Atuagagdliutit - 23.06.1998, Blaðsíða 27
GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 23. JUNI 1998 • 27
Man må prøve at
komme ud af sin
magtesløshed
Min datter var fire år, da jeg
var allermest syg og fyldt af
tungsind. Mon der er en per-
son, jeg kan stole på, og som
jeg kan overlade min datter
til, og som kan give hende
kærlighed, hvis jeg dør? Jeg
er blevet opereret flere gange
af meget dygtige læger. Jeg
fik taget min blindtarm som
18-årfig. Det var første gang,
jeg blev opereret, og trods
smerterne kom jeg godt over
operationen.
Anden gang var det i
underlivet, og i forbindelse
med operationen fik jeg
blodtranfusion med 1 1/2
liter blod. Jeg var længere
om at komme over operatio-
nen denne gang og var mere
afkræftet, men jeg kom over
det.
Tredje gang fik konstateret
kræft i ørekirtlen, som jeg fik
opereret væk, og jeg fik strå-
lebehandling og endte med,
at jeg kun vejede 35 kilo.
Jeg og min datter blev ale-
ne, og fik det virkeligt svært.
Inden jeg kom til hægterne,
døde mine forældre lige efter
hinanden af kræft. Hvem
skulle jeg henvende mig til?
Jeg følte mig helt alene i ver-
den. Det er nemlig sådan, at
familiemedlemmer, venner,
kammerater og andre træk-
ker sig tilbage, når et menne-
ske bliver sygt. Der var dog
nogle læger, som jeg kunne
henvende mig til, når jeg
havde det aller værst, og som
gav mig håb om en bedre til-
værelde i fremtiden, selv om
de ikke altid er i stand til be-
handle mig fysisk eller psy-
kisk.
Da jeg begyndte med strå-
lebehandlingerne havde jeg
simpelthen en ru hals, og
mine spytkirtler gik i stå og
jeg fik dårlig mund på grund
af den nedsatte immunitet.
Mine tænder skulle passes på
mod alting. Når jeg skulle
spise tørt mad, skulle jeg
altid have noget varmt at
drikke til, og andre fødevarer
måtte skyldes ned med koldt
vand. Efterhånden som mine
tænder blev slidt, fik jeg dem
trukket ud og fik tandbylder,
og var efterhånden nødsaget
til at gå til tandlægen hver
måned. Jeg led voldsomt, når
jeg fik bedøvende indsprøjt-
ninger, fordi mine nerver var
overfølsomme. Jeg kunne til
tider føle mig helt fortabt.
Jeg havde det virkelig svært.
Jeg ved ikke, hvor mange
tårer, jeg har ladet løbe ned
af mine kinder.
I den tid søgte jeg meget
trøst hos læge Mogens, og
når jeg var hos ham, holdt
han mig i hænderne og
trøstede mig. Jeg skulle jo
nødig sygne længere hen og
få det dårligere. Når jeg blev
helt magtesløs, bad jeg til
Gud om at hjælpe mig videre
med livet, som om jeg selv
havde været skyld i min egen
elendighed. Et menneske har
jo behov for nærhed og kær-
lighed, når det bliver sygt
både fysisk og psykisk, og
hvis det ikke har en anden at
gå til, kan det risikere at få et
kortere liv. Jeg vil jo så ger-
ne være sammen med min
lille datter længst mulig,
også selv om jeg falder over
mange hindringer i livet. De
er jo til for at løses.
1 mine unge dage henvend-
te jeg mig tit til lægerne.
Hvis det ikke var for dem,
levede jeg ikke i dag. Jeg gik
til dem, når jeg blev syg, når
jeg følte mig magtesløs. De
var nemlig i stand til at be-
handle sygdomme, som al-
mindelige mennesker ikke
kan klare, og sætter somme
tider deres eget liv på spil.
De kan åbne et menneske-
krop, og kigge ind på »hem-
melige« steder, hvor vi
almindelige mennersker ikke
er i stand til at se. Men selv
om de ikke opererer alle de
syge mennesker, redder de
mange menneskeliv. Blandt
andet dem, der har mistet
modet til at leve videre.
Gennem de seneste år, har
vi kunnet følge med sager
om uduelige læger i medier-
ne. Gad vide, hvor dybt vi,
almindelige mennesker, ville
synke, hvis vi blev ramt af
sådan en beskyldning. Det er
nemlig lægerne vi henvender
os til, når vi bliver syge og
svage, men til tider kan vi
blive så gale på dem, at vi
rent faktisk skælder dem ud.
