Atuagagdliutit - 23.06.1998, Síða 2

2 • TIRSDAG 23. JUNI 1998
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngomeq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red) / Fax: 32 31 47 (Ann)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 30
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
UtertoK Nielsen, lokal 35
SULIARINNITTUT
PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA
TRYK
Nunatta Naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Pilluaqqussut kingusinaartoq
INUIATTUT ULLORSIORNERMI isu-
maluffiunngilaq. Taamaassagaanni kisi-
miittariaqarpoq. Inuimmi akornanniik-
kaanni ullaralaamit kikkut tamarmik
qanilaartut inussiamertullu, isumaluffi-
unngivilluni. Eqitaarisut pilluaqqusisul-
lu, ullorluunniit allamiunut qanoq soqu-
taanngitsigigaluarpat pilluaqquneqat-
taamerit attaveqamemik inuttullu ilor-
risimaalernernik pilersitsisarput, oqalu-
tuariuminaatsut. Isumalunniarsarigaluar-
aanniluunniit sivitsunngitsoq imminut
quiagilertoqassaaq ataatsimooqatigiin-
nullu misigeqatigiinnullu tunniutiinnar-
luni.
Nuannerluinnaqaaq!
Inuiattut ullorsiornermi Kalaallit
Nunaat immitsinnullu nuannarilersarpu-
gut. Ulloq tulluusimaarfioqaaq, kialuun-
niit atugarliomerit eqqaassavai. Pitsaasut
aallutilersarpagut, ulluinnarnilu nu-
anniitsut eqqaasanngilagut inuiattut tul-
luusimaarnerput nuannaarnerpullu ajor-
tinniamagit.
Pakasarneqarsinnaavugulli...
Ullullu qeqqanut Radioaviisip - kultu-
rikkut nersomaat kalaallinut qimusser-
tartunut tunniunneqarneranit nal. ak. a-
taaseq qaangiuttoq nunalu tamaat nalli-
uttorsiomerit aallartilluaruttortut - ani-
ngaasaqarnermut ilisimatooq Martin
Paldam issuarmagu.
Oqarpoq aningaasat inissianut nutar-
terinermut atugassaraluagut piisaaruti-
galugit nungussimagigut. Naalagaaffik
ataatsimoorussamut aningaasanik tapiis-
sutinut ilanngullugit tunniutereerpai, ua-
gulli allanut nalinginnaq atorlugit nu-
ngoreerigut.
Martin Paldam-ip oqaasii nassuiassa-
gaanni oqarpoq, oqaluttuarisaaneq sallu-
liuutigigipput peqquserluutigalugulu...
Inuiattut ullorsiornerput eqqorlugu!
Tulluusimaartugut nuannaartugullu!
Uffa akomusersoqqunngitsugut...
ISORINNINNERIT tusarniarlugillu am-
maffigisariaqarpagut, ullormili tassaner-
piaq soorlu ingasappallaalaartoq. Ukiut
tamaasa inuiattut ullorsiornermi inuuis-
siortutut misigiuameq qaanginngikkut-
sigu. Imaassinnaavorli ulloq taannarpiaq
imminut uparuamissamut tulluuttoq, pif-
fissami matumanerpiaq nuannersuinnar-
nik isumaqarnitsinnut, piffissaq kingu-
sinnerusoq eqqarsaatigalugu pakatsissu-
tigi sartakkagut, akerli 1 iilaarsinnaasoq.
Ukiummi ingerlanerani ullut tamaasa ta-
kusinnaasarparput suut tamarmik inger-
lalluartuunngitsut. Unneqqarissaguttami
takusinnaalluarparput pissutsit amerla-
nerit pitsaanngitsuusut - soorunami pit-
saalluinnartumut naleqqiullugit: Inissa-
qarniarneq, peqqinnissaqarfik, suliassa-
qamiameq, aningaasaqamiarneq, atuar-
feqarfik, ilinniartitaanerit...
Inuiattut ullorsiorneq nalliuttorsiorfi-
ullunilu nuannaarfiuvoq. Tamanna allan-
ngortinneqassanngilaq. Ullorli taannar-
piaq tassaavoq qulamerit malunnalaartut
peqqutissaqarluarluta maluginiarsinnaa-
vagut. Martin Paldam-ilu oqalinnermut
akuliulluni pikkunavissumik suaarute-
qarpoq.
