taman-
na tunngavissaanngilaq. Ini-
taamissamut utaqqinissaq si-
vitsoriartortillugu ilinniartup
ilinniakkaminik arriinnerusu-
mik ingerlaniissaa pissusissa-
misoornerusarpoq, tassami
ilinniartillutik tapiiffigineqar-
nissamullu pisinnaatitaatillu-
tik inissaqartuartarput.
- Tamatuma kingunerisaa-
nik qaqugu naammassinissaq
inissaarunnissarlu imaluun-
niit naammassingajalemissaq
inissaqartitaalernissarlu eq-
qarsaatersuutigineqarsinnaa-
sarpoq. Taamaattoqarsinnaa-
neralu naleqqutinngilaq,
Claus Andreassen oqarpoq.
NUUK(LRH) - Ilisimatusar-
fiks årsfest blev ikke kun en
glædelig begivenhed for de
10 bachelorer, en ny kandidat
og en ny tofags kandidat. De
unge, som modtog bevis for
deres indsats strålede natur-
ligvis af glæde. Men også
universitets rektor, Claus
Andreassen, havde grund til
at være tilfreds. Et godt år var
gået og til årsfesten holdt
landsstyremedlem for sund-
hed, Marianne Jensen, en tale,
hvori hun gav tilsagn om, at
landsstyret vil danne sig et
overblik over, hvordan en
Forskerpark kan realiseres.
Claus Andreassen har nem-
lig en drøm. En drøm, som
meget vel kan blive til realitet
inden for en overskuelig
fremtid. Marianne Jensen
sagde nemlig:
- Jeg tror bygningen af den
første del af et forskerhus kan
begynde inden for en over-
skuelig fremtid.
Dermed kom der vægt bag
Claus Andreassens ord, da
han benyttede lejligheden til
at tage drømmen om en For-
skerpark op i sin tale til årsfe-
sten:
- Drømmen er at skabe et
samlet akademisk, uddannel-
ses- og forskningsmæssigt
sammenhængende miljø med
andre institutioner. Forsker-
parken skulle gerne placeres
ude ved et nye Naturinstitut.
Forskerpark
- Når Forskerparken realise-
res, betyder det, at vi også vil
kunne forøge samarbejdet
med en række andre instituti-
oner som Grønlands Naturin-
stitut, Grønlands Statistik,
Grønlands Arkiv samt Grøn-
lands Landsbibliotek, som
alle indgår i planen. Det vil
give øget udnyttelse af deres
ekspertise, samlinger og
andre materialer og øget
viden hos vore studerende
om, hvor rige og spændende
samlinger og dokumentati-
onsmateriale, der nu løbende
opbygges i centrale Grøn-
landske institutioner, siger
Claus Andreassen, som me-
ner, det er nødvendigt at få
flere grønlandske studerende
igang med en naturvidenska-
belig uddannelse, der kan
benyttes indenfor Naturinsti-
tuttets og Råstofdirektoratets
arbejdsområder.
- Men det bliver alt for dyrt
at opbygge et egentligt insti-
tut inden for naturfagene. Det
er et stort område. Derfor
mener jeg det må være en for-
del at opbygge centre i til-
knytning til vore kæmeaktivi-
teter. Og det skal ske i forbin-
delse med oprettelsen af For-
skerparken, siger Claus
Andreassen.
- Vi har en del unge, der
uddanner sig inden for natur-
fagene i andre lande. De bør
have mulighed for at komme
hjem og lave opgaver, som
senere vil få relevans i deres
arbejde. De skal ikke blot
have undervisning i søer og
åer, de skal hjem og lære om
fjelde og råstoffer i Grønland,
siger Claus Andreassen.
Boliger
Til årsfesten kom Claus
Andreassen også med et stort
hjertesuk over boligmanglen
for de unge, som tager sig en
uddannelse.
- Vi må ikke glemme, at en
plads på et studium også inde-
bærer en plads på kollegier.
Det betyder, at der skal skaf-
fes samme adgang til kollegi-
emuligheder for Nuummiut
som for andre, herunder også
for de, der tager dele af ud-
dannelsen et andet sted, men
ind imellem skal tilbage til
Nuuk for at følge relevante
kurser eller opnå den relevan-
te faglige vejledning.
- Det er absurd, at vi i dag
skal opleve, at studerende i
Nuuk, der gerne vil læse her
og samtidig ønsker at flytte
hjemmefra for at starte et
egenligt voksenliv, nærmest
bliver tvunget til at søge ud af
Grønland for at kunne læse
videre.
- Det problem gælder også
for vore færdige bachelorer
og kandidater, der ønsker at
gå direkte ind på arbejdsmar-
kedet. Det forudsætter ofte, at
der er tjenesteboliger til rå-
dighed, men der er jo ingen
grund til at blive færdig, hvis
man kan få et job, men ikke
en bolig. Jo længere ventetid,
der er på en bolig, jo mere
fornuftigt kan det være for en
studerende at sætte studie-
tempoet ned, for så længe de
er studerende og støtteberetti-
gede har de en bolig.
- Det betyder, at det til en
vis grad kan lade sig gøre at
spekulere i om og hvornår
man vil være færdig og bolig-
løs eller næsten færdig stude-
rende med bolig. Det er ikke
hensigtsmæssigt, siger Claus
Andreassen.
Naalakkersuisunut ilaasortaq Marianne Jensen ukiumoortumik nalliuttorsiornermi oqarpoq
Pinngortitalerivittaamut atasumikllisimatusartarfiup piviusunngortinneqamissaanut
takorluukkat piviusunngomissaannut periarfissat naalakkersuisunit misissomeqassasut.
Landsstyremedlem Marianne Jensen sagde i sin tale til Årsfesten, at landsstyret ser på mulig-
hederne for at realisere drømmene om en Forskerpark i tilknytning til det nye Naturinstitut.
ASS./ FOTO: VMR