Atuagagdliutit - 23.04.1998, Blaðsíða 6

6 • TORSDAG 23. APRIL 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Pisortat namminersortullu
unammillemipalaavat taama
Namminersornerusut suliffiutaat susinnaanersut
susinnaannginnersullu Atassutip erseqqissumik
malittarisassaqartikkusuppai
(JB) - Maanna Atassut sin-
nerlugu inatsisartunut ilaa-
sortap Anders Nilssonip qat-
suppaa naalakkersuisoqati-
giit marluullutik isumaqati-
giissutaata suusupagineqar-
nera, tassa suliffeqarfiit pi-
sortanit pigineqartut nammi-
nersortunik suleqateqameru-
nissaat sapinngisamillu suli-
aqarfitik namminersortunut
ingerlatsilemissaat. Nammi-
nersornerusut suliffeqarfiu-
taasa ilaat inuussutissarsiuti-
tigut kiffartuussinikkullu u-
nammillerlutik aallarteqat-
taarput, uffa tamakku nam-
minersortunit naammaginar-
tumik ingerlanneqareersut.
Tamanna unitsinneqassaaq.
Taamaattumik Anders
Nilsson partiini sinnerlugu
Inatsisartuni siunnersuute-
qarpoq namminersortut aal-
lartitsisut aningaasaliisullu
suliniutiminni qularuteqar-
tarnerat taamaatisinniarlugu,
suliffeqarfiimmi namminer-
sornerusunit pigineqartut i-
laat alliartortinneqaannarma-
ta. Siunnersuutigaa naalak-
kersuisut nalunaarsuissasut
suliaqarfiit pisortanit inger-
lanneqartut nunami sumiiffii
tunngavigalugit nalunaarsor-
lugit, inatsisinilli allanngor-
titsisoqanngikkaluarluni
namminersortunit ingerlan-
neqarsinnaasut.
Pisortanit ingerlanneqartut
Anders Nilsson aamma Atas-
sutip eqqarsaatigaat nammi-
nersornerusut ataanni allaf-
fissornikkut ingerlaneqartut,
suliffeqarfiit imminnut aqut-
tut ingerlatseqatigiiffiillu
namminersornerusunit pi-
gineqartut, namminersorne-
rusut oqartussaaffigineru-
saat.
Suliarineqartut tamakku
nalunaarsomeri tamanut saq-
qummiunneqassapput, aal-
lartillaamullu Nunatsinni
Inuussutissarsiornermut Si-
unnersuisoqatigiit suliaannut
ilanngutissallutik, taamaalil-
luni siunnersuisoqatigiit tu-
sarniarneqaqqaartassallutik
arlaanni aallartitsisoqanngin-
nerani, taamaatitsisoqanngi-
nerani imaluunniit nammi-
nersornerusut »namminneq«
suliaattut allanngortinneqan-
nginnerini.
Immikkut
isumaqatigiissutit
Siunnersuut malillugu naa-
lakkersuisut pisussaatitaas-
sapput immikkut isumaqati-
giissutit nalunaarsussagaat,
isumaqatigiissutillu allat u-
nammillersinnaanermik killi-
lersuisuusut pisortat suliffe-
qarfiinut arlaatigut isumaqa-
tigiissutaasimasut. Nalunaar-
suut taanna tamanut saqqum-
miunneqassanngilaq, inuus-
sutissarsiornermulli siuner-
suisoqatigiit iluaqutissatut
atussavaat siunissami tusar-
niarfigineqaqqaartartussaa-
gamik immikkut isumaqati-
giissusiortoqannginnerani
aammalu unammilleqatigiin-
nermut killilersuisumik isu-
maqatigiissusiortoqannginne-
rani.
Anders Nilsson nassuiaa-
voq siunnersuutip siunertari-
gaa pisortat namminersortul-
lu suliaanni ullumikkut aku-
lerussinikkut naaperiarfiu-
sinnaanngitsut nalorninartut
taamaatinnissaat. Nammi-
nersortut ingerlassinnaasaan-
nik pisortat aallartitsisarneri-
ni nalorninermik pilersitsi-
sarpoq. Pisortat akuliussin-
naanerminni periarfissaqar-
tillugit namminersortunut
aallartiniartunut unittooru-
taasarpoq, namminersortu-
nullu aningaasaleerusuttunut
nalornisoortitsisarluni.
Tamakku kinguneraat u-
nittoorneq, suliffissat ikin-
nerulerneri kiisalu aningaa-
sanik Danmarkimut annis-
suinerit, aningaasat Nunat-
sinni aningaasaliissutaasari-
aqaraluartut.