Unnia inissiat, atuarfiit, peqqinnissa-
qarfik aserfallatsinniamerinut aningaasat
nutarterinermut atugassaraluagut allanut
piisaarutigalugit nungussimagigut. Ilu-
moorsinnaava?
Upperivissinnaanngilarput. Suliaqar-
fiit namminersomerusut ingerlatiligaat
ukiuni kingulliunnerusuni aningaasaliif-
figineqartarnermikkut unittooqqasimap-
put, ilaallu sumiginnameqavissimallutik.
Ilumoortortaqalaannginnerlunili. Uki-
oq aallartitsiartoq naalakkersuisut milli-
ard-imik peqarput, sanaartornemut ator-
neqarsinnaasut, piffissalli ingerlanerani
allarluinnarnut atorneqartussaasut. Nu-
tarterinernut atomeqarsinnaasimagaluar-
put - imaluunniit nutarterinissamut ani-
ngaasaateqarfimmut aallarniutaasinnaa-
galuarlutik, taakkuli naalagaaffimmut
maanna akilertinniarsarisagut.
TULLUUSIMAARNEQ nunannaarner-
lu inuiattut ullorsiornermi pissusissami-
soorput. 21. juni nikallungassanngilagut,
siunissamulli isumalluarneq nuannaar-
nerlu aalluttariaqarpagut.
Ullorli taanna inunnut ataasiakkaanut
ajornaannerusimassagaluarpoq, siunis-
samut nuannaarnissaq qilanaarnissarlu
siunissami suliassat qanoq ingerlanne-
qassanersut sunik tunngaveqassanersut
eqqartorneqarsimagaluarpata. Ulloq
taanna neriorsuinissanut tulluutissagalu-
arpoq, soorlu oqartoqarluni inissialior-
nerit pimoorullugit aallartinneqalersut,
imaluunniit atuarfeqarfik sumiginnagaq
aningaasanik amerlanemik immikkoor-
titsiffigineqarnialersoq. Imaluunniit o-
qartoqarluni nammineerluta nutarterineq
annertuumik aallartinnialeripput.
Tulluusimaarneq misigissusiinnaan-
ngilaq. Pissutissaqamani tulluusimaar-
toqarsinnaanngilaq, pingaartumik sumi-
ginnarsimasat tulluusimaarutissaanngil-
lat. Taamaattumik sorpassuit imaalitsia-
annarluta tulluusimaarutigeriataarsin-
naanngilagut. Inuiattullu ullorsiornermi
nuannaameq ajortinniarnagut, uffa ulloq
tulluukkaluaqisoq politikerit oqaaseqar-
nissaannut suliassat kinguaattoorutit
qanoq qaangissanerlutigit pilersaarute-
qaraluarpata.
Ullormi tassani nuannerluinnartumi
nuannaarnermut tulluusimaanermullu
ilapittutaassagaluarput, ullormi tassani
pitsaasunik eqqarsarfitsinni immikkullu
suliniuteqamissatsinnut isummersimaar-
figisatsinni.
Et forsinket tillykke
DET ER IKKE let at være sur og gal på
nationaldagen. Så skal man da gå hen et
sted, hvor man kan være alene. For hvis
man færdes blandt mennesker, bliver
man fra tidlig morgen mødt med en hjer-
telighed og varme, der smelter selv den
»koldeste skiderik«. Man mødes af knus
og af lykønskninger med dagen og af en
godhed, der ligegyldigt hvor fjollet og
naiv, den må forekomme rationelle
gæster udefra, skaber kontakt og frem-
mer et menneskeligt velbefindende, som
er vanskeligt at beskrive. Og fremturer
man med sit surmuleri, varer det allige-
vel ikke længe, før man selv finder det
komisk og overgiver sig til fællesskabet
og samfølelsen.
Det er da knippel godt!