De er ansat som læger, og
prøver derfor at hjælpe os.
De fortæller folk, at livet
ikke kun er dans på roser, at
den også består af glæde og
nedture, og derved kan de få
folk lyst til at komme videre
med livet. Det er vigtigt, at
man har en god selvværdsfø-
lelse, ud over at have gode
venner eller en partner, man
kan stole på.
Da jeg blev rask, var jeg
ubevidst ikke kommet over
mit sorg over mine forældres
død. Jeg vil ikke benægte, at
jeg asøgte trøst i alkohol,
selv om det ikke var hver
dag. Det var en stærk tid for
både mig selv og min datter.
Jeg havde jo ikke andre at gå
til, da jeg i forvejen havde
besluttet, at jeg ikke ville
leve sammen med nogen, så
længe min datter var lille. Vi
levede uden af være bundet
til nogen. Det viste sig dog,
at det gik ud over mig selv.
Mine problemer og aggressi-
oner gik ud over min datter,
og jeg blandede kærlighed
og alkohol på en negativ
måde.
Psykiske problemer har
det med at vokse, når man
ikke får dem ud, og kan for
det meste få dårlige konse-
kvenser. Man kommer til at
føle, aj man ikke kan komme
videre, og begynder at leve
overfladisk. Ensomhed,
mangel på kærlighed, opstået
arbejdsløshed og manglende
mod til at blande sig med
andre mennesker. Derfor bli-
ver det uoverskueligt, når
man ikke kan komme ud af
ensomheden - som gør én
magtesløs.
I og med, at man datter
begyndte i skolen, fuldbyrde-
des noget, jeg ikke troede, vi
kunne have gennemført. Og
nu skal hun konfirmeres den
28. juni. Den dag vil mine
kære, der ikke er blandt os
mere og er kommet i Paradi-
set, være blandt os åndeligt,
og glædestårerne og lyden af
kirkeklokkerne vil være
båndene mellem os.
Den dag, Juliane - min dat-
ter - genbekræfter sin tro, vil
være den dag, hun slipper
barndomsårene for at gå over
til voksentilværelsen, og der-
for vil jeg ønske hende alt
godt i fremtiden. Hun vil nok
møde mange hindringer i
årene fremover, og jeg
ønsker, at hun vil få styrke til
at vinde over dem og komme
videre med livet. Årgang 84,
de bedste i verden, jeg sender
mine bedste lykønskninger,
og ønsker jer alt godt fremo-
ver.
Jeg har aldrig levet sam-
men med nogen i mit liv,
men har nu en samlever, der
har givet mig en indre styrke,
og jeg takker ham for den
støtte, han er, og jeg vil til
gengæld give ham kærlig-
hed.
Og til de læger, der har
behandlet mig; jeg takker jer
inderligt. Fordi jeg er rask og
glad, og kan være sammen
med min lille datter. Jeg vil
være i stand til at være sam-
men med hende til hendes
konfirmation, som andre
forældre. Takket være jer og
jeres gode egenskaber, og tak
til sygehuspersonalet. Jeg vil
altid kunne søætte min lid til
jer i fremtiden.
Karoline Jørgensen,
[lulissat
Namniinersornerullutik Oqartussat
Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik
pissarsiorpoq
IMMIKKUTILINNIARTITAANERMI
SIUNNERSORTISSAMIK
Nunap immikkoortuani Siunnersuisarfimmi (Pædagogiske/Psykologiske Rådgiv-
ningscenter), Nuummiittumi immikkut ilinniartitaanermut siunnersortitut atorfik 1.
august 1998-imit 31. juli 1999-imut atorfiniffigineqarsinnaalluni inuttaqanngilaq.
Siunnersuisarfimmi atorfiit inuttassaqartinneqartut maannakkut tassaapput:atuarfinni
tamip pissusaanik immikkut ilinniarsimasutut sulisut pingasut, immikkut ilinniartitsi-
nermi siunnersorti ataaseq aamma allatsi ataaseq.
Atorfimmut atatillugu angalangaatsiartarpugut, Kalaallit Nunaata tamarmiusup pinga-
jorarteruterpiaani atuarfiit sullikkatsigit.
Nuummi atuarfiit tallimat sullinnerisa saniatigut Siunnersuisarfiup kommunini ukuna-
ni sullissineranut akisussaasuuvugut:Maniitsoq, Sisimiut, Kangerlussuaq, Qaanaaq,
Tasiilaq aamma Ittoqqortoormiit.