Anders Nilsson isumaqar-
poq akuleruffiullutik naape-
riarfiusinnaanngitsut nassa-
tarigaat suliffeqarfiit pisortat
»namminersorlutik« pigisa-
annut ajomartoortunut inger-
laavartumik annertusiartuin-
nartumillu landskarsip an-
naassiniartarneranut piuma-
saqarfiugaluttuinnartut. Taa-
matuttaaq ineriartortitsiner-
nut qularnaatilinnut lands-
karsi ilaatittamissaanut piu-
masaqarfiusartoq, suliniutit
namminersornerusut ilisima-
saqarfiginngisaat - arlaal-
luunniimmi pilersaarusior-
nikkut paatsiveqartinngisaat.
Atassutip Anders Nilsson-
illu isumaat malillugit pisor-
tat inuussutissarsiornermut
suliniutiginerusariaqarpaat
sanaartornerit assigisaallu
tulluartumik ullutsinnullu
naleqquttunik ineriartortitsi-
nissaq.
Erseqqarissoq
Anders Nilssonip akerleraa
pisortat namminersortunik
unammillerlutik ajortitsis-
sanngitsut, taakku suliatik
naammaginartumik ingerla-
tereermatigit imminnut, inui-
aqatigiinnut kiffartuussanul-
lu ataasiakkaanut iluaqutaa-
sumik. Aningaaseriviit aal-
lartitsiniartunut aningaasanik
attartortitsinissartik qunu-
gaat, nalunnginnamikku pi-
sortat suliffeqarfiutaat nam-
minersortut suliffiutaannik
piuneerutsitseriaannaasut.
Tassa tamanna Anders Nils-
sonip taasaa namminersortu-
nik aallartitsiniartunik unit-
toortitsisartutut.
Anders Nilssonip asser-
suutitut taavaa tusaamane-
qarmat KNI Nuummi radio
aamma TV-erniarfimmik
aallartitsiniartoq, naak illo-
qarfimmi pisiniarfiit nammi-
nersortunit pigineqartut pi-
ngasut-sisamat unammiller-
nikkut, akitigut kiffartuussi-
nikkullu piumasaqaatit
naammassisinnaareeraat. Pi-
sortattaaq suliffeqarfiisa pisi-
niarfiusarnernut isumaqati-
giissutaat eqqaasitsissutigaa,
taamaaliomikkut namminer-
sortut qallunaat nunat alla-
miullu pisiniartitsisarfiinit
toqqaannartumik pisiniamis-
saannut periarfissaarutsillu-
git. Suliffeqarfiit pisortanit
pigineqartut annertunerujus-
suatik peqqutigalugit pisinar-
fiusartunik immikkut isu-
maqatigiissuteqarsinnaapput,
taamaalillutik suliffeqarfiit
namminersortut allatut ajor-
nartumik assersuutigalugu
KNI-mit taamaallaat pisini-
arsinnaallutik.
Pissutsit taamaattut equn-
gasumik unammillerfiusut
Atassutip siunnersuuteqar-
nermini unitsikkusuppai.
Qanittukkut KNI-mi direk-
tør Keld Askjær AG-mut
oqarpoq Pisiffiup sammisani
annertusitinnianngikkai, taa-
maallaalli suliani sapinngisa-
mik pikkoriffigalugit inger-
lanniarsarigai. Ilaatigut ta-
matuma nassatarissavaa suti-
gut tamatigut pitsaassuseq
kiffartuussinerlu qaffatsin-
nissaat, taamatullu pisiniar-
fippassuit namminersortunut
unammillersinnaanerat soo-
runami sakkortusitsinneqass-
asoq. Tamannali KNI-p suli-
assaasa ilagaat, tamannalu
direktørip sapinngisamik pit-
saasumik ingerlanniarlugu
eqqarsaatigaa.
[ lanmai ks biil ligste bil Ilej je!
1 Model eksempler 1 uge 1 md. |
VW Polo 1,3,3-d. 1.800.- 4.500.-
VW Golf 1,4, 3-d. 1.900.- 4.750.-
VW Golf 1,8, 5-d. 2.350.- 5.950.-
Tilbudene er gældende for lejemål som er påbegyndt før d. 1. maj 1998!
Alle priser er incl moms. 1100 km/uge. 4000 km/md.. fuld forsikring
og fri levering overalt i Danmark.
Tax Free
cars Einer Hanse
Hansen ApS ok
Molmarksvej 159
- 5700 Svendborg
Tlf.: + 45 62 21 81 44 - Telefax: + 45 62 21 81 43
Nuummi radio aamma TV-erniarfimmik aallartitsiniarnermik tusatsiakkat Atassutip
siunnersuutaa soqutiginarnerulersippaat.
Forlydender om en ny radio og TV-forretning i nye erhvervslokaler i Nuuk har været
med til at aktualisere Atassuts forslag.
Slut med ufin konkurrence
mellem offentlige og private
Atassut vil have klare regler for, hvad de
hjemmestyreejede virksomheder må og ikke må
(JB) - Nu er Atassuts lands-
tingsmedlem Anders Nilsson
blevet træt af den lemfældige
overholdelse af de to lands-
styrepartiers aftale om, at
offentligt ejede virksomhe-
der skal samarbejde med de
private og i muligt omfang
privatisere dele af deres akti-
vitetsområder. Flere hjem-
mestyrejede virksomheder
starter konkurrerende virk-
somhed på erhvervs- og ser-
viceområder, der i forvejen
varetages tilfredsstillende af
de private. Det skal der sæt-
tes en stopper for.