Nationaldagen er en dag, hvor vi er
glade for Grønland og for hinanden. Det
er en dag med megen stolthed, og hvor
ingen ofrer tid på elendigheden. Helt
bevidst fordyber vi os i alt det gode og
tager lydigt skyklapperne på, så hverda-
gens distraherende smuds ikke slår skår i
vor nationale stolthed og glæde.
Men man kan blive snigløbet...
Som da Radioavisen ved middagstid -
en time efter kulturprisen overrækkelse
for grønlandsk hundehold og umiddel-
bart før festlighederne for alvor tog sin
begyndelse overalt i landet - citerede
økonomiprofessor Martin Paldam for at
beklikke vor hæderlighed.
Han sagde, at vi havde snoldet de pen-
ge op, som vi skulle have brugt på boli-
grenoveringer. Staten har sendt renove-
ringspenge med bloktilskuddet, men vi
har klattet dem op på andre ting.
Martin Paldam sagde faktisk, at vi
laver historieforfalskning og bedrageri
på samme tid...
Og så lige midt på en nationaldag!
Hvor vi er stolte og glade! Og ikke vil
forstyrres...
NOK skal man være lydhør og åben for
kritik, men lige på den her dag virker det
altså noget påtrængende. Med mindre vi
med tiden kunne vokse fra den der et-
års-fødselsdags-mentalitet, som præger
hver eneste nationaldag. Måske er netop
denne dag også velegnet til lidt selvrans-
agelse, som en modpol til alt det herlige,
der nok gør os glade i nuet, men skuffer
os på længere sigt. Alle andre dage i
løbet af året ser vi jo, at ikke alting er
helt godt. Skal vi være ærlige, så er det
aller meste i virkeligheden noget skidt -
i forhold til helt godt, naturligvis: Bo-
ligsituationen, sundhedsvæsenet, be-
skæftigelsen, økonomien, skolen, ud-
dannelserne...
Nationaldagen er fest og glæde. Det
skal der ikke laves om på. Men det er
også dagen, hvor vi ville lægge mærke
til den velbegrundede skepsis, der lurer
under overfladen. Det var et gevaldigt
udråbstegn, Martin Paldam fik sparket
ind i debatten.
Vi skulle altså angiveligt have snoldet
renoveringspengene op på andre ting
end at holde huse, skoler, sundhedsvæs-
en i orden. Kan det virkelig være rigtigt?
Helt køber vi den ikke. Flere af de om-
råder, hjemmestyret skulle overtage,
havde stagneret bevillingsmæssigt de
seneste år før overtagelsen, og nogle var
mere eller mindre udpint.
Men ellers er der vel noget om det. I
begyndelsen af året sad landsstyret desu-
den med et hel milliard, der strengt taget
kunne bruges på anlægsområdet, men
som nu ad åre skal anvendes til alt
muligt andet. Den kunne blandt andet
have været brugt til renoveringer - eller
til at grundlægge den renoveringsfond,
som vi nu vil have staten med til at beta-
le.
AT VÆRE STOLT og glad på national-
dagen er en helt naturligt ting. Den 21.
juni skal vi ikke hænge med mulen, men
tænde op under optimismen og glæden
over fremtiden.
Men det ville denne dag være endnu
nemmere for den enkelte, hvis glæden
og forventningen om fremtiden bygger
på, at vi i de mange taler fik noget at
vide om, hvordan fremtidens opgaver
skal udføres. Det ville være en god dag
til løfter, for eksempel om, at der nu for
alvor skal sættes gang i boligbyggeriet,
eller at der afsættes langt flere midler til
det forsømte skoleområde. Eller måske
bare, at vi selv igangsætter et omfatten-
de renoveringsprogram.
Stolthed er ikke bare en følelse. Man
kan ikke være stolt af noget, man ikke
har gjort sig fortjent til og da slet ikke af
noget, man har forsømt. Derfor er der
faktisk en lang række ting, vi ikke kan
være videre stolte af, og det kunne let slå
skår i glæden på nationaldagen. Men det
kunne politikerne råde bod på ved - net-
op på denne dag - at melde ud med et
budskab om, hvordan vi skal takle de
ting, der halter bagefter.
Det kunne spæde til glæden og stolthe-
den på denne vidunderlige dag, hvor vi i
forvejen er positivt stemt og er indstillet
på at yde noget særligt.