Nuummi Isumaginninnermut Pisortaqarfiup nunap immikkoortuanut allaffik, aammat-
taaq kommuninik sullitatsinnik sullitaqartoq allaffeqatigaarput.
Ilinnut tunngatillugu naatsorsuutigaarput:
• llinniartitsisutut ilinniarsimasuullutit immikkut perorsaanermik
misilittagaqarsimassasutit - ajomanngippat ilinniaqqinnikkut.
• Sulerusussuseqarlutillu qiimasuussasutit - aamma namminersorlutit - aammalu
tarnip pissusaanik immikkut ilinniarsimasunik immikkullu ilinniartitsisunik
suleqateqarlutit sulinermik nuannarisaqassasutit.
• Ilaqutariissusermut tunngatillugu atorfimmut tunngatillugu angalasinnaassaatit,
naak ilaatigut silarlunnera peqqutigalugu kinguaattoorlutik angerlamut
apuusinnaassagaluarlutit.
Qinnuteqartut marluinnik oqaasillit, immikkut ilinniartitsinermik ilinniarsimasut mi-
silittagallillu salliutinneqassapput, taamatullu innarluutilinnut tunngasup ataatsip arlal-
lilluunniit iluanni ilisimasaqarluamissaq iluaqutaassalluni.
Suliassatit tassaapput:
• meeqqat, immikkut perorsaasunit ikiorneqarnissamik innersuunneqartut pillugit
misissuineq siunnersuinerlu,
• nalunaarusiomeq,
• immikkut ilinniartitsisunik pikkorissartitsinissanik pilersaarusiomeq ingerlatsinerlu.
Neqeroorutigisinnaavarput:
• Suliffeqarfik ulapaarfiusoq, suleqatigiinnermik pitsaasumik toqqissisimasumillu
anersaaqarfiusoq.
Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemand-it
pillugit inatsisartut inatsisaat nr. 5, 14. maj 1990-imeersoq naapertorlugu atorfinitsit-
sisoqassaaq, tassanilu pineqarput Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartus-
sani kommuninilu tjenestemanditut atorfeqartut. Atorfik maanna Nuummi inissisima-
voq.
Immikkut ilinniartitsinermut siunnersortitut atorfik maanna kalaallit akissaateqarfian-
ni 32-mi inissisimavoq, ukiumut tunngaviusumik akissarsianut immikkut kr. 9.150,00-
inik (1. april 1991-imeersoq) tapeqartitsisoqarluni.
Inissaqartitsisoqarsinnaavoq, maleruagassat sukkulluunniit atuuttut naapertorlugit aki-
lemeqartartussamik. Nuummi inissaqamiameq peqqutigalugu inissiamik najugarili-
vigassamik innersuunneqamissamut piffissaq sivisusinnaavoq. Atorfimmut atatillugu
inissiamik tunniussisoqamissaata tungaanut inissiamik pequsersukkamik najugarigal-
lagassamik immikkut aningaasartuuteqarfiunngitsumik neqeroorfigineqassaatit.
Akissarsianut atorfinitsinneqamissamullu tunngasut, atorfininnermut soraamermullu
atatillugu angalanissat, kiisalu pequtit nassiunneqarnissaasa akilemeqamissaat, Nam-
minersomerullutik Oqartussat aamma Kalaallit Nunaanni Atorfillit Kattuffiata akor-
nanni isumaqatigiissutit naapertorlugit pissapput.
Atorfik pillugu sukumiinerusumik paasisaqarusukkuit, atuarfinni tamip pissusaanik
ilisimasalittut atorfillit pisortaat Werner Pelman, telefon 34 69 31-imut attaveqarfigi-
sinnaavat.
Julip qaammataani tamatta sulinngiffeqartussaavugut - allatsi, 34 69 36-imut attave-
qarfigineqarsinnaasoq kisimi pinnani. Taassuma tarnip pissusaanik ilisimasallit arlaat
attaveqarfigissavaa, sianerfigineqarumaarputillu.
Qinnuteqaat Namminersornerullutik Oqartussanut qaatiguuliomeqassaaq, uungalu
nassiunneqassalluni:
Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik
Tarnip pissusaanik immikkut ilisimasallit pisortaat Werner Pelman
Siunnersuisarfik / Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
Box 451 . 3900 Nuuk
Allakkap puaata qaatigut nalunaaqutsemeqassaaq:»Immikkut ilinniartitaanermi siun-
nersorti«
Qinnuteqaatit kingusinnerpaamik 24. juli 1998-imi tigoreersimassavarput.