Derfor har Anders Nilsson
på vegne af sit parti fremsat
et forslag til Landstinget om
at fjerne det væsentlige usik-
kerhedsmoment for private
igangsætter og investorer,
der er en følge af de hjemme-
styreejede virksomheders
ekspanderende aktiviteter.
Han foreslår, at landsstyret
udarbejder en geografisk op-
delt oversigt over de aktivite-
ter, der udføres i offentligt
regi, men som uden lovæn-
dringer kan udføres af priva-
te.
Med offentligt regi mener
Anders Nilsson og Atassut
administrative enheder un-
der hjemmestyret, nettostyre-
de virksomheder og hjemme-
styreejede selskaber, hvor
hjemmestyret har en domine-
rende indflydelse.
Oversigten over de pågæl-
dende opgaver skal offentlig-
gøres og indgå i det nystifte-
de Grønlands Erhvervsråd
således, at erhvervsrådet skal
høres, inden der oprettes,
nedlægges eller ændres i
hjemmestyrets »private«
aktiviteter.
Eksklusivaftaler
Ifølge forslaget skal lands-
styret tillige pålægges at ud-
arbejde en oversigt over eks-
klusivaftaler og andre kon-
kurrencebegrænsende afta-
ler, der er indgået med de
mere eller mindre offentlige
virksomheder. Denne over-
sigt skal ikke offentliggøres,
men skal være et værktøj for
erhvervsrådet, der for fremti-
den skal høres, inden der ind-
gås eksklusivaftaler og kon-
kurrencebegrænsende afta-
ler.
Anders Nilsson forklarer,
at hensigten med forslaget er
at eliminere den gråzone, der
i dag findes mellem det
offentlige og de privates ak-
tivitetsområder. Det skaber
usikkerhed, at det offentlige
kan igangsætte aktiviteter
indenfor områder, der kan
klares af private. Det offent-
liges mulighed for at blande
sig på det private igangsæt-
terområde er lammende for
private initiativer og skaber
usikkerhed for private inve-
steringer.
Resultatet er stagnation,
færre arbejdspladser og eks-
port af kapital til Danmark,
en kapital, der ellers burde
investeres her i landet.
Anders Nilsson mener, at
et andet resultat af gråzone-
aktiviteterne er et konstant
og stigende pres på landskas-
sen om at indgå i redningsak-
tioner for nødlidende offent-
ligt ejede »private« virksom-
heder. Desudender lægges
der også pres på landskassen
om at indgå i risikobetonede
udviklingsprojekter, som
hjemmestyret ikke har den
fornødne faglige insigt i -
endsige strategisk overblik
over.
Det offentliges bidrag til
erhvervslivet bør efter Atas-
suts og Anders Nilssons me-
ning primært bestå i at udvik-
le en passende og imøde-
kommende infrastruktur.
I klart sprog
På godt dansk er Anders
Nilsson imod, at det offentli-
ge udkonkurrerer private
virksomheder, der i forvejen
klarer deres opgave tilfreds-
stillende for både sig selv,
samfundet og de enkelte
kunder. Bankerne tør ikke
låne penge ud til igangsætte-
re, når truslen fra det offent-
liges virksomheder hænger
over de private som et
damoklessværd. Det er det,
Anders Nilsson kalder lam-
mende for privat igangsæt-
telse.
Anders Nilsson har som
eksempel nævnt forlydender
om, at KNI vil starte en deci-
deret radio- og TV-forret-
ning i Nuuk, selvom der i
forvejen er tre-fire private
forretninger, som til fulde
lever op til kravene om kon-
kurrence, prissætning og ser-
vice. Han referer også til
offentligt ejede virksomhe-
ders engrosaftaler, som eli-
minerer de privates mulighe-
der for at indkøbe direkte fra
danske eller udenlandske
leverandører. Med de offent-
ligt ejede virksomheders sto-
re volumen, kan de opnå sær-
aftaler med leverandører og
henvise de private virksom-
heder til at handle hos for
eksempel hos KNI.
Det er den slags konkur-
renceforvridende forhold,
Atassuts forslag vil gøre op
med.
For nylig sagde KNI-
direktør Kel Askær til AG, at
Pisiffik ikke udvider sine
aktivitetsområder, men blot
prøver at udføre sine opgaver
så dygtigt som muligt. Det
indebær blandt andet, at kva-
liteten og servicen hæves på
alle områder, og at det natur-
ligvis styrker forretningskæ-
den i konkurrenceforholdet
til de private. Men det er en
del af KNI’s opgave, og den
har direktøren tænkt sig at
udføre så godt som muligt.
ASS./ FOTO: VMR